Arealanvendelse og forureningskilder

Arealanvendelse

Arealanvendelsen er kortlagt i Trin 1 Kortlægningsområde Hedensted Vest. Kortlægningsområde Hedensted Vest ligger primært i Hedensted Kommune, med et større område i Horsens Kommune.

Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet.

Den dominerende arealanvendelse i kortlægningsområde Hedensted Vest er landbrug. I alt 78,3 % af arealet er udlagt til potentielle landbrugsarealer. Beskyttet natur udgør 7,7 %, skovarealer udgør 7,4 %, befæstede/bebyggede arealer udgør 5,6 %, mens ferskvand og naturarealer udgør hhv. 0,7 % og 0,3 % af området. Data stammer fra Conterra 2010 og Corine 2006 og er vist på nedenstående kort.

""

Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Disse omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler.

Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6.

De beskyttede naturområder i kortlægningsområde Hedensted Vest fremgår af figuren nedenfor, hvor data stammer fra Arealinfo, 2013.

Skovdrift er som udgangspunkt en mere grundvandsvenlig arealanvendelse end landbrug. Ved produktion af juletræer og pyntegrønt er der dog risiko for udvaskning af kvælstof og pesticider til grundvandet. Ved rydning af større skovarealer (renafdrift) kan der ske udvaskning af en større kvælstofpulje. Skovrejsningsområderne er vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Miljø- og Fødevareministeriet administrer tilskudsordninger til skovrejsning.

Skov, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket indenfor kortlægningsområdet, ses på nedenstående figur, hvor data er fra Horsens Kommune og PlanSystem.dk, 2013.

""

 

""

Der er mange små skovområder indenfor Kortlægningsområde Hedensted Vest. Skovområderne følger overordnet set ådalene. Der er udpeget mindre skovrejsningsområder i spredt i kortlægningsområdet.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af den potentielle nitratudvaskning i Kortlægningsområde Hedensted Vest. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder.

Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab.  Naturstyrelsen Aarhus har leveret landbrugsdata fra ConTerra Aps. Datasættet er fra 2010 og indeholder 2010 data, samt gennemsnit for perioden 2007-2010.

Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet.

Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden 2007-2010. Resultatet fremgår af figuren nedenfor.

""

Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i perioden 2007 – 2010. Af denne figur fremgår det, at store områder, især mod nord, har en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på mere end 50 mg/l.

Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusive skov og naturarealer vil være en del lavere.

Forureningskilder

Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for projektområdet er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Midtjylland der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder.

Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Midtjylland i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Midtjyllands prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen.

Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko.

Der er udtrukket data for V1 og V2 kortlagte lokaliteter fra Danmarks Miljøportal. Data er udtrukket den 27.5.2013. Placeringen af lokaliteterne er angivet på figuren nedenfor.

""

På figuren ses det, at lokaliteterne er koncentreret omkring de større byer: Horsens, Nim, Raskmølle, Uldum, Lindved og Løsning. Uden for byerne ligger lokaliteterne spredt.

Ud over de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening.

Spildevandsanlæg

Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening.

Sprøjtemidler

I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af påfyldnings- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af påfyldnings- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som påfyldnings- og vaskeplads.

Der kan være risiko for sprøjtemiddelpåvirkning i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer.

Vejsalt

Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS’ rapport fra 2009 /5/ anføres at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der bedømt ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over kvalitetskravet til drikkevand. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt.

Ubenyttede boringer og brønde

Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade og direkte ned i grundvandsmagasinet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald.