Vandforsyninger

Vandforsyninger

I det følgende beskrives vandværkerne, der er omfattet af den nye kortlægning. Beskrivelsen omfatter bl.a. geologiske, hydrologiske og vandkemiske forhold, samt vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. 

Med udgangspunkt i BNBO Beregningsprocedure /a/ er der beregnet BNBO, hvor der er opstillet en hydrostratigrafisk model /1/ og hydrologisk model /3/. Der er med udgangspunkt i den regionale model opstillet lokale modeller for de enkelte vandforsyninger og/eller boringer. For yderligere beskrivelse af beregningen af BNBO henvises til GKO Vesthimmerland BNBO /4/.

Haverslev Vandværk har en indvindingstilladelse på 149.500 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist uden for OSD Nørager. På kortet nedenfor kan placeringen af vandværk, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet ses (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært magasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer i nogle af boringerne. Der indvindes vand af vandtypen C1 i begge boringer.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses ikke i hele indvindingsoplandet, men i området mod nordøst nær indvindningsboringerne samt længere ude i indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nord. 

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af indvindingsoplandet, som ligger indenfor OSD Nørager, er sårbarhedsvurderet i forhold til OSD, jf. hovedrapporten, hvor det er vurderet, der er nogen sårbarhed i størstedeln, men stor sårbarhed længst mod syd. I området udenfor OSD tager sårbarheden udgangspunkt i KS3 – 1400. I og omkring boringen findes der mere end 15 m reduceret ler. Dog forekommer der et mindre område øst for boringerne, hvor tykkelsen af reducerede lerlag er mindre end 15 m. I boringerne indvindes der vand af vandtypen C1. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være lille, men i området, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m, er sårbarheden vurderet til at være nogen. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Der bliver ikke afgrænset NFI i områder med lille sårbarhed. I området uden for OSD med nogen sårbarhed, er der ikke afgrænset NFI, da Miljøstyrelsen har vurderet, at lerlaget yder en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandsmagasinet (se kort F).

Da der ikke er afgrænset noget NFI er der heller ikke afgrænset noget IO i den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD (se kort F).

BNBO

Mejlby Vandværk har en indvindingstilladelse på 34.100 m3/år fordelt på en aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er inden for OSD Nørager. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem vandværkets boring og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/. Vandtypen er bestemt til at være D. Der er fundet indhold af arsen på 9,9 µg/l i råvandsprøver og der er 4,8 µg/l i rentvandsprøver. Indholdet af arsen i rentvandsprøver er kun lige under grænseværdien.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet /3/. På figuren nedenfor er der et kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandet og et kort med grundvandsdannende opland. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet (kort B). Det grundvandsdannende opland inden for indvindingsoplandet for Mejlby Vandværk findes længst væk fra boringen mod sydøst (kort C). Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Indvindingsoplandet ligger indenfor OSD Nørager. Øverste drikkevandsmagasin i OSD og dermed i indvindingsoplandet til Mejlby Vandværk er vurderet til at være KS2 – 1200 på grund af magasinudbredelse og hydraulisk kontakt mellem magasiner. I den nordlige del af indvindingsoplandet er der 5-15 m beskyttende lerlag, mens der er < 5 m ler i den sydlige del.  Da der indvindes reduceret vand, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden ud fra tykkelsen af akkumuleret reduceret ler. Således er der nogen sårbarhed i den nordlige del og stor sårbarhed i den sydlige del, se kortet nedenfor (kort D). Se også beskrivelsen af sårbarheden i OSD i hovedrapporten.

