Grundvandsressourcen

I beskrivelsen af grundvandsressourcen foretages en gennemgang og sammenstilling af resultater fra udførte kortlægninger i kortlægningsområdet. Der tages udgangspunkt i følgende emner:

  • Grundvandsmagasiner og dæklag
  • Hydrologiske forhold
  • Grundvandskvalitet
  • Datagrundlaget for den eksisterende tolkning

I de følgende afsnit beskrives og vurderes eksisterende data og modeller.

Geologiske forhold

De geologiske aflejringer af sand og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger.

I grundvandskortlægningen er geofysiske undersøgelser et vigtigt værktøj. De mest anvendte metoder er forskellige typer TEM, der måler jordens elektriske modstandsforhold til stor dybde, samt MEP og Paces, der måler mere terrænnært. Nedenstående figur viser et oversigtskort over de geofysiske undersøgelser i kortlægningsområdet.

Jordbaserede TEM40 sonderinger ses i et større område centralt i modelområdet med en del HMTEM- sondringer umiddelbart nord for (delvist overlappende). TEM40-sonderinger ses des-uden i to mindre områder øst og nordøst i modelområdet. 

SkyTEM er udført i et større område nord i modelområdet samt vest for modelområdet med en mindre del overlappende med modelområdet. SkyTEM ses som næsten sammenhængende linier.

Alle typer af TEM er vist med nuancer af blå på figuren.

MEP-linjer ses med mørk orange, primært omkring Hatting i den nordlige del. Mindre kortlæg-ninger ses ved Ølsted og Uldum.

PACES er udført i flere store kortlægninger, som et terrænnært supplement til de ovenfor omtalte TEM40- og SkyTEM- kortlægninger. PACES ses med lys orange på figuren.

Schlumberger sonderinger findes jævnt fordelt i hele modelområdet og ses på figuren som grønne prikker. Schlumberger-metoden er af ældre dato, hvorfor datatypen bør tillægges mindre betydning.

Endelig ses MRS sonderinger med brun prik i den nordvestlige del af modelområdet. MRS er punktmålinger af jordens vandindhold i forskellige dybder.

Som det fremgår af figuren, er der i store dele af modelområdet en meget god dækning med hensyn til geofysiske undersøgelser. Til gengæld fremgår det også, at der f.eks. syd for Horsens, ved Ølholm mod vest, langs nordsiden af Vejle Fjord og langs den sydøstlige modelrand er store områder uden fladedækkende geofysik. Her findes næsten udelukkende ældre, spredte Schlumberger sonderinger.

Boredata er væsentlige ved opstillingen af en geologisk model, fordi de giver direkte oplysninger om den geologiske lagfølge på det sted, hvor boringen er udført. Det er dog vigtigt at kontrollere og vurdere eksisterende boredata, da disse data ofte har en meget vekslende kvalitet og kan være behæftet med fejl. På kortet nedenfor ses positionen af alle boringerne i kortlægningsområdet, farvet i forhold til en samlet vægtning af deres dybde og kvaliteten af de geologiske beskrivelser. ”Grønne” boringer er de boringer, som er dybe, med en god beskrivelse af jordlagene. Kortet er baseret på et udtræk af GEUS’ Jupiter database fra 12. juni 2017.

Det fremgår af figuren, at en meget stor del af de dårligste boringer (røde og orange) er koncentreret omkring større byer samt langs veje. Boringer af god kvalitet (grønne) ses udbredt i hele modelområdet med en større koncentration i den nordlige og midterste del af modelområdet. Enkelte steder – f.eks. syd for Horsens, på nordsiden af Vejle Fjord og nordvest for Uldum og Ølholm – ses der områder med få boringer af god kvalitet.

Figuren herunder viser landskabets højdeforhold i kortlægningsområdet, og det fremgår, at topografien varierer mellem kote 0 i den østligste del af kortlægningsområdet og kote ca. +100 ved bakkedraget i Lindved sydvestligt i kortlægningsområdet. Der ses flere topografiske højdepunkter indenfor kortlægningsområdet, hvoraf et større sammenhængende område findes ved Lindved, og tre langstrakte højdepunkter findes i den nordlige del af kortlægningsområdet ved Hvirring, Unnerup og Nim. Lavningerne i kortlægningsområdet er særligt udtalte mod øst som en forlængelse og forgrening af Horsens Fjord i de to dale, som huser Hansted Å og Bygholm Å. Den centrale del af kortlægningsområdet udgøres af et mindre plateau omkring kote +35.

Det fremgår, at området primært hælder mod nord, nordøst og øst og således mod Horsens Fjord. Langs områdets nordvestlige rand hælder terrænet dog mod nordvest imod Gudenådalen, mens den sydligste del hælder mod syd mod Vejle Fjord.

Det Midt-østjyske landskab udgør et moræne- og randmoræne-område med de højeste områder i Danmark – gennemskåret af dybe tunneldale, som er udfyldt med senglaciale smeltevandsaflejringer og yngre postglaciale ferskvandsaflejringer. Morænelandskaberne er dannet i den sidste del af den sidste istid, på et stadie, hvor isdækket var under generel tilbagesmeltning, men hvor isranden over relativ lang tid var stationær i Midt- og Østjylland.

Som det fremgår af figuren her under ligger modelområdet midt i dette for regionen typiske landskab.

Modelområdets afgrænsninger mod nord, vest og syd er sammenfaldende med dybe tunneldale, som rummer Horsens Fjord og Vejle Fjord samt dele af Gudenåens løb.

Af figuren fremgår det ligeledes, at den vestlige og sydlige del af området gennemskæres af den østjyske israndslinje, som repræsenterer den største udbredelse af det sidste isfremstød over dansk område, og som derfor har præget områdets landskab kraftigt i form af et mere eller mindre sammenhængende område, som er domineret af randmorænedannelser og dødislandskab.

Nordvest og sydøst for Hedensted findes større områder med smeltevandsaflejrede sandforekomster, bl.a. Løsning Hedeslette, mens modelområdet domineres af morænelersaflejringer i de centrale områder.

I forhold til grundvandskortlægning er det vigtigt at kende prækvartæroverfladen, da den danner grænsen for forskellige geologiske aflejringer, der kan have stor betydning for muligheden for at indvinde grundvand til drikkevand. Figuren herunder viser prækvartæroverfladens højdeforhold.

Det ses, at prækvartæret mange steder mod vest og syd i modelområdet ligger højt (kote +25 til +75). I den østlige del af modelområdet findes prækvartæret iflg. figuren dybere (omkring kote 0), mens der – sammenfaldende med Horsens Fjord og Vejle Fjord – ses dybt nedskårne dale, hvor prækvartæroverfladen ligger dybt — i kote -100 til -200. Midt i modelområdet ses endnu en ØSØ-VNV-gående dalstruktur, hvor prækvartæret findes ca. i kote -75.

 

Begravede dale kan udgøre store og væsentlige grundvandsmagasiner, og deres udbredelse og indhold er derfor vigtig. Der er i modellens område kortlagt flere mere eller mindre veldokumenterede begravede dalsystemer. Kortlægningen fremgår af næste figur og viser et kompliceret forløb af flere generationer af begravede dale.

Figuren viser tre overordnede systemer af dale:

I den nordlige ende af modelområdet findes et delvist begravet dalsystem, som mod øst er sammenfaldende med Horsens Fjord, mens den mod vest ved Horsens splitter op i tre dale, som divergerer som fingre med basis ved Horsens. De to yderste er ligeledes delvist begravede dale, som i dag ”huser” Store Hansted Ådal (nordlige SØ-NV-gående dal) henholdsvis Bygholm Ådal (sydlige Ø-V-gående dal). Mellem disse to dale findes en ØSØ-VNV-gående, helt begravet dal. Alle tre fingre er veldokumenterede, mens den fælles del fra Horsens og mod øst er svagt dokumenteret. Det fremgår, at den sydlige finger, fortsætter længere mod vest ud ad modelområdet, som en svagt dokumenteret, delvist begravet dal. De to nordligste fingre afbrydes omkring ”mødet” med modelranden mod vest, men begge fortsætter tilsyneladende i dalsystemer længere mod vest/nordvest for modelområdet.

Midt i modelområdet ses et større, mere eller mindre sammenhængende ØSØ-VNV-gående dalsystem, som overalt er helt begravet, men veldokumenteret. Dalen ender mod vest kort før ”mødet” med modelranden og den sydligste af de tre ovennævnte fingre.

Langs med den sydlige modelrand ses det tredje dalsystem som en delvist begravet, veldokumenteret dal, som i dag rummer Vejle Ådal.

Udover disse tre større systemer af begravede dale ses flere mindre, delvist begravede dale, som dog alle er svagt dokumenterede. Nord for Horsens – lige udenfor modelranden – ses dog et NØ-SV-gående system af helt begravede og veldokumenterede dale.

Kvartæret er den periode, hvor Danmark gentagne gange har været dækket af is, og der er aflejret ler, sand og grus. Fra perioden Kvartær findes i modelområdet aflejringer fra Weichsel istid, der er den sidste istid. Aflejringerne er bl.a. vandstandsende smeltevands- og moræneler, mens grundvandet findes i forekomsterne smeltevandssand, og -grus.

I ådalene findes postglaciale aflejringer, som er dannet efter isens tilbagesmeltning, og primært består af ferskvandsaflejringer.

For at kortlægge de vandførende sand/gruslag og vandstandsende lerlag i området, er der udarbejdet en hydrostratigrafisk model. En hydrostratigrafisk model er en overordnet lagmodel for de hydrologisk vigtigste enheder i et område.

Udgangspunktet for lagene i nærværende model har været en tidligere opstillet regional lagfølge for et meget større område end modellen. Denne ”fælles lagserie” indeholder derfor flere lag, som det ikke har været nødvendigt og relevant at inddrage i nærværende model.

Af den følgende figur fremgår det, hvilke lag fra den fælles lagserie, som er anvendt i nærværende model. Som det fremgår af figuren, er der i modellen anvendt tilsammen 12 lag. Heraf er prækvartæret modelleret ved hjælp af kun 3 lag, mens kvartæret følgelig har krævet 9 lag. Af disse er de 5 øverste lag regionale lag, som findes mere eller mindre i hele modelområdet, mens de resterende 4 lag er anvendt til at modellere fyldet i de begravede dale.

I prækvartæret er de to miocæne sandede formationer, Odderup og Bastrup (lag 12 hhv. 16), modelleret som ét samlet lag. Begrundelsen for dette er, at flere lerede lag, som i andre områder findes som en hydrologisk barriere imellem enhederne, ikke findes indenfor modelområdet. De to sandede formationer er derfor i direkte hydraulisk kontakt.

Af figuren ses det, at der i kortlægningsområdet findes 7 magasinlag og 5 mellemliggende lerlag.

Som det ligeledes fremgår, består modellens bund af et sammenhængende lerlag af flere geologiske formationer — uden grundvandsinteresser.

På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model (grundvandsmodel) under Hydrologiske forhold.

Lag 1 - kvartært, regionalt udbredt magasin

Lag 1 er det øverste lag i den kvartære lagserie og består overvejende af smeltevandssand.

