Arealanvendelse og forureningskilder

Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Disse omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler.

De beskyttede naturområder i projektområdet fremgår af figuren nedenfor med lysegrøn signatur. De omfatter primært eng, hede, søer og overdrev. I et område fra Ranum og tværs over til Sebbersund er der et bælte med sø, hede og eng. Der forekommer generelt kun mindre arealer med beskyttede naturområder indenfor OSD og indvindingsoplandene. I OSD Rønhøj forekommer, der et større sammenhængende område med beskyttet natur. I indvindingsoplandet til Vindblæs Vandværk er næsten hele oplandet udpeget som beskyttet natur.

Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet.

Miljøstyrelsen har vurderet, at fredskov skønnes at give en permanent beskyttelse mod væsentlig nitratudvaskning, på trods af at 10 % af fredskov må udgøres af juletræer og pyntegrønt, da fredskov generelt vurderes at have lang omdrift. Grundet dette afgrænses størres sammenhængende arealer fredskov ikke som IO.

Kortet ovenfor viser områder med fredskov – mørkegrøn signatur.

Der ses spredte arealer med fredskov i hele projektområdet og større områder inden for OSD Farsø, Hvalpsund, Rønhøj og Aars.

Skovrejsningsområderne er vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Miljø- og Fødevareministeriet administrer tilskudsordninger til skovrejsning.

Der er udpeget områder med mulighed for skovrejsning i hele projektområdet, se nedenstående kort. Mange af områderne findes inden for OSD, dog ikke i den del af OSD Rønhøj, som ligger i Aalborg Kommune ligesom der ikke er områder med ønsket skovrejsning i OSD Nørager, som ligger i Rebild Kommune. Nogle få områder med ønsket skovrejsningen falder inden for indvindingsoplande.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Skovrejsning er uønsket i en stor del af projektområdet, særlig langs kysterne og i den nordlige del hvor der landskabet er lavtliggende. Man ønsker heller ikke skovrejsning langs vandløb. Derudover er der en række arealer omkring de eksisterende skove og ved byer, hvor skovrejsning er uønsket af hensyn til veje, byer og byudvikling.

Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for projektområdet er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for projektområdet er det Region Nordjylland, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder. Nærværende rapport tager kun udgangspunkt i kortlagte jordforureningslokaliteter, for yderligere oplysninger skal Region Nordjylland kontaktes.

Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Nordjylland i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Nordjyllands prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen.

Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko.

Med udgangspunkt i data hentet fra Danmarks Arealinformation den 17.01.2020 findes der i tilknytning til projektområdet 857 lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne er angivet på figuren nedenfor.

Inden for projektområdet er 410 lokaliteter V2-kortlagte, mens 447 lokaliteter er V1-kortlagte. Inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker er der 114 V1-kortlagte og 180 V2-kortlagte lokaliteter.

Ud over de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening.

Spildevandsanlæg

Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening.

Sprøjtemidler

I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af påfyldnings- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af påfyldnings- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som påfyldnings- og vaskeplads.

Der kan være risiko for sprøjtemiddelpåvirkning i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer.

Hovedparten af pesticidfundene i seneste analyse ses i den nordlige og sydøstlige del af projektområdet, men der er også fund i den centrale og vestlige del af projektområdet. Desuden er det fundet, at hovedparten af pesticidfund er fundet sammen med nitratfund > 1 mg/l /8/.

Vejsalt

Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS’ rapport fra 2009 /10/ anføres at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der bedømt ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over kvalitetskravet til drikkevand. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt.

Saltpåvirkning udgør ikke et stort problem for grundvandet i Vesthimmerland projektområdet, men der ses forhøjede koncentrationer og overskridelser af grænseværdien til drikkevand for klorid langs kysten og enkelte steder inde i landet. Ved for kraftig indvinding i disse områder vil der kunne opstå yderligere problemer med dybtliggende saltholdigt grundvand, og denne udvikling bør overvåges. Det noteres samtidig, at der er fundet enkelte boringer, som viser tegn på påvirkning af klorid fra terræn med vejsaltning som potentiel kilde /8/.

Ubenyttede boringer og brønde

Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade og direkte ned i grundvandsmagasinet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald.