Vandforsyninger

I det følgende beskrives vandværkerne, der er omfattet af den nye kortlægning. Beskrivelsen omfatter bl.a. geologiske, hydrologiske- og vandkemiske forhold samt vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO.

Grejs Vandværk

Grejs Vandværk er beliggende i Vejle Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.727 og 116.1391, findes ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den kommende figur.

""

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Grejs Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 70.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.727 og DGU nr. 116.1391. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1998-2017 har været ca. 50-60.000 m3.

For at belyse geologien omkring Grejs Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.727 og 116.1391), er begge filtersat i magasinet Sand 18. Længst fra kildepladsen strømmer partiklerne primært i Sand 5, Sand 7 og Sand 16, som har hydraulisk kontakt i dette område. Tættest på kildepladsen sker strømningen primært i Sand 18.

""

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Grejs Vandværk.

""

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Grejs Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Grejs Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra boring DGU nr. 116.727 og stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring DGU nr. 116.1391.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Grejs Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

116.727

Svagt reduceret

(C)

Aggressiv kuldioxid 9,5 mg/l (V)

Ammonium 0,13 mg/l (V)

Jern 1,3 mg/l (F)

Mangan 0,29 mg/l (S)

Arsen 1,7 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1391

Stærkt reduceret

(D)

Aggressiv kuldioxid 4,2 mg/l (V)

Ammonium 0,12 mg/l (S)

Jern 1,3 mg/l (S)

Mangan 0,26 mg/l (S)

Arsen 2,7 µg/l (F)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring DGU nr. 116.727 og DGU nr. 116.1391 er der i den seneste analyse påvist aggressiv kuldioxid, ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand

Vandværket leverer generelt drikkevand, der overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 70.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Grejs Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de næste figurer.

""

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Grejs Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

""

Indvindingsoplandet strækker sig mod nordvest. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, men indeholder alle partikler yngre end 200 år. Indvindingsoplandet ligger udenfor de større begravede dalsystemer. Der sker strømning af partikler i Sand 5, Sand 7, Sand 16 og Sand 18.

Grundvandsdannelsen sker overvejende i den østlige del af det optegnede indvindingsopland. Transporttiderne er større end 500 år, og ca. 60 % af partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, og enkelte kørsler viser mere vestlige og østlige retninger af oplandet. Ved kildepladsen er retningen dog mere velbestemt.

Indvindingsmagasinet for Grejs Vandværk er Sand 18. Størstedelen af indvindingsoplandet ligger indenfor Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor de primære magasiner er Sand 7 og Sand 18.

Den sydlige del af indvindingsmagasinet indenfor OSD, er vurderet med lille sårbarhed grundet et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter.

Den nordlige del af indvindingsoplandet indenfor OSD, er vurderet med lille, nogen og stor sårbarhed, på grund af skiftende dæklagstykkelser over Sand 7.

Det primære magasin i indvindingsoplandet udenfor OSD er Sand 18, som fremstår med lille sårbarhed, da det akkumulerede lag af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne viser, at der indvindes svagt til stærkt reduceret vand (vandtype C og D), med lave sulfatkoncentrationer.

Områder med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Grejs Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), med undtagelse af et lille område i den nordlige del af indvindingsoplandet hvor der er fredskov, jf. næste figur.

""

Holtum Vandværk

Holtum Vandværk er beliggende i Vejle Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.924 og 116.1376, findes ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland ses i figuren herunder.

""

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Holtum Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 10.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.924 og 116.1376. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1998-2017 har været 5-9.000 m3

For at belyse geologien omkring Holtum Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de næste figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.924 og 116.1376), er begge er filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

""

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Holtum Vandværk.

""

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Holtum Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Holtum Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.924 og DGU nr. 116.1376.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Holtum Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

116.924

Svagt reduceret

(C)

Jern 1 mg/l (V)

Mangan 0,17 mg/l (V)

Arsen 2,9 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1376

Svagt reduceret

(C)

Jern 0,96 mg/l (V)

Mangan 0,17 mg/l (V)

Arsen 2,8 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der ses svagt stigende tendenser af sulfat i indvindingsboringerne sammen med forhøjede koncentrationer af ilt. Et stigende sulfatindhold kan indikere, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitrat eller iltholdigt grundvand.

I boring, DGU nr. 116.924 og DGU nr. 116.1376, er der i seneste analyse påvist jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte tidligere overskridelser for aggressiv kuldioxid og mangan i det behandlet rentvand. Seneste analyse udtaget ved en forbruger i 2018 påviser ingen parametre over kvalitetskriteriet, og vandværket leverer generelt drikkevand, der overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 10.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Holtum Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de næste figurer.