Laget har dog også islæt af øvrige materialetyper som tørv og andre postglaciale aflejringer. Laget er generelt usammenhængende, men det fremgår af nedenstående figur, at laget i den nordlige del af modelområdet er tykkest og mest sammenhængende. Længere sydpå (midt i modelområdet) er laget tyndere og mere usammenhængende. Mod syd er laget overvejende fraværende, men findes dog sporadisk.

Lagets sammensætning er meget varierende. Nord i modelområdet ses den største variation, hvor det består af fint-mellem og ofte velsorteret – vekslende med grovere og dårligt sorterede områder og horisonter.

Sydligere optræder laget mere ensartet som et lidt grovere (mellem-groft) og svagt gruset sandlag.

Laget er generelt umættet med oxiderede farver.

Lag 5 — kvartært, regionalt udbredt magasin

Laget er en del af den kvartære, regionale del af lagserien, men det optræder primært i den nordlige del af modelområdet. Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af laget.

Laget er tykkest i området mellem Hvirring og Nim i vest til Bygholm umiddelbart vest for Horsens. Her opnår det en tykkelse på 30-50 m.

I hele den øvrige del af modelområdet er laget fraværende eller ses usammenhængende med tykkelser på op til få meter. Sporadisk er laget dog tykkere.

Laget er velbeskrevet og ensartet i den nordlige, primære forekomst. Her ses det som mellemkornet, svagt gruset smeltevandssand. Laget her ses både over og under grund-vandsspejlet. Uanset dette beskrives laget som gråbrunt eller olivenbrunt.

Laget er i de fleste områder modelleret på baggrund af mange boringsdata – suppleret med PACES, som er udført i store områder. Hvor laget er tykkest er de fleste boringer ikke udført dybt nok til at fastslå lagets underside. Denne er imidlertid fastlagt ved hjælp af SkyTEM.

Det vurderes derfor, at lagetsudbredelse og tykkelse er modelleret relativt sikkert. Ligeledes er sikkerheden for bestemmelsen af lagets litologiske forhold (Ler/sand/grus) vurderet at være stor.

 

Lag 7 — kvartært, regionalt udbredt magasin

Lag 7 udgør det nederste af de regionale, kvartære lag, og bunden af laget er udenfor områder med begravede dale derfor sammenfaldende med prækvartæroverfladen.

Som det fremgår af den følgende figur, varierer tykkelsen af laget meget indenfor modelområdet, idet laget primært er modelleret i den nordlige hhv. sydlige del. I den mellemste del af modelom-rådet er laget tyndt (ca. 5-15 m) og er mange steder helt fraværende.

Mod nord er tykkelsen af laget meget varierende, og laget er også fraværende visse steder, men hvor det findes, er det typisk op til 40-50 m tykt.

Sydligst i modelområdet, nord for Vejle Fjord er laget mere sammenhængende og 20-50 m tykt. Der er dog meget få data til at understøtte tolkningen i denne del af modelområdet, bl.a. er der ingen geofysiske data.

Boringer i laget viser, at det overalt består af mellem- til grovkornet, svagt gruset til gruset smeltevandssand.

Lag 9 — kvartært magasin, som kun findes i begravede dale

Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af Lag 9. Det fremgår, at det er modelleret som fyld i alle de begravede dale. Tykkelsen af laget varierer meget, men er generelt 10-20 m – dog er det flere steder tyndere eller helt fraværende.

Særligt i de nordligste dale opnår laget mange steder tykkelser på op til mere end 40 m.

Der er kun relativt få boringer, som når laget, og derfor giver detaljerede beskrivelser af laget. I den nordlige del af modelområdet viser et par boringer, at laget her består af fint og fint-mellemkornet smeltevandssand.

Mod syd findes flere boringer, og disse viser, at laget her er grovere og gruset.

I hele modelområdet viser beskrivelserne, at materialet er brungråt til gråbrunt og kalkholdigt.

Lag 11 — kvartært lag, som kun findes i begravede dale

Af den følgende figur ses det, at Lag 11 er modelleret i de fleste dalsystemer. Her findes det centralt og dybest i dalene som det nederste af de kvartære dalfyldslag.

Tykkelsen er fra ca. 40 til helt op til 100 m flere steder, men det er andre steder også helt fraværende.

I dalsystemet i midten af modelområdet findes laget kun sporadisk.

Mod nord beskrives det i enkelte boringer som mellem til groft, sv. gruset smeltevandssand. Visse steder ses der i laget horisonter af smeltevandsler eller moræneler.

I det sydligere dalsystem ses laget som groft, gruset og stenet sand, som nogle steder underlejres af finere til siltet smeltevandssand.

De litologiske beskrivelser  (ler/sand/grus) stammer fra ganske få boringer. Laget er derfor modelleret primært på baggrund af SkyTEM og TEM40-sonderinger. Lagets bund er sammenfaldende med prækvartæroverfladen, som er bestemt med en stor grad af sikkerhed.

Lag 16 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmersand og kvartssand

Lag 16 er det øverste af de miocæne modellag (Odderup og Bastrup formationerne), og det fremgår af figuren herunder, at det kun er udbredt i den vestlige del af modelområdet. Her findes laget som et mere eller mindre sammenhængende lag med en tykkelse på op til ca. 30 m – tykkest mod vest og udtyndende mod øst.

I boringerne i området beskrives laget som enten fint til mellemkornet glimmersand med olivengul eller gråbrun farve eller mellemkornet, lyst kvartssand uden beskrevet indhold af glimmer.

Lag 18 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmer- og kvartssand.

