Grundvandsressourcen

I det følgende henvises til kortlægningens nye resultater. Data herfra sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, som består af sårbarhedsvurdering og afgrænsning af NFI og IO.

Geologiske forhold

De geologiske aflejringer af sand, kalk og ler udgør projektområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger.

Nedenstående figur viser et oversigtskort over alle de geofysiske undersøgelser i projektområdet fra /6/.

 

I forbindelse med den nye kortlægning er der i 2018 udført MEP i oplandene til Ertebølle Vandværk, Rønbjerg Vandværk, Borup Vandværk, Farsø Vandværk og Overlade  Vandværk samt retolket TEM ved Gundestrup-Giver og Hvalpsund /3/, ligesom der er indsamlet SkyTEM i et område inden for OSD Aars til OSD Rønhøj og i OSD Nørager /5/ samt retolket SkyTEM i OSD Rønhøj /4/.

I forbindelse med den nye kortlægning er der opstillet en samlet hydrostratigrafisk model for hele projektområdet /6/. Til modelopstillingen er tolknings- og visualiseringsværktøjet GeoScene3D Builder FOHM brugt.

Modellen indeholder 11 lag – fire kvartære sandlag, fire kvartære lerlag, et palæogent lerlag og to kalklag (Danien Kalk og Skrivekridt). Det vil siger der er 6 mulige grundvandsmagasiner. De tolkede lag er gennemgået i afrapporteringen af den hydrostratigrafiske model /6/. Principskitsen for modellen kan ses i profilsnittet nedenfor og illustrerer den komplekse geologiske opbygning med salthorste og begravede dale.

For yderligere beskrivelse af geologien, se /6/.

Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model /6/ indvinder de 78 vandværker dels fra kvartært sand (KS) og dels fra kalk (Danien Kalk og Skrivekridt) – der er 56 boringer, som indvinder i kvartært sand, og 73 boringer, der indvinder i kalk.

Den almene vandindvinding i den nordlige del af projektområdet sker overvejende fra kalk magasinerne, dog forekommer der enkelte vandforsyninger, som indvinder fra de kvartære sandmagasiner. I den syd- og østlige del sker vandindvinding primært fra kvartære sandmagasiner. Sandmagasinerne adskilles af lerlag, men kan i visse tilfælde være hydraulisk sammenhængende.

I den hydrostratigrafiske model er der generelt tolket 4 kvartære sandmagasiner og 2 kalkmagasiner.

Magasinudbredelse kan ses af den hydrostratigrafiske model /6/.

Kortet nedenfor viser, hvilke magasiner de enkelte indvindingsboringer er filtersat i. Kortet viser også kommunegrænse, projektområde, OSD og indvindingsoplande.

Tykkelsen af de enkelte lerlag kan ses i bilag 6.4a- 6.4k i /6/.

Hydrologiske forhold

Der henvises til afrapporteringen for den hydrologiske model /7/ for en beskrivelse af de hydrologiske forhold inden for projektområdet. Beskrivelsen omfatter grundvandsmodellen, overfladerecipienter, herunder vandløb, potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasiner samt transporttider for grundvandet i de mættede jordlag.

Detaljer vedrørende indvindingsoplandene beskrives nærmere i Områdeafgrænsninger.

I forbindelse med den nye kortlægning er der i 2017 udført boringsregistrering og synkronpejlerunde /2/, med henblik på at opdatere boringsdata og styrke datatætheden i udvalgte områder i projektområdet.

På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model i værktøjet MIKE SHE /7/. Grundvandsmodellens lag svarer til lagene i den hydrostratigrafiske model. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv.

Grundvandsdannelsen er væsentlig i forhold til afgrænsningen af NFI i projektområdet. I områder uden grundvandsdannelse kan der eksempelvis ikke afgrænses NFI. Grundvandsdannelsen defineres som det vand, der strømmer fra den umættede zone igennem vandspejlet og strømmer videre ned i den mættede zone. Når der er tale om grundvandsdannelse til et bestemt magasin, er det vandet, der strømmer fra overfladen til vandspejlet og videre ned i den mættede zone, indtil vandet strømmer ned til toppen af det pågældende magasin.

