Forløb af rottebekæmpelse

Der må ALDRIG udlægges gift som første reaktion ved bekæmpelsesstart. Før gift vælges som bekæmpelsesmetode og udlægges, skal bekæmperen forholde sig til:

  • At enhver bekæmpelse altid startes med en grundig gennemgang/fejlfinding (forundersøgelse) af boligen, ejendomme og/eller området, for derved at fastslå:
    • at det drejer sig om rotter og hvad årsagen til rottetilholdet er.
    • at få overblik over rottetilholdet, og dermed hvordan bekæmpelsen skal gribes an.
      • Hvis man er usikker på omfanget af rottetilholdet, kan man med fordel udlægge f.eks. ugiftigt lokkemad og/eller lave sporing, typisk sand (udendørs) og mel/talkum (indendørs) og dagligt følge aktiviteten i f.eks. 3 på hinanden følgende dage.

Derefter skal bekæmperen:

  • vurdere, om der skal anvendes fælder eller gift.
    • Hvis der er mere end 5 rotter, så kan bekæmperen vælge at bruge gift, fælder o.lign er dog fortsat også en mulighed.
      • Brug af gift – der vælges altid FGA (coumatetralyl og/eller chlorophacinon) som første valg, med mindre der på forhånd er kendskab til resistens.
      • Er der mange husmus, foruden rotter på ejendommen, så bør bekæmpelsen påbegyndes med bromadiolon. Idet f.eks. coumatetralyl er meget lidt effektivt overfor husmus.
    • Hvis der er færre end 5 rotter, bør man overveje brug af fælder o.lign.
  • Der følges op på giften maksimum med 7 dages interval – i starten bør der følges op hyppigere, især hvis der er mange rotter.
  •  Bekæmperen bør allerede tidligt i forløbet foretage en vurdering af bekæmpelsen. Kan der f.eks. ikke spores en markant nedgang i rotteaktiviteten indenfor to til tre uger (afhængig af tilsynsfrekvensen) SKAL bekæmperen her vurdere situationen på ny og lave de nødvendige korrektioner. Til gennemgang af bekæmpelsen benyttes ”tjekliste for korrekt rottebekæmpelse og identifikation af resistens”.
    • Det kan være en fordel for bekæmperen også at opsætte sporing med henblik på at få yderligere informationer om rotte-infestationen. 
  • Hvis bekæmperen ved gennemgang af ”Tjekliste for korrekt bekæmpelse og identifikation af resistens” konstaterer, at der ikke er basis for ændringer i bekæmpelsen, men at der fortsat er bekæmpelsesproblemer – så er resistens en mulighed og bekæmperen skal derfor udskifte FGA med en af de stærke AGA (brodifacoum, flocoumafen, difethialon).
    • Når disse meget stærke midler anvendes, SKAL udlægningen her foretages ved intervaludlægning. Der udlægges mellem 20 til 50 gram per udlægningssted, overskrid aldrig den maksimale dosering, som er beskrevet på etiketten. Der følges op med faste intervaller med 7 dages mellemrum.
    •  I stedet for brug af de stærke AGA’er bør det overvejes at fortsætte bekæmpelsen med fælder o.lign.
  • Hvis bekæmperen konstaterer, at den primære årsag til en mislykket bekæmpelse med FGA ALENE skyldes rottens adgang til alternative fødekilder, som det har været umuligt at fjerne, så skal bekæmperen skifte fra FGA til bromadiolon og/eller difenacoum.

Flowdiagrammet beskriver kort forløbet af en rottebekæmpelse fra start til slut. Korrekt bekæmpelse med fælder evt. suppleret med gift kan normalt afsluttes indenfor 35 dage. Hvis ikke, skal der foretages en revurdering af hele forløbet.