Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hammel kortlægningen

Kortlægningen omfatter både Silkeborg Kommune og Favrskov Kommune. Projektområdet udgør i alt ca. 450 km². Den tidligere kortlægning er foretaget i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning for kortlægningsområderne Aarhus Vest og Hammel i hhv. 2014 og 2015. Projektområdet inkluderer desuden Skanderborg Kommune, her er der ikke foretaget ændringer i den tidligere kortlægning.

I Tabel 1 ses indvindingsoplande til vandværker i Silkeborg Kommune, hvor det er vurderet, at der er behov for opdatering i Hammel modellen.

Indvindingsoplandene til Gjern Østermark, Fårvang, Voel By, og Gjern Vandværker ligger helt eller delvist uden for OSD. Afgrænsningen af projektområdet har taget udgangspunkt i Silkeborg og Favrskov Kommuners indmeldinger om behovet for ny kortlægning.
Hammel kortlægningen omfatter i alt 17 vandværker i Favrskov og Silkeborg Kommune. Beskrivelsen af indvindingsstrukturen i projektområdet stammer dels fra et udtræk fra Jupiter databasen og dels fra oplysninger fra Favrskov og Silkeborg Kommune.
Den generelle indvindingsstruktur i området er tidligere beskrevet i detalje i redegørelsesrapporter fra hhv. Aarhus Vest /6/og Hammel /11/kortlægningerne, der udarbejdet tidligere.
I afrapportering af DATA /13/for den opdaterede Hammel model, er seneste ændringer beskrevet.

Tabel 1: Indvindingsoplande til vandværker medtaget i opdateringen af Hammelmodellen. I tabellen er markeret, hvorvidt det er vurderet, om der er behov for opdatering af hhv. sårbarheden, NFI og IO.

Indmeldingerne består af nye og ændrede indvindingsforhold, samt et ønske om robuste områdeafgrænsninger.

Kortlægningen omfatter de tidligere kortlægningsområder Aarhus Vest og Hammel

Kortlægningen i forbindelse med opdateringen af Hammel kortlægningen forventes afsluttet i 2017

På figuren (figur 2) nedenfor er der vist et kort over projektområdet, indvindingsoplandeog OSD, der er inkluderet i den nye kortlægning.

Figur 2: Kort over placering af projektområde Hammel, indvindingsoplande og OSD.

I beskrivelsen af grundvandsressourcen foretages en gennemgang og sammenstilling af resultater både fra tidligere udført kortlægning og nye data indsamlet i forbindelse med synkronpejlerunde og opdatering af hhv. den hydrostratigrafiske og hydrologiske model i området.  Der tages udgangspunkt i følgende emner:

  • Grundvandsmagasiner og dæklag
  • Hydrologiske forhold
  • Grundvandskvalitet
  • Datagrundlaget for den eksisterende tolkning

Der er foretaget en indledende vurdering - opdatering af Hammel modellen/12/, hvor eksisterende data og modeller er vurderet.
På baggrund af anbefalinger i den indledende vurdering er der i projektområdet udført en synkronpejlerunde og opdatering af hydrostratigrafiske og hydrologiske modeller.

Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne, hvor det vurderes nødvendigt.

De geologiske aflejringer af sand og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag.

Nedenstående figur viser et oversigtskort over de geofysiske undersøgelser i projektområdet på baggrund af data fra den nationale geofysikdatabase (GERDA) og MRS indsamlet af Miljøstyrelsen i området.

 

Figur 3 - oversigtskort over de geofysiske undersøgelser i projektområdet.

Inden for projektområdet er der tidligere udført bl.a. TEM, SkyTEM, MEP  og PACES. Afrapportering af de geofysiske projekter kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for de tidligere kortlægningsområder Hammel og Aarhus Vest.

I forbindelse med opdatering af den hydrostratigrafiske model er en ny Jupiter database downloadet og indlæst i modellen d. 13. oktober 2016.

Der er etableret 21 nye boringer /13/ved henholdsvis Thorsø og Voel, efter den oprindelige model blev opstillet.

Ved opdatering af den hydrostratigrafiske model er der udarbejdet en ny terrænmodel baseret på Danmarks højdemodel /1/ (10 m grid) downloadet fra Kortforsyningen d. 13. oktober 2016. Højdeforholdene i projektområdet kan ses på nedenstående kort over terrænkoten.

Figur 4 - højdeforskelle indenfor kortlægningsområdet.

Kortlægningsområdets nuværende landskab er dannet i den sidste istid, Weichsel, hvor projektområde Hammel var overskredet af isfremstød mindst fire gange. På baggrund af terrænformerne kan projektområdet overordnet inddeles i tre landskabstyper: stor- og småbakkede moræneplateauer, moræneplateauer med dødispræg samt tunneldale og ekstramarginale smeltevandsdale/ådale. Moræneplateauet, der udfylder det meste af projektområdet, består mod øst og syd af store bakkepartier med foretrukne orienteringer, hvorimod det mod vest ses som et mere jævnt plateau med mindre bakkepartier og erosionsdale. Mod øst og nord ses Gudenådalen skarpt nedskåret i terrænet. Centralt i området er en række mindre ådale, som er skarpt nedskåret i plateauet, hvoraf den største og mest markante er Frijsenborg/Granslev ådalen.  

Kortlægningen af terrænnære jordarter varetages af GEUS. På nedenstående figur ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Desværre mangler kartering inden for en stor del af kortlægningsområde Hammel. Karterede områder findes hovedsageligt i den sydøstlige del af OSD Hammel og viser, at jordoverfladen overvejende udgøres af moræneler fra sidste istid. Efter isens afsmeltning fulgte en periode, Senglacialtiden, som varede indtil for ca. 11.500 år siden, hvor klimaet vekslede mellem varme perioder og kolde perioder. I de kølige perioder, hvor vegetationen var begrænset, blev landskabet udsat for kraftig erosion og jordflydning. Mange af de erosionskløfter, der ses i kortlægningsområdet, er sandsynligvis dannet i denne periode.

Figur 5 - terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/.

Projektområdet består af et morænelandskab dannet under sidste istid, Weichsel, hvor isen dækkede området og efterlod et bakket terræn efter afsmeltningen. Området kan overordnet opdeles i stor- og småbakkede moræneplateauer. Mod øst er projektområdet tolket som et storbakket morænelandskab. Den vestlige og centrale del af projektområdet domineres af mere flade plateauer med mange store sammenhængende systemer af erosionsdale, der får landskabet til at se bakket ud (falske bakker), og tolkes derfor som et småbakket morænelandskab. I den sydøstlige del er der tolket dødisrelief i morænelandskabet. /13/

De nævnte landskabselementer er vist på nedenstående figur, som er et uddrag af Per Smeds Landskabskort /3/.

Figur 6: Per Smeds Landskabskort /3/.

I forbindelse med trin 1 kortlægningen i 2013 /9/blev principskitsen herunder udarbejdet. Her ses det, at den geologiske opbygning i projektområdet er meget kompleks. Kompleksiteten skyldtes især tilstedeværelsen af en række begravede dale, som er skåret dybt ned i de tertiære aflejringer. Mod nordøst ses de begravede dale at have skåret sig ned til toppen af kalken, som her findes tæt på terræn. Dette skyldes tilstedeværelsen af Voldumstrukturen, hvor kalken og de overliggende tertiære aflejringer er skubbet op mod terræn grundet saltbevægelser i undergrunden. Kalkoverfladen ses at hælde kraftigt mod sydvest, og i kortlægningsområdets sydvestlige del findes kalken dybt. Over kalken ses henholdsvis øvre palæocæne og eocæne aflejringer efterfulgt af oligocæne og miocæne aflejringer.  De miocæne og delvist de oligocæne aflejringer består både af sandede og lerede aflejringer, hvorimod de øvre palæocæne og eocæne aflejringer alle er lerede og ikke vandførende. Over de tertiære aflejringer ses de kvartære sandede og lerede aflejringer med meget varierende udbredelse og mægtighed. De begravede dale er hovedsageligt fyldt op med sandede aflejringer, som i enkelte dale er adskilt af lerede aflejringer som f.eks. i Hammel-dalen. Sandet i de begravede dale er flere steder i direkte hydraulisk kontakt med det kvartære og miocæne sand beliggende på de omkringliggende prækvartære plateauer. De lerede og sandede aflejringer på plateauerne er ikke nødvendigvis sammenhængende. I nogle områder af plateauet vil specielt de lerede aflejringer udgøre gennemgående lag, men i andre områder optræder det mere sporadisk. Plateauerne kan derfor stedvist være sårbare og kun yde en ringe beskyttelse af de underliggende magasiner.