""

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Holtum Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

""

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord. Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Indvindingsoplandet ligger udenfor de begravede dalsystemer. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende, men der sker dog ingen grundvandsdannelse umiddelbart omkring kildepladsen. Transporttiderne er mindre end 75 år, og ca. 60 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Der er ingen partikler yngre end 25 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en meget lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.

Indvindingsmagasinet for Holtum Vandværk er Sand 7. Indvindingsoplandet til Holtum Vandværk er vurderet med lille og nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler varierer fra 12,5 meter til 20 meter, og indvindingsboringerne filtesat i Sand 7 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med svagt forhøjede sulfatkoncentrationer, hvor der ses en mindre stigning i sulfat i perioden 2006-2016 i boring DGU nr. 116.924.

Området med nogen sårbarhed i indvindingsoplandet for Holtum Vandværk, vurderes ikke som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), da stigning i sulfat vurderes at være på baggrund af iltholdigt vand som trækkes ned i magasinet og ikke nitrat. Da der ikke er områder med NFI i indvindingsoplandet, vurderes der heller ikke Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.

""

TREFOR Lysholt Vandværk - Bredal Kildeplads

Bredal Kildeplads er beliggende i Vejle Kommune og hører under TREFOR Lysholt Vandværk. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.1647 og 116.1656, findes ca. 3,2 km nordøst for vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

""

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Bredal Kildeplads nuværende tilladte indvindingsmængde er på 500.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.1647 og 116.1656. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2015-2017 har været maks. 400.000 m3.

For at belyse geologien omkring Bredal Kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Tværsnitsprofilet er tegnet i Geoscene3D modellen, som er opstillet i forbindelse med tolkningen af den hydrostratigrafiske model for Hedensted2017. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer, DGU nr. 116.1647 og 116.1656, er begge filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7 og Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

""

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Bredal Kildeplads.

""

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Bredal Kildeplads. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Bredal Kildeplads indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.1647 og DGU nr. 116.1656.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Bredal Kildeplads Vandværk ses i nedenstående tabel.

For rentvandskemien henvises til vandværksbeskrivelsen for TREFOR Lysholt Vandværk.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

116.1647

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,26 mg/l (F)

Jern 1,3 mg/l (S)

Mangan 0,2 mg/l (F)

Arsen 1,2 µg/l (S)

i.p.

i.p.

116.1656

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,32 mg/l (V)

Jern 1,2 mg/l (V)

Mangan 0,19 mg/l (S)

Arsen 1,4 µg/l (S)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.1647 og DGU nr. 116.1656, er der i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 500.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Bredal Kildeplads. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de kommende figurer.

""

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Bredal Kildeplads. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

""

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord. Enkelte områder med partikler yngre end 200 år er ikke inkluderet i oplandet, da områderne er vurderet som usikre. Indvindingsoplandet er derfor ikke fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7 og Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne. Der er hydraulisk kontakt mellem Sand 7 og Sand 18 i størstedelen af det optegnede opland. Transporttiderne er mindre end 250 år, og hovedparten af partiklerne er yngre end 150 år. Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende.

Usikkerhedsberegningen viser, at der er usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, da der ved variation af de hydrauliske parametre ses enkelte kørsler, som har en mere østlig retning. Der ses dog høje stokastiske sandsynligheder indenfor det optegnede opland.

Indvindingsmagasinet for Bredal kildeplads er Sand 7. Den del af indvindingsoplandet for Bredal kildeplads, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 7 og Sand 18, der er de primære magasiner inden for OSD, og begrundes med et akkumuleret dæklag af reduceret ler på mere end 15 meter. I den nordlige spids af indvindingsoplandet er det primære magasin Sand 5 i OSD, og her ses nogen sårbarhed grundet et mindre dæklag af reduceret ler.

Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dæklag af reduceret ler er mere end 15 meter tykt over Sand 7.

Indvindingsboringerne indvinder svagt reduceret vand (vandtype C). Der ses lave sulfatkoncentrationer i indvindingsboringerne, men for begge boringer er der en væsentlig stigning i sulfatkoncentrationen over de seneste 10 år, hvilket kan indikere, at boringerne også indvinder vand fra et mere terrænnært magasin.

Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet for Bredal Kildeplads, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. nedenstående figur.

""

TREFOR Lysholt Vandværk

Lysholt Vandværk er beliggende i Vejle Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg  . Kildepladsen med de 5 aktive boringer, DGU nr. 116.723, 116.763, 116.1460, 116.1552 og 116.1553, findes mellem 300 – 1000 m nord for vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

""

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Lysholt Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 500.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra 5 boringer – DGU nr. 116.723, 116.763, 116.1460, 116.1552 og 116.1553. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1998-2017 har varieret mellem 300.000-1.400.000 m3.

For at belyse geologien omkring Lysholt Vandværks kildeplads er der udarbejdet nogle tværsnitsprofiler gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilerne og deres geografiske placering. Boringen DGU nr. 116.1552 er filtersat i Sand 7, mens de resterende 4 boringer er filtersat i Sand 18. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7 og Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.  

""

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Lysholt Vandværk. Den sorte, blå og røde linje viser forløbet af profilsnittene i den næste figur.

""

""

""

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Lysholt Vandværk. De vestlige af vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet. Øverst ses det sorte, i midten det blå og nederst det røde profil fra figuren ovenover.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Lysholt Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra tre boringer, DGU nr. 116.723, 116.1460 og 116.1553, og stærkt reduceret vand (vandtype D) fra to boringer, DGU nr. 116.763 og 116.1552.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Lysholt Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø-fremmede
stoffer

116.  723

Svagt reduceret (C)

Ammonium 0,2 mg/l (F)

Jern 1,9 mg/l (S)

Mangan 0,27 mg/l (S)

i.p.

i.p.

i.p.

116.  763

Stærkt reduceret
(D)

Ammonium 0,42 mg/l (S)

Fosfor 0,19 mg/l (S)

Jern 1,4 mg/l (F)

Mangan 0,18 mg/l (V)

Metan 0,02 mg/l (S)

Arsen 3,4 µg/l (S)

i.p.

i.p.

116. 1460

Svagt reduceret
(C)

Aggressiv kuldioxid 9 mg/l (-)

Ammonium 0,24 mg/l (S)

Jern 2,7 mg/l (V)

Mangan 0,41 mg/l (V)

Arsen 1,8 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116. 1552

Stærkt reduceret
(D)

Ammonium 0,37 mg/l (V)

Jern 1,5 mg/l (S)

Mangan 0,21 mg/l (S)

Arsen 3,5 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116. 1553

Svagt reduceret (C)

Ammonium 0,29 mg/l (F)

Jern 2 mg/l (V)

Mangan 0,45 mg/l (S)

Arsen 2,6 µg/l (S)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand i alle fem boringer. I boring DGU nr. 116.763 er der yderligere påvist fosfor og metan over kvalitetskriteriet for drikkevand, og i boring DGU nr. 116.1460 er der påvist aggressiv kuldioxid over kvalitetskriteriet.

Lysholt Vandværk modtager udover det vand, der bliver indvundet fra de fem boringer, vand fra Bredal Kildeplads, Solekær Kildeplads og Horsens Kildeplads. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav. Der har været enkelte tidligere overskridelser af drikkevandskriteriet for ammonium, fosfor, jern og mangan i rentvandsanalyserne.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 500.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Lysholt Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurene herunder.

""

 Indvindingsoplandet (blå polygon) for Lysholt Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

""

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord. Der optegnes et samlet indvindingsopland, da det er vurderet, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Indvindingen er fordelt med 25% på DGU nr. 116.723, 20% på DGU nr. 116.763, 20% på DGU nr. 116.1460, 12% på DGU nr. 116.1552 og 23% på DGU nr. 116.1553. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, men alle partikler yngre end 200 år er inkluderet i det optegnede opland. Det optegnede opland ligger udenfor de større begravede dalsystemer. Der er hydraulisk kontakt mellem Sand 7 og Sand 18 i størstedelen af det optegnede opland og ved kildepladsen. Hovedparten af partiklerne strømmer i Sand 7 og Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne. Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende.

For boringen DGU nr. 116.1552 er transporttiderne >500 år, men hovedparten af partiklerne har dog en transporttid på under 150 år. For de øvrige boringer er transporttiderne større end 400 år, men ca. 80% af partiklerne har dog en transporttid på under 150 år.

Usikkerhedsberegningen viser, at der er usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, da der ved variation af de hydrauliske parametre ses flere kørsler som viser både en mere østlig og en mere vestlig retning af oplandet. Generelt ses der dog høje stokastiske sandsynligheder i den østligste del af det optegnede indvindingsopland.

Indvindingsmagasinet for Lysholt Vandværk er Sand 7 og Sand 18. Grundet hydraulisk kontakt mellem magasinerne, er der optegnet ét samlet opland, hvor det øverste primære magasin er Sand 7. 

Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mere end 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne indvinder svagt til stærkt reduceret vand (vandtype C og D).

Der ses svagt forhøjede sulfatkoncentrationer i den sydlige klynge af boringer (DGU nr. 116.723, 116.1460, 116.1553) med stærkt stigende koncentration af sulfat i boring DGU nr. 116. 1553 – filtersat i Sand 18. Umiddelbart syd for denne klynge af boringer – udenfor IOL – ses det akkumulerede dække af reduceret ler at aftage voldsomt. Dette kan indikere, at der lokalt er geologiske vinduer i dæklaget omkring indvindingsboringerne, som ikke bliver opløst i modellen. Sårbarheden vurderes derfor som nogen, i den sydlige del af IOL.

Den del af indvindingsoplandet for LysholtVandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 7 og Sand 18, der er det primære magasin inden for OSD, og begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler, som varierer i tykkelse fra 5 til over 15 meter.

Områder med nogen sårbarhed i indvindingsoplandet for Lysholt Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.

""

TREFOR Lysholt - Solekær Kildeplads

Solekær Kildeplads er beliggende i Vejle Kommune og hører under TREFOR Lysholt Vandværk. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.1646 og 116.1648, findes ca. 4,7 km nord for vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i næste figur.

""

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland. 

Solekær Kildeplads nuværende tilladte indvindingsmængde er på 500.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.1646 og 116.1648. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2014-2017 har været ca. 400.000 m3.

For at belyse geologien omkring Solekær Kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de næste figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.1646 og 116.1648), er begge er filtersat i magasinet Sand 18. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

""

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Solekær Kildeplads.

""

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Solekær Kildeplads. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

I indvindingsboring DGU nr. 116.1646 og DGU nr. 116.1648 er der foretaget henholdsvis ni og tre udvidede analyser i perioden 2008 til 2016 og tre pesticidanalyser i hver af boringerne i perioden 2008 til 2016.

Råvandsanalyserne er gennemgået og viser, at Solekær Kildeplads indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.1646 og DGU nr. 116.1648, se Tabel 3.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

116.1646

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,21 mg/l (F)

Jern 0,98 mg/l (V)

Mangan 0,21 mg/l (V)

Arsen 0,92 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1648

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,13 mg/l (V)

Jern 1,3 mg/l (V)

Mangan 0,27 mg/l (V)

Arsen 2,8 µg/l (S)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 500.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Solekær Kildeplads. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

""

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Solekær Kildeplads. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

""

Partikler til det grundvandsdannende opland.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord og drejer herefter mod vest. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, men alle partikler yngre end 200 år er omfattet af det optegnede indvindingsopland. Det optegnede opland ligger udenfor de større begravede dalsystemer. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne. Grundvandsdannelsen sker primært i den sydlige del af oplandet. Transporttiderne er >500 år, og ca. 50 % af partiklerne har en transporttid på under 200 år. Der er ingen partikler yngre end 25 år.

Usikkerhedsberegningen viser, at der er usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, da der ved variation af de hydrauliske parametre ses flere kørsler, som har en mere østlig og en mere vestlig retning.  Der ses dog høje stokastiske sandsynligheder indenfor det optegnede opland, især i den sydlige del af oplandet.

Indvindingsmagasinet for Solekær kildeplads er Sand 18.

Hele indvindingsoplandet ligger indenfor OSD, og sårbarhedsvurderes på baggrund af de primære magasiner i OSD - Sand 7 og Sand 18.

Den sydlige og centrale del af indvindingsmagasinet i OSD er vurderet med lille sårbarhed grundet et akkumuleret dæklag af reduceret ler på mere end 15 meters tykkelse over Sand 18.

Den nordlige del af indvindingsoplandet indenfor OSD er vurderet med lille og nogen sårbarhed, på grund af skiftende dæklagstykkelser af reduceret ler over Sand 7.

Indvindingsboringerne viser, at der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C), med lave sulfatkoncentrationer. Der ses dog en lille stigning i sulfatkoncentrationen for boring DGU nr. 116.1646.

Ved Lindved by, hvor der sårbarhedsvurderes på baggrund af Sand 18, ses flere ældre og nu sløjfede boringer, med fund af stærkt oxideret vand (vandtype A) i Sand 16.

Boring DGU nr. 116.1671 nord for Lindved by, viser svagt reducerede forhold i Sand 16 og stærkt reducerede forhold i Sand 18.

Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet for Solekær Kildeplads, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. de følgende figur.

""