Anbefalinger

For at kunne anvende de geofysiske data i en eventuel modelopstilling i Data, kræves det, at de er indlæst i GEUS’ database GERDA. Jf. afsnittet Gennemførte undersøgelser – Geofysisk kortlægning findes der flere geofysiske kortlægninger, som ikke er indlæst i GERDA. Disse bør derfor, om muligt, fremfindes og indlæses i GERDA. For den tidligere TEM kortlægning i OSD Aars gælder dog, at den er af så dårlig kvalitet (se afsnit Grundvandsressourcen – Gennemført undersøgelser – Geofysisk kortlægning), at der i stedet anbefales indsamlet ny data i form af en SkyTEM-kortlægning.

Det drejer sig om følgende kortlægninger, som også er vist på figuren nedenfor:

• Nordjyllands Amt, 2006: Notat – Geofysisk kortlægning af magasinforhold ved Hvalpsund og revision af OSD 37. Udarbejdet af Orbicon (Rapport ID 86762).
  
  
• Nordjyllands Amt, 1999: Gundestrup-Giver Vandværk. Supplerende geofysisk undersøgelse. Transient elektromagnetisk kortlægning (TEM). Udarbejdet af Dansk Geofysik (Rapport ID 90799).
  
  
• Nordjyllands Amt, 1998: Udvidet geofysisk kortlægning ved Gundestrup-Giver -Transient elektromagnetisk (TEM) kortlægning. Udarbejdet af Dansk Geofysik (Rapport ID 90797).
  
  

Flere af de eksisterende TEM kortlægninger inden for projektområdet er udført før de gældende vejledninger fra ultimo 2002. Dataindsamlingen og – behandlingen er derfor ikke udført i forhold til gældende standarder. Det er især behandlingen af koblede data samt den manglende kalibrering af udstyret op mod testlokaliteten ved Lyngby, som bevirker, at de ældre data har betydelig større usikkerhed end de nyere data. Det kan derfor være relevant at foretage en retolkning af disse data. En sådan retolkning vil give nogle mere rigtige modstandsniveauer og ikke mindst laggrænser. Det anbefales derfor, at indlæse disse datasæt i det geofysiske tolkningssoftware Workbench, hvor der kan foretages en konkret vurdering af behovet for og værdien af en eventuel retolkning af data.

Nogle af disse kortlægninger er ikke indlæst i GERDA, og en revurdering af disse data forudsætter derfor, at data kan fremfindes.

Nogle af de tidligere TEM kortlægninger ligger i kalkområder, hvor kalkoverfla-den findes tæt på terræn. I forhold til kortlægning af dæklag og magasiner har disse data derfor meget lille værdi, da TEM metoden har en ringe opløsning af de terrænnære jordlag. Data i disse områder indgår derfor ikke i anbefalingerne.

De kortlægninger, som bør vurderes nærmere i Workbench er vist i tabellen over geofysiske undersøgelser der skal vurderes nærmere . De er tillige vist i nedenstående figur:

Supplerende geofysiske undersøgelser ved kildepladserne
For en række af områdets vandværker er der begrænsede data til kortlægning af udbredelsen af magasin- og dæklag. En supplerende geofysisk kortlægning vil kunne give et bedre grundlag for at tolke de geologiske forhold i forhold til opstilling af en geologisk model som input til en grundvandsmodel samt til beregning af dæklagstykkelser.

I fanen Vandværker er der foretaget en vurdering af datagrundlaget for hver kildeplads/indvindingsopland og anbefalet eventuelt supplerende undersøgelser. I tabellen anbefalinger til indsamling af supplerende geofysik er vandværkerne nævnt i prioriteret rækkefølge.

Supplerende geofysiske undersøgelser i OSD og projektområdet generelt
De eksisterende OSD områder er alle i varierende omfang dækket af tidligere geofysiske kortlægninger, primært i form af TEM (TEM40) og MEP. I OSD Rønhøj er der dog foretaget kortlægning med SkyTEM.

På grund af den tætte dataindsamling og (deraf) bedre tolkningssoftware samt en bedre opløsning af den terrænnære geologi, vil en eventuel SkyTEM kortlægning give en langt bedre arealdækkende kortlægning og bedre opløsning af de geologiske strukturer end de eksisterende TEM data og dermed give stor værdi ved en eventuel opstilling af en geologisk model i området. Det vil dog ikke være muligt inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer af grundvandskortlægningen i Projektområde Vesthimmerland at indsamle SkyTEM i alle de eksisterende OSD områder. Anbefalingerne til indsamling af supplerende data inden for OSD vil derfor være begrænset til de områder, hvor de eksisterende data ikke vurderes at være tilstrækkelige.

For OSD Aars er de tidligere TEM kortlægninger ikke indlæst i GERDA, se tidligere afsnit (Indlæsning af eksisterende data i GERDA). Det anbefales naturligvis at fremfinde og indlæse disse data i GERDA. Såfremt TEM data for OSD Aars ikke kan fremfindes, eller hvis en nærmere vurdering af data i Workbench konkluderer, at data generelt er af dårlig kvalitet, anbefales der udført en SkyTEM kortlægning i området. Såfremt der vælges at udføre en SkyTEM kortlægning i OSD Aars, bør kortlægningsområdet udvides til at omfatte Hornum Vandværk og Gl. Blære Vandværk henholdsvis nord og nordøst for OSD.

Hovedparten af OSD Nørager er dækket af en tidligere TEM kortlægning. Området er geologisk karakteriseret ved at bestå af et komplekst system af kortlagte begravede dale. De eksisterende TEM data vurderes kun i nogen grad at kunne opløse de geologiske forhold og fyldet i dalene. Det kunne derfor overvejes, om der skulle suppleres med en SkyTEM kortlægning i området. En eventuel SkyTEM kortlægning bør omfatte indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk, Mejlby Vandværk og Nørager Vandværk og udvides mod vest til at omfatte hele det begravede dalsystem.

I OSD Vognsild er der geofysiske data i form af TEM og PACES inden for en mindre del af OSD. De eksisterende data vurderes dog at være tilstrækkelige for kildepladserne i området.

OSD Løgstør er dækket af tidligere TEM data. Der findes ikke nogen geofysiske data til kortlægning af den mere terrænnære geologi, og det er et relativt boringssvagt område. Det anbefales derfor at indsamle supplerende geofysiske data i form af MEP eller SkyTEM, særligt i den sydlige del af OSD, hvor indvindingsoplandene til Rønbjerg Vandværk og Rønbjerg Vandværk – Kærgården befinder sig.

For OSD Rønhøj, OSD Farsø og OSD Hvalpsund vurderes de eksisterende geofysiske kortlægninger at være tilstrækkelige.

Forløbet og udfyldning af de begravede dale kan have stor betydning for grundvandsstrømningen i området. Dalsystemerne i Himmerlandsgraven syd for Løgstør er overvejende svagt dokumenterede og fragmenterede. En kortlægning med fx SkyTEM ville give en bedre kortlægning af dalene og deres sammenhæng. Den langt overvejende del af dalsystemet ligger dog uden for OSD og ikke i forbindelse med større, vigtige kildepladser, og den nærmere kortlægning af dalene ligger derfor uden for rammerne af dette kortlægningsprojekt. Kun den sydligste del af dalsystemet ligger inden for OSD (OSD Farsø) og i forbindelse med en større kildeplads, men denne del af dalen er i modsætning til resten af dalsystemet veldokumenteret på det eksisterende datagrundlag (jf. begravededale.dk /72/ ).

Det anbefales at finde data fra de udførte synkronpejlerunde ved Aars OSD23 /49/ og Farsø Kommune /43/ og derefter indlægge data GEUS Jupiter.

På baggrund af vandværksgennemgangen er der foretaget anbefalinger om supplerende pejlerunder. Disse anbefalinger bygger på at synkronpejlerunden ved Aars OSD23 vil blive indlagt i GEUS Jupiter eftersom data er fundet, hvorimod synkronpejlerunden i tidligere Farsø Kommune ikke er lokaliseret på nuværende tidspunkt, og det formodes således at data ikke kan findes. Hvis pejlerunden i Farsø Kommune alligevel kan findes, er det således muligt at anbefalingerne om supplerende pejlerunder kan reduceres.

For de resterende synkronpejlerunder bør data findes og pejlepunkt og metode bør indrapporteres til GEUS Jupiter /42/, /44/, /45/, /46/, /47/, /48/, /50/, /51/ og /52/ .

Hvis data ikke kan findes vil der ikke forekomme ændringer til anbefalingerne om supplerende pejlerunder, se vandværksafsnittet for anbefalinger om supplerende pejlerunder. Hvis data derimod kan findes, er det muligt at anbefalingerne om supplerende pejlerunder kan reduceres.

For boringer med længere pejletidsserier og en afvigelse mellem minimum og maksimum pejling på over 5 m anbefales det at gennemgå pejletidsserien for evt. fejl.

Det anbefales at foretage nye pejlinger/pejlerunder ved 32 vandværker i Vesthimmerlands Kommune, 2 vandværker i Rebild Kommune og 5 vandværker i Aalborg Kommune. For nogle af disse vandværker kan det muligvis være tilstrækkeligt at foretage nærmere analyse af det eksisterende pejlegrundlag.

På figuren med en oversigt over områder, hvor det anbefales, at foretage pej-lerunder, ses en oversigt over, hvor de mangelfulde områder er beliggende. Af figuren ses det, at områder er beliggende inden for hele projektområdet. Det skal dog bemærkes, at nogle af disse områder potentielt kan reduceres efter en nærmere vurdering af eksisterende pejledata i GEUS Jupiter.

Det anbefales at udarbejde magasinspecifikke potentialekort på baggrund af en detaljeret hydrostratigrafisk model for projektområdet.

Ved opsætning af en evt. grundvandsmodel anbefales det at denne som minimum opsættes for perioden 2005-2007, hvor der findes afstrømningsdata for essentielle vandføringsstationer.

Det anbefales at anvende viden om transmissiviteter fra de 7 prøvepumpninger  i forbindelse med kalibrering af en evt. grundvandsmodel.

For de anlæg som ikke har en indvindingstilladelse, men som har foretaget en indberetning af indvindingsmængde, anbefales det, at kommunerne følger op på anlæggene.

For de anlæg som har en større indvindingstilladelse, men som ikke har foretaget en indberetning af indvindingsmængden fra 2015, anbefales det, at kommunerne følger op på anlæggene.

Det anbefales at opstille en grundvandsmodel for hele projektområdet, da langt størstedelen af de nuværende indvindingsoplande er analytisk beregnede oplande med større usikkerhed end oplande beregnet på baggrund af en grundvandsmodel, samt at indvindingsoplandene til Bakkeskolen og Stistrup Vandværker er beregnet med små lokale modeller, som ikke vurderes at have styr på vandbalancen.