Den følgende figur viser tykkelse og udbredelse af Lag 18, som er det nederste lag i modellen, og repræsenterer Billund formationen. Det ses, at laget er tykkest i modelområdets vest- og sydlige del, hvor tykkelsen når op på mere end 50 m. Laget tynder hurtigt ud mod øst, og det er fraværende i hele den østlige og nord-østlige del af modelområdet. Laget er desuden fraværende i områder med begravede dale.

I boringer fra hele modelområdet beskrives laget som fint til mellemkornet, gråbrunt glim-mersand. Andre steder er laget beskrevet som grovere og lysere kvartssand.

Laget, og dets litologiske karakter, er modelleret på baggrund af boringer i hele modelområdet, mens primært SkyTEM og TEM er anvendt som støtte for tolkningen.

Lag 4 — kvartært, regionalt udbredt lerlag

Lag 4 findes i meget varierende tykkelser i stort set hele modelområdet – se figuren herunder. I den største del er tykkelsen fra 5 til 15 m, men mange steder i hele modelområdet findes laget i tykkelser på op til mere end 20 m. Mod syd og specielt mod nord har laget i større områder en tykkelse på op til 50m. De største tykkelser findes i områderne langs den snoede israndslinje og er sammenfaldende med de topografisk højeste områder i modelområdet.

Sporadisk findes områder, hvor laget ikke findes.

Laget består af moræneler, som de fleste steder beskrives som siltet, sandet og svagt gruset. Farven varierer fra brungråt til olivengråt, og forskellene afspejler horisonter eller områder, hvor laget findes over hhv. under grundvandsspejlet. Laget er meget ensartet, men sporadisk er laget (eller horisonter i det) beskrevet mere fedt eller mere sandet.

Lag 6 — kvartært, regionalt udbredt lerlag

Laget findes udbredt, men usammenhængende i hele modelområdet, med meget varierende tykkelse – se figuren herunder. Der ses flere områder, hvor laget er tyndt (<5 m) eller helt fraværende. Regionalt udbredt findes laget i tykkelser fra 10 til 20 m, mens det i forbindelse med de begravede dale oftest er væsentligt tykkere, og mange steder danner den øverste ”udfyldning” af disse. I sidstnævnte områder er laget op til ca. 50 m tykt.

Boringer i laget viser, at det – i den nordlige del – overvejende består af mørk, grå smeltevandsler med islæt af moræneler. Længere sydpå består laget omvendt mest af oliven- til mørkegrå sandet til groft sandet moræneler med islæt at smeltevandssilt og -ler. Laget er således generelt mere grovkornet mod syd end mod nord.

Tolkningen af laget er udført ved inddragelse af dybe boringer – stærkt støttet af TEM og MEP.

Lag 8 — kvartært lerlag, som kun findes i begravede dale.

Lag 8 er det øverste af de lag, som kun er modelleret i de begravede dale. Udenfor disse, er laget derfor fraværende. Indenfor de begravede dale findes laget sporadisk med tykkelser på op til ca. 15 m. Som det fremgår af den følgende figur, er laget dog helt fraværende i store dele af dalstrukturerne.

Mod nord er laget flere steder modelleret med tykkelser på op til 15-20 m, mens det helt mod nordvest ses tydeligt i forbindelse med den midterste af de begravede dalstrukturer.

Det ses, at laget her dækker dalen fra midten, ned over den sydlige flanke og et stykke længere mod sydvest. Laget er her modelleret meget tykt og har her en tykkelse på op til mere end 75 m.

Som det ses på figuren, er laget tolket udenfor den tidligere kortlagte begravede dal (under Landskab i Geologiske forhold), da det er vurderet, at dalens øverste del i dette område dækker et betydeligt større område end hidtil kortlagt.

Tolkningen er alene foretaget ud fra SkyTEM og TEM40, hvorfor udbredelse og tykkelse er noget usikker. Lagets lithologiske sammensætning er jævnfør dette meget usikker.

Lag 10 — kvartært lag af smeltevandsler, som kun findes i begravede dale

Af den næste figur fremgår det, at Lag 10 er udbredt i stort set alle dalsystemer som et — i store træk — sammenhængende, 50-100 m tykt lag. I dalsystemet midt i modelområdet findes det dog mere usammenhængende og opnår her kun tykkelser på 40-50 m.

Der er kun ganske få boringer, som kan anvendes til at få detaljerede beskrivelser af lagets indhold af ler/sand/grus (lithologi). I det nordligste dalsystem viser nogle boringer, at laget her består af fedt til ret fedt smeltevandsler. Visse steder ses laget som decideret vekslende lag af sand og smeltevandsler. Materialefarven i den nordlige del er generelt beskrevet som brungråt.

I dalsystemet midt i modelområdet er laget endnu mere varierende, og det ses flere steder med både mørke til sorte farve og med et betydeligt glimmerindhold – med smeltevandssand under. Dette indikerer, at materialet i dette dalsystem mere eller mindre består af oparbejdet glimmerler.

Lagets lithologi er bestemt på baggrund af ca. 10 boringer, mens flere boringer har kunnet anvendes til modellering af laggrænsen. Imellem disse boringer er anvendt SkyTEM i nord og TEM40-sonderinger i det sydlige dalsystem.

Lag 17 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmerler

Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af Lag 17. Det fremgår, at laget er stort set sammenhængende — tykkest mod sydvest i modelområdet, hvor det opnår en tykkelse på op til ca. 40 m. Mod øst og nord udtyndes det, og laget optræder kun sporadisk i det nordøstlige hjørne.

Laget er desuden fraværende i områderne med begravede dale, hvor det er borteroderet.

I boringerne beskrives laget som siltet og lagdelt, brunsort glimmerler. Andre stedet er ma-terialet lidt grovere og beskrives som leret, gråbrunt, glimmersilt. Der forekommer i forskellige niveauer tynde sandslirer.

Laget repræsenterer formationerne Vejle Fjord Ler og Klintinghoved Ler, hvis nordøstlige udbredelse slutter lige omkring det nordøstlige hjørne af modelområdet. Lagets udbredelse korrelerer derfor fint med dette. Laget, og dets litologiske karakter, er modelleret på baggrund af boringer i hele modelområdet, mens primært SkyTEM og TEM er anvendt som støtte for tolkningen.

Hydrologiske forhold

I de nedenstående faner beskrives de hydrologiske forhold inden for kortlægningsområdet. Beskrivelsen omfatter grundvandsmodel, overfladerecipienter, herunder vandløb, potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasiner samt transporttider for grundvandet i de mættede jordlag.

Indvindingsoplandene beskrives nærmere i områdeafgrænsninger.

Pejledata, anvendt som input ved kalibrering af grundvandsmodellen, er indhentet fra Jupiter d. 29. september 2017. Derudover er der anvendt loggerdata fra boringer i området og pejledata fra TREFOR. Det primære pejledatasæt anvendt ved kalibreringen er fra perioden 2012-2016, hvori synkronpejlerunden fra 2013 indgår, men datasættet er suppleret med øvrige pejlinger fra perioden år 1990-2017.

Nettonedbøren er bestemt med udgangspunkt i DK-modellen for Midtjylland. Der er udtrukket en "lokalmodel", som er opstillet i et 100 x 100 meter grid. Nettonedbøren er udtrukket som middel for en 5-årig periode (år 2012-2016).

Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet.

Vandløbenes beliggenhed fremgår af figuren nedenfor. Modelområdets afgrænsning er lagt, så randen primært følger vandløb mod vest, nord og øst. Mod syd er afgrænsningen delvist sammenfaldende med Vejle Fjord, og øvrige områder langs modelranden er fastlagt efter det regionale potentialekort for Vejle Amt.  

Inden for kortlægningsområdet er der placeret 9 målestationer med vandstandsdata og 11 stationer med vandføringsdata, som vist på ovenstående figur. Vandføringsstationerne ligger primært langs randen af modelområdet, og kun en enkelt målestation har hele oplandet indenfor modelområdet.

Der er tidligere opstillet en række grundvandsmodeller omkring modelområdet, som vist på nedenstående figur. Den hydrologiske model for området Hedensted 2017, tager udgangspunkt i den tidligere opstillede model for kortlægningsområdet Hedensted Vest, og er en udvidelse af Hedensted Vest modellen.

Den nordvestlige del af projektområdet er omfattet af den eksisterende grundvandsmodel for Hedensted Vest.

Dk-modellen dækker hele kortlægningsområdet. DK-modellen er opbygget med et meget groft grid på 500x500 m, hvor geologien omkring kildepladser er for simpel til at opløse de lokale geologiske forhold, der har betydning for udstrækningen af indvindingsoplandet. Derfor er DK-modellen ikke brugbar i forhold til oplandsudpegninger.

På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en stationær hydrologisk model (grundvandsmodel) i værktøjet GMS 10.0 for perioden 2012-2016. Den hydrologiske models lag svarer overvejende til lagene i den hydrostratigrafiske model med den undtagelse, at der i den hydrologiske model er sket en sammenlægning af de 2 øverste lag, Sand1 og Ler4, grundet lille, sporadisk udbredelse af Sand1 indenfor modelområdet. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv.

Grundvandsdannelsen er væsentlig i forhold til afgrænsningen af Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i kortlægningsområdet. I områder uden grundvandsdannelse kan der eksempelvis ikke afgrænses NFI. Grundvandsdannelsen defineres som det vand, der strømmer fra den umættede zone igennem vandspejlet og derefter strømmer videre nede i den mættede zone. Når der er tale om grundvandsdannelse til et bestemt magasin, er det vandet, der strømmer fra overfladen til vandspejlet og videre ned i den mættede zone, indtil vandet strømmer ned til toppen af det pågældende magasin.

Figuren nedenfor viser fordelingen af grundvandsdannelsen til magasinet Sand5, der er et af de magasiner, hvorfra der sker indvinding til vandværker. I modellen er nettonedbøren tildelt den øverste aktive celle, så hvor der er tørre celler i lag 1, føres nettonedbøren direkte til lag 2. Vandudvekslingen mellem magasinerne er generelt meget ensartet med værdier i størrelsesordenen -50 til 50 mm/år. Langs vandløbssystemer ses der opadrettede gradientforhold (negative værdier).

Der er udtrukket magasinspecifikke potentialekort for sandmagasinerne fra GMS Modflow. På nedenstående figurses det magasinspecifikke potentialekort for magasinet Sand5 (Lag2) for den kalibrerede model. Potentialet har et toppunkt i den sydvestlige del af området, hvor potentialet når op på kote +65-70 m. Mægtigheden på figuren angiver tykkelsen af Sand5.

Der er udtrukket data fra grundvandsmodellen, der viser transporttiden fra forskellige dele af indvindingsoplandene frem til boringerne. Figuren nedenfor viser således det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag, hvilket ikke direkte er et udtryk for vandets alder, men dog giver en indikation af, om der generelt er tale om ”ungt vand”, dvs. vand fra de sidste 50 år eller ”gammelt vand”, der er hundrede år eller mere. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet, da dette ikke simuleres med modellen. Det skal bemærkes at transporttiden er baseret på et af flere indvindingsscenarier i den hydrologiske model. Et andet scenarie vil formentlig give andre transporttider.

Modellen beregner, at det meste vand på alle vandværker og kildepladser er mere end 200 år om at strømme fra grundvandsmagasinet til indvindingsboringerne. Det skal bemærkes, at der kun er vist oplande for transporttider under 200 år. Se de fuldt udviklede oplande i grundvandsmodelrapporten.

Grundvandskemiske forhold

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt.

Efter opdatering og udvidelse af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model i området omkring Horsens og Hedensted, er der udført en kort gennemgang af hovedparametrene nitrat, sulfat, vandtype og pesticider. Dette skal ikke sammenstilles med en hel grundvandskemisk kortlægning, da gennemgang af kemiske forhold samt kvalitetssikring af data ikke følger de fulde anvisninger fra Geovejledning 6 /h/.

Datagrundlaget for den grundvandskemiske kortlægning i Kortlægningsområde Hedensted 17 er grundvandskemiske data i GEUS’ Jupiter-database. Dataudtrækket er foretaget d. 13/08/2018 som et WFS udtræk af hhv. seneste analyse af nitrat (314 indtag), sulfat (357 indtag), vandtype (301 indtag) og pesticider (244 indtag). Der er benyttet WFS data fra Jupiter-databasen, hvor data har gennemgået en automatiseret kvalitetssikring, udarbejdet af borearkivet, med bestemmelse af ionbalance og vandtype.

Vandindvindingen i kortlægningsområdet foregår fra såvel kvartære sandlag, som de dybere liggende prækvartære sandlag. Der er inddraget 392 boringsindtag med analysedata, som kan benyttes i en efterfølgende sårbarhedskortlægning. De vandkemiske data stammer fra boringer, som er filtersat i 7 magasiner, samt et antal indtag som dækker flere lag. I nedenstående tabel er vist lagfordeling af indtag med analyser for enten nitrat, sulfat eller pesticider.  I kolonnen til højre, ses fordelingen af de aktive indtag tilhørende vandværker.


 

Filtersatte lag

Indtag med analyser

Aktive indtag tilhørende Vandværker med analyser

Kvartær

Sand 1

28

-

Ler 4

44

1

Sand 5

84

25

Ler 6

7

-

Sand 7

93

28

Sand 7 / Sand 9

17

-

Ler 8

1

-

Sand 9

19

13

Ler 10

2

-

Sand 11

9

3

Prækvartær

Sand 16

25

5

Ler 17

10

-

Sand 18

53

19

I seneste analyse er medtaget nogle få boringer, som har en afvigelse i ionbalance på mere end 5 %. Grundet datasættets begrænsede omfang, kan det ikke verificeres, om dette er en reel overskridelse, eller om det er på grund af manglende analyseparametre. Analyseresultaterne er benyttet i notatet, da det ikke forventes at rykke ved det overordnede billede af grundvandskvaliteten i Hedensted kortlægningsområde.

I vurderingen af grundvandskvaliteten tages forbehold for, at data ikke har gennemgået en så grundig kvalitetssikring, som det anbefales i Geovejledning 6 /h/.

Aktivt er der foretaget en udsøgning af dubletter, og der skeles til ionbalancen, ift. vandtypebestemmelsen af boringer – vandtypebestemmelser fra før 1980 benyttes ikke. Herudover vil analyser for nitrat og sulfat ældre end 20 år tillægges mindre værdi end yngre analyser.

Datagrundlaget er suppleret med et udtræk af tidsserier for nitrat og sulfat, foretaget i GeoGIS2020 d. 30/10-2018. Tidsserier for nitrat er udvalgt for indtag med tre eller flere analyser, hvoraf minimum to skal være mindre end 20 år gamle, og hvor koncentrationen af nitrat er > 3 mg/l. Det gælder i alt for 10 indtag.

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer primært fra gødning, som spredes på landbrugsarealer, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med atmosfærisk deposition samt i forbindelse med nedbrydning og omsætning af det organiske materiale i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, vil nitraten blive nedbrudt før, den når grundvandsmagasinet.

På kortet nedenfor er nitratindholdet i områdets boringer vist. Der er 30 boringsindtag med nitrat (> 10 mg/l) i kortlægningsområdet.   Forhøjede koncentrationer af nitrat ses hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet i de øverste grundvandsmagasiner, Sand 1 og Sand 5. I Sand 7 ses enkelte spredte fund af nitrat større end 10 mg/l i den nordlige og sydlige del af kortlægningsområdet.

I nedenstående tabel ses antal af nitratanalyser fordelt på magasin og koncentrationsintervaller, som også er benyttet på kortet.

Magasin

Nitrat koncentrationer (mg/l)

Antal analyser

Ikke påvist

<1

1-10

10-25

25-50

>50

Ukendt magasin / ler

19

7

1

2

1

1

31

Sand 1

4

2

1

-

1

1

9

Sand 5

45

17

8

5

4

4

83

Sand 7

54

22

6

3

2

1

88

Sand 9

16

2

1

-

-

-

19

Sand 11

7

2

-

-

-

-

9

Sand 16

10

2

10

2

 

-

24

Sand 18

36

10

3

1

2

-

51

Nedenfor vises tidsserier for perioden 1998-2018 for de i alt 10 indtag, hvor koncentrationen af nitrat er > 3 mg/l. I figuren ses DGU nr., og indvindingsmagasin.

I alt er optegnet 10 tidsserier. Der ses stigende koncentrationer af nitrat for boringerne DGU nr. 106.1535 og 106.651.

For boringerne DGU nr. 106.1146, 106.121 og 106.1536 ses varierende men forhøjede koncentrationer af nitrat.

For boring DGU nr. 116.893 ses forhøjede koncentrationer af nitrat med en klar faldende tendens.

For de resterende fire boringer ses lave og stabile nitratkoncentrationer mellem 0-9 mg/l.

