Områdeafgrænsninger

I det følgende redegøres for justeringen af OSD og OD samt afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Justering og afgrænsning er foretaget på baggrund af ny viden fra den nu udførte kortlægning.

NFI er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i OSD og indvindingsoplandene uden for OSD. Inden for NFI er der afgrænset IO, hvor der er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet imod nitrat.

OSD, indvindingsoplande uden for OSD, NFI og IO udpeges i en bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven /b/. Områderne vil herefter kunne ses i bekendtgørelsen og på Danmarks Arealinformation. Afgrænsningen af indvindingsoplande indenfor OSD kan ses på MiljøGIS.

Med udgangspunkt i BNBO Beregningsprocedure /l/ er der beregnet BNBO, hvor der er opstillet en hydrostratigrafisk og hydrologisk model /1/ og /3/. Der er med udgangspunkt i den regionale model opstillet lokale modeller for de enkelte vandforsyninger og/eller boringer. For yderligere beskrivelse af beregningen af BNBO henvises til GKO Vesthimmerland BNBO /10/. Visning af BNBO kan ses under Vandforsyninger.

Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande for alle vandværker inden for projektområdet. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk.

På figuren nedenfor er de administrative indvindingsoplande vist, sammen med OSD, kommunegrænser og projektområdet. De administrative indvindingsoplande er en afgrænsning af de fuldt udviklede indvindingsoplande ved max. 200 års transporttid for de vandpartikler, der strømmer i de vandmættede jordlag hen mod boringerne tillagt en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne og 100 m svarende til en cellebredde fra grundvandsmodellen i de øvrige dele af oplandene jf. /h/ og /i/.

Arealet af afgræsningen af indvindingsoplande på jordoverfladen afhænger naturligvis af indvindingens størrelse – jo større indvinding, des større indvindingsopland. Men der er også andre parametre som bidrager til udbredelsen af indvindingsoplande, så som transportvejens længde, magasintykkelse og porøsitet. Et eksempel kan være en lang transportvej igennem mange celler til en lille indvinding i et dybt magasin. Selvom indvindingen er lille, kan det forårsage et forholdsmæssigt stort opland. Et andet eksempel kan være variation i porøsitet, som kan være betydende for især længden af indvindingsoplande, idet indvindingsoplande afgrænses til en bestemt tid (200 år).

På baggrund af indsamlingen af supplerende data i projektområdet, som har medført en større viden om området især i forhold til grundvandets strømningsretning, kunne en større justering af afgræsningen af OSD og OD i området være fordelagtig, men Miljøstyrelsen udfører for nuværende kun mindre tekniske justeringer jf. /k/.

Der er foretaget én mindre kosmetisk tilretning af OSD Løgstør, da selve afgrænsningen af OSD var uhensigtsmæssig i den sydvestlige kant, se figuren med det justerende og det tidligere OSD nedenfor.

Justeringen ændrer det samlede OSD med en øgning på blot 196 m2. OD er justeret som konsekvens af, at OSD er justeret.

Afgrænsningen af NFI tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /e/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /f/. NFI afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt NFI, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke NFI, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset grundvandsdannelsen. Principperne for afgrænsning af NFI fremgår også af tabellen nedenfor.

Der sker grundvandsdannelse i hele OSD Farsø og de dele af OSD, som har nogen og stor sårbarhed er afgrænset som NFI, da lerlaget i områder med nogen sårbarhed vurderes ikke at yde en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. NFI afgræsningen kan ses på kortet nedenfor.

Der sker grundvandsdannelsen i hele OSD Hvalpsund. Området med stor sårbarhed afgrænses som NFI sammen med området med nogen sårbarhed, da det vurderes, at det reducerede lerlag ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Området med lille sårbarhed afgrænses ikke som NFI. Afgrænsning af NFI kan ses på kortet nedenfor.

I OSD Løgstør er området med stor sårbarhed afgrænset som NFI, da der sker grundvandsdannelse i hele området. Der er ligeledes afgrænset NFI i områder med nogen sårbarhed, da der sker ligeledes grundvandsdannelse i hele området og på grund af et begrænset grundvandskemisk datagrundlag. NFI afgræsningen kan ses på kortet nedenfor.

