Vandforsyninger

Vandforsyninger

I det følgende beskrives vandværkerne, der er omfattet af den nye kortlægning. Beskrivelsen omfatter bl.a. geologiske, hydrologiske og vandkemiske forhold, samt vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. 

Med udgangspunkt i BNBO Beregningsprocedure /l/ er der beregnet BNBO, hvor der er opstillet en hydrostratigrafisk og hydrologisk model /1/ og /3/. Der er med udgangspunkt i den regionale model opstillet lokale modeller for de enkelte vandforsyninger og/eller boringer. For yderligere beskrivelse af beregningen af BNBO henvises til GKO Vesthimmerland BNBO /10/.

Bakkeskolen Vandværk – Løgstør Vand A.M.B.A har en indvindingstilladelse på 42.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Se nedenstående kort for placering af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren viser et profilsnit fra vandværksboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (9000 - Skrivekridt) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandskemiske gennemgang er indvindingsboringerne til Bakkeskolen Vandværk ikke medtaget, da det ikke har været muligt at bestemme, hvilket magasin de indvinder fra. Ud fra data i Jupiter databasen ses der en stigende tendens for nitrat i boring DGU nr. 32. 1368, hvor nitratindholdet et steget fra 5,7 mg/l (2011) til 29 mg/l (2015). Der ses en stigende tendens for klorid i boring DGU nr. 32. 1514, hvor kloridindholdet er steget fra 30 mg/l til 115 mg/l.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor ses partiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet. Langt de fleste partikler har en strømningstid på 0-100 år (se kort B). Der forekommer grundvandsdannende opland i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Der forekommer ikke noget reduceret ler i indvindingsoplandet. Der indvindes både vand som er og ikke er overfladepåvirket, nitratkoncentrationen i seneste analyse bestemt til henholdsvis 29 mg/l i boring DGU nr. 32.1368 og > 0,5 mg/l i boring DGU nr. 32.1514. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden til at være stor i hele indvindingsoplandet, grundet manglende naturlig beskyttelse i form af et lerlag og det overfladepåvirkede vand. Sårbarheden kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (se kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse i hele oplandet (se kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

Anbefaling til fremtidig kortlægning

Miljøstyrelsen anbefaler, at der til fremtidig kortlægning foretages yderligere undersøgelser i området, da der 1) mangler boringsoplysninger, så som boringens dybde og filterplacering, hvorfor der i forbindelse med tidligere og nærværende kortlægning er foretaget en række antagelser og 2) på grund af den store forskel i de vandkemiske data, hvilket kan tyde på, at boringsdybde og filterplacering ikke er i samme niveau.

BNBO

Blære By Vandværk har en indvindingstilladelse på 8.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Se kort A for placering af vandværket, indvindingsboring og indvindingsoplandet.

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et tværsnit fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sand magasin (KS2 – 1200) (se profil nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. Der er ikke fundet problemstoffer i den grundvandskemiske gennemgang. I gennemgangen er vandtypen bestemt til X i seneste analyse, den kan ikke bestemmes nærmere grundet redoxmodsætninger.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler 0-50 år om at strømme til indvindingsboringen. De vandpartikler, der er længst tid om at strømme til boringen, er 100-150 år (se kort B). Partikerne med en transporttid over 100 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet, men er påvirket af indvindingen til Gl. Blære Vandværk (se kort C). Strømningen er fra nordvest mod sydøst. 

Sårbarhed, NFI og IO

I og omkring boringen DGU 49. 294 til Blære By Vandværk er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m, tykkelsen af akkumuleret reduceret ler øges mod nordvest med op til 15 m. Der indvindes overfladepåvirket vand med en nitratkoncentration på 9,5 mg/l. Miljøstyrelsen har ud fra tykkelsen af reduceret ler og nitratindholdet vurderet sårbarheden til at være stor nær boringen og nogen mod nordvest. Sårbarheden i indvindingsoplandet fremgår af kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Området med nogen sårbarhed vurderes ikke, at yde en væsentlig naturlig beskyttelse og er derfor afgrænset som NFI. Området mod sydøst afgrænses som NFI, grundet stor sårbarhed. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse inden for indvindingsoplandet er landbrug. Der forekommer ikke større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning (se kort E). Grundet dette afgrænses hele indvindingsoplandet som IO. Kortet nedenfor viser den nye afgrænsning af IO (se kort F).

BNBO

Borup Vandværk har en indvindingstilladelse på 15.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvidst uden for OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et tværsnit igennem indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalkmagasin (8500 – Danien kalk) (se profil nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer og der indvindes vand af vandtypen D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene neden for er vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Ifølge modellen er vandpartiklerne op til 100 år om at strømme til indvindingsboringen, dog er langt de fleste partikler under 50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet med undtagelse af boringsnært (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen i OSD Rønhøj tager udgangspunkt i KS1 – 400, da dette er det øverste magasin. Selvom Borup Vandværk ikke indvinder fra KS1 – 400 tager sårbarhedsvurderingen udgangspunkt i dette i den del af indvindingsoplandet, som ligger inde for OSD. Der forekommer ikke noget reduceret ler over KS1 – 400, grundet dette har hele indvindingsoplandet fået stor sårbarhed. I de dele af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, tager sårbarhedsvurderingen ligeledes udgangspunkt i KS1 – 400, da der er tale om meget begrænsede arealer og her gælder samme argumentation for valg af drikkevandsmagasin, som inden for OSD, se hovedrapporten. Hvis ikke der var OSD inden for indvindingsoplandet til Borup Vandværk ville sårbarheden i vurderes ud fra KS2 – 1200 og sårbarheden ville være nogen sårbarhed på grund af lerdække og vandkemi være nogen sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (se kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Hele indvindingsoplandet er afgrænset som NFI, grundet stor sårbarhed. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (se kort F).

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består primært af landbrug (se kort E). Der forekommer ikke større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, grundet dette er hele oplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (se kort F).

BNBO

Engelstrup Vandværk har en indvindingstilladelsen på 46.000 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. På kortet nedenfor kan placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet ses (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et tværsnit igennem indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (9000 – Skrivekridt) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang har man fundet en stigenden tendens i nitratinhold i begge boringer med indhold af nitrat i seneste analyse på henholdsvis 26 mg/l i boringen med DGU 32.748 og 29 i boringen med DGU 32.1091. Vandet der indvindes er af vandtype A og X. I den seneste analyse for boring DGU nr. 32. 748 fra den kemiske gennemgang er der fundet pesticider, dog ikke over grænseværdien for enkel stoffer (0,1 µg/l). I DGU nr. 32. 1091 er der i seneste analyse i den kemiske gennemgang gjort pesticidfund (desphenyl chloridazon), som overskrider grænseværdien for enkelt stoffer. Der er blevet udtaget nye vandprøver i begge boringer efter den kemiske gennemgang, hvor er også er fundet pesticider, men ikke over grænseværdien.

*Fra den grundvandskemiske gennemgang

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene neden for er vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler 0-100 år om at strømme til indvindingsboringen. Der forekommer partikler, som har en transporttid op til 200 år (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

I hele indvindingsoplandet er tykkelsen af akkumuleret reduceret ler mindre en 5 m. Der indvindes overfladepåvirket vand af vandtype A og X. Grundet manglende ler lag og den sårbare vandtype har Miljøstyrelsen vurderet, at sårbarheden skal være stor i hele indvindingsoplandet. Sårbarheden kan ses på kortet nedenfor (se kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, derfor er hele oplandet afgrænset som NFI. Se NFI afgrænsningen på nedenstående kort (se kort F).

Inden for indvindingsoplandet er den primære arealanvendelse landbrug. Da der ikke forekommer områder med blivende minimal nitratudvaskning er hele NFI afgrænset som IO (se kort E). Kortet nedenfor viser den nye afgrænsning af IO (se kort F).

BNBO

Ertebølle Nord – VHV har en indvindingstilladelse på 13.800 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være Y. Den kan ikke bestemmes yderligere på grund af redoxmodsætninger.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet overvejende er under 100 år om at strømme til indvindingsboring, men der forekommer partikler, som har en transporttid op til 150 år (se kort B). Partikerne med en transporttid over 100 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland for Ertebølle Nord – VHV findes i hele indvindingsoplandets udstrækning, men i begrænset omfang boringsnært (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Omkring boringen er redoxgrænsen trukket ned i det overliggende beskyttende lerlag på grund af indvinding og der er 5-15 m reduceret ler boringsnært. Tykkelsen af det reducerede ler stiger ud i indvindingsoplandet mod sydøst. I den grundvandskemiske gennemgang er der redoxmodsætninger, men analyseresultater i Jupiter viser, der ikke er et væsentligt indhold af nitrat i den seneste analyse (0,39 mg/l), men indholdet har tidligere været oppe på 3,4 mg/l. Miljøstyrelsen har vurderet, at der er stor sårbarhed boringsnært, mens der er nogen og lille sårbarhed længere mod sydøst, se kortet nedenfor (kort C).

Da der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet og da den forholdsvis gode vandkvalitet kan skydes arealanvendelsen, er både områder med stor og nogen sårbarhed afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (se kort F).

Inden for indvindingsoplandet er der en del bebyggelse – Ertebølle by og sommerhusområde (se kort E). Nær boringen og længst mod sydøst er der større sammenhængende arealer med beskyttet natur, som vurderes at have en blivende minimal nitratudvaskning. De dele af NFI, hvor der ikke er større sammenhængende beskyttet natur er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (se kort F).

BNBO

Ertebølle Vandværk – VHV har en indvindingstilladelse på 13.800 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være B med et varierende lavt nitratindhold.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 150 år og overvejende under 100 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Partikerne med en transporttid over 100 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland for Ertebølle Vandværk – VHV findes hovedsageligt ude i indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Der er over 10 m reduceret ler boringsnært. Tykkelsen af det reducerede ler stiger mod sydøst. Der indvindes vand med vandtype B. Miljøstyrelsen har vurderet, at der er nogen sårbarhed i den nordvestlige del og lille sårbarhed i den sydøstlige del af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (se kort D).

Da der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet og da der indvindes vand af vandtype B, er området med nogen sårbarhed afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (se kort F).  

Inden for indvindingsoplandet er der en del bebyggelse – Ertebølle by og sommerhusområde (se kort E). Mod sydøst er der større sammenhængende arealer med beskyttet natur, som vurderes at have en blivende minimal nitratudvaskning, men der er ikke NFI i området. Hele NFI er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (se kort F).

BNBO

 Fandrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 16.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandene er udenfor OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene (se kort A).

*Det er antaget, at der er 5 m filter fra boringens bund.

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra to kvartært sandmagasiner (KS1 – 400 og KS3 – 1400) (se profil neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen for KS1 – 400 (DGU nr. 39.47) er bestemt til at være Y, den kan ikke bestemmes yderligere på grund af redoxmodsætninger. Algoritmen til bestemme vandtypen tager udgangspunkt i nitrat, og det kan derfor ikke konkluderes, om der er tale om oxideret eller reduceret vand, men boringen (DGU nr. 39. 47) ligger terrænnært. Grundet dette må der være tale om oxideret vand, men uden indhold af nitrat, hvilket kan forklares med indvindingsoplandets beliggenhed i byen. Vandtypen for KS3 – 1400 (DGU nr. 39.785) er bestemt til at være C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandene /3/. Der er beregnet 2 indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk, da der indvindes i 2 forskellige magasiner. Indvindingsoplandene er stort set sammenfaldende. På figurerne nedenfor er der kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandene og kort med grundvandsdannende oplande. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandene hovedsageligt er under 25 år om at strømme til indvindingsboring (se kort B). Partikerne med en transporttid over 25 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. De grundvandsdannende områder for Fandrup Vandværk findes hovedsageligt i den nordvestlige del af indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nord mod syd.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Da indvindingsoplandene stort set er sammenfaldende vises de samme partikler for begge oplande.

Sårbarhed, NFI og IO

Da indvindingsoplandene stort set er overlappende, er sårbarhedsvurderingen foretaget ud fra øverste drikkevandsmagasin, KS1 – 400, hvor der ikke er lerdække over og redoxfronten er trængt ned gennem hele magasinet. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i hele indvindingsoplandet er stor, se kortet nedenfor (se kort D).

Der sker grundvandsdannelse i begge indvindingsoplande, grundet dette, stor sårbarhed og manglende naturlig beskyttelse, er begge indvindingsoplande afgrænset som NFI (se kort F).

Den primære arealanvendelse i oplandet er landbrug og by (Fandrup by) (se kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele NFI, afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (Se kort F).

BNBO

Farsø Vandværk – Holmevej har en indvindingstilladelse på 110.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Farsø. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalk magasin (Danien-Kalk – 8500) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være Y i begge boringer, grundet redoxmodsætninger. Boring DGU nr. 39.1162 har tegn på sulfatreduktion, da sulfatindholdet er under 20 mg/l – dvs. kraftigt reduceret vand.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Inden for indvindingsoplandet findes der både partikler med en strømningstid på op til 200 år, men også partikler med en strømningstid på 500 år. Det grundvandsdannende opland findes i den østlige del af indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af indvindingsoplandet, som er inden for OSD, er sårbarhedsvurderet sammen med OSD Farsø på baggrund af kalkmagasinet. Her er sårbarheden vurderet til at være lille, for yderligere beskrivelse se vurderingen af sårbarheden i OSD i hovedrapporten. I andelen af indvindingsoplandet uden for OSD tager sårbarhedsvurderingen også udgangspunkt i kalken. Der er generelt over 15 m reduceret ler inden for indvindingsoplandet. Der indvindes vand med vandtype Y, som er vurderet til at være reduceret til kraftigt reduceret vand. Miljøstyrelsen har vurderet, at der er lille sårbarhed i den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD, se kortet nedenfor (se kort D).

I området uden for OSD vurderes det, at tykkelsen af det reduceret ler yder en tilstrækkelige naturlig grundvandsbeskyttelse, derfor afgrænses der ikke NFI eller IO i området. Området inden for OSD er ligeledes heller ikke afgrænset som NFI og IO jf. hovedrapporten (se kort F).

BNBO

Farsø Vandværk – Industrivej har en indvindingstilladelse på 110.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (se kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra en kalkmagasin, Danien kalk – 8500 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et varierende, svagt stigende sulfatindhold.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Farsø Vandværk – Industrivej findes i hele indvindingsoplandets udstrækning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler i indvindingsoplandet er 5-15 m. Der indvindes vand med vandtype C1 med et varierende, svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet er nogen, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og tendensen til stigende sulfat er hele af indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse samt en del af Farsø by. Inden for indvindingsoplandet findes der områder med beskyttet natur (se kort E). Da det vurderes, at nitratudvaskning vil være minimal inden for områder med beskyttet natur, er disse ikke afgrænset IO, som det øvrige NFI. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Farsø Vandværk – Johs. Nielsens Vej har en indvindingstilladelse på 20.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra en kalkmagasin, Danien kalk – 8500 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Boringen DGU nr. 39.742 er ikke medtaget i den grundvandskemiske kortlægning på grund af manglende boringsoplysninger i Jupiter. Men i Jupiter forekommer der grundvandskemi, hvoraf vandtypen kan bestemmes til C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Farsø Vandværk – Johs. Nielsens Vej findes hovedsageligt ude i indvindingsoplandet i den sydlige og østlige del (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler i indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen er under 5 m og i resten af indvindingsoplandet er der op til 15 m. Der indvindes vand fra et magasin med vandtype C1 med et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen er stor og nogen sårbarhed i resten af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og den stigende tendens i sulfatindholdet er de dele af indvindingsoplandet, hvor der er stor eller nogen sårbarhed, afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet neden for (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug og by (Farsø by). Inden for indvindingsoplandet ses et mindre område med beskyttet natur (se kort E). Da det vurderes, at nitratudvaskning vil være minimal inden for områder med beskyttet natur, er området ikke afgrænset som IO, som det øvrige opland. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Farsø Vandværk – Stationsvej har en indvindingstilladelse på 20.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra en kalkmagasin, Danien kalk – 8500 (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Boringen DGU nr. 39.382 er ikke medtaget i den grundvandskemiske kortlægning på grund af manglende oplysninger om boringsopbygning i Jupiter. Men i Jupiter forekommer der grundvandskemi, hvoraf vandtypen kan bestemmes til C1.  

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (kort B). Det grundvandsdannende opland for Farsø Vandværk – Stationsvej findes hovedsageligt ude i indvindingsoplandet i den sydlige og østlige del (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler i indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen er under 5 m og op til 15 m i resten af indvindingsoplandet. Der indvindes vand af vandtype C1 med et meget svagt stigende indhold af sulfat. Forklaringen på, at der ikke er sammenhæng mellem tykkelsen af reduceret ler og vandkemi, kan skyldes arealanvendelsen. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen er stor og nogen sårbarhed i resten af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og den svagt stigende tendens i indholdet af sulfat er stor eller nogen sårbarhed afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug og by (Farsø by). Inden for indvindingsoplandet findes der områder med beskyttet natur (se kort E). Da det vurderes, at nitratudvaskning vil være minimal inden for områder med beskyttet natur, er de områder ikke afgrænset som IO, som det øvrige opland. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Flejsborg Vandværk har en indvindingstilladelse på 8.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren neden for viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et svagt stigende indhold af sulfat.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at der hovedsageligt indvindes ungt vand med en transport tid på 0-50 år, det vil sige, at vandet hovedsageligt tager op til 50 år at strømme til indvindingsboring (se kort B). Det grundvandsdannende område for Flejsborg Vandværk findes hovedsageligt ude i indvindingsoplande i østlig retning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler er 6 m eller derover og der indvindes vand med vandtype C1. Der er et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i hele indvindingsoplandet er nogen sårbarhed, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og den svagt stigende tendens i indholdet af sulfat er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Flejsborg by) (se kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger har en indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboring og indvindingsoplandet kan ses på kortet nedenfor (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes vand af vandtypen C1.  

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler 0-100 år om at strømme til indvindingsboringen. Der forekommer partikler, som er op til 150 år om at nå boringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland forekommer kun i den sydvestlige og centrale del af indvindingsoplandet. Omkring boringen sker der ingen grundvandsdannelse (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI of IO

Da der er stort overlap mellem indvindingsoplandet til Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger og Vegger Vandværk er sårbarhedsvurderingen foretaget ud fra det øverste drikkevandsmagasin, som er KS1 – 400 i den østlige del, men KS2 – 1200 i den vestlige del, hvor KS1 – 400 ikke er udbredt eller kun er et tyndt magasinlag. I indvindingsoplandet til Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger er der hydraulisk kontakt mellem kalken og de kvartære sandlag, hvilket resulterer i, at indvindingsoplandet skulle sårbarhedsvurderes i forhold til KS2 – 1200, såfremt der ikke var et andet øverste drikkevandsmagasin. I og omkring boringen DGU nr. 40. 558 til Vegger Vandværk findes der ikke noget reduceret ler. I boringen indvindes der vand af vandtype A. Grundet dette er sårbarheden vurderet til at være stor i hele området, hvor der forekommer KS1. I den vestlige del, hvor der er sårbarhedsvurderet ud fra KS2 – 1200, forekommer der et område, hvor der ikke er noget reduceret ler tilstede overhovedet. Længst mod vest i oplandet er tykkelsen af reduceret ler mindre end 15 m. I området uden lerdække er sårbarheden vurderet til at være stor. I området mod vest er sårbarheden bestemt til at være nogen. Se kortet nedenfor for sårbarhedsvurderingen (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Se nedenstående kort for NFI afgrænsningen (kort F).

Den primære areal anvendelse er i indvindingsoplandet er landbrug med spredt bevoksning i form af skov (se kort E). Indvindingsboringen er placeret i noget skov, hvor noget af det er fredskov og hede. Området er afgrænset som IO, da det vurderes at nitratudvaskningen ikke vil blive minimal. Hele indvindingsoplandet er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Vandforsyningen er lukket i kortlægningsforløbet, hvorfor vandforsyningen til dels er beskrevet og indvindingsoplandet fremgår af kortmateriale. Indvindingsoplandet vil ikke blive fremstillet på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation.

Fredbjerg Vandværk – VHV har en indvindingstilladelse på 2.600m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret inden for OSD Farsø. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes i et kvartært sandmagasin (KS3 - 1400) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viservandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er vandpartiklerne op til 100 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Idet vandforsyningen er lukket i kortlægningsforløbet er der ikke udført sårbarhedsvurdering for Fredbjerg Vandværk.

BNBO

Gatten Vandværk har en indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet to indvindingsoplande til Gatten Vandværk, da der indvindes i de to forskellige kalkmagasiner. Det ene indvindingsopland er delvist uden for OSD Rønhøj og det andet er inden for OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene kan se på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et tværsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra to kalk magasiner (8500_Danien kalk og 9000_Skrivekridt) (se profilet neden for).

Boring DGU nr. 39. 468 indeholder ifølge boringsbeskrivelsen ikke lerlag, men boringsbeskrivelsen for boring DGU nr. 39. 773 har tykke lerlag, men i den oprindelige borerapport fremgår lerlagene, som leret sand og stenet ler.

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boring DGU nr. 39. 468 ses der en stigende tendens for sulfat. Sulfat er steget fra 14 mg/l (1973) til 30 mg/l (2017). Der indvindes vand af vandtype C1, i tidligere analyser har vandtypen været bestemt til A. I boring DGU nr. 39.773 er der ikke fundet problemstoffer i den kemiske gennemgang, der indvindes vand af vandtypen A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande. Ifølge modellen er vandpartiklerne op til 50 år om at strømme til indvindingsboring 39.773 og op til 150 år om at strømme til indvindingsboring 39.468 (se kort B). De grundvandsdannende oplande er at finde i hele indvindingsoplandet til boring 39.773 og 39.468, dog på nær den nordlige del af dette indvindingsopland (se kort C). Strømningsretningen er fra øst mod vest.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Da det ene indvindingsopland er inden for afgræsningen af det andet indvindingsopland vises de samme partikler her indenfor for begge oplande og alle partikler tilhørende begge indvindingsoplande vises inden for det andet indvindingsopland.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS1 – 400, da i de dele af indvindingsoplandene, som er inden for OSD, hvor dette er det øverste magasin. Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD tager sårbarheden udgangspunkt i KS2 – 1200 på grund af hydraulisk kontakt mellem kalken og de overliggende sandmagasiner. Der forekommer ikke noget reduceret ler over KS1 – 400, grundet dette harde dele af indvindingsoplandene, som er inden for OSD, fået stor sårbarhed. Over KS2 – 1200 forekommer der mindre end 5 m reduceret ler, grundet dette har området uden for OSD også fået stor sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort C).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består primært af fredskov, men der forekommer også områder med beskyttet natur og landbrug (se kort E). Områderne med fredskov og beskyttet natur er ikke afgrænset som IO. Områderne med landbrug er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Gislum Vandværk har en indvindingstilladelse på 70.000 m3/år fordelt på tre aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet 3 indvindingsoplande, da der indvindes i 3 forskellige magasiner. Indvindingsoplandene er delvist uden for OSD Vognsild. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandene. Der indvindes vand fra kvartært sandmagasiner (KS2, KS3 og KS4).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Vandtypen er bestemt til at være A med et højt nitratindhold på 64 mg/l for KS2 – 1200, vandtype B for KS3 – 1400 og vandtype C1 for KS4 – 2100. Vandtypen i boring DGU nr. 40.1022 er formodentlig forkert bestemt og skulle have været Y, men det har ingen betydning i forhold til sårbarhedsvurderingen. Der er i boringen med DGU 40.511 fundet 2,6-Dichlorbenamid med en koncentration på 0,087 µg/l og DEIA med en koncentration på 0,022 µg/l. I boringen med DGU 40.1022 er koncentrationen af arsen på 13 µg/l.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet 3 indvindingsoplande, ét for hver indvindingsboring, da de indvinder i 3 forskellige magasiner /3/. På figuren nedenfor er der kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandene og kort med grundvandsdannende oplande. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandene er hovedsageligt under 100 år om at strømme til indvindingsboringerne, dog ses partikler med en transporttid på op til 200 år (se kort B). Partikerne med en transporttid over 150 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. De grundvandsdannende oplande for Gislum Vandværk findes hovedsageligt i den nordvestlige del af indvindingsoplandene (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandene er fra nordvest mod sydøst.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 3 indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i tilfælde af overlap. Alle partikler tilhørende de 3 indvindingsoplande vises dermed inden for afgrænsningen af de enkelte indvindingsoplande.

Sårbarhed, NFI og IO

Det er kun den del af indvindingsoplandene, som ligger uden for OSD Vognsild, der er beskrevet her. Andelen inden for OSD er beskrevet i hovedrapporten, hvor sårbarheden er vurderet til at være stor. Inden for indvindingsoplandene til boring DGU nr. 40. 511 og 40. 847 er sårbarheden lavet på baggrund af KS2 – 1200, da der er hydraulisk kontakt mellem KS2 – 1200 og KS3 – 1400. Sårbarhedsvurderingen til boring DGU nr. 40. 1022 tager udgangspunkt i KS4 – 2100. Der er intet reduceret ler inden for indvindingsoplandene til boringerne med DGU nr. 40.511 og 40. 847. Redoxgrænsen er trængt helt ned til magasinet og der indvindes vand med vandtype A og B.  I indvindingsoplandet til DGU nr. 40. 1022 forekommer der mere end 15 m reduceret ler og der indvindes vand af vandtypen C1. Miljøstyrelsen har ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemi vurderet, at der er stor sårbarhed i oplandene til DGU nr. 40. 511 og 40. 847, mens sårbarheden er vurderet til at være lille i den del af oplandet til DGU nr. 40. 1022, som ikke er i OSD eller er overlappet af andre indvindingsoplande. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort C).

Der sker grundvandsdannelse i indvindingsoplandene til DGU nr. 40. 511 og 40. 847, grundet dette er hele området afgrænset som NFI. Der er ikke afgrænset NFI i den del af indvindingsoplandet til boring med DGU Nr. 40.1022, som er unde for OSD, da der er lille sårbarhed. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet neden for (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse – Gislum by. Mod syd er der arealer med beskyttet natur (se kort E), men de vurderes at være mindre områder. Hele NFI afgrænses som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Gl. Blære Vandværk har en indvindingstilladelse på 29.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan se på nedenstående kort (kort A).

Kommunen oplyser, at de lokale mener, at dybden af boringen og placeringen af filter skal være dybere end de oplyste 22 m i Jupiterdatabasen. 

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et tværsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sand magasin (KS2 – 1200) (se profilet nedenfor).  

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler er 0-25 år om at strømme til indvindingsboringen. Dog forekommer der partikler, som er 150-200 år om at nå indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra nordvest til sydøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Gl. Blære Vandværk og Blære By Vandværk indvinder ifølge Jupiter og de opstillede modeller fra samme magasin – KS2 – 1200. Indvindingsoplandet til Gl. Blære Vandværk overlapper stort set i hele oplandets udbredelse med indvindingsoplandet til Blære By Vandværk. Grundet dette er vandkvaliteten i det indvundne vand til Gl. Blære Vandværk ikke tillagt væsentlig betydning i sårbarhedsvurderingen, men derimod tykkelsen af reduceret ler over KS2 – 1200 og vandkvaliteten af det indvundne vand til Blære By Vandværk. I boring DGU nr. 40. 849 til Gl. Blære Vandværk er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m nær boringen, og der indvindes vand med vandtype D. Den nordøstlige del af indvindingsoplandet er vurderet til at have nogen sårbarhed, da tykkelsen af akkumuleret ler øges til 5-15 m, mens den sydøstlige del er vurderet til at have stor sårbarhed. Uoverensstemmelsen mellem tykkelsen af reduceret ler og vandtypen kan skyldes, at der formodentlig indvindes fra et dybereliggende magasin jf. oplysninger fra kommunen. Sårbarheden i indvindingsoplandet kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Det vurderes, at området mod nordøst med nogen sårbarhed ikke yder en væsentlig naturlig beskyttelse i forhold til det øverste indvindingsmagasin – KS2 – 1200, som også Blære By Vandværk indvinder fra, og er derfor afgrænset som NFI. Området med stor sårbarhed afgrænses ligeledes som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse inden for indvindingsoplandet er landbrug (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele NFI afgrænset som IO (kort F).

Anbefaling til fremtidig kortlægning

Da oplysninger om boringens dybde og filterplacering er forkerte, anbefaler Miljøstyrelsen, at der til fremtidig kortlægning foretages yderligere undersøgelser i området.

BNBO

Gundersted Vandværk har en indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet ligger delvist uden for OSD Rønhøj, da der er en stribe af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (Danien Kalk - 8500) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boring DGU nr. 33. 584 er der fundet pesticider i seneste analyser, dog ikke over grænseværdien. Der indvindes grundvand af vandtype B. I boring DGU nr. 33. 607 er der både fundet en stigende tendens i nitrat-, sulfat- og arsenindhold. Nitratindholdet er steget fra 9,1 mg/l (1991) til 33 mg/l (2016), mens sulfatindholdet er steget fra 60 mg/l (1991) til 100 mg/l (2016). Arsenkoncentrationen er steget fra 4,4 µg/l i 2005 til 32 µg/l i 2016, som er over grænseværdien. Der er også fundet pesticider i seneste råvandsanalyse i boring DGU nr. 33.607. Der indvindes vand af vandtype X, denne kan ikke bestemmes nærmere på grund af redoxmodsætninger.

Der ses ikke problemer med arsen i rentvandsprøver fra anlægget.

 

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-150 år fra boringen og ud i oplandet. Langt de fleste partikler har en strømningstid på 0-100 år (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet, dog ikke helt boringsnært (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS1 – 400, da indvindingsoplandet hovedsageligt ligger inden for OSD. Der forekommer ikke noget reduceret ler over KS1 – 400, grundet dette har hele indvindingsoplandet fået stor sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende arealer med blivende nitratudvaskning er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Gunderup Vandværk har en indvindingstilladelse på 9.300 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret inden for OSD Farsø. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes i et kvartært sandmagasin (KS2 - 1200) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viservandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er vandpartiklerne primært op til 25 år om at strømme til indvindingsboringen, dog forekommer der nogle få partikler med en transporttid på 25-50 år (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nord.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen tager inden for indvindingsoplandet udgangspunkt i KS2 – 1200. Nord for indvindingsboringen er tykkelsen af reduceret ler 5-15 m, men ses der på profilet fra den geologiske model, er tykkelsen af reduceret ler kun lige omkring 5 m. Tykkelsen af reduceret ler falder ud i indvindingsoplandet til at være <0,1 m. I indvindingsboringen indvindes der grundvand af vandtype C1. Omkring boringen er den modellerede redoxgrænse placeret i KS1 – 400, men jo længere man kommer ud i oplandet jo længere kommer redoxgrænsen ned under terræn, og lige syd for boringen er redoxgrænsen at finde i KS2 – 1200. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og redoxgrænsens beliggenhed har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i hele oplandet. Der ses bort fra, at vandtypen indikerer større naturlig beskyttelse, da vandkvaliteten nok nærmere hænger sammen med en arealanvendelse med blivende lav nitratudvaskning i en stor del af indvindingsoplandet. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kortet neden for (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er fredskov (se kort E). Der forekommer kun et begrænset område nord for boringen, hvor der ikke forekommer fredskov, men landbrug i stedet for. Der er kun afgrænset IO i området med landbrug. IO afgrænsningen kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Gundestrup Giver Vandværk – Gl har en indvindingstilladelse på 500 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandkemiske gennemgang er der fundet problemer med nitrat (se nedenstående tabel). I boring DGU nr. 40. 841 ses der en stigende tendens i nitratindholdet. Nitratindholdet er steget fra 29 mg/l (1986) til 76 mg/l (2018), som er en overskridelse af grænseværdien. I boring DGU nr. 40. 842 er der ikke fundet problemstoffer, men et indhold af nitrat på 41 mg/l. Der indvindes i begge boringer vand med vandtypen A.

 

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandpartiklerne er hovedsageligt under 25 år om at strømme til indvindingsboringerne, men der findes partikler med en transporttid på op til 150 år (se kort B). Det grundvandsdannende opland findes i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

I og omkring boringen er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. Tykkelsen af leret stiger til 5-15 m mod sydøst. Der indvindes grundvand af vandtype A i begge boringer. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor omkring boringen og nogen mod sydøst. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og vankemiske dat er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kort nedenfor (kort F).

Inden for indvindingsoplandet er den primære arealanvendelse landbrug (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende arealer, hvor der vil være blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Gundestrup Giver Vandværk – Ny har en indvindingstilladelse på 40.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandkemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes vand af vandtype D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år. Der forekommer ikke grundvandsdannende opland inden for 200 års transporttid for Gundestrup Giver Vandværk – Ny (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

I hele indvindingsoplandet er tykkelsen af reduceret ler mere end 15 m. Der indvindes grundvand af vandtype D. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille i hele indvindingsoplandet. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Da er ikke forekommer nogle områder med nogen eller stor sårbarhed, er der ikke afgrænset NFI eller IO.

