Grundvandsressourcen

I beskrivelsen af grundvandsressourcen foretages en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner:

  • Grundvandsmagasiner og dæklag
  • Hydrologiske forhold
  • Grundvandskvalitet
  • Datagrundlaget for den eksisterende tolkning

Der foretages en beskrivelse og vurdering af eksisterende data og modeller. Det vurderes ydermere om eksisterende beregninger, modeller, tolkninger og områdeafgrænsninger lever op til gældende krav og vejledninger. På baggrund heraf gives begrundede forslag til supplerende kortlægning indenfor projektområdet i anbefalinger.

Staten og det tidligere Nordjyllands Amt har tidligere gennemført en række undersøgelser indenfor projektområdet. Resultaterne af disse er opsummeret i en række redegørelsesrapporter, der omfatter de tidligere kortlægningsområder inden for Vesthimmerlands Kommune, den vestlige del af kortlægningsområde Nibe i Aalborg Kommune samt kortlægningsområde Nørager i Rebild Kommune /3/, /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ og /9/.
For den øvrige del af projektområdet (området i Rebild Kommune nord for tidligere aktivitetsområde Nørager) er der ikke foretaget en gennemgang af den eksisterende kortlægning, da dette er dækket af Støvring-Torsted kortlægningen.

Geologiske forhold

De geologiske aflejringer af sand, kalk og ler udgør undersøgelsesområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejrin-gernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger.

Nedenfor ses en principskitse for den geologiske opbygning. Skitsen er en lettere modificeret udgave af en skitse udarbejdet i forbindelse med kortlægningen af tidligere aktivitetsområde Nibe /4/ . Formentlig vil der dog i Projektområde Vesthimmerland optræde tre kvartære sandlag (DS på figuren) og ikke kun to, som vist på principskitsen, ligesom fordelingen af sand og ler (ML, GL og PL på figuren) og placering af de begravede dale vil veksle igennem projektområdet. Lagene markeret med SK og BK er henholdsvis prækvartært Skrivekridt og Bryozokalk.

På figuren ses en principskitse for den geologiske opbygning

Boredata er væsentlige ved opstillingen af en geologisk model fordi de giver direkte oplysninger om den geologiske lagfølge på det sted, hvor boringen er udført. Det er dog vigtigt at kontrollere og vurdere eksisterende boredata, da disse data ofte har en meget vekslende kvalitet og ofte er behæftet med fejl.

Der er for alle boringer beliggende inden for projektområdet udført en boringsanalyse på basis af boringer i GEUS’ database JUPITER (udtræk fra 4/8 2016), som belyser kvaliteten af boringernes geologiske beskrivelser, samt deres fordeling inden for projektområdet.

Inden for projektområdet er der registreret i alt 5.588 boringer. Kvaliteten af den geologiske prøvebeskrivelse er analyseret og boringerne er derefter grupperet i 4 kvalitetsgrupper:

  1. God kvalitet (boringer beskrevet af GEUS/SESAM)
  2. Middel kvalitet (boringer med en udførlig brøndborerbeskrivelse)
  3. Dårlig kvalitet (boringer uden andre oplysninger end hovedlithologien)
  4. Meget dårlig kvalitet (boringer uden oplysninger om de gennemborede lag)

I nedenstående tabel er fordelingen af boringer inden for de 4 kvalitetsgrupper vist. Det fremgår, at der inden for projektområdet findes 36 % (1.988) med en god eller middel beskrivelse.

undefined

På nedenstående kort ses fordelingen af klasse 1-3 boringer inden for undersøgelsesområdet samt boringernes dybde i intervaller. På baggrund af kortet kan der hurtigt dannes et overblik over fordelingen af gode og dybe boringer inden for området.

Det fremgår af nedenstående figur, at der, inden for OSD og indvindingsoplande, er særligt datasvage områder i OSD Rønhøj; mindre datasvage områder ses i den vestlige del af OSD Farsø samt til dels inden for mindre dele af OSD Nørager. Derudover ses der også særligt datasvage områder langs nordkysten, i Rold Skov samt i den sydøstligste del af projektområdet. I hovedparten af disse områder foregår den primære indvinding fra kalken. Den geologiske variabilitet forventes derfor at være relativt lille, og boringer vil således kunne korreleres på større afstand i disse områder.

undefined

Højdeforholdene i undersøgelsesområdet kan ses på nedenstående kort over terrænkoten. Det ses, at området består af et meget varieret landskab med en del større bakkepartier, der gennemskæres af en række dale med varierende retningsforløb. Mest markant er Halkær Ådal, en nord-syd gående dal, der løber fra sydøst for Aars til Halkær Bredning i nord. Langs den sydlige grænse af projektområdet ses Lærkenfeld Ådal også som en markant dalstruktur og mindre markant Simested Ådal langs den sydøstlige grænse. Lindenborg Ådal ses som en smal, men dybt nedskåret dal langs den østlige grænse længere mod øst. De højeste bakkepartier ses nær den østlige rand af projektområdet, hvor terrænet når op i 80-100 m. Mindre bakkestrukturer ses spredt i den centrale del af projektområdet samt bl.a. ved Ranum saltstruktur ved Næsby mod vest.  Der ses flere større, lavtliggende områder, bl.a. et NØ-SV orienteret langstrakt lavtliggende område ved Vildsted Sø mod vest, den nedre del af Trend Ådal lige syd herfor samt ved Lerkenfeld Ådal mod sydøst. Nordligst i området omkring og øst og sydøst for Aggersund findes de laveste beliggende områder med koter omkring 0-5 m.

undefined

På nedenstående figur ses de terrænnære jordlag i 1 m dybde, som de er tolket af GEUS /84/ . Det fremgår, at de terrænnære aflejringer i de højere liggende områder domineres af smeltevandssand og -grus samt moræneler. I de mange dale og i det lavtliggende område ved Vildsted Sø findes hovedsageligt ferskvandssand, men også marint sand og ler, som er rester af hævet havbund fra Litorinahavet (Stenalderhavet). I de nordlige lavtliggende områder samt ved Lerkenfeld ådal domineres de terrænnære aflejringer af marint sand og ler fra Litorinahavet. Spredt omkring i den nordlige del af projektområdet findes aflejringer af flyvesand, særligt inden for OSD Rønhøj.

undefined

Projektområdet består overvejende af et morænelandskab dannet under sidste istid, Weichsel, hvor isen dækkede området og efterlod et bakket terræn efter afsmeltningen. Enkelte steder er der tolket dødisrelief i morænelandskabet.