Sulfat

Sulfatkoncentrationer på over 70 mg/l er normalt grænsen for grundvand, som med sikkerhed er påvirket af sulfat forårsaget af pyritoxidation med enten nitrat eller atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel. Dvs. udvikling i sulfatkoncentrationen kan i nogle tilfælde anvendes som indikator for risikoen for fremtidig stigning i nitratkoncentrationen.

I seneste analyse, hvis der ses bort fra forureningsboringer, er der målt mellem 4,3 mg/l og 235 mg/l, med en middelværdi på 40 mg/l. Kvalitetskravet for sulfat i drikkevand er 250 mg/l, og det overskrides derfor ikke i kortlægningsområdet.

Geografisk ses det, at forhøjede værdier af sulfat fra 75– 235 mg/l hovedsageligt findes i to områder, hhv. i forlængelse af Horsens fjord i dalstrøget mellem Horsens by og Rask Mølle i vest, og hhv. i en ekstramarginal floddal mellem Hedensted og Ølholm, jf. nedenstående kort.

De forhøjede koncentrationer af sulfat er hovedsagelig fundet i forbindelse med Sand 1, Sand 5 og Sand 7.

Koncentrationen af sulfat er i en lille del af boringerne stigende. Særligt ses stigende tendenser i boringer filtersat i hhv. Sand 5, Sand 7 og Sand 18, hvor koncentrationen dog fortsat er <50 mg/l i størstedelen af boringerne.

Hovedparten af boringer med stigende sulfatkoncentrationer er beliggende i den sydlige del af kortlægningsområdet. Koncentrationen er dog ved seneste analyse i størstedelen af boringerne fortsat meget lav.

Koncentrationen af sulfat er og bliver ikke problematisk i forhold til vandkvaliteten i kortlægningsområdet, men den stigende tendens indikerer, at nogle områder er mere overfladepåvirkede end andre.

Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer (ilt, nitrat, sulfat og jern) og beregnede parametre, har GEUS benyttet en klassifikation i fire vandtyper jf. Geo-Vejledning nr. 6 /h/, og opstillet en automatisk algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. Fordelingen af vandtyperne i kortlægningsområdet er vist nedenfor.

Der er en klar overvægt af reducerede vandtyper C og D, med 211 analyser ud af 252, efter frasortering af analyser ældre end 1980. Den store overvægt af reducerede vandtyper indikerer, at der er en god beskyttelse af grundvandet i kortlægningsområdet. Oxiderede vandtyper ses hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet tilknyttet Sand 1, 5 og 7, samt i mindre omfang i den sydlige del af kortlægningsområdet øst for Lindved i Sand 7 og Sand 11.

Pesticider

Den arealmæssige fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i kortlægningsområdet ses nedenfor.

Der ses fund i næsten alle magasinerne, med hovedparten af fundne gjort i de kvartære magasiner. Nuværende fund af pesticider over grænseværdien ses hovedsageligt inde nær byerne, hvor det i stor grad er forureningsboringer i forbindelse med punktkildeforureninger (bl.a. ved Hatting vest for Horsens), og derfor ikke et udtryk for den generelle tilstand af grundvandsmagasinet. Udenfor byerne ses spredte fund af pesticider under grænseværdien i hele kortlægningsområdet.

Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges.

Dybden til redoxgrænsen er bestemt ud fra den dybde i boringer, hvor der sker et farveskift fra gullige, røde og brune farvenuancer (oxiderede jordlag) til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer (reducerede jordlag). De boringer, hvor skiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Fastlæggelsen af dybden til redoxgrænsen i de enkelte boringer er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler.

Ud af 2.864 boringer inden for kortlægningsområdet har det været muligt at bestemme redoxgrænsen i 1.734 boringer. Redoxgrænsen er bedømt med usikkerhed i 414 af de 1.734 boringer, hvor overgangen mellem den oxiderede og reducerede zone ikke kan ses i udborede brønde eller i for korte boringer. I 130 boringer er der fundet flere redoxgrænser.

I forbindelse med den hydrostratigrafiske model, er der udarbejdet en fladedækkende tolkning af dybden til redoxgrænsen ved at sammenstille punktdata fra boringerne med forskellige fladedækkende data.

Ved modelleringen af redoxgrænsen er der udover ovennævnte farvebeskrivelser anvendt data fra jordartskort, geomorfologiske kort samt den hydrostratigrafiske model, som inkluderer vandtyper for indtag med vandkemiske data. Fra jordartskortet er alle organiske jorde i overfladen udsøgt og anvendt direkte ved tolkningen.

Den resulterende tolkning af redoxgrænsen inden for Kortlægningsområde Hedensted 17 fremgår af nedenstående kort. Overordnet følger redoxgrænsen topografien, dog genkendes en tydelig sammenhæng mellem åløbene i kortlægningsområdet, hvor redoxfronten ligger meget terrænnært. Den modellerede redoxgrænse ligger i størstedelen af området mindre end 5 meter under terræn. Redoxgrænsen er dybest beliggende, hvor terrænet bliver bakket, eksempelvis ved Ølholm og Nim.

 

Sårbarhed

Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Vurdering af nitratsårbarhed foretages kun indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Nitratsårbarhed i OSD vurderes i forhold til det eller de øverste indvindingsmagasiner, hvor hovedparten af drikkevandet til almene vandforsyninger indvindes fra eller i fremtiden forventes at blive indvundet fra. I indvindingsoplande både indenfor og udenfor OSD vurderes nitratsårbarhed i forhold til det øverste magasin en given almen vandforsyning måtte indvinde fra.