Nedenstående kort viser grundvandsdannelsen ved terræn. Der sker generelt grundvandsdannelse i hele projektområdet. Af kortet fremgår projektområdet og vandløb.

Der er genereret magasinspecifikke middelpotentialekort i den hydrologiske model, som fremgår af bilag 6.7- 6.12 i /7/.

De simulerede potentialer for scenariet med tilladt indvinding viser en del lokale grundvandstoppunkter for de øvre sandlag, KS1 og KS2. Til gengæld er det simulerede potentiale for kalken mere udglattet og har kun to potentialetoppunkter i grundvandsspejlet (centralt i området og sydøst for Løgstør). Det simulerede potentiale for kalklagene DK og SK er også mere sammenhængende, idet disse lag har en større udbredelse end de øvre sandlag.

Der er trukket data ud fra grundvandsmodellen, som viser transporttiden fra forskellige dele af indvindingsoplandene frem til boringerne. Transporttider er ikke direkte et udtryk for vandets alder, men giver dog en indikation af, om der generelt er tale om ”ungt vand”, dvs. vand fra de sidste 50 år eller ”gammelt vand”, der er hundrede år eller mere. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet, da dette ikke simuleres med partikelberegninger i modellen. Det skal bemærkes, at transporttiden er baseret på et af flere indvindingsscenarier i grundvandsmodellen. Et andet scenarie vil formentlig give andre transporttider. Transporttiderne i de enkelte indvindingsoplande er beskrevet yderligere i Vandforsyninger.

Af figuren nedenfor fremgår det, at modellen beregner, at det meste vand i alle vandværker og kildepladser er 0-100 år om at strømme fra grundvandsmagasinet til indvindingsboringerne. Det er dog ligeledes tydeligt, at der også er meget lange transporttider, hvor vandet er 200 år eller derover undervejs fra det dannes til det indvindes. Det skal bemærkes, at der kun er vist oplande for transporttider under 200 år.

Grundvandskemiske forhold

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt.

Nedenfor er der en opsummerende beskrivelse af de væsentligste kemiske parametre, herunder de hovedbestanddele og miljøfremmede stoffer der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Alle boringer, hvor der er grundvandskemiske data og hvor det har været muligt at bestemme, hvilket magasin der indvindes fra, er med i den grundvandskemiske kortlægning. Dataudtrækket er foretaget i januar 2019, for yderligere detaljer se Grundvandskemisk kortlægning i Vesthimmerland 2019 /8/.

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer primært fra gødning, som spredes på landbrugsarealer, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med atmosfærisk deposition samt i forbindelse med nedbrydning og omsætning af det organiske materiale i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, vil nitraten blive nedbrudt før, den når grundvandsmagasinet.

På figuren nedenfor er nitratindholdet i seneste analyse i områdets boringer vist. Der er 217 boringsindtag, som indeholder nitrat (> 1 mg/l) i projektområdet, mens 60 boringsindtag indeholder mere end 50 mg/l. I alt er der undersøgt for nitrat i 392 boringsindtag.

Der er fundet nitrat i store dele af projektområdet, men specielt i den nordlige og sydøstlige del af projektområdet er der fundet overskridelser af grænseværdien.

På figuren herunder ses det, at størstedelen af fund over grænseværdien (50 mg/l) er fundet i sand 2-magasinet i de øverste 30 m u.t., men der er også fundet overskridelser i kalken ned til 60 m u.t. Det dybeste nitratfund over 50 mg/l er fundet 90 m u.t i et boringsindtag i sand 4-magasinet, som er det dybeste sandmagasin. 

Sulfat

Sulfatkoncentrationer på over 70 mg/l er normalt grænsen for grundvand, som med sikkerhed er påvirket af sulfat forårsaget af pyritoxidation med enten nitrat eller atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel. Dvs. udvikling i sulfatkoncentrationen kan i nogle tilfælde anvendes som indikator for risikoen for fremtidig stigning i nitratkoncentrationen.

I størstedelen af boringsindtagene findes koncentrationen i intervallet 20-70 mg/l i seneste analyse, men en andel (ca. 10 %) af boringsindtagene har en koncentration af sulfat >70 mg/l. De højeste koncentrationer er primært knyttet til de terrænnære magasiner, og det ses også på figuren herunder, at sulfatkoncentrationen generelt aftager med dybden.