I den sydlige del af projektområdet ses nogle omtrent vest-østgående randmorænestrøg, hvor jordlagene er blevet oppresset af isen i forbindelse med en række genfremstød under Nordøstisens afsmeltning.

Den markante nord-syd gående dal, der udløber i Halkær Bredning, samt dalen langs den østlige grænse af projektområdet, som er sammenfaldende med Lindenborg Ådal, er tolket som værende tunneldale dannet under isen. Flere steder langs den sydlige grænse ses rester af tidligere smeltevandsfloddale, særligt markant vest for Kongens Tisted i den nuværende Lerkenfeld Ådal.

Efter istidens afslutning har Litorinahavet oversvømmet de lavest beliggende områder og efterladt et marint forland i den nordlige del af området ved Aggersund, langt op i ådalene og i det fladtliggende terræn ved Vilsted Sø. I ådalene og ved Vilsted Sø er der efterfølgende aflejret ferskvandsaflejringer oven på de marine aflejringer.

Spredt i primært den nordlige del af projektområdet er der ligeledes i postglacial tid aflejret flyvesand, særligt inden for OSD Rønhøj.

De nævnte landskabselementer er vist på nedenstående figur, som er et uddrag af Per Smeds Landskabskort /85/ .

undefined

De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet generelt, er fra perio-derne Øvre Kridt og Palæogen. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Palæogen og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen.

Hævning af terrænet har bevirket, at de yngre tertiære aflejringer i den nordlige del af projektområdet er eroderet væk, således at de kvartære aflejringer ligger direkte oven på kalken (Danien Kalk og Skrivekridt), mens der er den sydøstlige og sydvestlige del af området findes palæogent ler (eocænt og oligocænt ler) ved prækvartæroverfladen. Ved Haverslev findes oligocæne sandsten/sandlag umiddelbart under prækvartæroverfladen /1/, /2/, /5/, /6/ og /7/ .

Koten for prækvartæroverfladen ses på nedenstående kort /86/. Det fremgår, at den markante nord-syd gående dal med udløb i Halkær Bredning også kan erkendes i prækvartæroverfladens forløb, ligesom flere af de mindre dalsystemer mod vest. Prækvartæroverfladen ligger generelt dybest i den centrale del af projektområdet omkring Års og sydlige del af projektområdet mellem Nørager og Arden. Den ligger desuden dybt i en smal zone tværs over Hvalpsund Halvøen.

undefined

Der findes en helt til delvist begravet dalstruktur umiddelbart ovenpå normalforkastningen i Himmerlands Graven, se ovenstående figur. Strukturen ses også i terrænet som en smal omtrentlig nord-syd strygende lavning, se figur over terrænoverfladen i fanen "Topografi". Vest for forkastningszonen findes Danien Kalk under prækvartæroverfladen, mens der øst for findes Skrivekridt. Den begravede dal er tolket som dannet ved kvartær erosion i og senere udfyldning af dele af en nord-sydgående sprækkezone i Skrivekridtet. Den dybe begravede dal ved Uhrehøj Plantage nordvest for Farsø er ligeledes tolket som en kvartær erosion i en sprækkezone i kalken /72/ .

Den nordnordvest-sydsydøst gående dybe forkastning gennem Halkær Bredning ses ligeledes både som en lavning i prækvartæroverfladen og som en dyb erosionsdal i terrænet. Den markante nordnordvest-sydsydøst gående begravede dal ved Nørager er sammenfaldende med forkastningen, og dalen vurderes at være forkastningsbetinget /7/ .

Over saltstrukturen ved Næsby og Ranum, ses også helt eller delvist begravede dale i prækvartæroverfladen. Disse dalstrukturer kan være relaterede til forkastninger over saltstrukturen som følge af saltbevægelse /2/ .

Fra perioden Kvartær er der aflejringer af både smeltevandsgrus, -sand og -ler, samt moræneler, som er aflejret i forbindelse med gletsjernes frem- og tilbagerykning under istiderne. I det nuværende landskab ses fremtrædende tunneldale og smeltevandsdale, der gennemskærer områder med morænelandskab. Andre dominerende landskabselementer, der er skabt af isen, er dødisområder og randmoræner. I lavtliggende områder mod nord og vest findes marine forlande bestående af hævet havbund fra det tidligere Stenalderhav (Litorinahavet), og primært den nordlige del af projektområdet findes spredte forekomster af flyvesand, særligt inden for OSD Rønhøj.

De lerede aflejringer, som saltvandsler, moræneler og smeltevandsler er vandstandsende eller delvist vandstandsende aflejringer, der dog i den øvre del kan være opsprækkede, så der kan ske nedsivning gennem sprækkerne. De sandede aflejringer, som smeltevandssand og -grus, udgør områdets vandførende kvartære grundvandsmagasiner.

De kvartære aflejringer stammer hovedsageligt fra sidste istid, Weichsel, men ved bl.a. Vognsild og vest for Haverslev er der fundet aflejringer, der formentlig stammer fra de tidligere istider Saale og Elster /6/ og /7/ . I dalene og på de marine forlande findes postglaciale fersk- og saltvandsaflejringer.

I projektområdet findes en række begravede dalsystemer, som er nævnt og vist på kortet over prækvartæroverfladen i forrige afsnit Geologiske forhold – Prækvartæret. Flere af områdets kildepladser indvinder fra disse dale, hvor der stedvis findes tykke sandaflejringer.

Tykkelsen af de kvartære aflejringer varierer meget i projektområdet fra blot 5 m til mere end 200 m. De tykkeste kvartære aflejringer findes i de begravede dale, bl.a. ved Nørager, hvor der er fundet 232 m kvartære sedimenter (DGU nr. 40.555) /7/ . Centralt over salthorstene ved Ranum og Suldrup er der er sket indsynkning og erosion, hvilket har medført aflejring af tykke kvartære lag. I undersøgelsesboringen DGU nr. 32.1330 ved Næsby (Ranum) er der fundet 84 m kvartære aflejringer, hovedsageligt moræneler, underlejret af tertiært ler /2/ . Ved Suldrup er der fundet meget tykke lag af primært smeltevandssand (op til 190 m) hvilende direkte på Skrivekridt /6/ .

I fanen Gennemførte undersøgelser – Geologiske modeller er der opstillet en tabel over eksisterende geologiske (og hydrologiske) modeller inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. I tabellen er givet en kort oversigt over modellerne og hvorvidt det anbefales at medtage dem i en evt. kommende hydrostratigrafisk modellering.

På nedenstående figur ses beliggenheden af modellerne.

På figuren ses beliggenheden af modellerne.

I rapporten over Opstart findes i en tabel over korrelation mellem geologiske modeller , de lag, der indgår i modellerne og en foreløbig korrelation af lagene i disse modeller samt en korrelation til DK modellen for Jylland.

Korrelationen mellem de hydrostratigrafiske modeller bygger primært på en korrelation foretaget i forbindelse med opstilling af Aalborg SV-modellen /81/ . For modellerne mærket med * i tabellen er korrelationen udelukkende foretaget på baggrund af antallet og beskrivelsen af lag, der er således ikke foretaget en sammenligning af niveauerne for laggrænserne.

Der kan tages udgangspunkt i denne korrelation ved opstilling af en maksimalstratigrafi for en evt. kommende hydrostratigrafisk model. Forud for opstillingen af denne bør der dog foretages en gennemgang af boringer og data (lagflader og tolkningspunkter) i GeoScene3D inden fastlæggelse af den endelige maksimalstratigrafi og lagkorrektion. Derefter kan det besluttes, hvorvidt modellagfladerne og/eller tolkningspunkterne skal indgå direkte i modellen eller blot som støtte i forbindelse med modelleringen.

I Opstartsrapporten er foretaget en lidt mere uddybende gennemgang af de modeller, som anbefales inddraget i en evt. kommende hydrostratigrafisk modellering.

De primære grundvandsmagasiner består i projektområdet overvejende af kvartært sand og grus samt af kalk. I den nordlige del af området indvindes primært fra kalken, mens kvartære sandmagasiner er de primære magasiner i den sydøstlige del. I den centrale og sydlige del af projektområdet indvindes der både fra kalkmagasiner og kvartære sandmagasiner.

Vandkvaliteten og ydeevnen af grundvandsmagasinerne varierer meget indenfor blot korte afstande  /2/ .

På grund af de mange forkastninger samt lokale forskelle i kalken findes der ikke ét stort samlet magasin i kalken, men derimod flere magasiner, der i et eller andet omfang er adskilte, ligesom kalken flere steder er i hydraulisk kontakt med de overliggende sandaflejringer. Den primære strømning sker i sprækker i kalken /2/ . Saltvandsgrænsen, som ikke er en skarp grænse, men er en overgang mellem fersk og salt grundvand, udgør den nedre grænse for kalkmagasinet. I de områder, hvor kalken er overlejret af tykke lag af eocænt og oligocænt ler udgør kalken ikke et grundvandsmagasin, da der ikke findes ferskvand under de tykke lerlag. I de områder, hvor kalken udgør et magasin findes saltvandsgrænsen mellem kote ca. -50 til -200 m /5/ og /6/ .

De kvartære sandmagasiner adskilles af lerlag. I de eksisterende hydrostratigrafiske modeller er der generelt tolket tre kvartære sandmagasiner samt evt. et helt terrænnært sandlag, jf. forrige afsnit (Geologiske forhold – Geologiske modeller). Det er primært de to nederste sandlag, som udgør de primære magasiner. Helt lokalt ved Suldrup Salthorsten er der tolket et ekstra, dybtliggende sandlag. 

I tidligere aktivitetsområde Nørager indvindes tillige fra oligocæne silt- og sandaflejringer /7/ .

Der er ikke udarbejdet egentlige magasintykkelses- eller -udbredelseskort i forbindelse med de tidligere kortlægninger. Afgrænsningen af kalkmagasinet, både horisontalt og nedadtil, vil være baseret på vandkvaliteten (fersk/salt grundvand) og på tilstedeværelsen af sprækker, hvor vandet kan strømme. Især sidstnævnte lader sig generelt vanskeligt kortlægge.

På figuren nedenfor ses det fra hvilken magasinbjergart vandværkerne indvinder fra. Det ses, at i den centrale og nordlige del af Vesthimmerlands Kommune samt i Aalborg Kommune indvindes der primært fra kalken, hvorimod der i den sydlige del af Vesthimmerlands Kommune og fra de fem vandværker i Rebild Kommune primært indvindes fra de kvartære sandmagasiner.

Boringer med der på figuren er markeret som ”kalk?”, er boringer som formodes at indvinde fra kalkmagasinet, men det vides ikke med sikkerhed. Boringer markeret som ”ukendt” er boringer, hvor det ikke vides, hvad indvindingsmagasinet består af.

undefined

Der er i forbindelse med de tidligere kortlægninger i området foretaget en vurdering af lerdæklagstykkelsen. Da datagrundlaget for vurderingen, herunder hvorvidt der er lavet geologiske modeller, er forskelligt, vil forudsætningerne for vurderingen af lerdæklagstykkelserne variere mellem de tidligere aktivitetsområder. I nogle tidligere aktivitetsområder er lerdæklagstykkelsen vurderet på baggrund af den akkumulerede lertykkelse i de øverste 30 m under terræn, mens den i andre tidligere aktivitetsområder er baseret på akkumuleret ler over det primære magasin.

I tidligere aktivitetsområde Løgstør-Livø er der udarbejdet et lertykkelseskort for ler over kalken på baggrund af boringer samt inddragelse af geofysiske data (TEM) til verificering /89/ .

I tidligere aktivitetsområde Vognsild er det primært de geofysiske undersøgelser, der er blevet brugt til at bestemme lertykkelserne. Derfor er det resulterende lertykkelseskort begrænset til kun at dække det oprindelige OSD og det oprindeligt bestemte opland til Gislum Vandværk. Men boreoplysninger tyder på, at lertykkelserne i resten af aktivitetsområdet er af samme størrelsesorden /3/ .

I tidligere aktivitetsområde Rønhøj er der udarbejdet et lertykkelseskort for ler over kalken baseret på den geologiske model og en generel vurdering af boringernes lerlag. I det tidligere aktivitetsområde Farsø-Hvalpsund er der udarbejdet to lertykkelseskort for akkumuleret ler over henholdsvis nedre sandmagasin og kalken /5/ .

I tidligere aktivitetsområde Aars er der udarbejdet tykkelseskort for hvert af de tre kvartære ikke-vandførende enheder (ler og silt), akkumulerede lertykkelse for de kvartære ikke-vandførende enheder samt tykkelseskort for de yngre tertiære lerlag på baggrund af den hydrostratigrafiske model /6/, /80/ og /90/ .

I tidligere aktivitetsområde Nørager er der udarbejdet lertykkelseskort for hvert af de tre lerlag i den geologiske model samt et lertykkelseskort for de øverste 30 m baseret på en beregning af lertykkelser i boringer samt i mindre grad geofysiske data (TEM) /7/ . Det er sidstnævnte kort, der er taget udgangspunkt i ved vurdering af nitratsårbarheden – se senere afsnit vedr. dette.


I tidligere aktivitetsområde Nibe er der på baggrund af de geofysiske undersøgelser (PACES) udarbejdet akkumulerede ”lertykkelseskort” på baggrund af middelmodstand, hvor 50 Ωm er anvendt som grænsemodstand for ler. Der er udarbejdet ”lertykkelseskort” i intervallerne 0-5 m u.t., 5-10 m u.t., 10-15 m u.t., 15-30 m u.t. samt 0-30 m u.t. /4/ , /22/ .

I forbindelse med sårbarhedsvurderingen (se fanen Nitratsårbarhed) er det de reducerede lertykkelser, der skal anvendes. Det er dog ikke i alle de tidligere kortlægninger, at dette har været tilfældet, se fanen Nitratsårbarhed – Reduceret lertykkelse.

I forbindelse med en eventuel kommende hydrostratigrafisk model for Vesthimmerland i Data, vil der blive udarbejdet nye lertykkelseskort for hele projektområdet.

Hydrologiske forhold

I de nedenstående faner beskrives det eksisterende datagrundlag for de hydrologiske forhold inden for projektområdet. Fokus for gennemgangen af datagrundlaget har været om kvantiteten og kvaliteten af data er tilstrækkelig til at kunne opstille en grundvandsmodel.

For den største del af projektområdet findes der ingen grundvandsmodeller. Der er dog udarbejdet to små lokale grundvandsmodeller for Bakkeskolen og Sistrup vandværker. Modellerne er dog så lokale, at det vurderes at modelranden påvirker de udpegede oplande samt at vandbalancen er usikkert bestemt.

Der er opsat en grundvandsmodel, Støvring Torsted /88/ , som dækker den nordøstlige del af projektområdet ved Sønderup, Suldrup og Rold skov beliggende nord for OSD Nørager. Modellen dækker dog ingen af kildepladserne omfattet af dette projekt.

Dk-modellen dækker hele projektområdet. Modellen er opbygget med et meget groft grid på 500x500 m, hvor geologien omkring kildepladser er for simpel til at opløse de lokale geologiske forhold der har betydning for udstrækningen af indvindingsoplandet. På denne baggrund vurderes modellen ikke brugbar i forhold til oplandsudpegninger.

I forbindelse med de eksisterende kortlægninger er der udført boringsregistreringer og synkronpejlerunder. Boringsregistreringerne og synkronpejlerunderne er foretaget i perioden 2001-2006. Synkronpejlerunderne ved Aars i 2002 og i Farsø Kommune i 2005 er ikke indrapporteret til GEUS.

På baggrund af et GEUS Jupiterudtræk fra den 1. sept. 2016 er der foretaget en analyse af kvaliteten af det samlede pejledatagrundlag. Gennemgangen er foretaget ved at klassificere pejlinger i klasse 1 og andre pejlinger. Klasse 1 pejlinger indeholder pejlinger hvor:

  • Indmåling af målepunkt er foretaget med DGPS/GPS

  • Pejlingen er foretaget efter år 2000

  • Forskellen mellem minimum og maksimum pejling er mindre end 5 m

Pejleringer som ikke lever op til kriterierne for klasse 1 pejlinger tilhører kategorien andre pejlinger.

Generelt findes der pejlinger med en god indmålingskvalitet indenfor hele projektområdet. Der findes dog også rigtig mange pejlinger, hvor indmålingsmetode ikke er opgivet.

Generelt for synkronpejlerunderne gælder det, at pejlede boringer er indmålt med GPS, hvor koteusikkerheden er under 10 cm. Ved stikprøvekontrol er det dog fundet, at det ofte kun er pejlingerne, som er indrapporteret til GEUS Jupiter, hvorimod måle- og pejlepunktet mangler. Idet der er usikkerhed omkring pejlepunktet er der således også usikkerhed på pejlingen.

Pejlingens alder er opdelt i tre kategorier: Efter 2000, 1980-1999 og før 1980. Pejlinger efter 2000 vurderes at kunne repræsentere grundvandspotentialet for området. Hvis der dog findes større områder, hvor der ikke findes nyere pejlinger (efter 2000), vurderes det, at en ældre pejling er bedre end slet ingen værdi. Generelt findes der nyere pejlinger (efter 2000) inden for hele projektområdet.

Indenfor projektområdet findes boringer med pejletidsserier bestående af mere end 11 pejlinger rimelig jævnt fordelt indenfor projektområdet. Der findes dog kun boringer med enkelte pejlinger indenfor OSD Løgstør.

Der er foretaget en analyse af forskellen mellem minimum og maksimum pejling for boringerne i området. Analysen udføres for at lokalisere boringer, hvor der findes stor forskel på minimums- og maksimumspejling, da dette indikerer, at der kan være fejl i dataene. F.eks. kan det indikere, at en pejling i pejletidsserien måske er taget i en driftssituation, men ikke er blevet indrapporteret som en drift pejling til GEUS Jupiter. Hvis forskellen mellem minimum og maksimum er større end 5 m, vurderes det, at forskellen er så stor, at der må være fejl i data. Inden for projektområdet findes der 69 boringer, hvor forskellen mellem minimum og maksimum pejlingerne er større end 5 m. For knap halvdelen af disse boringer findes der en pejletidsserie på mere end 10 pejlinger. Der findes særligt mange boringer i området ved OSD Vognsild, hvor forskellen mellem minimum og maksimum pejling er større end 5 m.

I rapporten over Opstart er pejlingerne og datagrundlaget beskrevet mere indgående.

Det anbefales, at samtlige data fra alle synkronpejlerunder skal gennemgås og opdateres i Jupiter-databasen (vandspejl, måle- og pejlepunkt, indmålingsmetode) og at manglende synkronpejlerunder skal indrapporteres til Jupiter-databasen.

Supplerende synkronpejlerunder kan blive nødvendige afhængigt af i hvilket omfang ældre ikke indrapporterede pejlinger kan findes.

I forbindelse med synkronpejlerunderne er der udarbejdet ikke-magasinspecifikke potentialekort /40/, /41/, /42/, /43/, /44/, /45/, /47/ og /49/ . Da der ikke foreligger hydrostratigrafiske modeller for kortlægningsområderne, har det ikke været muligt at udarbejde magasinspecifikke potentialekort. Dette betyder, at pejlinger for sekundære magasiner kan være medtaget i det tolkede potentialekort. Dette medfører en risiko for forkert placering af potentialetoppunkter og grundvandsskel, og dermed også forkert strømningsretninger og gradienter.

Generelt afviger de udarbejdede potentialekort i forbindelse med kortlægninger fra det regionale potentialekort for Nordjyllands Amt.

Det anbefales, at der udarbejdes magasinspecifikke potentialekort som erstatning for de tidligere udarbejdede potentialekort.

Med udgangspunkt i SVANAs vandføringsdata er der foretaget en gennemgang af stationernes beliggenhed og måleperiode for at undersøge datamængden i forhold til kalibrering og validering af en grundvandsmodel.

Inden for projektområdet findes der 13 vandføringsstationer, se figuren nedenfor. Af figuren ses det, at vandføringsstationerne ligger rimeligt jævnt fordelt indenfor projektområdet, dog med størst datadækning ved Bjørnholm Å og Trend Å i den vest-centrale del af projektområdet.

undefined

Alle vandføringsmålinger før år 2000 er kasseret, da det vurderes, at disse ikke er repræsentative for den reelle afstrømning.

Da projektområdet ikke dækker hele vandløbsoplandet til alle vandløb indenfor projektområdet, er det ikke muligt at anvende følgende vandløbsstationer direkte ved en evt. opstilling af grundvandsmodel:

  • Ved Lerkenfeld Å – vandløbsstation nr. 13000005
  • Ved Lindenborg Å – vandløbsstation nr. 14000284
  • Ved Herreds Å – vandløbsstation nr. 10000009

Stationerne kan dog indgå ved at lade afstrømningen fra den manglende del af vandløbsoplandet indenfor projektområdet simulere i de tilstødende grundvandsmodeller (Aalborg Sydvest, Mariagerfjord og Møldrup) eller ved at reducere vandføringen i forhold til det reducerede vandløbsopland.

De essentielle vandløbsstationer, som dækker større vandløb indenfor projektområdet, er stationerne 10000013 (Dybvad Å), 10000006 (Halkær Å), 13000011 (Odderbæk), 13000010 (Trend Å), 13000019 (Trend Å) og 13000065 (Bjørnholm Å), disse stationer er markeret med fed i tabel over vandføringsstationer og måleperioder . Af tabellen ses det, at der for år 2005-2007 findes vandføringsmålinger for alle de essentielle vandføringsstationer.

Det anbefales, at en evt. grundvandsmodel skal opsættes således, at den som minimum dækker årene 2005-2007. Overordnet set vurderes datagrundlaget i perioden 2000-2015 som værende tilstrækkeligt ift. kalibrering og validering af evt. ny grundvandsmodel.

Alle indvindingsoplande inden for projektområdet er analytisk beregnede oplande på nær indvindingsoplande til Bakkeskolen og Stistrup Vandværker, som er beregnet med små lokale grundvandsmodeller.

Metoden til optegning af analytiske oplande bygger på nogle antagelser, som der i sjældent findes i virkeligheden.

Der forbinder sig dermed en del usikkerheder ved bestemmelse af analytiske oplande. På baggrund af det datagrundlag, som findes (pejle- og vandføringsdata) vurderes det således, at oplandene vil kunne bestemmes bedre med en grundvandsmodel. Det anbefales således, at der opsættes en grundvandsmodel med formålet at beregne indvindingsoplande. Endvidere vil en grundvandsmodel kunne anvendes til aldersdatering af det indvundne grundvand. Dette vil kunne anvendes til at prioritere evt. indsatser inden for indvindingsoplandet.

  • Synkronpejlerunde ved Farsø Kommune bør findes og indlægges i GEUS Jupiter. 

    På baggrund af vandværksgennemgangen er der foretaget anbefalinger om supplerende pejlerunder. Disse anbefalinger bygger på at synkronpejlerunden ved Aars OSD23 vil blive indlagt i GEUS Jupiter eftersom dataene er fundet, hvorimod synkronpejlerunden i tidligere Farsø Kommune ikke er lokaliseret på nuværende tidspunkt, og det formodes således at dataene ikke kan findes. Hvis pejlerunden i Farsø Kommune alligevel kan findes, er det således muligt at anbefalingerne om supplerende pejlerunder kan reduceres.

  • For de resterende synkronpejlerunder bør data findes og pejlepunkt og metode bør indrapporteres til GEUS Jupiter.

    Hvis data ikke kan findes vil der ikke forekomme ændringer til anbefalin-gerne om supplerende pejlerunder, se vandværksafsnittet for anbefalinger om supplerende pejlerunder. Hvis data derimod kan findes, er det muligt at anbefalingerne om supplerende pejlerunder kan reduceres. 

  • Udarbejdelse af magasinspecifikke potentialekort. 

  • For boringer med længere pejletidsserier og en afvigelse mellem minimum og maksimum pejling på over 5 m anbefales det at gennemgå pejletidsserien for evt. fejl. 

  • Ved opsætning af en grundvandsmodel anbefales det, at denne som minimum opsættes for perioden 2005-2007, hvor der findes afstrømningsdata for essentielle vandføringsstationer. 

  • For de anlæg som ikke har en indvindingstilladelse, men som har foretaget en indberetning af indvindingsmængde i 2015, anbefales det, at kommunerne følger op på anlæggene.

  • For de anlæg som har en større indvindingstilladelse, men som ikke har foretaget en indberetning af indvindingsmængden fra 2015, anbefales det, at kommunerne følger op på anlæggene.

  • Det anbefales, at opstille en grundvandsmodel for hele projektområdet, da langt størstedelen af de nuværende indvindingsoplande er analytisk beregnede oplande med større usikkerhed end oplande beregnet pba. grundvandsmodel, samt at indvindingsoplandene til Bakkeskolen og Stistrup Vandværker er beregnet med små lokale modeller, som ikke vurderes at afspejle den reelle vandbalance på tilstrækkelig vis.

Grundvandskemiske forhold

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. I gennemgangen af de grundvandskemiske forhold beskrives de væsentligste hovedstoffer, herunder de naturlige problemstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten.

I gennemgangen af de grundvandskemiske forhold fokuseres på boringer med analyser beliggende i Vesthimmerlands Kommune, inden for det tidligere aktivitetsområde Nørager i Rebild Kommune samt den del af aktivitetsområde Nibe i Aalborg Kommune, som er beliggende inden for projektområdets afgrænsning. Alle data inden for projektområdet fremgår dog af kort og figurer.

Som datagrundlag er der anvendt et PC JupiterXL udtræk fra GEUS Jupiter database. Udtrækket er foretaget d. 1. september 2016. Derudover er der modtaget oplysninger fra Rebild Kommune vedrørende boring DGU nr. 41.621.

Magasintildelingen på figurerne i underfanerne er foretaget på baggrund af DK modellen og har udelukkende til formål, at indikere hvorvidt prøven er fra sand eller kalk og om det er et terrænnært eller dybt magasin. Derudover er vandtyperne i projektområdet bestemt med udgangspunkt i GeoVejledning 6 /g/ .

undefined

Boringer med vandkemiske data findes primært inden for OSD eller indvindingsoplande i tilknytning til vandværkerne. I hovedparten af boringer indenfor projektområdet foreligger 1-5 analyser, men der er også en stor andel med op til 10 analyser. Boringer med 6-15 analyser er jævnt fordelt i hele projektområdet samt alle magasiner, og der vurderes derfor, at være en acceptabel datadækning på trods af enkelte datasvage områder; særligt i den centrale del af det tidligere aktivitetsområde Nørager, hvor der kun foreligger en enkelt analyse for en stor del af boringerne.

I de følgende faner er der givet et resumé over beskrivelsen af de grundvandskemiske forhold i projektområdet. Der er lagt vægt på naturlige og miljøfremmede stoffer, der kan udgøre et problem for vandkvaliteten på områdets vandværker. I rapporten over Opstart er der foretaget en mere detaljeret beskrivelse af de grundvandskemiske forhold.

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat, kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Nitrat stammer primært fra gødning, som spredes på landbrugsarealer, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med atmosfærisk deposition samt i forbindelse med nedbrydning og omsætning af det organiske materiale i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, vil nitraten blive nedbrudt før, den når grundvandsmagasiner.

Generelt kan nitrat findes til en meget stor dybde i hele området. Der er fundet koncentrationer fra under detektionsgrænsen og op til 336 mg/l ved seneste analyse. Der er fundet indhold af nitrat over grænseværdien i 119 indtag ud af de 693 indtag, hvor der er analyseret for nitrat. Heraf findes den største andel i de øvre magasiner, KS1 og KS2. De højeste koncentrationer findes primært i de korte overvågningsboringer filtersat i den øvre del af det sekundære magasin (KS1 og KS2) ved Gislum. I KS2 er der ved seneste analyse påvist indhold af nitrat over grænseværdien i vandværksboring 40.511 tilhørende Gislum Vandværk samt sløjfede vandværksboringer tilhørende Nørager Vandværk (48.698), Skivum Vandværk (40.399 og 40.848) og Skørbæk Hedehuse Vandværk (33.731).

Der er ikke fundet nitrat over grænseværdien i vandværksboringer filtersat i KS1 eller KS3.

I kalkmagasinet er der næsten udelukkende påvist indhold af nitrat i boringer i den nordlige del af projektområdet, som kan hænge sammen med et ringe lerdække samt lille dybde til kalkmagasinet i dette område. Det skal dog bemærkes, at datatætheden i kalkmagasinet også er størst i dette område. Der er ved seneste analyse påvist indhold af nitrat over grænseværdien i vandværksboringer tilhørende Kølby Vandværk (32.980) og Vegger Vandværks reserveboring (40.470) samt i en af Vildblæs Vandværks sløjfede boringer (32.694). Fund af nitrat i kalken kan være forårsaget af lokal sprække transport, hvor nitrat trækkes ned til filtret.

Figuren nedenfor viser et kort med målte koncentrationer af nitrat ved seneste analyse. De 4 magasiner er illustreret med forskellige symboler og der vises kun data for analyser udført efter 1980.

undefined

Geografisk findes data primært inden for OSD og indvindingsoplandene. Koncentrationer over grænseværdien findes primært i den sydøstlige del af projektområdet i de tidligere aktivitetsområder Vognsild og Nørager, samt i den nordlige del af projektområdet. I den centrale del af projektområdet er der i en stor andel af boringerne ikke påvist indhold af nitrat. I dette område er boringerne primært filtersat i kalken. 

For de boringer, hvor der er påvist indhold af nitrat, ses generelt en tendens til stigende koncentrationer. Kraftigt stigende koncentrationer af nitrat er primært knyttet til boringer filtersat i KS2, men ses ligeledes i de øvrige magasiner i de områder, som er præget af høje koncentrationer af nitrat.

Nedenfor vises tidsserier for udvalgte vandforsyningsboringer i perioden 1980-2016. I figuren ses DGU nr., vandværksnavn og fra hvilket magasin, vandet oppumpes fra for hver boring. Herudover ses grænseværdien for nitrat i drikkevand (50 mg/l).

undefined

På baggrund af ovenstående gennemgang af tidsserier med stigende nitratkoncentrationer for vandværker i projektområdet ses det, at der er stigende koncentrationer i alle indvindingsmagasinerne. Rent geografisk er stort set alle vandværksboringer med stigende nitratkoncentrationer beliggende i den nordlige del af projektområdet. Dog er der også set en stigende tendens ved Nørager Vandværk, som er beliggende i den sydøstlige del af projektområdet.

Sulfat

Koncentrationer af sulfat (>50 mg/l) indikerer som hovedregel et resultat af omsætning af atmosfærisk ilt og/eller nitrat i jordlagene, idet sulfat frigives ved iltning af pyrit (svovlkis). Tiltagende sulfatkoncentrationer kan være tegn på, at nitrat nærmer sig boringsindtaget og indikerer som hovedregel stigende påvirkning af magasinet med ungt grundvand. Omvendt indikerer aftagende sulfatkoncentrationer en faldende andel af ungt grundvand.

Der er ikke fundet overskridelser af grænseværdien for sulfat i boringer inden for projektområdet ved seneste analyse i boringerne. I størstedelen af boringerne findes koncentrationen i intervallet 20 – 50 mg/l, men også en stor andel (ca. 20 %) af boringer har ved seneste analyse en koncentration af sulfat > 50 mg/l. De højeste koncentrationer er primært tilknyttet de øvre sandmagasiner KS1 og KS2, hvor KS3 og kalkmagasinet i højere grad er præget af sulfatkoncentrationer omkring og under det naturlige baggrundsniveau som typisk findes omkring 20 mg/l. De højeste koncentrationer er fundet ved Gislum, i den sydlige del projektområdet ved de tidligere aktivitetsområder Vognsild og Nørager, samt stedvist i det tidligere aktivitetsområde Farsø og Hvalpsund.

undefined

Koncentrationen af sulfat er i en stor del af boringerne stigende. Særligt ses stigende tendenser i boringer filtersat i kalken og de dybe sandmagasin KS3, hvor koncentrationen dog fortsat er < 50 mg/l i størstedelen af boringerne. I KS1 og KS2 ses både stigende og faldende tendenser. Der ses stigende tendenser i en eller flere boringer tilknyttet 51 ud af 80 vandværker. Koncentrationen er dog ved seneste analyse i størstedelen af boringerne fortsat meget lav.

Koncentrationen af sulfat er og bliver ikke problematisk i forhold til vandkvaliteten i projektområdet, men den stigende tendens indikerer, at området generelt er overfladepåvirket, som i stigende grad også påvirker det nedre sandmagasin KS3 og kalkmagasinet.

Øvrige naturlige stoffer

Fluorid findes som sporelement i kalkbjergarter, og det er normalt frigivelse herfra, som er den primære kilde til fluoridindholdet i det danske grundvand. Eftersom denne frigivelse foregår meget langsomt, ses der i kalkmagasiner ofte en nær sammenhæng imellem fluoridindhold og grundvandsalder.

De målte fluorid koncentrationer er generelt lave, < 0,5 mg/l, i størstedelen af projektområdet. Der er dog fundet overskridelser af grænseværdien på 1,5 mg/l ved seneste analyse i 4 boringer, heraf 2 vandværksboringer tilhørende hhv. Ranum Vandværk (32.1173) og Farstrup Vandværk (33.659). Alle boringer, hvor der ved seneste eller tidligere analyser er fundet fluorid over grænseværdier, er filtersat i kalken.

De højeste koncentrationer af fluorid, > 0,5 mg/l, er primært fundet i den nordlige del af projektområdet.

Der er fundet flere overskridelser af grænseværdien for arsen inden for projektområdet. Boringer med høje koncentrationer af arsen ses spredt ud over hele projektområdet. Dog ses der flere boringer med overskridelse af grænseværdien samlet i den nordlige del af det tidligere aktivitetsområde Nørager samt den nordvestlige del af det tidligere aktivitetsområde Løgstør.

Der er fund af koncentrationer over grænseværdien i alle magasiner. Størstedelen findes dog i KS2 og KS3.

Der er fundet overskridelser af grænseværdien for boringer tilknyttet Næsby Vandværk (32.1106 og 32.936), Farstrup Vandværk (33.568), Vester Hornum Vandværk – Krogstrup (39.435), Gislum Vandværk (40.1022), Mejlby (40.1060 og sløjfede 48.685) samt Haverslev Vandværk (40.1362, 40.555 og sløjfede 40.424).

Arsen frigives typisk til grundvandet ved reduktion af jernsulfider. Arsen over grænseværdien for drikkevand i grundvandet behøver ikke være et problem i drikkevandet, da arsen kan udfældes sammen med jern i vandværkets filtre ved almindelig vandbehandling. Det bør undersøges nærmere, om arsen for de nævnte vandværker udfældes med jern.

undefined

Der er bestemt vandtype i 402 indtag. Heraf kategoriseres 107 som enten AB eller CD, da analysen er ukomplet, og vandtypen derfor ikke kan defineres nærmere. Derudover er der fundet 79 redoxkonflikter (X1, X2 og X3), hvoraf en stor andel findes i boringer, der indvinder fra kalken. Filterlængden er størst i boringerne, som indvinder fra kalken, der er således en sammenhæng mellem filterlængden og redoxkonflikter.

X1 har en nitratkoncentration, der vil placere prøven i vandtype A eller B, mens X2 og X3 har en nitratkoncentration, der vil placere prøven i vandtype C eller D. X3 har desuden en lav sulfatkoncentration, der vil placere analysere i vandtype D, men der ses en konflikt med forvitringsgraden.

Boringer filtersat i de øvre sandmagasiner KS1 og KS2 er domineret af oxiderede vandtyper. Dog er der i KS2 i den sydvestlige del af projektområdet (svarende til de tidligere aktivitetsområder Farsø og Hvalpsund) en større andel af boringer med reducerede vandtyper.

I det nedre sandmagasin KS3 ses et lille overtal af boringer med en svagt reduceret vandtype.

I kalkmagasinet er den nordlige del af projektområdet domineret af boringer med en kraftigt oxideret vandtype, mens den sydlige del af projektområdet er domineret af boringer med reducerede vandtyper.

Geografisk er de tidligere aktivitetsområder Farsø og Hvalpsund samt Aars domineret af reducerede vandtyper, mens den øvrige del af projektområdet er præget af oxiderede vandtyper. Den geografiske fordeling af vandtyper bestemt på baggrund af seneste analyse fremgår af figuren nedenfor, hvor magasinerne er markeret med forskellige symboler. Figuren viser kun data, hvor seneste analyse er udført inden for de seneste 25 år.

undefined

Pesticider

Der er påvist indhold af pesticider og/eller nedbrydningsprodukter i 118 boringer indenfor projektområdet, hvoraf der i 48 boringer har været påvist koncentrationer over grænseværdien på 0,1 µg/l. Af de 118 boringer er der i 82 boringer påvist indhold af pesticider eller nedbrydningsprodukter ved seneste analyse, hvoraf 25 boringer har koncentrationer over 0,1 µg/l.

I tabel over påviste pesticider og nedbrydningsprodukter ses påviste pesticidtyper og nedbrydningsprodukter over grænseværdien ved seneste analyse, samt magasinforhold.

Der er primært fundet nedbrydningsproduktet BAM i projektområdet. Derudover er de hyppigste fund atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon. Fund ved tidligere og seneste analyse fremgår af kortet nedenfor, hvor det er angivet om koncentrationen er over eller under grænseværdien på 0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af pesticider.

undefined

Olieprodukter

Der er analyseret for olieprodukter i 134 indtag fordelt på 121 boringer. Der er påvist indhold af olieprodukter i 25 indtag fordelt på 21 boringer indenfor pro-jektområdet, hvoraf der i 1 boring (DGU nr. 32.1207) har været påvist koncentrationer over grænseværdien i begge indtag. De påviste koncentrationer over grænseværdien fremgår af tabel over påviste olieprodukter .

Fund ved tidligere og seneste analyse fremgår af temakortet nedenfor, hvor det er angivet om koncentrationen er over eller under grænseværdien. Boringerne, som er undersøgt for indhold af olieprodukter, er jævnt fordelt over hele projektområdet og findes primært inden for indvindingsoplande og OSD. Der er dog også adskillige indvindingsoplande, hvor der ikke findes boringer, som er analyseret for indhold af olieprodukter. I vandværksgennemgangen er det beskrevet, hvorvidt der findes V2 kortlagte lokaliteter inden for vandværkernes indvindingsopland.

undefined

Chlorerede opløsningsmidler

Der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler i 124 indtag fordelt på 111 boringer. Der er påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler (chloroform, TCE, PCE og tetrachlormethan) i 26 indtag fordelt på 22 boringer indenfor projektområdet, hvoraf der i 1 boring (DGU nr. 41.811) har været påvist koncentrationer over grænseværdien.

De påviste koncentrationer over grænseværdien ved seneste eller en tidligere analyse fremgår af tabel over påviste chlorerede opløsningsmidler .

Fund ved tidligere og seneste analyse fremgår af temakortet nedenfor, hvor det er angivet, om koncentrationen er over eller under grænseværdien for enkelte stoffer. Boringerne, som er undersøgt for indhold af chlorerede opløsningsmidler er jævnt fordelt over hele projektområdet og findes primært inden for indvindingsoplande og OSD. Der er dog også adskillige indvindingsoplande, hvor der ikke findes boringer, som er analyseret for indhold af chlorerede opløsningsmidler. Særligt det sydvestlige hjørne af projektområdet er datasvagt.

I vandværksgennemgangen er det beskrevet, hvorvidt der findes V2 kortlagte lokaliteter inden for vandværkernes indvindingsopland. Såfremt der findes V2 kortlagte lokaliteter i et indvindingsopland, hvor der ikke er analyseret for miljøfremmede stoffer, anbefales det at undersøge, hvilken forureningstype der er påvist og vurdere, hvorvidt disse kan udgøre en trussel overfor vandkvaliteten på kildepladsen. På baggrund heraf kan det fastlægges om der er behov for supplerende analyser for chlorerede opløsningsmidler.

I det tidligere aktivitetsområde Rønhøj findes en større andel af boringer, hvor der ved seneste analyse er påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler - chloroform. Chloroform kan være naturligt forekommende og findes særligt under nåletræsplantager. Dette kan være årsag til nogle af de påviste fund.

undefined

Redoxgrænsen er grænsen mellem den oxiderede og den reducerede zone. Lerlag over redoxgrænsen er ofte opsprækkede, og da lagenes evne til at nedbryde nitrat samtidig er opbrugt, udgør de ingen naturlig beskyttelse. Lerlag beliggende over redoxgrænsen skal derfor ikke indgå i nitratsårbarhedsvurderingen, idet de ikke betragtes som værende beskyttende i forhold til nitrat. Akkumulationen af de resterende lerlag over de relevante grundvandsmagasiner er den reducerede lertykkelse.

Dybden til redoxgrænsen kan bestemmes ud fra oplysninger om sedimentfarven, da sedimentet under oxiderede forhold vil have brun-, gul- og rødlige farver, mens sedimentet under reducerede forhold vil have en grå- og blålige farve.

Ved tidligere udførte undersøgelser i projektområdet er der foretaget vurderinger af redoxgrænsens beliggenhed med udgangspunkt i nitratens nedtrængningsdybde samt i enkelte tilfælde gennemgang af sedimentfarveskift i boringer. Datagrundlag og resultatet af vurderingen for de enkelte tidligere aktivitetsområder er kort opsummeret i tabel over redoxgrænsens beliggenhed .

For alle tidligere aktivitetsområder er der udført en vurdering af redoxgrænsens beliggenhed. Pga. ringe datatæthed har det dog ikke været muligt i alle tilfælde at drage nogen konklusioner ud fra sedimentfarveskift i boringer. Derudover er der variationer i datagrundlag og metode.

Det anbefales derfor at genberegne redoxgrænsen for det samlede projektområde for at kunne drage en ny ensrettet konklusion herom.

Nitratsårbarhed

Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes.

Vurderingen af det primære magasins sårbarhed skal bygge på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /c/ og Naturstyrelsens notat fra 2014 om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområde /h/ , se tabel over kriterier for nitratsårbarhedszonering.

""

I Projektområde Vesthimmerland består det primære grundvandsmagasin af forskellige magasiner i forskellige dele af projektområdet. Det primære magasin i OSD områderne defineres som det magasin hvor fremtidens drikkevandsressource findes. Flere steder fungerer dette magasin også som nuværende drikkevandsressource. I indvindingsoplandene uden for OSD er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra.

I Data anbefales det at opstille en grundvandsmodel for hele projektområdet. Når det er gjort vil det være muligt at magasintilknytte de fleste vandværksboringers indtag og der vil kunne produceres et kort der viser det primære magasin i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD.

Den reducerede lertykkelse er den lertykkelse, der anvendes ved vurdering af nitratsårbarheden. Den reducerede lertykkelse er dårligt bestemt i hele projektområdet, og derfor anbefales det i Data at beregne ny reduceret lertykkelse for nærmere angivne afgrænsningspolygoner indenfor projektområdet, da det kun er indenfor disse polygoner, at nitratsårbarheden kan ændres som følge af supplerende kortlægning.

Flere af de ældre kortlægninger i området lever ikke op til de gældende krav, da de er udført før den seneste vejledning fra 2014 /h/ . I rapporten over Opstart findes en nærmere gennemgang af de eksisterende sårbarhedsvurderinger. I Resultat vil der blive foretaget en ny nitratsårbarhedsvurdering på baggrund af evt. ny-indsamlede data og modelresultater efter gældende vejledninger. Den nye nitratsårbarhedszonering vil kun blive foretaget inden for afgrænsningspoly-gonerne.

På nedenstående figur ses de eksisterende nitratsårbarhedsvurderinger inden for Projektområde Vesthimmerland.

Det har ikke været muligt at fremskaffe GIS-data for tidligere aktivitetsområde Aars samt indvindingsoplande uden for OSD i tidligere aktivitetsområde Nibe, så nitratsårbarheden er ikke vist i disse områder. Hele OSD Aars er tidligere vurderet som værende ikke sårbar over for nitrat.

undefined