BNBO

Der har placeringsmæssigt været byttet om på de to boringer, som tilhører Haubro Vandværk – Vestre Vandværk, hvoraf den ene er sløjfet (DGU nr. 39.28a). Der mangler boringsoplysninger på DGU nr. 39.745.

Haubro Vandværk – Vestre Vandværk har en indvindingstilladelse på 35.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS1 – 400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/, men boringen er ikke med i gennemgangen, da der ikke er tilstrækkelige boringsoplysninger. I Jupiter databasen fremgår det af grundvandskemien, at der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen vurderes til at være C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at der indvindes ungt vand med en transport tid på 0-25 år, det vil sige, at vandet tager op til 25 år om at strømme til indvindingsboring (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Haubro Vandværk – Vestre Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udbredelse (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Der er ingen naturlig beskyttelse over KS1 – 400 og redoxgrænsen er nået 10-15 m ned i magasinet. Indvindingsboringen indvinder vand af vandtype C1. Den terrænnære placering af boringens filter og den lille lertykkelse stemmer ikke overens med vandtypen C1, da der ikke burde være en vandtype uden væsentlig overfladepåvirkning. Konflikten mellem lertykkelsen og vandtype kan skyldes forkert placering af dybden på boringens filter på grund af de manglende boringsoplysninger. Grundet usikkerheden i hvad uoverensstemmelsen skyldes, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden ud fra den manglende reducerede lertykkelse, hvormed sårbarheden i hele indvindingsoplandet er stor, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er by (Havbro by) og lidt landbrug (se kort E). Da der ikke er områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

Anbefaling til fremtidig kortlægning

Da der mangler boringsoplysninger er filterplacering i forbindelse med hydrologisk modellering vurderet til at være placeret i KS1 – 400, men ved sammenstilling af data vurderer Miljøstyrelsen, at der er uoverensstemmelser mellem data. Bestemmelsen af vandtypen indikerer, at indvindingen sker i et dybere magasin end KS1 – 400, da redoxgrænsens beliggenhed i området 10-15 mut, hvilket betyder, at magasinet KS1 – 400 vurderes hovedsageligt at være oxideret. Miljøstyrelsen anbefaler derfor til fremtidig kortlægning, at der foretages yderligere undersøgelser i området.

BNBO

Haubro Vandværk – Østre Vandværk har en indvindingstilladelse på 35.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland med en strømningstid på op til 200 år for Haubro Vandværk – Østre Vandværk findes nordøst for boringen (se kort C). Inden for indvindingsoplandet findes der både partikler til det grundvandsdannende opland med en strømningstid på op til 200 år, men også partikler med en strømningstid på 500 år. Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Som det ses af det geologiske profilsnit er der med stor sandsynlighed hydraulisk kontakt mellem kalk og KS4 – 2100 nær indvindingsboringen. Sårbarhedsvurderingen tager derfor udgangspunkt i KS4 – 2100 nær boringen, men kalk i det øvrige indvindingsopland. Der er over 15 m akkumuleret reduceret ler over henholdsvis KS4 – 2100 og kalken i hele indvindingsoplandets udbredelse og der indvindes reduceret vand af vandtype C1, hvorfor Miljøstyrelsen har vurderet, der er lille, se kortet nedenfor (kort D).

Da der kun er lille sårbarhed, er der ikke afgrænset NFI i indvindingsoplandet. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er primært landbrug med spredt bebyggelse, desuden ligger en del af Haubro by inden for indvindingsoplandet (kort E). Der ses ikke større sammenhængende områder med blivende lav nitratudvaskning. Der er flere V1 og V2 kortlagte jordforureninger inden for indvindingsoplandet. Da der ikke er afgrænset NFI er der heller ikke afgrænset IO. Afgrænsningen af IO kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Hornum Vandværk har en indvindingstilladelse på 100.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Aars. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringer og indvindingsoplandet (kort A). Boring med GU nr. 40.1316 har to indtag, men kun indtag 1 benyttes til vandforsyning.

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra kalk – 8500 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen i boringen med DGU nr. 40. 1238 er bestemt til D, mens den er C1 i boringen med DGU nr. 40. 1316.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, partiklerne til indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Hornum Vandværk findes i hele indvindningsoplandets udstrækning, dog ikke nær boring DGU nr. 40.1238 (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Som det ses af det geologiske profilsnit er der hydraulisk kontakt mellem kalk og KS3 – 1400. KS4 – 2100 er ikke til stede i området. Sårbarhedsvurderingen tager derfor udgangspunkt i KS3 – 1400 i den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD og i KS2 – 1200 i den del, som er inden for OSD jf. hovedrapporten. Redoxgrænsen er kommet ned i KS2 – 1200 i den sydvestlige del af indvindingsoplandet, mens den ligger højere oppe i den nordøstlige del. Tykkelsen af reduceret ler stiger mod nordøst fra > 5 m ler nær boringen med DGU nr. 40.1238 til 5-15 m ler, desuden ses et område med < 15 m ler. Området med < 15 m ler vurderes ikke at udgøre en tilstrækkelig naturlig beskyttelse på grund af en begrænset udbredelse. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden til at være stor nær boringen med DGU nr. 40.1238 og i den del af indvindingsoplandet, som ligger inden for OSD, mens der er nogen sårbarhed i det øvrige indvindingsopland, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse inden for hele indvindingsoplandet, men på baggrund af de grundvandskemiske forhold har Miljøstyrelsen vurderet, at kun området med stor sårbarhed afgrænses som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen i den sydlige del er fredskov og beskyttet natur, mens den nordlige del er landbrug (kort E). Kun den del af NFI, som ikke har en arealanvendelse med blivende lav nitratudvaskning, afgrænses som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Hvalpsund Vandværk – Reserve har en indvindingstilladelse på 1.500 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist udenfor OSD Hvalpsund. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et varierende indhold af sulfat og en svagt faldende tendens de seneste år.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100 år om at strømme til indvindingsboringen og hovedsageligt under 50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Hvalpsund Vandværk - Reserve findes hovedsageligt ude i indvindingsoplandet i sydøstlig retning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Området inden for OSD Hvalpsund bliver sårbarhedsvurderet sammen med det øvrige OSD og tager udgangspunkt i KS2 – 1200 jf. hovedrapporten. I området uden for OSD tager sårbarheden udgangspunkt i KS3 – 1400. Tykkelsen af reduceret ler omkring indvindingsboringerne er under 5 m og stiger til 15 m eller derover mod nord. Der indvindes vand af vandtype C1. Uoverensstemmelsen mellem tykkelsen af reduceret ler og vandkemi kan skyldes, at en del af arealanvendelsen består af sommerhuse med en formodentlig blivende lav nitratudvaskning. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring af indvindingsboringen er stor og nogen sårbarhed. I den sydlig del af indvindingsoplandet er sårbarheden lille, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er de dele indvindingsoplandet hvor der er stor eller nogen sårbarhed er afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse (Hvalpsund by) (kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er de dele af indvindingsoplandet som er afgrænset som NFI, afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Hvalpsund Vandværk har en indvindingstilladelse på 94.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er indenfor OSD Hvalpsund. Se nedenstående kort for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 og D med et varierende, svagt stigende sulfatindhold.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Der forekommer ikke grundvandsdannende opland inden for 200 års transporttid for Hvalpsund Vandværk. Partikler med en transporttid over 200 år ses i den nordøstlige del af indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Da indvindingsoplandet er placeret indenfor OSD Hvalpsund, vil oplandet følge sårbarheden for OSD Hvalpsund, se hovedrapporten. Sårbarhedsvurderingen i indvindingsoplandet tager udgangspunkt i KS2 – 1200 og KS4 – 2100, hvor KS4 – 2100 er udbredt. Tykkelsen af reduceret ler over KS4 – 2100 er > 15 m, mens der ikke er akkumuleret reduceret ler over KS2 – 1200, som den nordligste del af indvindingsmagasinet vurderes ud fra. Der indvindes vand af vandtype C1 og D med et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring indvindingsboringen er lille og stor i den nordlige del af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er de dele af indvindingsoplandet hvor der er stor sårbarhed er afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI findes i den nordlige del af indvindingsoplandet og kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse og naturarealer (kort E). Inden for indvindingsoplandet findes der større sammenhængende områder med beskyttet natur og fredskov arealer. En del af NFI afgrænses derfor ikke som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Hvorvarp Vandværk har en indvindingstilladelse på 22.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er inden for OSD Farsø. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra kalk – 8500 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Hvorvarp Vandværk findes i den østlige del af indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

Indvindingsoplandet ligger inden for OSD Aars, derfor er sårbarheden vurderet ud fra det øverste drikkevandsmagasin i OSD, som er kalken i den sydlige del og KS2 – 1200 i den nordlige del. Der er stor sårbarhed mod nord, mens der centralt i oplandet er nogen sårbarhed. I den sydlige del er sårbarheden lille, se kortet nedenfor (kort D). For yderligere beskrivelse af OSD Aars se hovedrapporten.

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor den del af indvindingsoplandet, som har stor og nogen sårbarhed, er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen i NFI er primært landbrug med spredt bebyggelse (se kort E), hvorfor hele NFI i indvindingsoplandet er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Hyllebjerg Vandværk har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra skrivekridt (kalk – 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et højt, men stabilt sulfatindhold på 66 mg/l.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland inden for 200 års transporttid for Hyllebjerg Vandværk findes i den sydøstlige del af indvindingsoplandet nærmest indvindingsboringen (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Af det geologiske profilsnit ses det, at der flere steder er hydraulisk kontakt mellem kalken og overliggende sandlag, ligesom der ligeledes er hydraulisk kontakt mellem de kvartære sandlag, derfor vurderes sårbarheden på baggrund af tykkelsen af akkumulerede reducerede lerlag over KS2 – 1200. Redoxgrænsen er boringsnært nået ned i lerlag lige over kalken, og er nået ned i KS2 – 1200 ude i indvindingsoplandet. Disse forhold tyder på en meget sårbar indvinding, men vandprøver fra indvindingsboringen med vandtype C1 og ingen problemstoffer indikerer ikke samme sårbarhed. Årsagen til uoverensstemmelsen kan være at en del af det vand, som indvindes, kan formodes at komme nedefra og/eller at der ikke helt er den hydrauliske kontakt, som den geologiske model ligger op til kombineret med områder med en arealanvendelse med blivende lav nitratudvaskning. Miljøstyrelsen har derfor vurderet, at hele indvindingsoplandet har nogen sårbarhed (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor hele indvindingsoplandet er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er en blanding af landbrug, skov og natur (se kort E). Der ses en enkelt V1 jordforureningslokalitet inden for indvindingsoplandet. De dele af NFI, som ikke vurderes at have blivende lav nitratudvaskning (beskyttet natur og fredskov), er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Jenle Vandværk har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Aars. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin KS2 – 1200 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer, men vandtypen er bestemt til at være A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 25-50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Partikerne med en transporttid over 25 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende område for Jenle Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udbredelse (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Da Jenle Vandværk indvinder i samme magasin, som er vurderet til at være det øverste drikkevandsmagasin i OSD, vurderes hele indvindingsoplandet på baggrund af KS2 – 1200. Som det ses af det geologiske profilsnit er redoxgrænsen nået ned under det øverste lerdæklag. Der er derfor ingen naturlig beskyttelse fra reducerede lerlag over indvindingen, hvilket også kommer til udtryk i vandtypen, hvorfor sårbarheden er vurderet til at være stor, se kortet nedenfor (kort D). Se også beskrivelsen af sårbarheden i OSD Aars i hovedrapporten.

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor hele indvindingsoplandet er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er primært fredskov, hvorfor det meste af indvindingsoplandet ikke er afgrænset som IO (se kort E). Kun den yderste del af indvindingsoplandet, som ligger inden for OSD er afgrænset som IO. Den meget lille del af indvindingsoplandet, som mod nord lige når over på den anden side af Kelddalvej og ind i Jenle by er ikke afgrænset IO, selvom arealanvendelsen ikke er med en blivende lav nitratudvaskning, da det er så begrænset et område. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Lendrup Vandværk – Løgstør Vand har en indvindingstilladelse på 11.200 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være X. Den kan ikke bestemmes yderligere på grund af redoxmodsætninger. Efter den grundvandskemiske gennemgang er der fortaget nye vandanalyser (april 2019), som indikerer en forbedring i vandkvaliteten, der er ikke taget højde for dette i forbindelse med sårbarhedsvurderingen.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 50-100 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Lendrup Vandværk – Løgstør Vand findes i hele indvindingsoplandets udstrækning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler er < 5 m i hele indvindingsoplandet og der indvindes overfladepåvirket vand. Ud fra det manglende lerlag, er sårbarheden vurderet til at være stor i hele indvindingsoplandet. Se nedenstående kort for sårbarheden (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

I indvindingsoplandet er landbrug den primære arealanvendelse, dog med et mindre areal omkring boring hvor der findes beskyttet natur (kort E). De dele af NFI, hvor der er beskyttet natur, strandeng og overdrev, er ikke afgrænset som IO, mens resten af NFI er afgrænset som IO. Den nye afgrænsning af IO kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Louns Vandværk – har en indvindingstilladelse på 15.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er indenfor OSD Hvalpsund. Se nedenstående kort for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et varierende, svagt stigende sulfatindhold.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Louns Vandværk findes i den nordligste del af indvindingsoplandet, hvor der ligeledes ses partikler med en transporttid over 200 år (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Da indvindingsoplandet ligger inden for OSD tager sårbarhedsvurderingen udgangspunkt i KS4 – 2100, hvor dette er udbredt og i KS2 – 1200, hvor KS4 – 2100 ikke er til stede, da disse er vurderet til at være øverste drikkevandsmagasin, jf. hovedrapporten. Det vil sige, det kun er den nordligste del af indvindingsoplandet, som sårbarhedsvurderes ud fra KS2 – 1200. Tykkelsen af reduceret ler i indvindingsoplandet, hvor KS4 – 2100 er udbredt er > 15 m, i resten af indvindingsoplandet er der < 5 m akkumuleret reduceret ler. Der indvindes vand fra magasin med vandtype C1 med et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i størstedelen af indvindingsoplandet er lille, mens den er stor i det nordligste område, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er den nordligste del af indvindingsoplandet, hvor der er stor sårbarhed, afgrænset som NFI, se kort F nedenfor.

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse og naturarealer. Inden for indvindingsoplandet findes der områder med beskyttet natur og fredskov arealer (kort E), men disse ligger ikke i NFI, derfor er hele NFI afgrænset IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Løgstør Vand a.m.b.a. – Røde Kors har en indvindingstilladelse på 150.000 m3/år fordelt på tre aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalkmagasin (8500 Danien kalk) (se profilet nedenfor)

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være vandtype A i boringerne med DGU nr. 32. 1158 og DGU nr. 32. 1107 samt Y i boringen med DGU nr. 32. 651. Boringen med DGU nr. 32.651 med vandtype Y har generelt meget varierende vandkemi og har tidligere ligeledes haft vandtype A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet hovedsageligt er under 100 år om at strømme til indvindingsboring, der ses dog partikler med en transporttid på op til 150 år i den sydøstligste del (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Løgstør Vand a.m.b.a. – Røde Kors findes i hele indvindingsoplandets udstrækning, dog ikke hvor vandet indvindes af Raunstrup Vandværk (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler omkring indvindingsboringerne er under 5 m og forsvinder helt ude i indvindingsoplandet. Der indvindes vand med vandtype A og Y. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i hele indvindingsoplandet er stor, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse (Ravnstrup by) samt Løgstør Golfbane (se kort E). Da der ikke vurderes at være større områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsopland afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet neden for (kort F).

BNBO

Løgstør Vand – Tinghøj har en indvindingstilladelse på 280.000 m3/år fordelt på fire indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet ligger delvist inden for OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (Danien kalk - 8500) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske har man ikke fundet nogle problemstoffer. I de fire indvindingsboringer indvindes der vand af vandtypen D og Y.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Der forekommer et område midt på indvindingsoplandet, hvor der ikke er grundvandsdannende opland, ellers sker der grundvandsdannelse i resten af indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS1 – 400, ligesom for det omkringliggende OSD Rønhøj, da det er det øverste magasin jf. hovedrapporten, bortset fra den sydøstligste del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD. Den del af indvindingsoplandet, som ligger udenfor OSD, sårbarhedsvurderes ud fra KS2 – 1200 på grund af hydraulisk kontakt mellem kalken og de overliggende sandmagasiner. Der forekommer ikke noget reduceret ler over KS1 – 400, ligesom der er mindere end 5 m akkumuleret reduceret ler over KS2 – 1200, grundet dette har hele indvindingsoplandet fået stor sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor hele oplandet er afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært fredskov og beskyttet natur, dog forekommer der små områder med landbrug (se kort E). Det er kun disse områder, som er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Næsborg Vandværk har en indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Se nedenstående kort for placering af vandværk, indvindingsboring og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit fra vandværksboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (9000_Skrivekridt) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandskemiske gennemgang er det vurderet, at der er en svag stigende tendens for nitrat og sulfat i boring DGU nr. 32. 650.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er der vist vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og de grundvandsdannende områder. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet, men langt de fleste vandpartikler er 0-50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandets udstrækning, men i mindre grad længst ude i indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nord.

Sårbarhed, NFI og IO

I et begrænset området i midten af indvindingsoplandet er der over 5 m reduceret ler. Der findes ikke reducerede lerlag i den sydlige og nordlige del omkring boringen. Der er hydraulisk kontakt mellem kvartær sand og kalken i indvindingsoplandet. Der indvindes vand med vandtype A. Sårbarheden er nogen i midten af indvindingsoplandet, mens sårbarheden i resten af indvindingsoplandet er vurderet til at være stor, grundet manglende reduceret ler og vandtype A. Sårbarhedsvurderingen kan ses på det efterfølgende kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Derfor er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

I indvindingsoplandet er landbrug den primære arealanvendelse, dog med spredt bebyggelse (kort E). Hele indvindingsoplandet afgrænses som IO, da der ikke forekommer områder med blivende minimal nitratudvaskning. Den nye afgrænsning af IO kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Næsby Vandværk har en indvindingstilladelse på 20.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er inden for OSD Løgstør. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der fundet arsen i koncentrationer over grænseværdien (5 μg/l) i begge indvindings boringer – 8,4 µg/l i boring DGU nr. 32.1106 og 11 µg/l i boring DGU nr. 32.936. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et varierende svagt stigende sulfatindhold.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet generelt er under 100 år om at strømme til indvindingsboringerne, der ses dog partikler med en transporttid på op til 150 år (se kort B). Partiker med en transporttid over 100 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland for Næsby Vandværk findes hovedsageligt i den del af indvindingsoplandet, som ikke er domineret af 300 m zonen (se kort D). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Indvindingsoplandet er placeret inden for OSD Løgstør, og er derfor sårbarhedsvurderet sammen med OSD. Tykkelsen af reducerede lerlag i indvindingsoplandet er hovedsageligt mere end 15 m og i resten af indvindingsoplandet er der op til 15 m. Der indvindes vand af vandtype C1 med et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet at sårbarheden i indvindingsoplandet er lille i størstedelen af indvindingsoplandet og nogen sårbarhed i resten af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D). Yderligere beskrivelse af OSD Løgstør kan læses i hovedrapporten.

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er den del af indvindingsoplandet, hvor der er nogen sårbarhed, afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug med spredt bebyggelse (Næsby by). Inden for indvindingsoplandet findes der mindre områder med beskyttet natur (se kort E). Områderne er placeret inden for området med lille sårbarhed, grundet dette er hele NFI afgrænset som IO. Den ny IO afgrænsning kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Overlade Vandværk har en indvindingstilladelse på 60.000 m3/år fordelt på tre aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra skrivekridt (kalk – 8500 og 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Da der mangler oplysninger i Jupiter på den ene boring med DGU nr. 39.744, fremgår denne ikke af den vandkemiske gennemgang, men der ses ikke problemstoffer og der indvindes vand af vandtype C1 med et generelt varierende indhold af sulfat. Vandtypen i de to andre boringer er ligeledes C1 og begge med stigende tendens i indholdet af sulfat. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer.Der er siden den grundvandskemiske gennemgang foretaget en ny vandanalyse for boringen med DGU nr. 39.370 og der er fundet 0,06 µg (DMS).

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplande /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet, men langt de fleste vandpartikler er 0-50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende område for Overlade Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udstrækning (se kort C). Strømningsretningen er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Af det geologiske profilsnit er der hydraulisk kontakt mellem kalken og det overliggende sandlag KS2 – 1200, derfor vurderes sårbarheden på baggrund af KS2 – 1200. De to magasiner kan betragtes som ét. Redoxgrænsen ligger i det overliggende lerlag, men er nået ned i KS2 – 1200 ude i indvindingsoplandet. Disse forhold tyder på en meget sårbar indvinding, men i vandprøver fra indvindingsboringen indikerer ikke helt den hydrauliske kontakt og store sårbarhed, som den geologiske model ligger op til, da der er vandtype C1 og ingen problemstoffer. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden på baggrund af tykkelsen af ler, som er nogen i størstedelen af indvindingsoplandet, lille sårbarhed i et område omkring boringerne med DGU nr. 39.370 og 39.744 og stor sårbarhed længst ude i indvindingsoplandet, da der er en stigende tendens i indholdet af sulfat. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor de dele af indvindingsoplandet, som har nogen og stor sårbarhed, er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er primært landbrug og Overlade by og der ses flere jordforureningslokaliteter (se kort E). Hele NFI er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Ranum Vandværk – Seminarievej har en indvindingstilladelse på 125.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående kort for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalkmagasin (Kalk – 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et stigende indhold af sulfat. Redoxgrænsen er trængt helt ned til kalk magasinet eller overligende sandmagasin.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Vandpartiklerne har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opalnd for Ranum Vandværk – Seminarvej findes i hele indvindingsoplandets udstrækning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Omkring boringen er redoxgrænsen trukket ned i det overliggende sandlag på grund af indvinding, derfor er der ikke reducerede lerlag boringsnært. Tykkelsen af det reducerede ler stiger ud i indvindingsoplandet mod nordvest, men er stadigvæk under 5 m. Uoverensstemmelsen mellem tykkelsen af reduceret ler og vandkemi kan forklares ved, at der i boringerne findes hhv. ferskvandssilt og saltvandssand med skalfragmenter med en formodet reduktionskapacitet, men det vides ikke, hvor stor denne er. Miljøstyrelsen har vurderet, at der er stor sårbarhed i hele indvindingsoplandet pga. manglende beskyttende lerlag og manglende oplysninger om udbredelsen af eventuelt reducerende sand. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Inden for indvindingsoplandet er der en del bebyggelse – Ranum by samt landbrug. Nær boringen og længst mod sydøst er der mindre sammenhængende arealer med beskyttet natur, som vurderes at have en minimal nitratudvaskning (kort E). Hele NFI er afgrænset som IO, også områderne med beskyttet natur, da det ikke er tale om større sammenhængende arealer. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Raunstrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 40.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand i Danien kalk – 8500 (se profilen nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der registreret nikkel over grænseværdien (20 µg/l) i begge boringer. I boringen med DGU 32.1327 er der registreret 22 µg/l nikkel i 2012, som er faldet til 13 µg/l i seneste prøve i den grundvandskemiske gennemgang. I boringen med DGU 32.1233 er der målt stigning af nikkel fra 25 til 38 µg/l. Vandtypen er bestemt til at være henholdsvis A og B.

Der er efter den grundvandskemiske gennemgang foretaget nye vandanalyser, hvor vandtypen i begge boringer er bestemt til A og indholdet af nikkelindholdet er faldet til 11,8 µg/l i boringen med DGU nr. 32.1327 og forsvundet helt i boringen med DGU nr. 32.1233. Miljøstyrelsen har ikke undersøgt forholdene omkring det meget varierende indhold af nikkel.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100 år om at strømme til indvindingsboringerne (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Raunstrup Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udstrækning (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Reducerede lerlag omkring indvindingsboringer og i indvindingsoplandet eksisterer ikke. Redoxgrænsen er trængt ned i kalkmagasinet eller overliggende sandmagasin. Der indvindes vand med vandtype A og B. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden til at være stor i hele indvindingsoplandet, se nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse (Ravnstrup by) (se kort E). Da der ikke vurderes at være større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsopland afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Rønbjerg Vandværk – Elkangård har en indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Løgstør. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalk magasin (Kalk – 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der fundet arsen i boring med DGU 32.736 med en koncentration på 4,53 µg/l. Vandtypen er bestemt til B (boring DGU nr. 32. 739) og C1 (boring DGU nr. 32. 1381)

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet, hvoraf de fleste har en strømningstid under 100 år (kort B). Det grundvandsdannende opland for Rønbjerg Vandværk – Elkangård findes stort set i hele indvindingsoplandets udstrækning bortset fra den nordligste ende (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af indvindingsoplandet som er placeret indenfor OSD Løgstør, sårbarhedsvurderes sammen med OSD, som er vurderet til at være stor med et mindre område med nogen sårbarhed jf. hovedrapporten. I områderne uden for OSD tager sårbarheden udgangspunkt i kalken. I det sydlige område uden for OSD forekommer der ikke noget reduceret ler og der indvindes vand, som er overfladepåvirket. Grundet dette har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i hele området. I det område, som ligger uden for OSD mod øst, forekommer der kun reduceret ler i den nordøstlige og nordlige del af området, grundet dette er sårbarheden vurderet til at være nogen og stor. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D)

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. I områder med nogen sårbarhed vurderes det, at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelsen. Grundet dette er området afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse i hele oplandet (se kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Rønbjerg Vandværk – Løgstør Vand har en indvindingstilladelse på 34.700 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er tidligere blevet afrapporteret to indvindingsoplande, hvilket er en fejl, da begge indvinder i samme magasin. Indvindingsoplandene er i nærværende rapport blevet slået sammen. Indvindingsoplandet er delvist inden for OSD Løgstør. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene (kort A). Indvindingsoplandene vil blive beskrevet sammen, da de overlapper hinanden.

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figurerne nedenfor viser profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra kalkmagasin (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 og vandtype Y, den kan ikke bestemmes yderligere på grund af redoxmodsætninger.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandene /3/. På figuren nedenfor er der kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandene og kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet, hvoraf langt de fleste partikler er under 100 år om at strømme til indvindingsboringerne (se kort B). Det grundvandsdannende område for Rønbjerg Vandværk – Løgstør Vand findes i hele indvindingsoplandets udstrækning, dog mere sparsomt i den nordlige del (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

De to indvindingsoplande er sårbarhedsvurderet sammen, da de overlapper hinanden og der indvindes i samme magasin. Den del af indvindingsoplandene, som er inden for OSD Løgstør, er sårbarhedsvurderet sammen med OSD Løgstør, se hovedrapporten. Her er sårbarheden nogen i området nær boringerne samt i et lille område nordligst. I området uden for OSD Løgstør tager sårbarheden udgangspunkt i kalken. Tykkelsen af reduceret ler i indvindingsoplandet er over 5 m eller derover. Der indvindes vand med vandtype C1 med et svagt stigende indhold af sulfat og nitrat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet uden for OSD er nogen sårbarhed, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Områderne med nogen er afgrænset som NFI, da det vurderes, at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F). Området inden for OSD er beskrevet sammen med OSD Løgstør i hovedrapporten.

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Rønbjerg By) (se kort E). I området uden for OSD forekommer der ikke større sammenhængende arealer med blivende minimal nitratudvaskningen, grundet dette er hele NFI afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan se på nedenstående kort (kort F). Området inden for OSD er beskrevet sammen med OSD Løgstør i hovedrapporten.

BNBO

Salling Vandværk – Løgstør Vand A.M.B.A har en indvindingstilladelse på 10.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit fra vandværksboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (9000_Skrivekridt) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandskemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være B med svagt stigende sulfatkoncentration. Tidligere analyser har haft vandtype A. Sulfatkoncentrationen er steget fra 42 mg/l (1977) til 54 mg/l (2018).

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er vandpartiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet, hvoraf langt de fleste partikler er under 100 år om at strømme til indvindingsboringerne (se kort B). Der forekommer grundvandsdannende opland i stort set hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst. 

Sårbarhed, NFI og IO

I indvindingsoplandet er der ikke reducerede lerlag. Der indvindes overfladepåvirket vand af vandtype B. Ud fra det manglende lerlag og vandtypen, er sårbarheden vurderet til at være stor i hele indvindingsoplandet. Se nedenstående kort for sårbarheden (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning afgrænses hele indvindingsoplandet som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Skivum Vandværk Ny har en indvindingstilladelse på 28.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (Danien kalk - 8500) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland inden for 200 års transporttid forekommer kun i den vestlige del af oplandet omkring boringen (kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Ifølge den geologiske model er der 5-15 m ler i og omkring boring DGU nr. 40. 1669, men af borebeskrivelsen fra Jupiter er det ikke ler i boringen. I den nærtliggende boring DGU nr. 40.414 er der minimum 15 m ler jf. borebeskrivelsen. Tykkelsen af reduceret ler stiger mod sydøst, helt op til 285 m. I boringen (DGU nr. 40.1669) indvindes der vand af vandtype C1. Ud fra tykkelsen af reducerede lerlag og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille i den sydøstlige del og nogen omkring boringen, hvor lertykkelsen er mindre end 15 m. Se sårbarhedsvurderingen på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. I området omkring boringen, hvor sårbarheden er bestemt til at være nogen, er der uoverensstemmelser mellem modellen og borebeskrivelsen, hvorfor der afgrænses NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i hele oplandet er landbrug med spredt bebyggelse (se kort E). Der forekommer områder med beskyttet natur, men inden for NFI vurderes der ikke at være større sammenhængende områder. Hele NFI afgrænses som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Stistrup Vandværk – VHV har en indvindingstilladelse på 8.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er op til 100-150 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Stistrup Vandværk findes dels boringsnært og dels ude i indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden er vurderet ud fra det magasin der indvindes i – KS3 – 1400. Tykkelsen af reduceret ler er 5-15 m. Der indvindes vand med vandtype D. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i hele indvindingsoplandet er nogen sårbarhed, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, men på grund af vandkvaliteten har Miljøstyrelsen vurderet, at der ikke afgrænses NFI og dermed heller ikke IO inden for indvindingsoplandet (kort F).

BNBO

Strandby-Risgaarde Vandforsyning har en indvindingstilladelse på 35.700 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist uden for OSD Farsø. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes i et kalk magasin (8500 Danien Kalk) (se profilet neden for).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler op til 200 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). De grundvandsdannende områder forekommer kun i den nordøstlige del af oplandet, hvor nogle partiklerne er op til 200 år og andre er >200 år om at nå indvindingsboringen (se kort C). Strømningsretningen er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af oplandet, som er inden for OSD Farsø, bliver sårbarhedsvurderet sammen med OSD Farsø, hvor sårbarheden er vurderet til at være lille i hovedparten af indvindingsoplandet, men mod øst er der mindre områder med henholdsvis nogen og stor sårbarhed jf. hovedrapporten. Den del, som ligger uden for OSD, sårbarhedsvurderes ud fra henholdsvis kalk i den vestlige del og i den østlige del ud fra KS3 – 1400, grundet hydraulisk kontakt mellem sandlaget og kalken. I den vestlige del af oplandet omkring boringerne, er tykkelsen af reducerede lerlag > 15 m og tykkelsen af ler falder mod øst. Der indvindes vand af vandtypen D. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være nogen og stor i den østlige del og lille i den vestlige del. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Der er afgrænset NFI i områder med nogen og stor sårbarhed, da det vurderes, at lerlaget over KS3 – 1400 ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Se nedenstående kort for NFI afgrænsningen (kort F).

Den primære arealanvendelse i oplandet er landbrug, fredskov og beskyttet natur. Større sammenhængende områder med fredskov og beskyttet natur er ikke afgrænset som IO, resten af NFI er afgrænset som IO. Se nedenstående kort for afgrænsningen af IO.

BNBO

Svingelbjerg Vandværk – I/S har en indvindingstilladelse på 22.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalkmagasin (Kalk – 8500) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1 med et stigende indhold af sulfat.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende områder. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Svingelbjerg Vandværk findes ude i indvindingsoplande (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler omkring indvindingsboringerne er under 5 m og stiger til 5 m eller derover mod nord. Der indvindes vand af vandtype C1 med et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring af indvindingsboringer er stor, mens der er nogen sårbarhed i resten af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og den svagt stigende tendens i indholdet af sulfat er både de dele indvindingsoplandet, hvor der er stor eller nogen sårbarhed, afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Svingelbjerg by) i hele oplandet (se kort E). Da der ikke vurderes at være større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet, som også er afgrænset som NFI, afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Søttrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 16.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (Skrivekridt – 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske har man vurderet vandtypen til at være C1 med et stigende sulfatindhold. Der er fundet pesticider tidligere, men ikke i seneste analyse.  

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og de grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland findes kun i den østlige del, der sker ingen grundvandsdannelse omkring boringen (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

I størstedelen af indvindingsoplandet er tykkelsen af reduceret ler 5- 15 m, dog med undtagelse af to områder i midten oplandet hvor tykkelsen af reduceret ler er henholdsvis vis > 15 m og op til 5 m. Der indvindes vand af vandtype C1 med et stigende sulfatindhold. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være nogen omkring boringen, stor i området med < 5 m reduceret ler og lille i området > 15 m reduceret ler. Se nedenstående kort for sårbarhedsvurderingen (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Hele indvindingsoplandet er afgrænset som NFI med undtagelse af området med lille sårbarhed. NFI afgrænsningen kan se på kortet nedenfor (kort F).

I indvindingsoplandet er den primære arealanvendelse landbrug med spredt bebyggelse. Der forekommer et område i midten af indvindingsoplandet, som er fredskov (se kort E). Dette område er ikke afgrænset som IO. Resten af indvindingsoplandet er afgrænset som IO, da der ikke forekommer større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Trend Vandværk har en indvindingstilladelse på 36.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra Danien Kalk og Skrivekridt (kalk – 8500 og 9000) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Vandtypen er bestemt til at være C1 i boring med DGU nr. 39.460 og D i boring 39.374. Der er fund af bentazon i boringen med DGU nr. 39.460 på 0,05 µg/l. I den seneste råvandsprøve fra 2015 er der sket forandringer i grundvandskemien i begge boringer i forhold til tidligere analyser. Miljøstyrelsen vurderer, at dette kan skyldes en ombytning af vandprøver fra de 2 boringer.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Trend Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udbredelse (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra øst mod vest.

Sårbarhed, NFI og IO

Ud fra det geologiske profilsnit er der flere steder hydraulisk kontakt mellem kalken og de overliggende sandlag KS2 – 1200 og KS3 – 1400, der er ligeledes hydraulisk kontakt mellem de kvartære sandlag, derfor vurderes sårbarheden på baggrund af reduceret ler over KS2 – 1200. Boringsnært er KS2 – 1200 dog ikke til stede, hvorfor sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS3 – 1400. Redoxgrænsen er boringsnært nået ned i lerlag lige over kalken og er nået ned i KS2 – 1200 centralt i indvindingsoplandet, mens den igen ligger i det overliggende lerlag længst ude i indvindingsoplandet (kort D). Disse forhold tyder på en meget sårbar indvinding, men vandprøver fra indvindingsboringen med vandtype C1 og D indikerer ikke samme sårbarhed. Årsagen til uoverensstemmelsen kan være at en del af det vand, som indvindes, kan formodes at komme nedefra og/eller at der ikke helt er den hydrauliske kontakt, som den geologiske model ligger op til. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden på baggrund af tykkelsen af ler på grund af uoverensstemmelsen mellem reduceret lertykkelse og vandkemi. Sårbarheden varierer inden for indvindingsoplandet med områder med stor sårbarhed længst mod vest, centralt samt længst mod øst og nogen sårbarhed i det øvrige bortset fra et mindre område med lille sårbarhed i den østlige ende.

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, hvorfor de dele af indvindingsoplandet, som har nogen og stor sårbarhed, er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Arealanvendelsen er primært landbrug, lidt af Overlade by og sommerhusområde ved Trend (se kort E). Der ses jordforureningslokaliteter i den østlige ende. Hele NFI er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Ullits Vandværk – a.m.b.a. har en indvindingstilladelse på 44.500 m3/år fordelt på tre aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C2 med et stigende indhold af sulfat i boringen DGU nr. 47.208 og X i de to øvrige boringer med et højt indhold af sulfat.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100-150 år om at strømme til indvindingsboringerne (kort B). Det grundvandsdannende opland for Ullits Vandværk findes hovedsageligt ude i indvindingsoplandet (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordvest mod sydøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reducerede lerlag i den sydlige del af indvindingsoplandet er under 5 m og stiger til over 5 m mod nord. Der indvindes vand med vandtype C2 og vandtype X. Miljøstyrelsen har vurderet at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring af indvindingsboringen med DGU nr. 47.802 er stor og nogen sårbarhed i resten af indvindingsoplandet, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er de dele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Ullits by) i hele oplandet (kort E). Da der ikke vurderes at være områder med blivende minimal nitratudvaskning, er NFI også afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Vegger Vandværk har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsoplandet og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra kvartær sand magasin (KS1 – 400) (se profilet nedenfor).  

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. Nitratindholdet i boring DGU nr. 40. 558 varierer meget fra 17 mg/l til 100 mg/l. Der er foretaget en nyere analyse (juni 2019) efter den grundvandskemiske gennemgang, hvor nitratindholdet bestemt til 36 mg/l (se nedenstående tabel). Der indvindes vand af vandtype A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-150 år fra boringerne og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses i den nordøstlige del nær boringen og i den sydvestlige del ude i indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

I indvindingsoplandet til Vegger Vandværk er sårbarheden lavet på baggrund af KS 1 – 400 omkring boringen og KS2 – 1200 i resten af indvindingsoplandet, da KS1 – 400 ikke er udbredt i hele oplandets udstrækning og kun som et tyndt magasin i den vestligste del. Indvindingsoplandet til Vegger Vandværk overlapper med indvindingsoplandet til Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger. I og omkring boringen DGU nr. 40. 558 findes der ikke noget reduceret ler. I boringen indvindes der vand af vandtype A. Grundet dette er sårbarheden vurderet til at være stor i hele området, hvor der forekommer KS1 – 400. I den vestlige del, hvor der er sårbarhedsvurderet ud fra KS2 – 1200, forekommer der et område, hvor der ikke er reducerede lerlag. Længst mod vest i oplandet er tykkelsen af reduceret ler mindre end 15 m. I området uden lerdække er sårbarheden vurderet til at være stor. I området mod vest er sårbarheden bestemt til at være nogen. Se kortet nedenfor for sårbarhedsvurderingen (kort D).

Lige øst for boringen løber der et vandløb, som gør, at der er opadrettet gradient, og derfor sker der begrænset med grundvandsdannelse i dette område. Dette område er afgrænset som NFI, selvom der er opadrettet gradient, da der kun er tale om et mindre område. Der sker grundvandsdannelse i resten af oplandet, grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F). 

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug og spredt skov. Der ses flere mindre områder med fredskov og beskyttet natur, men kun omkring boringen forekommer der et større sammenhængende område, som ikke afgrænses som IO, da det vurderes, at der vil være blivende minimal nitratudvaskning. Resten af indvindingsoplandet er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Vester Hornum Vandværk har en indvindingstilladelse på 12.500 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model, filterlængden er antaget til at være 5,0 m over bund af filter

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra kalk – 8500. I området omkring boringen er der hydraulisk kontakt til det overliggende kvartære sandlag, KS3 – 1400 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/, men da der mangler boringsoplysninger indgår boringen ikke heri. Vandforsyningens sløjfede boring med DGU nr. 39.29 havde vandtype C1 og fund af pesticider under grænseværdien i seneste analyse.

Ved gennemgang af de grundvandskemiske data i Jupiter for boring DGU nr. 39.741 vurderes vandtypen til at være C2. Der er ligeledes fund af pesticider under grænseværdien i seneste analyse – 0,038 µg/l 2,6-dichlorbenzosyre.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100 år om at strømme til indvindingsboringen (kort B). Det grundvandsdannende opland for Vester Hornum Vandværk findes i hele indvindingsoplandets udbredelse, dog ikke helt boringsnært (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Vandværkets boring indvinder i kalken, men boringsnært er der hydraulisk kontakt til kvartært sand – KS3 – 1400, derfor vurderes sårbarheden på baggrund af KS3 – 1400 nær boringen. KS3 – 1400 er kun til stede nær boringen, hvorfor sårbarheden vurderes på baggrund af kalken i det øvrige indvindingsopland. Som det ses af det geologiske profilsnit er der tale om sammenhængende dæklag over KS3 – 1400 og kalk – 8500. Redoxgrænsen er nået ned i det øverste lerdække, men der er fortsat over 5 m ler inden for indvindingsoplandet. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i størstedelen af indvindingsoplandet er nogen sårbarhed, mens der er lille sårbarhed i et bælte på tværs af oplandet, hvor den akkumulerede tykkelse af ler er over 15 m, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Det vurderes, at vandforsyningen er overfladepåvirket på grund af indholdet af sulfat og fund af pesticider. De dele af indvindingsoplandet, som har nogen sårbarhed er afgrænset NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

I området omkring boringen findes en del af Vester Hornum by og længst mod nord ses et område med fredskov og beskyttet natur. Arealanvendelsen i det øvrige indvindingsopland er landbrug. Der ses en del jordforureningslokaliteter – både V1 og V2 boringsnært i indvindingsoplandet. Da området med fredskov er en del af et større sammenhængende areal med blivende lav nitratudvaskning, er det ikke afgrænset IO, men det øvrige NFI afgrænses IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Vester Hornum Vandværk har en indvindingstilladelse på 16.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model, filterlængde er antaget at være 5 m over bund af boring

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Ud fra den antagelse at boringens filter sidder lige over bunden af boringen, indvindes der vand fra kalk – 8500 (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/, på trods af manglende boringsoplysninger indgår boringen heri. I den kemiske gennemgang er vandtypen bestemt til at være D. Efter den kemiske gennemgang er der foretaget nye vandanalyser (december 2018), hvor vandtypen er bestemt til at være C1. Sulfatindholdet er steget fra 17 mg/l (2011) til 23 mg/l (2018). Der er et højt indhold af arsen i råvandsprøverne, men det er ikke et problem i forhold til rentvandsprøverne.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der vist et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100 år om at strømme til indvindingsboringen (kort B). Det grundvandsdannende opland for Vester Hornum Vandværk – Krogstrup findes i hele indvindingsoplandets udbredelse (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Som det ses af det geologiske profilsnit er der tale om 2 sammenhængende lerdæklag over kalk – 8500, hvilket støttes af de omkringliggende boringer. Redoxgrænsen er nået ned i det øverste lerdække, men der er fortsat omkring 15 m ler over magasinet inden for indvindingsoplandet. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i størstedelen af indvindingsoplandet er nogen sårbarhed, mens der er lille sårbarhed i den sydøstlige del nær boringen samt længst ude i indvindingsoplandet mod nordøst, hvor den akkumulerede tykkelse af ler er over 15 m, se kortet nedenfor (kort D).

Selvom der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, har Miljøstyrelsen vurderet, at der ikke afgrænses NFI, se kortet nedenfor (kort F). Begrundelsen herfor er, at der indvindes vand af vandtype D og at lerdækket på op til 15 m vurderes at yde en god naturlig beskyttelse, da en del af det ligger lige over magasinet og derved vurderes ikke at være væsentligt opsprækket.

Arealanvendelsen er primært landbrug med spredt bebyggelse (se kort E). Der ses ikke større sammenhængende områder med blivende lav nitratudvaskning. Da der ikke afgrænses NFI, er der ikke afgrænset IO, se kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Vestrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Vognsild. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalkmagasin (Kalk – 8500) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende områder. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandpartiklerne inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (kort B). Der sker kun begrænset grundvandsdannelse inden for 200 års indvindingsoplandet, se kort C. Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af indvindingsoplandet, som ligger inden for OSD, sårbarhedsvurderes sammen med OSD, hvor der er nogen og stor sårbarhed, se hovedrapport for yderlig beskrivelse af OSD Vognsild. Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, tager sårbarheden udgangspunkt i kalken. Tykkelsen af reduceret ler er 15 m eller derover og der indvindes vand med vandtype C1. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD, er lille, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet lille sårbarhed og naturlig beskyttelse indvindingsoplandet ikke er afgrænset som NFI (kort F) i den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD. Da der ikke er afgrænset NFI områder derfor afgrænses ikke IO (kort F).