Sulfatkoncentrationer over 70 mg/l ses spredt ud over projektområdet, se figuren herunder. Det ses også tydeligt, at størstedelen af analyserne er præget af sulfatkoncentrationer over 20 mg/l (gule farver). Koncentrationer mindre end 20 mg/l ses også spredt i projektområdet, dog er datatætheden for disse mindre end for sulfatkoncentrationer større end 20 mg/l.   

Lav sulfatkoncentration i sulfatindhold og eventuelt fund af nitrat kan skyldes manglende reduktionskapacitet.

Til bestemmelse af vandtypen er algoritmen for vandtypebestemmelse i Geo-vejledning 2018/2 /j/ anvendt. Algoritmen inddrager de væsentlige redoxparametre: nitrat, jern, ilt og sulfat og inddeler vandtyperne i 4 hovedkategorier eller som redoxmodsætning. 

Vandtypen er bestemt i boringsindtag, hvori der foreligger analyser af ovenstående 4 redoxparametre. Fordelingen af vandtyperne i projektområdet er vist nedenfor.

Oxiderede vandtyper (A og B) for de kvartære sandmagasiner ses specielt i den centrale-sydøstlige del af projektområdet ved Aars og Nørager, mens samme vandtype for kalkmagasinerne ses i den nordlige del af projektområdet ved Løgstør, hvor kalken ligger terrænnært. I den sydvestlige del af projektområdet syd for Hornum og ved Farsø ses flere reducerede vandtyper (C og D) og kun enkelte oxiderede vandtyper.

Der er både fundet oxiderede og reducerede vandtyper relativt terrænnært, men de reducerede vandtyper ses ned til større dybder end de oxiderede vandtyper. Specielt er der flere analyser for Sand 4 og Danienkalk, som viser dybe reducerede vandtyper (i dybdeintervallet 90-145 m u.t.). Der ses dog også oxiderede vandtyper i disse magasiner i dybdeintervallet 60-100 m u.t, se nedenstående figur.

Alt grundvand er fra naturens side lagdelt med fersk grundvand over dybereliggende saltholdigt grundvand. Normalt anses grundvand med mere end 75 mg klorid/l for at have forhøjet kloridindhold, mens grænsen for salt grundvand typisk sættes ved grænseværdien for klorid i drikkevand, som er 250 mg/l.

Salt grundvand kan underopdeles i kategorierne marint infiltrationsvand, marint residualvand og salt mineralsk grundvand, men forhøjet kloridindhold og decideret salt grundvand kan også skyldes forurening fra jordoverfladen ved f.eks. vejsaltning.

Klorid

På figuren nedenfor er kloridindholdet for seneste analyse i områdets boringer vist. Der er analyseret for klorid i 403 boringsindtag, hvoraf 29 indeholder en kloridkoncentration i intervallet 75-250 mg/l, og 6 boringsindtag overskrider grænseværdien for klorid på 250 mg/l.

De forhøjede kloridkoncentrationer (>75 mg/l) er spredt i projektområdet med en lidt større tæthed nær kysten end inde i landet. Filterbunddybden for disse analyser ligger spredt i kote -104 til 12, og der er ikke fundet en sammenhæng mellem kloridkoncentrationen og koten.

Boringsindtag med kloridoverskridelser (>250 mg/l) ligger relativt terrænnært, men det er vurderet, at de i mindre grad er påvirket af kloridkilder fra terræn, og at de i langt større grad er påvirket af dybtliggende saltholdigt grundvand.

Ionbytning

Ionbytningsgraden beregnes som forholdet imellem natrium og klorid og indikerer, i hvilken grad grundvandet er blevet mere ferskt med tiden. Lav ionbytningsgrad (<0,6) betegnes som markant omvendt ionbytning, mens en høj (>1,3) ionbytningsgrad betegnes som markant ionbytning.

Ionbyttet grundvand er tegn på, at ferskvand udvasker mere saltholdige aflejringer, normalt af marin oprindelse, og dermed en med tiden aftagende saltpåvirkning af grundvandet. Omvendt ionbytning forekommer, når saltvand fortrænger mere fersk grundvand. Dette er eksempelvis resultatet, når en saltvandsgrænse hæves pga. overindvinding, eller hvis et grundvandsmagasin påvirkes af salt fra jordoverfladen, f.eks. pga. vejsaltning.

På figuren nedenfor ses en tematisering af ionbytningsgraden i projektområdet. Boringsindtag med forhøjet kloridindhold (> 75 mg/l) er markeret med blå cirkler.

Fem boringsindtag har forhøjet kloridindhold og omvendt ionbytning. Indtagstoppene sidder i dybdeintervallet 16-56 m u.t. Det drejer sig om følgende boringsindtag: DGU nr. 33.710-1, 40.376-1, 40.398-1, 39,615-1 og 47.720-1. Ved at sammenholde ionbytningsgraden med øvrige oplysninger, herunder bl.a. nitratanalyser og boringernes placering i landskabet, er det vurderet, at de fem boringer er påvirket af salt fra terræn. 

Grundvand med en ionbytningsgrad i intervallet ]0,6-1,3] (gule og orange farver på figuren nedenfor) ses i større grad i projektområdet. Boringer med denne ionbytningsgrad og klorid > 75 mg/l tyder på, at grundvandets tilstand ikke er markant påvirket af ionbytning, men at der derimod er en mere stationær påvirkning. Det vil sige en forhøjet med konstant koncentration af klorid, hvilket kan skyldes residualt saltvand.

Pesticider

Den arealmæssige fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i projektområdet ses nedenfor.

Inden for projektområdet er 254 boringsindtag analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet. Der er påvist pesticider i 106 indtag. Af disse indtag er der i 75 indtag påvist indhold af pesticider ved seneste analyse, hvoraf 22 indtag har en enkeltstofkoncentration over 0,1 µg/l. 5 af indtagene med overskridelser sidder i vandforsyningsboringer til Engelstrup, Gislum, Ravnkilde, Skørbæk Hedehuse og Vindblæs Reserve vandværker, mens de resterende overvejende sidder i sløjfede boringer og moniteringsboringer. I lighed med de fleste andre egne af landet er nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) langt det mest grundvandsproblematiske stof, og det er påvist i 16 uf af 22 boringsindtag med pesticidoverskridelser. Herudover er der flere fund af bentazon, triaziner, desphenyl chloridazon og methyl-desphenyl-chloridazon.

Der er fundet pesticider ned til 100 m u.t, dog findes størstedelen af fundene i 0-40 m u.t. Pesticidfundene ses både i de kvartære sandlag og i kalklagene.

Chlorerede opløsningsmidler

Der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler i 113 boringsindtag, og der er fund i 26 af disse. For den seneste analyse er der fund i 20 indtag med én overskridelse af grænseværdien for enkeltstoffer på 1 µg/l. Dette er i boringsindtag 41. 811-1 med filtertopdybde på 60 m u.t, hvor der er fundet en chloroformkoncentration på 2,4 µg/l – boringen er sløjfet.

De resterende fund af chorerede opløsningsmidler er fundet i området omkring Rønhøj Plantage og Gatten Plantage, samt et enkelt fund mellem Farsø og Urhøj Plantage.

I alt er 263 boringsindtag analyseret for øvrige miljøfremmede stoffer i grundvandet i Vesthimmerland projektområde. Der er påvist fund i 40 indtag, og af disse er der ved seneste analyse påvist fund i 10 indtag. Der er ikke overskridelser af grænseværdier.

I seneste analyse er der fund af adsorberbare organiske halogener (AOX) i 5 boringsindtag. AOX’erne er dog ofte en upålidelige samleparameter, hvorfor analysen sjældent foretages i dag i forbindelse med grundvand og drikkevand, da man ikke kan differentiere mellem naturligt dannede AOX’er og AOX’er fra forurening. Desuden giver analysen ofte falsk positive værdier på grund af interfererende stoffer herunder klorid.

Hovedparten af detekterede miljøfremmede stoffer i seneste analyse er fundet i boringer omkring Oudrup Losseplads – hovedsageligt moniteringsboringer, men også en vandforsyningsboring, DGU nr. 32.1010.

Herudover er der et fund af toluen i en vandforsyningsboring, DGU nr. 39. 764-1, tilhørende Fredbjerg Vandværk beliggende nordvest for Farsø. Der er kun analyseret for toluen én gang, og der er ikke fund af andre organiske mikroforureninger. I boringsindtag DGU nr. 39. 482-1, som ligger nær vandværksboringen, er der også fund af toluen og M+P-xylen.

Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen /9/, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges.

Dybden til redoxgrænsen er bedømt i 2134 boringer inden for den hydrostratigrafiske models områdeafgrænsning, og er bestemt som den dybde, hvor der sker et farveskift i jordlagene fra gullige, røde og brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Fastlæggelsen af farveskiftet er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke taget med. Såfremt der er påvist flere redoxgrænser i en boring, er dette noteret (i alt 251 boringer), men det er dog kun den øverste redoxgrænse, jf. /f/, der benyttes til fastlæggelsen af grænsen. Figuren nedenfor viser bedømmelsen af dybden til redoxgrænsen i projektområdet.

Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Vurdering af nitratsårbarhed foretages kun inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Nitratsårbarhed i OSD vurderes i forhold til det eller de øverste indvindingsmagasiner, hvor hovedparten af drikkevandet til almene vandforsyninger indvindes fra eller i fremtiden forventes at blive indvundet fra. I indvindingsoplande både indenfor og udenfor OSD vurderes nitratsårbarhed i forhold til det øverste magasin en given almen vandforsyning måtte indvinde fra.

Vurderingen af det øverste indvindingsmagasins sårbarhed skal bygge på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. er baseret på dæklagsegenskaberne (tykkelse af reduceret ler) og vandkvaliteten /e/ og Naturstyrelsens notat fra 2014 om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområde /f/. Nedenfor ses tabel over kriterier for nitratsårbarhedszonering.

Kortet nedenfor viser opdelingen af, hvilke magasiner sårbarheden vurderes ud fra. Inden for OSD vurderes sårbarheden ud fra det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes kombineret med magasinudbredelse. Flere steder fungerer dette magasin også som nuværende drikkevandsressource.

Sårbarheden for de enkelte vandforsyninger vurderes ud fra hvilket magasin, der indvindes i, eller det øverste magasin, der er hydraulisk kontakt til sammen med magasinudbredelse som er beskrevet i Vandforsyninger. Hvor der er flere magasiner til en vandforsyning og dermed flere indvindingsoplande, vurderes sårbarheden i overlap på baggrund af det øverstliggende magasin.

De to kalkmagasiner (8500_Danienkalk og 9000_Skrivekridt) er slået sammen til et lag i magasinopdelingen til sårbarhedsvurderingen.

Der indvindes fra KS2 – 1200, KS3 – 1400 og kalken inden for OSD Farsø. Da Fredbjerg Vandværk er lukket i kortlægningsforløbet indvindes der ikke længere i KS3 – 1400 (vandforsyningen og indvindingsoplandet fremgår fortsat af afrapporteringen). KS2 – 1200 og KS3 – 1400 er begge generelt udbredte i hele OSD. Det øverste drikkevandsmagasin vurderes at være kalken, da hovedparten af indvindingen til almene vandforsyninger sker herfra. KS2 – 1200 vurderes ikke at være en fremtidig drikkevandsressource, da vandkemi og beliggenhed af redoxgrænsen indikerer, at KS2 – 1200 allerede er væsentligt overfladepåvirket. I et område nordvest for indvindingsoplandet til Farsø Vandværk, Holmevej er der hydraulisk kontakt mellem KS2 – 1200 og kalken, hvilket resulterer i, at sårbarheden vurderes ud fra KS2 – 1200. Den sydlige del af OSD i området mellem indvindingsoplandene til Strandby-Risgaarde Vandforsyning og Farsø Vandværk, Holmevej vurderes sårbarheden ud fra KS3 – 1400, da der er hydraulisk kontakt mellem KS3 – 1400 og kalken. Gunderup Vandværk indvinder vand fra KS2 – 1200 i et område, hvor sårbarheden ellers vurderes ud fra kalken, derfor tager sårbarhedsvurderingen inden for indvindingsoplandet til Gunderup Vandværk udgangspunkt i KS2 – 1200.

Indvindingen inden for OSD Hvalpsund sker i sand magasinet KS4 – 2100. Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS4 – 2100 i den sydlige del af OSD området og KS2 – 1200 i den nordlige del af OSD, da laget KS4 – 2100 ikke er udbredt i hele OSD.

Inden for OSD Løgstør indvindes der både i kalk og KS2 – 1200. Sandmagasinet KS2 – 1200 er udbredt i størstedelen af OSD, mens kalkmagasinet er udbredt i den nordøstlige del af OSD Løgstør. Sårbarhedsvurderingen tager derfor udgangspunkt i sandmagasinet i den sydlige og centrale del, men i kalkmagasinet i den nordøstlige del.

Indvindingen inden for OSD Nørager sker i flere magasiner (KS2 – 1200, KS3 – 1400 og KS4 – 2100). Sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS2 – 1200, da laget er udbredt i næsten hele OSD, og da der er hydraulisk kontakt mellem sandmagasinerne flere steder.

Inden for OSD Rønhøj sker indvindingen primært i kalken. Grundet hydraulisk kontakt mellem sandmagasiner og kalkmagasinet er sårbarheden vurderet på baggrund af KS1 – 400, også selvom denne ikke er udbredt i hele OSD, hvilket der ses bort fra på grund af størrelsen af områderne. Om Miljøstyrelsen havde valgt at lave sårbarhedsvurderingen ud fra kalkmagasinet, ville sårbarhedsvurderingen ikke ændres væsentligt, da der geologiske vinduer til kalken.

I OSD Vognsild er det kun Gislum Vandværk, der indvinder inden for OSD. Vandværket har én boring i henholdsvis KS2 – 1200, KS3 – 1400 og KS4 – 2100. Miljøstyrelsen vurderer, at det øverste drikkevandsmagasin er KS3 – 1400, da vandkemi og beliggenhed af redoxgrænsen indikerer, at KS2 – 1200 allerede er væsentligt overfladepåvirket. Da der er hydraulisk kontakt mellem KS2 – 1200 og KS3 – 1400 tager sårbarhedsvurderingen alligevel udgangspunkt i KS2 – 1200. Begge lag er udbredt i hele OSD.

Inden for OSD Aars sker indvindingen i flere magasiner (KS2 – 1200, KS4 – 2100 og kalk). Ud fra magasin udbredelse og grundvandets overordnede strømningsretning vurderes sårbarheden på baggrund af kalk i den sydlige del. Der indvindes både i kalk og KS4 – 2100 i den sydlige del, men der er hydraulisk kontakt mellem KS4 – 2100 og kalken. KS4 – 2100 er ikke udbredt i området, hvorfor KS4 – 2100 og kalken betragtes som samme magasin. I den nordlige del indvindes der både fra KS2 – 1200 og kalk. Da der indvindes fra KS2 – 1200 og der er hydraulisk kontakt mellem kvartære sandmagasiner herunder KS2 – 1200 og kalken i størstedelen af området, vurderes sårbarheden på baggrund af KS2 – 1200. Dette på trods af, at KS2 – 1200 ikke nødvendigvis er en velegnet fremtidig drikkevandsressource i den nordvestlige del, da redoxgrænsen ligger i KS2 – 1200.

Tykkelsen af den reducerede ler er den lertykkelse, der anvendes ved vurdering af nitratsårbarheden. Tykkelsen af den reducerede ler findes ved at fratrække ler over redoxgrænsen fra tykkelsen af den akkumulerede ler over grundvandsmagasinet.

Tykkelsen af den reducerede ler varierer i hele projektområdet. Den reducerende tykkelse af ler og relaterede vandkemi er for OSD beskrevet nedenfor i Nitratsårbarhed, mens den for de enkelte vandforsyninger er beskrevet i Vandforsyninger.

På kortet nedenfor er tykkelsen af den reducerede ler over de enkelte magasiner vist. På kortet er der endvidere angivet vandtyper i det givne indvindingsmagasin.

På nedenstående kort er sårbarhedsvurderingen for OSD og indvindingsoplande inden for projektområdet vist.

Sårbarhedsvurderingen i OSD er beskrevet nedenfor. En detaljeret beskrivelse af sårbarhedsvurderingen for de enkelte vandforsyninger kan ses i Vandforsyninger.

I OSD Farsø vurderes sårbarheden, som beskrevet ovenfor, ud fra forskellige magasiner. I området med KS3 – 1400 i den sydlige del af OSD er der generelt 5-15 m akkumuleret reduceret ler, bortset fra mindre områder, hvor der er under 5 m akkumuleret reduceret ler. Der findes ikke vandkemiske data fra magasinet. Sårbarheden er derfor vurderet til at have henholdsvis nogen og stor sårbarhed på baggrund af mægtigheden af ler. Inden for Gunderup Vandværk er sårbarheden vurderet til at være stor, da der generelt er under 5 m akkumuleret reduceret ler, på trods af, at der er en god vandkvalitet, hvilket tilskrives arealanvendelsen med blivende lav nitratudvaskning i størstedelen af indvindingsoplandet. I det vestlige område, hvor der sårbarhedsvurderes ud fra kalken, er der begrænsede vandkemiske data. Sårbarheden er derfor vurderet ud fra mægtigheden af det akkumulerede reducerede lerdække. I den nordlige del er under der 15 m, derfor er der områder med nogen og stor sårbarhed, mens det øvrige område har lille sårbarhed på grund af større mægtighed af lerdække. I det østlige område, hvor der sårbarhedsvurderes ud fra kalken, er der store områder med over 15 m akkumuleret reduceret ler, som er vurderet til at have lille sårbarhed, men mod vest aftager tykkelsen af ler, derfor er der områder med nogen og stor sårbarhed. I det nordøstlige område, hvor sårbarhedsvurderingen tager udgangspunkt i KS2 – 1200, er der ligeledes begrænsede vandkemiske data og tykkelsen af akkumuleret reduceret ler i området er generelt under 5 m, men med områder med 5-15 m ler, disse vurderes dog ikke at yde en naturligbeskyttelse, da der er tale om meget begrænsede områder. Sårbarheden er derfor vurderet til at være stor. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor.

Inden for OSD ligger indvindingsoplandene til Gunderup Vandværk – VHV og Fredbjerg Vandværk – VHV og delvist indvindingsoplandene til Strandby-Risgaarde Vandforsyning og Farsø Vandværk – Holmevej.

Tykkelsen af akkumuleret reduceret ler over KS2 – 1200 i OSD Hvalpsund er 0-5 m i hele området, mens tykkelsen af akkumuleret reduceret ler over KS4 – 2100 i OSD Hvalpsund er > 15 m. Der er meget begrænsede grundvandskemiske data i KS2 – 1200, men dem, der er i nærheden af OSD, bekræfter, at vandet er overfladepåvirket. I den sydlige del af OSD indvindes der vand med vandtypen C1 og D. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemien, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille i et område i den sydlige del og stor i resten af OSD. Den nye sårbarhedsvurdering kan ses på kortet nedenfor.

Inden for OSD ligger indvindingsoplandene til Hvalpsund Vandværk I/S og Louns Vandværk. Indvindingsoplandet til Hvalpsund Vandværk – Reserve ligger delvist inden for OSD.

Tykkelsen af akkumuleret reduceret ler i OSD Løgstør er 0-5 m i størstedelen af området, dog ses større områder med 5-15 m reduceret ler og to enkelte områder med > 15 m ler i den nordøstlige del af området. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden i området primært på baggrund af tykkelsen af akkumuleret reduceret ler, da det grundvandskemiske datagrundlag er begrænset. Der er stor sårbarhed, hvor der primært er 0-5 m ler, mens der er nogen sårbarhed i de større sammenhængende områder med 5-15 m ler og lille sårbarhed i områder med > 15 m ler. Der er bestemt vandtyper C og D i KS2 – 1200 i det centrale område med lille sårbarhed.

Grundvandsstrømningen i KS2 – 1200 er fra det centrale potentialetoppunkt nær Næsby, hvor vandet strømmer mod hhv. syd og nordvest. I den del af OSD, hvor sårbarheden vurderes ud fra kalkmagasinet, strømmer grundvandet ind i OSD fra øst. Vandkemiske data i kalkmagasinet ca. 1 km øst for OSD viser vandtype A og højt indhold af nitrat. Det er forventeligt at det nitratholdige grundvand findes i OSD. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den nordøstlige del af området med lille og nogen sårbarhed ikke er velbeskyttet på trods af lille og nogen sårbarhed. Det vil dog samtidig ikke give mening at ændre sårbarheden til stor, da grundvandsbeskyttende tiltag inden for OSD ikke vil gavne vandkvaliteten væsentligt i OSD og at de grundvandsbeskyttende tiltag bør foretages uden for OSD. Begrundelsen for at dette ikke har givet anledning til en revidering af OSD er, at Miljøstyrelsen for nuværende kun udfører mindre tekniske justeringer af OSD.

Inden for OSD ligger indvindingsoplande til Rønbjerg Vandværk – Løgstør Vand, Rønbjerg Vandværk – Elkangård og Næsby Vandværk.

I OSD Rønhøj forekommer der ikke noget reduceret ler over KS1 – 400, grundet dette har hele OSD fået stor sårbarhed.

Inden for OSD ligger indvindingsoplandene til St. Ajstrup og Kyø Vandværk og delvist Krastrup Vandværk, Øxedal Vandværk, Borup Vandværk, Gundersted Vandværk, Gatten Vandværk – VHV, Løgstør Vand – Tinghøj og Vindblæs Vandværk.

Tykkelsen af akkumuleret reduceret ler i OSD Nørager er 0-5 m reduceret ler i størstedelen af området, dog ses større områder med 5-15 m reduceret ler og et enkelt område med > 15 m ler i den nordlige del af området. På baggrund af tykkelsen af akkumuleret reduceret ler har Miljøstyrelsen vurderet, at der er stor sårbarhed, hvor der primært er 0-5 m ler, mens der er nogen sårbarhed i de større sammenhængende områder med 5-15 m ler og lille sårbarhed i området med > 15 m ler. Der ses ligeledes overvejende oxiderede vandtyper i området med stor sårbarhed. Der er ikke bestemt vandtyper i KS2 – 1400 i områder med nogen og lille sårbarhed.

Inden for OSD ligger indvindingsoplandene til Mejlby Vandværk og Ravnkilde Vandværk og delvist indvindingsoplandene til Haverslev Vandværk, Nørager Vandværk og Rørbæk Vandværk.

Tykkelsen af reduceret ler i OSD Vognsild er 0-5 m i størstedelen af området, dog ses der større områder med 5-15 m reduceret ler. På baggrund af tykkelsen af reduceret ler har Miljøstyrelsen vurderet, at der er stor sårbarhed, hvor der primært er 0-5 m ler. I områderne med 5- 15 m reduceret ler er sårbarheden vurderet til at være nogen. Der forekommer kun grundvandskemi fra boringer tilknyttet og omkring Gislum Vandværk, der indvindes oxideret vand i KS2 – 1200. Dette stemmer overens med sårbarhedsvurderingen. Indvindingsoplandene til Gislum Vandværk, Vestrup vandværk og Østrup Vandværk ligger delvist inden for OSD.

I den nordlige og centrale del af OSD Aars, hvor sårbarhedsvurderingen er foretaget på baggrund af KS2 – 1200, varierer tykkelsen af reduceret ler mellem 0 og 15 m. Centralt i OSD ved Aars Vands indvindinger er der områder med 5-15 m reduceret ler, mens der i den nordlige del er der > 5 m reduceret ler. I den sydlige del forekommer der mere end 15 m reduceret ler over kalken. Der er meget begrænsede grundvandskemiske data i KS2 – 1200, men dem der er, bekræfter vandet er overfladepåvirket i den nordlige del. I den sydlige del indvindes, der vand af vandtype C1 og D. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemien, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille i den sydlige del, nogen i den centrale del og stor i den nordlige del. Den nye sårbarhedsvurdering kan ses på kortet neden for.

Inden for OSD ligger indvindingsoplandene til Aars Vand – Nygårdsvej og Hvorvarp Vandværk og delvist Aars Vand – Tolstrup, Jenle Vandværk og Hornum Vandværk.