Vurderingen af det øverste indvindingsmagasins sårbarhed skal bygge på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. er baseret på dæklagsegenskaberne (tykkelse af reduceret ler) og vandkvaliteten /c/ og Naturstyrelsens notat fra 2014 om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /i/, se tabel over kriterier for nitratsårbarhedszonering.

Zoneringsvejledningens kriterier for nitratsårbarhedszonering skal forstås således, at følgende parametre skal beskrives for hvert primært grundvandsmagasin:

  1.                Akkumuleret tykkelse af reducerede horisontalt sammenhængende lerdæklag over magasinet
  2.               Nitratfrontens placering
  3.               Oxiderede eller reducerede vandtyper

I OSD Hedensted 17 varierer det, hvilket grundvandsmagasin der er det primære magasin, og det udgøres derfor både af Sand 5, Sand 7, Sand 9, Sand 16 og Sand 18

Kortlægningsområde Hedensted 17 består af 5 større OSD-områder, som benævnes som OSD 1 -5, jf. nedenstående kort.

Som udgangspunkt, er Sand 5 det øverste primære magasin i OSD 1 og OSD 3. Hvor Sand 5 ikke findes, eller hvor magasinet er umættet, er det primære magasin det næste i lagfølgen, som har udbredelse, hvor Sand 5 mangler. I de 3 resterende OSD-områder ses et mere varieret billede af det primære grundvandsmagasin afhængig af udnyttelsen af dybere magasiner. I oplande udenfor OSD, er det primære magasin defineret som magasinet, der indvindes fra.

Der er i Hedensted 17 således indvinding fra alle sandmagasiner.

Sårbarheden indenfor OSD Hedensted 17 og indvindingsoplande uden for OSD er vurderet ud fra de primære magasiner, der fremgår af nedenstående figur.

I tilfælde, hvor det primære magasin er i hydraulisk kontakt med et overliggende grundvandsmagasin, er sårbarheden vurderet i forhold til det øverste magasin.

I den bagvedliggende rapport for vurdering af nitratsårbarhed, fremgår beslutningerne for valget af de primære magasiner inden for de enkelte områder af OSD Hedensted 17.

Tykkelsen af den reducerede ler er den lertykkelse, der anvendes ved vurdering af nitratsårbarheden. Tykkelsen af den reducerede ler findes ved at fratrække ler over redoxgrænsen fra tykkelsen af den akkumulerede ler over grundvandsmagasinet.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 5

I størstedelen af kortlægningsområde Hedensted 17 er der mere end 5 meter akkumuleret reduceret ler over Sand 5. I et større område syd-sydvest for Nim erkendes det reducerede ler ikke. Ligeledes er der i OSD 2 og 4 store områder, hvor det akkumulerede reducerede ler er mindre end 10 m i tykkelsen. De største akkumulerede tykkelser af reduceret ler over Sand 5 findes i den centrale og sydlige del af OSD 1, samt den nordlige del af OSD 3 og 4.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 7

I størstedelen af kortlægningsområde Hedensted 17 er der mere end 15 meter akkumuleret reduceret ler over Sand 7. Der ses mindre områder i den vestlige del af OSD 3 og OSD 4, hvor tykkelsen af det reducerede ler er begrænset. Den generelle akkumulerede tykkelse af reduceret ler indenfor OSD-områderne er dog over 15 meter.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 9

På nær mindre områder ved bl.a. Horsens by og Vejle by, eksisterer der et akkumuleret reduceret lerdække over Sand 9, på mere end 15 meters tykkelse i hele Kortlægningsområdet.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 11

Generelt ses det, at den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er på over 15 meters tykkelse i hele kortlægningsområdet, hvor Sand 11 findes. I den sydlige del af kortlægningsområdet, ned mod Vejle Fjord, ses et område uden dække af reduceret ler. Som beskrevet i afsnit 3.1.1 er dette på grund af et datasvagt område.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 16

Generelt ses det, at der er en meget varierende akkumuleret tykkelse af reduceret ler over magasinet. I områder både vest for Lindved og nord-nordøst for Ølholm ses et begrænset dæklag over magasinet.

Akkumulere tykkelse af reduceret ler over Sand 18

Generelt ses det, at den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er på over 15 meters tykkelse i hele Kortlægningsområdet, hvor Sand 18 findes. Der ses et mindre område nær Nim i den nordlige del af OSD 1, hvor den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er mindre end 15 meter.

 

Ud fra ovenstående betragtninger og resultater er Kortlægningsområde Hedensted 17 blevet vurderet med hensyn til sårbarheden – lille, nogen eller stor jævnfør tildelingskriterierne.

Generelt kommer de primære grundvandsmagasiner inden for kortlægningsområdet til at fremstå med lille nitratsårbarhed på baggrund af en stor beskyttelse i form af den akkumulerede tykkelse af det reducerede lerdæklag, samt de grundvandskemiske forhold. Der ses et større sammenhængende område med stor sårbarhed syd for Nim i OSD 1, på baggrund af en begrænset beskyttelse af det akkumulerede reducerede ler. Derudover ses større områder med nogen sårbarhed i den centrale del af OSD 3 ved Bøgballe, og i et strøg i sydøstlig retning ind i OSD 4.

For OSD 2, er der kun udført sårbarhedsvurdering indenfor indvindingsoplande i OSD, mens den resterende del af OSD afventer yderligere indhentning af data, i forbindelse med hydrologiske undersøgelser i området.

I den bagvedliggende rapport for vurdering af nitratsårbarhed /j/, fremgår beslutningerne for sårbarheden i hvert OSD-område samt hvert IOL indenfor Hedensted 17 modelområdet

Den resulterende vurdering af nitratsårbarheden fremgår af nedenstående figur.