 

Figur 7: Profilsnit fra den geologiske model sydvest- nordøst gennem Hammel dalen.

I den indledende vurdering/12/ er de relevante hydrostratigrafiske modeller i tilstødende områder vurderet. Her blev det anbefalet at opdatere og udvide den hydrostratigrafiske model for Hammel området på baggrund af nye boringsoplysninger. Udvidelse af modelområdet, skal sikre at indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg i det tilstødende område kan beregnes i den efterfølgende opdatering af den hydrologiske model.

For at vise hvor der er foretaget ændringer i den hydrostratigrafiske model, samt omfanget af disse ændringer, er der udarbejdet kort, der viser tykkelsesforskellen mellem de oprindelige og opdaterede lag. Tykkelsesforskellen er beregnet ved at trække det oprindelige Isopach grid fra det opdaterede Isopach grid. Resultater fra den opdaterede model ses i notat vedrørende opdatering af den hydrostratigrafiske model Hammel /13/.

Beregninger af de nye indvindingsoplande tager udgangspunkt i den tidligere opstillede grundvandsmodel for Hammel/10/. I modellen er indlæst nye geologiske flader/13/, og modellen er opdateret med nye indvindingsdata, nye pejledata og er rekalibreret med fokus på det sydvestlige hjørne af modellen, som ikke var fokusområde, da modellen blev opstillet i 2015. Den oprindelige Hammel-model er opstillet i MIKE SHE – version 2014. Rekalibreringen er foretaget med MIKE SHE – version 2016. Forud for rekalibreringen er der foretaget en synkronpejlerunde i november 2016 i det sydvestlige hjørne af Hammel-modellen. Beskrivelse af ændringer, der er foretaget i modellen, fremgår af afrapporteringen af den opdaterede Hammel-model/13/.

Her er beskrevet:

  • Information om modelopsætning
  • Ændringer i indvindingsdata
  • Synkronpejlerunden 
  • Optegning af magasinspecifikke potentialekort
  • Beskrivelse af ændringer ved rekalibrering i forhold til den oprindelige Hammel-model
  • Præsentation af kalibreringsresultaterne af den endelige model
  • Beskrivelse af scenariet, samt resultaterne herfra

Indvindingsoplandene og grundvandsdannende oplande beskrives nærmere i områdeafgrænsninger og under de relevante vandforsyninger.

Der er i den sydvestlige del af Hammel kortlægningsområdet foretaget synkronpejling af grundvandsstanden. I synkronpejlerunden var det muligt at måle grundvandsstanden i 38 boringer, desuden er der suppleret op med 10 vandstandsmålinger fra vandløb og søer. Der er god datadækning med synkronpejlede boringer i områderne tæt på Voel og Gjern. Der er dog også områder med en svag datadækning, især centralt i området samt den nordvestlige del af området. Pejleresultaterne fra synkronpejlerunden viser, at trykniveauet generelt er lavest langs Gjern Å. Da der findes flere magasiner i kortlægningsområdet, kan disse tendenser dog ikke nødvendigvis tillægges et samlet magasin.

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt.

Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /c/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /h/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i projektområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. Fordelingen af vandtyperne i de relevante områder er vist i rapport for sårbarhedsvurdering. /8/

 

Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges.

Til den senere revidering af sårbarheden i de relevante indvindingsoplande benyttes tykkelsen af reduceret lerdæklag fra den opdaterede Hammel-model. Det er blevet vurderet, at grundvandskemien og redoxgrænsen ikke er ændret væsentligt i forhold til den tidligere Hammel-model.

I det følgende redegøres for afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker. Afgrænsning er foretaget på baggrund af ny viden fra den udførte kortlægning.

NFI er tidligere afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i OSD. Inden for NFI er der ligeledes tidligere afgrænset IO, hvor der er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet imod nitrat.

Afgrænsningen af indvindingsoplande inden for OSD opdateres løbende og kan ses på MiljøGIS og Danmarks Miljøportal.

Afgrænsningen af indvindingsoplande uden for OSD, NFI og IO kan efter udpegning i bekendtgørelse ses på MiljøGIS og Danmarks Miljøportal

Nye indvindingsoplande indenfor kortlægningsområde Hammel optegnes, efter beregninger foretaget i den opdaterede hydrologisk model for projektområdet.

Figur 9: Indvindingsoplande indenfor projektområdet, hvor der foretages en opdatering.

På ovenstående figur fremgår indvindingsoplande, hvor der er behov for vurdering af den tidligere afgrænsning. Området inkluderer både Favrskov og Silkeborg Kommune.

Med udgangspunkt i den opstillede Hammel grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande for 10 vandværker. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk.

På Figur 5 ses de administrative indvindingsoplande afgrænset i 2017 sammen med indvindingsoplande afgrænset tidligere. De administrative indvindingsoplande er en afgrænsning af de fuldt udviklede indvindingsoplande ved max. 200 års transporttid for de vandpartikler, der strømmer i de vandmættede jordlag hen mod boringerne tillagt en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne og en cellebredde (i grundvandsmodellen) i de øvrige dele af oplandene jf. GeoVejledning nr. 2 /f/ og præciseringsnotat fra Naturstyrelsen /g/. Hvis der er afvigelse mellem det stokastiske opland og referenceoplandet, inkluderes det stokastiske opland også i det administrative opland. Det vil sige, de modelceller, der indgår i oplandet i mere end eller lig med 80 % af de stokastiske kørsler.

Figur 10: Tidligere udpegede administrative indvindingsoplande, sammen med nye afgrænsninger indenfor kortlægningsområde Hammel.

I forbindelse med den indledende vurdering /12/blev det anbefalet at foretage følgende delopgaver for at sikre robuste områdeafgrænsninger. Anbefalingerne henvender sig til opgaver indenfor kortlægningsomrdeåt Hammel, og inkludere derfor også anbefalinger til omkring vandværker og opgaver i Favrskov Kommune.

Opdatering af den hydrostratigrafiske model for Hammel området på baggrund af nye boringsoplysninger.

  • Udvidelse af den hydrostratigrafiske model for Hammel området, så indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg i det tilstødende område kan beregnes i den efterfølgende opdatering af den hydrologiske model.
  • Opdatering af hydrologisk model i forhold til den tidligere placering af vandløb i modellen.
  • Opdatering af hydrologisk model i forhold til ændret indvinding i området.
  • Indsamling af ekstra data i form af en synkronpejlerunde, i modellens sydvestlige område, hvor datagrundlaget er sparsomt.
  • Sårbarhedszonering i forhold til nye resultater.
  • For Hammel og Thorsø Vandværker skal der optegnes separate polygoner for de boringer, der er filtersat i hhv. Sand 1 og Sand 2.

I tabellen nedenfor er de anbefalinger til supplerende undersøgelser, som dataindsamlingen og tolkningen af eksisterende undersøgelser har givet anledning til, angivet.