Spørgsmål til overvågning af grundvandet

Få svar på spørgsmål om overvågningen af grundvandet i Danmark. Foregår den rigtigt? Hvad bliver den brugt til? Er der lavet en forkert oversættelse af EU’s vandrammedirektiv og har forskelle i sprogversionerne af direktivet nogen betydning?

Overvågning er politisk bestemt

I 1987 besluttede Folketinget, at det danske vandmiljø, herunder grundvandet, systematisk skulle overvåges. Baggrunden var, at man netop havde vedtaget de første vandmiljøplaner, og derfor ønskede man at følge med i udviklingen i blandt andet grundvandets tilstand.

Med indførelsen af nitrat-, vandramme- og grundvandsdirektiverne kom der siden EU-krav om, at Danmark skulle overvåge grundvandet og det øvrige vandmiljø. Da man allerede havde et overvågningsprogram, tog man udgangspunkt i det og rettede til, så det også kunne anvendes til de nye formål.

Grundvandsovervågningen har således flere formål og skal bl.a.: 

• Opfylde kravene til overvågning i nitrat-, vandramme- og grundvandsdirektiverne
• Understøtte den nationale forvaltning på bl.a. drikkevandsområdet, så vandforsyningerne analyserer for de stoffer som kan true drikkevandet
• Dokumentere effekt af indsatserne der er sat i værk for at beskytte grundvandet mod forurening. 

Resultater bliver brugt nationalt

Selvom EU har stillet krav om, at der skal være en overvågning, er der ikke noget krav om, at overvågningsresultater som sådan skal offentliggøres eller sendes til EU.

Overvågningsresultaterne bliver brugt på to niveauer.

For det første anvendes overvågningsdata – i overensstemmelse med vandrammedirektivet – i forbindelse med vandområdeplanerne, som skal udarbejdes hvert 6. år. Disse vandområdeplaner bliver sendt til EU, som herigennem kan følge tilstanden i det danske vandmiljø. I vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet er en række krav til, hvordan den kemiske tilstand i bl.a. grundvandet skal vurderes.

Læs om vandområdeplanerne

For det andet anvendes overvågningsdata i årlige overvågningsrapporter, som ikke er omfattet af direktiverne. Disse rapporter udarbejdes af GEUS, der står for at indsamle og behandle overvågningsdata på grundvandsområdet. Rapporterne viser blandt andet:

• Den årlige udvikling i grundvandets kvalitet
• Udviklingstendenser for f.eks. sprøjtemidler
• Hvilke stoffer forsyningerne skal analysere for, for at sikre rent drikkevand 

Spørgsmål om oversættelse

Oversættelsen af vandrammedirektivets definition af grundvand har rejst spørgsmål, fordi der er en sproglig uoverensstemmelse mellem den danske og fx den engelske sprogversion.

Uoverensstemmelsen har dog ingen praktisk betydning.

Engelsk version: ‘Groundwater’ means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.

Dansk version: ”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets klare opfattelse, at definitionen af grundvand – uanset om man læser den danske sprogversion eller den engelske sprogversion af vandrammedirektivet - juridisk skal forstås sådan, at grundvand ikke kun er vand i én bestemt mættet zone, men vand i alle mættede zoner. Hertil kommer, at en faglig vurdering ifølge GEUS tilsiger det samme.

Derfor har uoverensstemmelsen mellem den danske og engelske sprogversion af vandrammedirektivets definition af grundvand ikke praktisk betydning.

For god ordens skyld har Miljø- og Fødevareministeriet dog rettet henvendelse til Rådets sekretariat med henblik på at få berigtiget den danske sprogversion. Korrektionen er herefter blevet offentliggjort den 23. januar 2015 i Den Europæiske unions Tidende, hvorefter den danske version er tilrettet til følgende:” »Grundvand«: alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.”

Grundvandsovervågningen påvirker ikke direkte sprøjtemiddelgodkendelser

Resultater fra grundvandsovervågningen kan ikke umiddelbart bruges til at gribe ind i sprøjtemiddelgodkendelser.

Læs Miljøstyrelsens FAQ om pesticider i grundvand

Fund af sprøjtemiddelrester i grundvandet kan skyldes udvaskning fra gamle vaskepladser for sprøjteudstyr, nedgravet affald eller særlige forhold omkring boringen.

Hvis der er mange fund i grundvandsovervågningen, kan der udarbejdes faglige redegørelser for specifikke stoffer. F.eks. viste overvågningsrapporten i 2010 ni fund af glyphosat over grænseværdien. Disse fund blev undersøgt nøje for at finde årsagen, og der blev udarbejdet en redegørelse, der konkluderede, at der ikke var behov for at gribe ind i forhold til godkendelsen. Derfor blev der i dette tilfælde ikke grebet ind.

I forhold til selve godkendelsen af et sprøjtemiddel, lægges størst vægt på data fra det såkaldte Varslingssystem. Det er nemlig særlig tilrettelagt til at undersøge, hvordan specifikke godkendte sprøjtemidler bevæger sig ned gennem jorden. Det kan grundvandsovervågningen ikke bruges til.

Se varslingssystemet

Grundvandsovervågningsrapportens resultater bruges således til at se på, om godkendelsesbetingelserne for konkrete sprøjtemidler er opfyldt, eller om der er behov for en nærmere vurdering.