I OSD Nørager sker der grundvandsdannelse i området. Området med stor sårbarhed er afgrænset som NFI. Miljøstyrelsen vurderer ligeledes, at området med nogen sårbarhed skal afgrænses som NFI, grundet manglende grundvandskemiske data og strømningsretningen i KS2 – 1200 sker fra et centralt potentialetoppunkt mod nord. Området med lille sårbarhed er ikke afgrænset som NFI. NFI afgræsningen kan ses på kortet nedenfor.

I OSD Rønhøj sker der grundvandsdannelse i hele OSD, grundet dette er hele OSD afgrænset som NFI. Dog forekommer der små områder, hvor der ikke sker grundvandsdannelse, disse er også udpeget som NFI, da de er meget små arealer i forhold til det samlet areal af OSD Rønhøj. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor.

I OSD Vognsild sker der grundvandsdannelse i hele OSD. Ifølge potentialekortet for KS2 – 1200 forekommer der et toppunkt ved Gislum Vandværk, hvorfra det overfladepåvirkede vand vil strømme ud i OSD. På baggrund af grundvandsdannelse, grundvandets strømningsretning og vandkemi er hele OSD Vognsild afgrænset som NFI, se kortet nedenfor.

Der sker grundvandsdannelse i hele OSD Aars. Området med stor sårbarhed afgrænses som NFI, sammen med området med nogen sårbarhed, da det vurderes, at det reducerede lerlag ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Området med lille sårbarhed afgrænses ikke som NFI. Afgrænsning af NFI kan ses på kortet nedenfor.

Inden for NFI afgrænses IO, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Større sammenhængende områder med fredskov og beskyttet natur, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder.

Den primære arealanvendelse i OSD Farsø er landbrug i den østlige del af området og fredskov i den vestlige del. I den nordlige del af OSD forekommer et område med beskyttet natur. Området med fredskov og beskyttet natur er ikke afgrænset som IO, resten af NFI inden for OSD er afgrænset som IO. IO udpegningen kan ses på kortet nedenfor. 

Der forekommer store områder inden for OSD Hvalpsund med fredskov, samt mindre arealer med beskyttet natur. Det øvrige OSD er præget af landbrud med spredt bebyggelse. Der er afgrænset IO inden for NFI på arealer, som vurderes ikke at have blivende lav nitratudvaskning. Den nye afgrænsning af IO kan ses på kortet nedenfor.

Der er områder inden for OSD Løgstør med skov, som er fredskov samt mindre arealer med beskyttet natur. Det øvrige OSD er præget af landbrug med spredt bebyggelse. Der er afgrænset IO inden for NFI på arealer, som vurderes ikke at have blivende lav nitratudvaskning. Den nye afgrænsning af IO kan ses på kortet nedenfor.

I OSD Nørager er den primære arealanvendelse landbrug med spredt bebyggelse. Da der ikke forekommer større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele NFI udpeget som IO. IO udpegningen kan ses på nedenstående kort.

I OSD Rønhøj er den primære arealanvendelse landbrug og skov. I et større sammenhængende område er der udpeget beskyttet natur og fredskov. Disse områder er ikke udpeget som IO. Resten af OSD er udpeget som IO. IO udpegningen kan ses på nedenstående kort.

Den primære arealanvendelse inden for OSD Vognsild er landbrug med spredt bebyggelse. Der forekommer ikke større sammenhængende arealer med blivende minimal nitratudvaskning. Grundet dette er hele OSD Vognsild udpeget som IO, se kortet nedenfor.

Der forekommer store områder inden for OSD Aars med fredskov, samt mindre arealer med beskyttet natur. Det øvrige OSD er præget af landbrud med spredt bebyggelse. Der er afgrænset IO inden for NFI på arealer, som vurderes ikke at have blivende lav nitratudvaskning. Den nye afgrænsning af IO kan ses på kortet nedenfor.