Kommuneplanlægning i OSD og indvindingsoplande

Krav til grundvandsbeskyttelse i kommuneplanlægning

Der refereres under svarene til  ”bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse”  (nr 1697 af 21/12/2016) og tilhørende  ”Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, december 2016”    

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har i 2015 -2016 afgrænset BNBO for alle de indvindingsboringer til almene vandforsyninger, som ikke tidligere havde et BNBO.

De af staten afgrænsede BNBO bliver ikke bekendtgjort via en bekendtgørelse, men kommer til at ligge på Danmarks Miljøportal.

I modsætning til f.eks. følsomme indvindingsområder og indsatsområder, som udpeges efter vandforsyningsloven, har BNBO alene retsvirkning for kommunernes planlægning.

Ejeren af et område, der dækkes af et BNBO, bliver først retligt forpligtet i det omfang kommunalbestyrelsen meddeler et konkret begrundet påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, jf. miljøbeskyttelsesloven § 24, stk. 1, f.eks. om at begrænse brugen af pesticider.

Kommunalbestyrelsen har med afgrænsningen som myndighed en konkret viden, som kommunen kan anvende som grundlag for udøvelse af sine myndighedsopgaver. Den viden kan eksempelvis også indgå i en indsatsplan.

I forhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er kommunalbestyrelsen retligt forpligtet, idet den skal friholde afgrænsede BNBO’er for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Se også side 18-19 og kapitel 4 i vejledningen.

Miljøbeskyttelseslovens § 26 a omhandler kun pesticider og nitrat og forudsætter, at kommunen har vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning.

Dette fremgår også af indsatsbekendtgørelsen (BEK nr 912 af 27/06/2016) og Naturstyrelsens ”Vejledning om indsatsplaner” fra 2015 på side 35.

De BNBO’er som staten har afgrænset i 2015 – 2016 er tilgængelige på Miljøportalen.

I forhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt friholde afgrænsede boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører en øget fare for forurening.

Se bekendtgørelsens § 2, stk. 2, i forhold til fravigelse af forbuddet og redegørelseskrav.

Herunder er listet en række forhold, der kan være årsag til, at der ikke er tilgængelige data om grundvandsdannelse for et grundvandskortlagt område:

  1. Der er kortlægningsområder, hvor der ikke er opstillet en grundvandsmodel.
  2. Der er få ældre grundvandsmodeller, der mangler angivelse af grundvandsdannelse, da resultatfilerne af grundandsdannelsen ikke ligger i grundvandsmodellen og, hvor modellen ikke kan genberegne disse. Der kan dermed ikke udtrækkes grundvandsdannelse fra modellen, og samtidig har SVANA ikke et tema med grundvandsdannelsen fra modellen liggende i anden form, der gør en visning mulig. 
  3. Der er en række projekter for indvindingsoplande udenfor områder med særlig drikkevandsinteresse (IOluOSD), udført i 2016, der ikke har indgået i projektet og, hvor der kan foreligge grundvandsdannelse. De data vil komme med i en senere opdatering.
  4. Der er kun anvendt data fra modeller udført/godkendt af SVANA i forbindelse med statens grundvandskortlægning – andre modeller kan komme med i en senere opdatering, hvis de leveres til SVANA og indgår som en del af dokumentationen for statens kortlægning.

De udpegede SFI områder er de områder på sandede jorde, som SVANA med sikkerhed ved er mere følsomme end den mest følsomme testmark i Varslingssystemet for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). På disse arealer er der således risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret.

Se vejledningens kapitel 2 og kapitel 4.

Miljøstyrelsen har igangsat to projekter omkring pesticidsårbarhed på lerjorde, finansieret af pesticidforskningsmidler: ”CLAYFRAC – Kortlægning af sprækkede ler-aflejringers sårbarhed overfor pesticider på lokal og landskabsskala” og ”PESTPORE2 – Dybe biopores udbredelse og betydning for pesticidudvaskning til grundvand set i relation til det historiske landskab og den nuværende landbrugsanvendelse på moræneler”. Begge projekter gennemføres frem til 2019.

Hvis der i kommuneplanen allerede er udlagt arealer for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, kan disse stadig udnyttes.

Desuden kan en kommune med hjemmel i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fravige forbuddet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1,1. pkt.,  hvis kommunen i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, har godtgjort, at:

  • der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen,
  • herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og
  • at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Staten kan fremsætte indsigelse, hvis kommunens planlægning vurderes at være i strid med statslige interesser i at beskytte grundvandsressourcen.

Godkendelsessystemet varetager hensynet til miljøet ved regulering af den enkelte virksomhed, mens planlægningen sætter de overordnede rammer for udnyttelse af arealer. Allerede forud for igangsætning af ønsket planlægning skal forholdet til overordnede interesser afklares, herunder beskyttelsen af grundvandet. 

