Rammebestemmelser for lokalplanlægningen og lokalplanbestemmelser
Kommuneplanen skal i henhold til planlovens § 11, stk. 2, nr. 3, fastlægge rammer for lokalplanernes indhold. Der skal sikres overensstemmelse mellem kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er fastsat kommuneplanrammer for.
Planlovens § 11 b, stk. 1 og stk. 2, indeholder en liste over, hvad der er mulighed for at fastsætte kommuneplanrammer for. Listen er ikke udtømmende. Kommuneplanrammer for lokalplaner fastsættes blandt andet m.h.t. arealanvendelsen og bebyggelsen. Krav om tekniske tiltag kan fastsættes i rammerne, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2.
Rammerne skal være så præcise med hensyn til områdets anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. samt områdets geografiske afgrænsning, at det kan vurderes, om der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanrammen. Konsekvensen af manglende præcision i kommuneplanrammerne kan være, at lokalplaner er ugyldige, jf. Vejledning om kommuneplanlægning, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 2008.
En lokalplans formål skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanen, jf. planlovens § 15. Med planlovsændringen, der trådte i kraft i juli 2012, blev der i planlovens § 15, stk. 1, indføjet en mulighed for, at forebyggelse af forurening kan være en planlægningsmæssig begrundelse, og dermed kan der fastsættes lokalplanbestemmelser, der er planlægningsmæssigt begrundet med forebyggelse af forurening af grundvandet/drikkevandsressourcen.
En forudsætning for, at krav om tekniske tiltag, der er fastsat i rammerne, kan overføres til lokalplanbestemmelser, er, at emnet indgår i lokalplankataloget, idet lokalplankataloget er udtømmende i f.t. hvilke emner, der kan optages lokalplanbestemmelser om.
Læs mere i vejledningens kapitel 3 samt bilag 2 ”Tekniske tiltag”.