Da der ikke er grundvandskemiske data i KS2 – 1200 i området og da der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Inden for indvindingsoplandet ses der spredt bebyggelse ellers er der landbrugsland (se kort E). Der ses ikke større sammenhængende områder med blivende lav nitratudvaskning. Hele NFI afgrænses som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Nørager Vandværk har en indvindingstilladelse på 195.000 m3/år fordelt på tre indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist uden for OSD Nørager. På kortet nedenfor kan placeringen af vandværk, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet ses (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kvartært magasin (KS4 – 2100) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen C1 i boringerne DGU nr. 48.906 og 48.1362 og D i boring DGU nr. 48.1548. I boring DGU nr. 48. 906 er der udtaget en ny vandprøver (december 2019) efter den kemiske gennemgang, hvor sulfatindholdet er steget i forhold til de tidligere prøver, denne analyse har ikke været tilgængelig på tidspunktet for sårbarhedsvurdering.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland forekommer primært i den nordøstlige del af indvindingsoplandet og der ses en del partikler til det grundvandsdannende opland inden for 200 år indvindingsoplandet, som har en transporttid på mere end 200 år (se kort C). Strømningsretningen er fra nordøst mod sydvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen foretages på baggrund af KS2 – 1200 i OSD og dermed i den nordøstlige del af indvindingsoplandet. KS4 – 2100 er ikke udbredt i hele indvindingsoplandets udstrækning, derfor er det kun et område omkring boringerne, der sårbarhedsvurderes ud fra KS4 – 2100 resten af indvindingsoplandet uden for OSD sårbarhedsvurderes ud fra KS3 – 1400. I den sydlige del af oplandet er der reducerede lerlag med en tykkelse over 15 m. Tykkelsen af reduceret ler falder ud i indvindingsoplandet og inden for OSD er der intet reduceret lerdæklag over KS2 – 1200. Der indvindes vand af typen C1 og D. I områderne, hvor der er 5-15 m reduceret ler, er sårbarheden vurderet til at være nogen. Områderne med mere end 15 m reduceret ler er sårbarheden vurderet til at være lille. Den del af indvindingsoplandet, som ligger inden for OSD er sårbarhedsvurderet ud fra KS2 – 1200 og beskrevet i hovedrapporten. Sårbarheden kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Da indvindingsoplandet til Simested Vandværk (fra anden kortlægning), som indvinder i et højere liggende magasin, når ind over indvindingsoplandet til Nørager Vandværk, vil sårbarheden for Simested Vandværk være gældende i overlappet. Simested Vandværk har stor sårbarhed i hele indvindingsoplandets udstrækning, det betyder, at der er stor sårbarhed i en den del af indvindingsoplandet til Nørager Vandværk, se supplerende kort nedenfor.

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Områder, hvor sårbarheden er lille, bliver ikke afgrænset i som NFI. I områderne, som har nogen sårbarhed, er det en vurdering, om der skal afgrænses NFI. I de områder, med nogen sårbarhed, har Miljøstyrelsen vurderet ud fra vandkemien, at det reduceret lerlag yder en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Grundet dette er der ikke afgrænset et NFI i indvindingsoplandet uden for OSD (se kort F).

Der er ikke afgrænset IO i den del af indvindingsoplandet, som er uden for OSD, se kort F.

BNBO

Ravnkilde Vandværk har en indvindingstilladelse på 83.400 m3/år fordelt på 4 aktive indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet 2 indvindingsoplande, da der indvindes i forskellige magasiner og på grund af afstand mellem boringer. Begge indvindingsoplande ligger inden for OSD Nørager. Se nedenstående for placeringen af vandværket, indvindingsboringer og indvindingsoplandene (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model /1/. Figuren nedenfor viser profilsnit gennem vandværkets boringer og ud i indvindingsoplandene. Der indvindes vand fra kvartære sandmagasiner, hhv. KS2 – 1200 og KS3 – 1400 (se profilerne nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning /2/ – der er foretaget nye vandanalyser siden gennemgangen. Boringerne med DGU nr. 48.658 og 48.1029 har vandtype B med hhv. nitratindhold på 48 mg/l og 4,5 mg/l, mens boringerne med DGU nr. 48.968 og 48.1583 har vandtype C1. Der ses et varierende, men stigende indhold af sulfat i boringerne med DGU nr. 48.968 og 48.1029. Der er fund af pesticider i 2 boringer; desphenyl chloridazon på 0,09 µg/l (tidligere 0,25 µg/l) og N,N-dimethylsulfamid (DMS) på 0,02 µg/l i DGU nr. 48.1029 og desphenyl chloridazon på 0,06 µg/l i DGU nr. 48.1583.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplande /3/. På figuren nedenfor er der kort med partiklers transporttid i indvindingsoplandene og kort med grundvandsdannende oplande. Af den hydrologiske model fremgår det, at vandet inden for indvindingsoplandet til DGU nr. 48.658 hovedsageligt er under 25 år om at strømme til indvindingsboringen, men der ses vandpartikler med en transporttid på op til 100 år. Flere partiker med en transporttid på 25-50 år og alle partikler med en transporttid på over 50 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Vandpartiklerne til indvindingsboringerne med DGU nr. 48.968, 48.1029 og 48.1583 har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). De grundvandsdannende oplande inden for indvindingsoplandene for Ravnkilde Vandværk er udbredt i begge indvindingsoplandene (se kort C). Det grundvandsdannende opland til indvindingsboringerne med DGU nr. 48.968, 48.1029 og 48.1583 forekommer dog ikke helt boringsnært. Strømningsretningen i indvindingsoplandet er fra sydvest mod nordøst.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i tilfælde af overlap. Nedenfor ses der derfor partikler til det sydlige indvindingsopland i den sydlige del af det nordlige indvindingsopland og partikler til det nordlige indvindingsopland i indvindingsoplandet til det sydlige indvindingsopland.