BNBO

Vindblæs Vandværk har en indvindingstilladelse på 44.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist uden for OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sandmagasin (KS4 - 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet nogle problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen C1.  

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Vandpartiklerne har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland er kun at finde i den nordlige del af oplandet. Der forekommer ikke nogle grundvandsdannende områder i og omkring boringen (se kort C). Strømningsretningen er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

Der er sårbarhedsvurderet ud fra to forskellige magasin KS3 – 1400 og KS4 – 2100, grundet KS4 – 2100 ikke er udbredt i hele oplandet og er kun udbredt i den sydlige del. Den østlige del af indvindingsoplandet, som ligger indenfor OSD, følger sårbarheden af OSD. Her er sårbarheden vurderet til at være stor jf. hovedrapporten. Tykkelsen af reduceret ler over KS4 – 2100 varierer.  I og omkring boringen er tykkelsen af reduceret ler mindre end 15 m. Centralt i oplandet er tykkelsen af ler mere end 15 m. Over KS3 er tykkelsen af reduceret ler mindre end 15 m. Der indvindes grundvand af vandtype C1. Miljøstyrelsen har vurderet, at områderne, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m, har nogen sårbarhed. I området, hvor tykkelsen af reduceret ler er over 15 m, er sårbarheden vurderet til at være lille. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. I området med lille sårbarhed afgrænses ikke NFI. I områder med nogen sårbarhed skal der laves en konkret vurdering, hvor vandtypen indgår. Der indvindes vand af vandtype C1. På baggrund af tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, er det vurderet, at lerlaget yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse og derved vil der ikke blive afgrænset NFI. Det er dermed kun inden for den del af indvindingsoplandet, som er inden for OSD, der er afgrænset NFI og IO jf. hovedrapporten. Afgrænsningerne af NFI og IO kan ses på kort F nedenfor.

BNBO

Vindblæs Vandværk – Reserve har en indvindingstilladelse på 19.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A). 

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra vandværket og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (8000 – Skrivekridt) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet nogle problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være Y, den kan ikke bestemmes nærmere pga. redoxmodsætninger. Tidligere analyser viser indhold af nitrat og dermed vandtype A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland vist. Vandpartiklerne har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra boringen og ud i oplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

I hele indvindingsoplandet er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. Grundet manglende lerlag har Miljøstyrelsen vurderet at sårbarheden skal være stor i hele indvindingsoplandet, også selvom der indvindes vand af vandtypen Y. Sårbarheden kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, derfor er hele oplandet afgrænset som NFI. Se NFI afgrænsningen på nedenstående kort (kort F).

Inden for indvindingsoplandet er den primære arealanvendelse landbrug (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning er hele NFI afgrænset som IO. Kortet neden for viser den nye afgrænsning af IO (kort F).

BNBO

Vognsild Vandværk har en indvindingstilladelse på 19.000 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er uden for OSD. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C2 med et stigende indhold af sulfat.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet er under 100 år om at strømme til indvindingsboring (se kort B). Det grundvandsdannende opland for Vognsild Vandværk findes hovedsageligt ude i indvindingsoplande (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

Tykkelsen af reduceret ler er 5 m eller derover og der indvindes vand med vandtype C2. Der er et svagt stigende indhold af sulfat. Miljøstyrelsen har vurderet, at sårbarheden i hele indvindingsoplandet er nogen sårbarhed, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette og stigende sulfatindhold er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Vognsild by) i hele oplandet (se kort E). Da der ikke vurderes at være større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Østrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 20.000 m3/år fordelt på to aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er delvist uden for OSD Vognsild. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Vandtypen er bestemt til at være C2 i boringen med DGU nr. 48.927 og Y i 48.1557.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år (se kort B). Det grundvandsdannende område for Østrup Vandværk findes i den østlige del af indvindingsoplandet og ikke boringsnært (se kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nord/nordøst mod syd/sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den lille del af indvindingsområdet, som ligger indenfor OSD Vognsild, er sårbarhedsvurderet med udgangspunkt i OSD, hvor sårbarheden er stor jf. hovedrapporten. I det øvrige indvindingsopland er tykkelsen af reduceret ler 5 m eller derover, og der indvindes vand med vandtype C2 og Y. Miljøstyrelsen har vurderet at sårbarheden i indvindingsoplandet omkring af indvindingsboringer er nogen, mens resten af indvindingsoplandet har nogen sårbarhed, se kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er de dele indvindingsoplandet, hvor der er nogen sårbarhed, afgrænset som NFI. Da det vurderes, at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (Østrup by) i hele oplandet (se kort E). Da der ikke vurderes at være større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er de dele af indvindingsoplandet, som er afgrænset som NFI, afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Aars Vand – Arla har en indvindingstilladelse på 67.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist uden for OSD Aars. Se nedenstående kort for placering af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet.

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren viser et profilsnit fra vandværksboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (8500 – Danienkalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtype D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er der vist partiklernes transporttid i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Som det fremgår af kortet, har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Inden for indvindingsoplandet forekommer der ikke grundvandsdannende opland, som er yngre end 200 år (se kort C). Strømningsretningen er nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden tager udgangspunkt i kalkmagasinet og den del, som er inden for OSD jf. hovedrapporten. I hele indvindingsoplandet er der mere end 15 m reduceret ler. Der indvindes vand af vandtype D. Miljøstyrelsen har ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemien vurderet sårbarheden i området til at være lille. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Men da der ikke forekommer områder med stor eller nogen sårbarhed, er der ikke afgrænset noget NFI (kort F).

Den primære arealanvendelse i oplandet er landbrug og bebyggelse (se kort E). Der forekommer et område med fredskov i den sydlige del af indvindingsoplandet. Da der ikke er afgrænset NFI, bliver der heller ikke afgrænset IO (kort F).

BNBO

Aars Vand – Nygårdsvej har en indvindingstilladelse på 300.000 m3/år fordelt på 2 aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet 2 indvindingsoplande, da boringerne er placeret væk fra hinanden og ikke indvinder i samme magasin. Begge indvindingsoplande er inden for OSD Aars. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandene. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin, KS4 – 2100, og kalk – 8500.

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Boringen med DGU nr. 40.1172 har vandtype D med svagt stigende men lavt sulfatindhold og der er ikke fundet problemstoffer. Boringen med DGU nr. 40.1176 har vandtype C1 med et stigende indhold af sulfat og der er ikke fundet problemstoffer.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplande /3/. På figuren nedenfor er der kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandene og kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandpartiklerne inden for indvindingsoplandene har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandene (kort B). Det grundvandsdannende opland inden for indvindingsoplandene for Aars Vand – Nygårdsvej er centreret i oplandene i strømningsretningen (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra nordlig retning mod sydlig retning.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Det ene indvindingsopland er stort set inden for afgræsningen af det andet indvindingsopland, derfor vises de samme partikler her indenfor for begge oplande og alle partikler tilhørende begge indvindingsoplande vises inden for det andet indvindingsopland, dette på nær den sydvestligste del af det ene opland.

Sårbarhed, NFI og IO

Drikkevandsmagasinet i den nordlige del af OSD og dermed i den nordlige del af indvindingsoplandene til Aars Vand – Nygårdsvej er vurderet til at være KS2 – 1200, på grund af udbredelse og hydraulisk kontakt mellem magasiner. Drikkevandsmagasinet i den sydlige del af OSD og dermed den sydlige del af indvindingsoplandene er vurderet til at være kalk på grund af magasinudbredelse og grundvandets overordnede strømningsretning. Aars Vand – Nygårdsvej indvinder både i kalk og KS4 – 2100, men der er hydraulisk kontakt mellem KS4 – 2100 og kalken og KS4 – 2100 er ikke udbredt i området, hvorfor KS4 – 2100 og kalken betragtes som samme magasin jf. hovedrapporten. I den sydlige del af indvindingsoplandene er der > 15 m reduceret ler, mens der i den centrale del af indvindingsoplandene forekommer 5-15 m reduceret ler. I den nordlige del er der < 5 m reduceret ler. Der indvindes vand af vandtypen C1. Sårbarheden i den sydlige del vurderes til at være lille, grundet tykkelsen af reduceret ler og vandtypen. I den nordlige del er sårbarheden vurderet til at være nogen i området med 5-15 m reduceret ler og stor længst mod nord. Se kortet nedenfor (kort D). Se også beskrivelse af sårbarheden i OSD Aars i hovedrapporten.

Da der er en meget varierende tykkelse af ler i områder med nogen sårbarhed og da der sker grundvandsdannelse inden for begge indvindingsoplande, er hele området med nogen og stor sårbarhed afgrænset som NFI. Mens den sydlige del ikke er afgrænses som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Inden for indvindingsoplandene ses der landbrug med spredt bebyggelse og en del fredskov og beskyttet natur (se kort E). Der ses et par jordforureningslokaliteter i den vestlige del af indvindingsoplandene. Der er afgrænset IO i den nordlige del af indvindingsoplandene, hvor der er vurderet ikke at være større sammenhængende arealer med blivende lav nitratudvaskning. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Aars Vand – Tolstrup har en indvindingstilladelse på 195.000 m3/år fordelt på tre aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet 2 indvindingsoplande, da der indvindes i forskellige magasiner. Oplandene er placeret delvist uden for OSD Aars. Se nedenstående kort for placering af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene (kort A). 

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figurerne viser et profilsnit fra vandværksboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært sand magasin (KS4 – 2100) og et kalk magasin (9000_Skrivekridt) (se profilerne nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den grundvandskemiske gennemgang har Miljøstyrelsen ikke fundet problemstoffer. I alle tre boringer indvindes der grundvand af vandtype D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. På kortene nedenfor er partiklernes transporttid i indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande vist. Som det fremgår af modellen, ses der en spredning af vandpartiklerne inden for indvindingsoplandene med en strømningstid på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandene (se kort B). Inden for indvindingsoplandet er det grundvandsdannende opland med partikler under 200 år placeret boringsnært, mens ældre partikler ses i strømningsretningen (se kort C). Strømningsretningen er fra nordvest mod sydøst.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Da de to indvindingsoplande stort set er sammenfaldende vises de samme partikler for begge oplande på nær den nordligste del.

Sårbarhed, NFI og IO

Indvindingsoplandene ligger inden for OSD, hvor det øverste drikkevandsmagasin er vurderet til at være kalken ud fra magasin udbredelse og grundvandets overordnede strømningsretning. Der indvindes både i kalk og KS4 – 2100 i den sydlige del, men der er hydraulisk kontakt mellem KS4 – 2100 og kalken og KS4 – 2100 er ikke udbredt i området, hvorfor KS4 – 2100 og kalken betragtes som samme magasin jf. hovedrapporten. Den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD bliver ligeledes vurderet ud fra kalken. Inden for indvindingoplandene er der mere end 15 m reducerede lerlag. Der indvindes grundvand af vandtype D. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele området, men da der ikke er områder med nogen eller stor sårbarhed, er der ikke afgrænset NFI og IO (se kort F).

BNBO