Vandværkerne

Data

Gennemgangen af vandværkernes indvindingsforhold og vurdering af data-grundlaget for de geologiske og hydrologiske forhold er baseret på oplysninger fra GEUS’ databaser Jupiter og GERDA, den tidligere kortlægning i projektområdet samt oplysninger fra Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune og Rebild Kommune.

Hvis der ikke foreligger oplysninger om fordelingen af indvindingen eller indvindingstilladelsen på de enkelte vandværkers boringer, er disse i de viste tabeller fordelt ligeligt mellem vandværkets aktive boringer.

Gennemgangen af vandværkerne er opdelt kommunevis.

Indledningsvist er vandværksdata listet i en tabel for hvert vandværk. I tabellen er alle boringer som tilhører det enkelte vandværk i GEUS Jupiter vist med såvel aktive vandværksboringer som sløjfede boringer. For hver boring er DGU nr., koordinater, terrænkote, filterdybde og anvendelse listet. Endvidere er der noteret om den givne boring er filtersat i sand eller kalk jf. boreprofilet. Den årlige indvindingsmængde fra 2015 og indvindingstilladelsen er noteret for det enkelte vandværk. Da der ikke foreligger oplysninger om indvindingens fordeling på de aktive indvindingsboringer for nogen af vandværkerne, er der antaget en ligelig fordeling af indvindingsmængde og indvindingstilladelse. Placeringen af de aktive indvindingsboringer og deres magasin fremgår endvidere af figuren tilhørerende det enkelte vandværk.

Hvis data ikke findes i GEUS Jupiter, er de efterspurgt ved kommunen.

Til venstre på hver vandværksfigur er vist boringer og geofysiske data i området ved kildepladsen/indvindingsoplandet. På kortet er kun vist de boringer, hvor der findes en geologisk beskrivelse (klasse 1-3 boringer, se under Grundvandsressourcen – Geologiske forhold – Boringer ). For de vandværker, hvor der ikke findes nogen geologisk beskrivelse af indvindingsboringen, vil denne altså kun være vist med signatur for indvindingsmagasin og ikke for boringsklassifikation.

For hvert vandværk er det vurderet, om det geologiske datagrundlag (boringer og geofysiske data) er tilstrækkeligt til tolkning af geologien i en
geologisk/hydrostratigrafisk model, herunder tolkning af dæklagstykkelser med rimelig sikkerhed. I vurderingen er indgået oplysninger om indvindingsdybde og geologien i området. Størrelsen på vandværket (indvindingstilladelsen) og kommunernes samlede vurdering af den fremtidige indvindingsstruktur er i mindre omfang inddraget i vurderingen af prioriteringen af behovet for indsamling af nye data.

For hvert vandværk er der udarbejdet et kort hvor det regionale potentialekort, pejlinger, aktive indvindingsboringer og vandløb er vist.

Gennemgangen af pejlinger er foretaget på baggrund af et GEUS Jupiterudtræk fra den 1. sept. 2016. Grundlaget for gennemgangen er foretaget ved at klassificere pejlinger i klasse 1 og andre pejlinger. Klasse 1 pejlinger indeholder pejlinger hvor:

  • Indmålingsmetoden på koten er DGPS/GPS/nivelleret

  • Pejlingen er fra efter år 2000

  • Forskellen mellem minimum og maksimum pejling er mindre end 5 m

Pejlinger som ikke lever op til kriterierne for klasse 1 pejlinger tilhører kategorien andre pejlinger. Endvidere er klasse 1 boringerne tematiseret efter antallet af pejlinger på den givne boring. Hvis der findes mindre end 10 pejlinger på en boring, er boringen tematiseret med en trekant, og hvis der er 10 eller flere pejlinger på en boringer, er boringen tematiseret med en firkant. Hertil kommer at pejlingerne er opdelt i forhold til om de er filtersat i sand eller kalk efter DK-modellen. Det er valgt at slå DK-modellens KS1, KS2 og KS3 sammen i et sandmagasin, da stratigrafien ikke vurderes at være god nok til at kunne inddele pejlingerne i disse magasiner. Hvis der således ikke findes en pejling i en boring i Jupiter, fremgår boringen ikke af figuren.

Hvis indvindingsboringerne til et vandværk er filtersat i sand, er pejlingerne som findes i sandmagasinet vist på figuren som udgangspunkt. Tilsvarende er pejlingerne i kalk vist, hvis indvindingsboringer er filtersatte i kalk. Der er dog enkelte tilfælde hvor sand- og kalkmagasinet står i hydraulisk kontakt ifølge boreprofiler for indvindingsboringer, altså findes der ikke noget indslag af ler mellem magasinerne. For disse tilfælde vurderes det mulig at anvende pejlingerne for begge magasiner. Hvis der således ved en kildeplads, hvor indvindingsboringer er filtersatte i sand, ikke findes tilstrækkeligt med pejlinger i sandmagasinet, er det muligt at supplere med pejlinger i kalken, hvis sand- og kalkmagasinerne lokalt i indvindingsboringerne står i hydraulisk kontakt.

For hvert vandværk er det vurderet om pejledatagrundlaget er af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet. Grundlaget for denne vurdering er at der som udgangs-punkt skal være klasse 1 pejlinger opstrøms, nedstrøm og på hver side af kildepladsen/indvindingsoplandet, således at det er muligt at vurdere strømningsgradient og –retning ved kildepladsen og i indvindingsoplandet. Zoomniveauet på figuren er tilpasset efter behov.

Data for synkronpejlerunden ved OSD Aars er fundet, men da data ikke findes i GEUS Jupiter, er disse pejlinger indlagt på figuren for hvert vandværk selvstændigt og ikke magasintildelt.

Vesthimmerlands Kommune

Der findes 61 vandværker i Vesthimmerlands Kommune. De er gennemgået i alfabetisk rækkefølge i fanerne nedenfor.

Indhold tilføjes senere i processen

Blære By Vandværk ligger i den østlige del af Vesthimmerlands Kommune uden for OSD. Vandværket har en indvindingstilladelse på 8.000 m3/år. I 2015 indvandt vandværket 5.712 m3 vand.

Blære By Vandværk har én indvindingsboring, jf. nedenstående tabel. Boringen er filtersat 16-22 m u.t. og indvinder fra et sandmagasin.

undefined

På nedenstående figur til venstre ses placeringen af indsamlede geofysiske data og boringer. På figuren til højre ses pejlinger og det regionale potentialekort. Der findes tre klasse 3 boringer tæt på indvindingsboringen, samt flere klasse 1 boringer i en afstand af 1 km fra indvindingsboringen. Sydvest for kildepladsen er der foretaget MEP, men det er meget begrænset. Det vurderes, at kvantiteten og kvaliteten af boringer er tilstrækkelig for en kildeplads af den størrelse. I forhold til potentiale og pejlinger ses det, at pejlingerne understøtter strømningsretningen i det regionale potentialekort. Det bemærkes således, at indvindingsoplandet løber langs potentialelinjerne i det regionale potentialekort, og det kan derfor forventes at oplandet skifter retning ved en ny beregning. Det vurderes, at kvantiteten og kvaliteten af pejlinger er tilstrækkelig for kildepladsen.

Til venstre på figuren ses placering af boringer og indsamlede geofysiske data. Til højre ses pejlinger og det regionale potentialekort. Blære By Vandværks indvindingsopland ses midt på kortene – indvindingsoplandet mod vest tilhører Gl. Blære Vandværk.

undefined

I nedenstående tabel ses en oversigt over antallet af vandkemiske analyser. De vandkemiske data findes med den analysehyppighed og de parametre, som angives i gældende drikkevandsbekendtgørelse. Der vurderes at være tilstrækkelig med vandkemiske data af god datakvalitet fra vandværkets boring. Der findes V2 kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Det anbefales, at kommunen sikrer, at der undersøges for relevante stoffer i gruppen organisk mikroforurening på kildepladsen i det tilfælde, hvor påvist forurening på de V2 kortlagte lokaliteter kan udgøre en trussel for vandkvaliteten på kildepladsen.

undefined