Sårbarhed, NFI og IO

Drikkevandsmagasinet i OSD og dermed i indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk er vurderet til at være KS2 – 1200 på grund af udbredelse og hydraulisk kontakt mellem magasiner. I begge indvindingsoplande er der < 5 m reduceret ler, bortset fra boringsnært. Miljøstyrelsen vurderer, at de mindre områder med større tykkelse af akkumuleret reduceret ler ikke yder en væsentlig naturlig beskyttelse. Vandforsyningen bærer ligeledes præg af at være overfladepåvirket. Sårbarheden er derfor stor inden for begge indvindingsoplande, se kortet nedenfor (kort D). Se også beskrivelsen af sårbarheden i OSD i hovedrapporten.

Der sker grundvandsdannelse inden for begge indvindingsoplande, grundet dette er begge indvindingsoplande afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Inden for indvindingsoplandene ses der landbrug med spredt bebyggelse og en del af Ravnkilde by i indvindingsoplandet til boringen med DGU nr. 48.658. Der ses ikke større sammenhængende områder med blivende lav nitratudvaskning (se kort E). Der er en enkelt jordforureningslokalitet inden for indvindingsoplandet til boringen med DGU nr. 48.658. Hele NFI afgrænses som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Rørbæk Vandværk har en indvindingstilladelse på 60.000 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist inden for OSD Nørager. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet på kortet nedenfor (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Begge boringer indvinder fra et kvartært sandmagasin (KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boring DGU nr. 48. 900 ses en stigende tendens i nitratindholdet, hvor indholdet er 41mg/l nitrat i seneste analyse, der er også fundet pesticider (0,028 µg/l 2,6-Dichlorbenzamid) i boringen, hvilket ikke er over grænseværdien for enkelt stoffer. I boring DGU nr. 48.1725 er der målt et indhold af nitrat på 21 mg/l og der er ligeledes gjort fund af pesticider under grænseværdien for enkelt stoffer (0,037 µg/l 2,6-Dichlorbenzamid. I begge boringer indvindes der vand af vandtype X, det har ikke været muligt at bestemme typen nærmere pga. redoxmodsætninger.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet, dog ikke boringsnært (se kort C). Strømningsretningen er fra nord mod syd.

Sårbarhed, NFI og IO

I og omkring boringerne 48. 900 og 48. 1725 er tykkelsen af akkumuleret reduceret ler mindre end 5 m. I boringerne indvindes der overfladepåvirket vand af vandtype X. Ud fra tykkelsen af akkumuleret reduceret ler og vandtypen har området omkring boringerne fået sårbarheden stor. Den del af indvindingsoplandet, som ligger inden for OSD er sårbarhedsvurderet ud fra KS2 – 1200 og beskrevet i hovedrapporten. Sårbarheden kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, derfor er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug og bebyggelse. Der forekommer et større sammenhængende areal bestående af eng, mose og sø, hvor nitratudvaskningen vil være minimal (se kort E). Dette område er ikke afgrænset som IO. Resten af indvindingsoplandet er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO