Sekundær forgiftning

Man ved kun lidt om effekten af sekundær forgiftning med antikoagulanter i rovdyr, og virkningen er forskellig fra art til art og individerne imellem. Dog tyder undersøgelser på, at sekundær forgiftning er en større trussel mod pattedyr end rovfugle. Dødelig sekundær forgiftning er som regel først aktuel, hvis rovdyret indtager større mængder gift, som ved fangst af flere syge fødeemner.

Rovdyrets habitatstørrelse har stor betydning for risikoen for dødelig forgiftning. En ugles jagtområde er betydeligt større end et forgiftet rotteterritorium, og der er derfor mulighed for at fange mange fødeemner, der ikke har været udsat for gifte. En svækket rotte er dog formodentligt et nemmere bytte for de fleste rovdyr end et raskt, og dødeligheden af sekundær forgiftning er derfor svær at spå om.

I England har undersøgelser af døde rovfugle vist høje giftkoncentrationer i fuglenes levere, selvom der ikke kan findes symptomer på dette ved obduktioner. I Danmark er der kun fundet få tilfælde med dødfundne rovfugle, hvor dødsårsagen direkte kan forklares ved forgiftning med antikoagulanter.