Kommuneplanrammerne giver offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder i kommunen.

For en virksomhedsejer, som overvejer ny lokalisering af sin virksomhed eller anlæg, vil det give forudsigelighed til krav forud for eventuel erhvervelse af et område, eksempelvis hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægning fastsætter, at særlige virksomhedstyper ikke kan etableres i et givet område eller, at der i planen er fastsat rammer for tekniske tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening.

Rammebestemmelser for lokalplanlægningen og lokalplanbestemmelser
Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11, stk. 2, nr. 3, fastlægge rammer for lokalplanernes indhold. Der skal sikres overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er fastsat kommuneplanrammer for.

Planlovens § 11 b, stk. 1 og stk. 2, indeholder en liste over, hvad der er mulighed for at fastsætte kommuneplanrammer for. Listen er ikke udtømmende. Kommuneplanrammer for lokalplaner fastsættes blandt andet m.h.t. arealanvendelsen og bebyggelsen. Krav om tekniske tiltag kan fastsættes i rammerne, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2.

Rammerne skal være så præcise med hensyn til områdets anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt områdets geografiske afgrænsning, at det kan vurderes, om der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanrammen. Konsekvensen af manglende præcision i kommuneplanrammerne kan være, at lokalplaner er ugyldige, jf. Vejledning om kommuneplanlægning, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 2008.

En lokalplans formål skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanen, jf. planlovens § 15. Med planlovsændringen, der trådte i kraft i juli 2012, blev der i planlovens § 15, stk. 1, indføjet en mulighed for, at forebyggelse af forurening kan være en planlægningsmæssig begrundelse, og dermed kan der fastsættes lokalplanbestemmelser, der er planlægningsmæssigt begrundet med forebyggelse af forurening af grundvandet/drikkevandsressourcen.
 
En forudsætning for, at krav om tekniske tiltag, der er fastsat i rammerne, kan overføres til lokalplanbestemmelser, er, at emnet indgår i lokalplankataloget, idet lokalplankataloget er udtømmende i f.t. hvilke emner, der kan optages lokalplanbestemmelser om.

Læs mere i vejledningens kapitel 3 samt bilag 2 ”Tekniske tiltag”.

De tekniske tiltag skal bidrage til at sikre de statslige interesser med hensyn til beskyttelse af grundvandet.

De tekniske tiltag, som er beskrevet i vejledningens bilag 2, er eksempler, som kommunerne kan vælge at gøre brug af. De tekniske tiltag, som er beskrevet, er alle legalitetsvurderet af Erhvervsstyrelsen.

Hvilke tekniske tiltag, der i henhold til planlovens § 11 b skal skrives ind i kommuneplanens rammer – og følges op af bestemmelser i de fremtidige lokalplaner - vil afhænge af, hvilken anvendelse/anvendelsestype, kommunen ønsker at kunne lokalplanlægge for i det konkrete rammeområde.

Af vejledningens bilag 2 på side 31 fremgår:

”Hvad der kan reguleres, og hvor detaljeret det kan gøres, afhænger af, hvad der kan begrundes planlægningsmæssigt. Præcise bestemmelser kan være begrundet af viden om f.eks. sårbarheden af grundvand, der nødvendiggør tiltag, der sikrer mod nedsivning. De tekniske tiltag kan være rettet mod indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening”.

I forbindelse med statens tilsyn med kommunerne planlægning vurderes planforslag udelukkende i forhold til de overordnede statslige interesser. Staten foretager således ikke legalitetskontrol af planforslag.

Benzinstationer figurerer i vejledningens bilag 1 og skal i øvrigt indrettes, drives og vedligeholdes efter reglerne i benzinstationsbekendtgørelsen.  Supplerende krav til benzinstationer kan stilles i medfør af miljøbeskyttelseslovens påbudshjemmel § 42. I planlægningen kan der også forinden stilles krav om yderligere tekniske tiltag.

Ved enhver erhvervsmæssig/professionel anvendelse af pesticider skal de gældende regler på området overholdes – uanset om det finder sted i jordbruget eller på fx arealer i forbindelse med boligforeninger, kontorbyggeri eller kommunale arealer. Det vil sige, at sprøjteføreren skal have gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis eller hånd- og rygsprøjtecertifikat. Dette krav gælder uanset, om sprøjteføreren udbringer pesticider godkendt til professionel anvendelse eller godkendt til anvendelse i private haver. 

 

Øvrige udarbejdede FAQ

Øvrige udarbejdede FAQ om SFI, BNBO, grundvand og vandforsyning m.v. er at finde her .