Nr. 08 - September 1988 - Pudderpræparater - trædegifte

Til rottebekæmpelsen har vi forskellige typer bekæmpelsesmidler. Langt de hyppigst anvendte er ædegiftene, men også drikkegifte og trædegifte har sine anvendelsesmuligheder.

Specielt trædegifte har mange fordele, når man er opmærksom på de særlige sikkerhedskrav, som må stilles, når man bruger dem.

Mange af antikoagulanterne er formuleret som trædegifte med et væsentlig højere indhold af aktivt stof (normalt 10 gange). Pudderet kan være talkum, kaolin eller et andet "inaktivt", finkornet materiale med gode vedhæftningsegenskaber. Ved udlægningen skal altid bruges handsker, og når der benyttes pudderblæser bør anvendes åndedrætsværn.

Fordele ved at anvende pudderpræparater:

Ulemper:

Anvendelse af trædegift er en meget effektiv metode, især hvor det er vanskeligt at få rotterne til at acceptere den udlagte gift, eller hvor der er rigeligt med anden fristende føde for dem. Med trædegift opnår man, at rotterne uundgåeligt får giften på pels og poter, og at de derved - når de renser og pudser sig - kommer til at slikke giften i sig. For at opnå den ønskede virkning indeholder trædegifte som nævnt op imod 10 gange mere gift end ædegiftene, og risikoen for utilsigtede forgiftninger er derfor større ved forkert anvendelse af dem. Trædegift bør derfor altid bruges med omtanke. Man må især vurdere muligheden for, at pudderet kan havne på forkerte steder.

Trædegift er særlig velegnet til bekæmpelse af rotter på friland. Her kan nævnes rotter på lossepladser, i åbrinker, dambrug m.v., hvor én grundig pudring normalt vil være effektiv. Hertil benyttes bedst en pudderblæser. Er der kommet pudder på jordoverfladen, bør dette skrabes ned i hullerne.

Indendørs er pudder - brugt med omtanke - også velegnet. Her kan nævnes tørre afsnit af udmugningskanaler (f.eks. trækstationer), hulmure samt rottehuller i gamle betongulve etc. Hvis man bruger pudderblæser, er det vanskeligt at undgå, at pudderet vil danne en "støvsky", som fordeler sig i omgivelserne, og derved øges mulighederne for, at giften havner de forkerte steder med risiko for utilsigtede forgiftninger. Pudderblæser bør derfor ikke anvendes i staldafsnit med dyr eller oplag af foder eller strøelse. Her kan pudderet i stedet anbringes i hullerne med en ske. Da specielt svin er meget følsomme, bør pudder aldrig bruges i benyttede staldafsnit. Man må altid sikre sig, at pudderet ikke via rottegangene bliver ført hen på uønskede steder, og pudring af udmugningskanaler må naturligvis ske i en vis afstand fra båsene. Man må også altid vurdere, om rotterne på pels og poter kan slæbe giften over på foder og strøelse, og pudderet må derfor kun bruges i en rimelig afstand (mindst 2 meter) fra oplag af korn, halm etc.

En anden mulighed er at anbringe pudderet i foderkasser, gerne sammen med ædegift og evt. drikkegift. På lofter kan pudderet lægges i f.eks. meterlange stykker plastikrør anbragt ude langs væggene. Man må være meget forsigtig med at udlægge pudderet uden en eller anden form for afdækning, men naturligvis kan pudder anvendes i bygningsafsnit, som kan holdes totalt afspærrede for mennesker og større dyr. I alle tilfælde bør pudderspild undgås og i givet fald opfejes, ligesom rester af pudder - hvor det er muligt - skal indsamles efter endt bekæmpelse.

Som i alle tilfælde af rottebekæmpelse bør ejeren eller brugeren af ejendommen have besked dels om, at en bekæmpelse er foretaget, dels gøres opmærksom på pudderets større giftighed. Man bør aldrig udlevere pudder til supplerende behandling - risikoen for utilsigtede forgiftninger er alt for stor, og rottebekæmperen vil alligevel næsten altid få skylden - om ikke juridisk så dog moralsk.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail: Obfuscated Email

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: Obfuscated Email