Hedensted kortlægningen

Kortlægningen omfatter hovedparten af den vestlige del af Hedensted Kommune samt dele af både Horsens og Vejle Kommuner, og kortlægningsområdet udgør i alt 453 km². Kortlægningen afløser og supplerer en geografisk mindre kortlægning (Hedensted Vest), som blev gennemført i 2014. I den østlige del af Hedensted Kommune gennemføres Juelsminde-kortlægningen, som forventes færdig i 2019. Nærværende kortlægning omfatter indvindingsoplandene til 26 vandforsyninger i Hedensted Kommune, som fremgår af kortet herunder.

 

Indvindingsoplandene til TREFOR Vand, Solkær, Hvirring, Båstrup By, Båstrup Gl. Sole og Lindved Vandværker ligger inden for OSD, indvindingsoplandene til Daugaard, Kragelund, Øster Snede, Bøgballe Vester Ørum, Haurum, Hornborg, Hedensted, Rask Mølle Uldum, Flemming, Klaks Mølle, Dortheasminde, Eriknauer og Skovby Vandværker ligger delvist uden for OSD, mens indvindingsoplandene til Ølholm, Hesselballe, Kalhave, Korning, Ølsted, Løsning og Sebberup Vandværker ligger uden for OSD.

Afgrænsningen af kortlægningsområdet har taget udgangspunkt i Hedensted Kommunes indmeldinger om behovet for ny kortlægning.

Indmeldingerne består af nye vandforsyningsboringer, ændrede indvindingsforhold samt et ønske om et mere robust grundlag for områdeafgrænsningerne.

Denne kortlægning omfatter 26 vandværker i Hedensted Kommune. Beskrivelsen af indvindingsstrukturen i kortlægningsområdet stammer dels fra et udtræk fra Jupiter databasen den 29.09.2017 og dels fra oplysninger fra Hedensted Kommune. Placering af vandværker, indvindingsboringer og indvindingsoplande ses på figuren nedenfor.

Nedenfor ses en oversigt over de vandværker, som indgår i kortlægningen i Hedensted Kommune. Den tilladte indvindingsmængde, anvendt til beregning af indvindingsoplande, og den aktuelle indvinding i perioden 2012-2016 for hver vandforsyning fremgår af bilag 14.

Udviklingen i de større almene vandforsyningers indvinding (tilladt indvinding >100.000 m3/år) i perioden 1990-2016 er vist på figuren nedenfor. Der er observeret et generelt fald i vandindvindingen i perioden for Lindved, Ølsted, Hedensted og Løsning Vandværker, mens indvindingen har varieret en del for TREFOR Vand.

På figuren nedenfor ses beliggenheden af øvrige væsentlige indvindinger i kortlægningsområdet. Indvindingerne omfatter primært markvanding og industri. Det vurderes, at disse indvindinger har en størrelse, hvor de påvirker den generelle grundvandsstrømning i området og dermed får betydning for udbredelsen af vandværkernes indvindingsoplande.

I beskrivelsen af grundvandsressourcen foretages en gennemgang og sammenstilling af resultater fra udførte kortlægninger kortlægningsområdet Hedensted2017. Der tages udgangspunkt i følgende emner:

  • Grundvandsmagasiner og dæklag
  • Hydrologiske forhold
  • Grundvandskvalitet
  • Datagrundlaget for den eksisterende tolkning

I de følgende afsnit eskrives og vurderes eksisterende data og modeller.

De geologiske aflejringer af sand og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger.

I grundvandskortlægningen er geofysiske undersøgelser et vigtigt værktøj. De mest anvendte metoder er forskellige typer TEM, der måler jordens elektriske modstandsforhold til stor dybde, samt MEP og Paces, der måler mere terrænnært. Nedenstående figur viser et oversigtskort over de geofysiske undersøgelser i kortlægningsområdet.

Jordbaserede TEM40 sonderinger ses i et større område centralt i modelområdet med en del HMTEM- sondringer umiddelbart nord for (delvist overlappende). TEM40-sonderinger ses des-uden i to mindre områder øst og nordøst i modelområdet.

SkyTEM er udført i et større område nord i modelområdet samt vest for modelområdet med en mindre del overlappende med modelområdet. SkyTEM ses som næsten sammenhængende linier.

Alle typer af TEM er vist med nuancer af blå på figuren.

MEP-linjer ses med mørk orange, primært omkring Hatting i den nordlige del. Mindre kortlæg-ninger ses ved Ølsted og Uldum.

PACES er udført i flere store kortlægninger, som et terrænnært supplement til de ovenfor omtalte TEM40- og SkyTEM- kortlægninger. PACES ses med lys orange på figuren.

Schlumberger sonderinger findes jævnt fordelt i hele modelområdet og ses på figuren som grønne prikker. Schlumberger-metoden er af ældre dato, hvorfor datatypen bør tillægges mindre betydning.

Endelig ses MRS sonderinger med brun prik i den nordvestlige del af modelområdet. MRS er punktmålinger af jordens vandindhold i forskellige dybder.

Som det fremgår af figuren, er der i store dele af modelområdet en meget god dækning med hensyn til geofysiske undersøgelser. Til gengæld fremgår det også, at der f.eks. syd for Horsens, ved Ølholm mod vest, langs nordsiden af Vejle Fjord og langs den sydøstlige modelrand er store områder uden fladedækkende geofysik. Her findes næsten udelukkende ældre, spredte Schlumberger sonderinger.

Boredata er væsentlige ved opstillingen af en geologisk model, fordi de giver direkte oplysninger om den geologiske lagfølge på det sted, hvor boringen er udført. Det er dog vigtigt at kontrollere og vurdere eksisterende boredata, da disse data ofte har en meget vekslende kvalitet og kan være behæftet med fejl. På kortet nedenfor ses positionen af alle boringerne i kortlægningsområdet, farvet i forhold til en samlet vægtning af deres dybde og kvaliteten af de geologiske beskrivelser. ”Grønne” boringer er de boringer, som er dybe, med en god beskrivelse af jordlagene. Kortet er baseret på et udtræk af GEUS’ Jupiter database fra 12. juni 2017.

Det fremgår af figuren, at en meget stor del af de dårligste boringer (røde og orange) er koncentreret omkring større byer samt langs veje. Boringer af god kvalitet (grønne) ses udbredt i hele modelområdet med en større koncentration i den nordlige og midterste del af modelområdet. Enkelte steder – f.eks. syd for Horsens, på nordsiden af Vejle Fjord og nordvest for Uldum og Ølholm – ses der områder med få boringer af god kvalitet.

Figuren herunder viser landskabets højdeforhold i kortlægningsområdet, og det fremgår, at topografien varierer mellem kote 0 i den østligste del af kortlægningsområdet og kote ca. +100 ved bakkedraget i Lindved sydvestligt i kortlægningsområdet. Der ses flere topografiske højdepunkter indenfor kortlægningsområdet, hvoraf et større sammenhængende område findes ved Lindved, og tre langstrakte højdepunkter findes i den nordlige del af kortlægningsområdet ved Hvirring, Unnerup og Nim. Lavningerne i kortlægningsområdet er særligt udtalte mod øst som en forlængelse og forgrening af Horsens Fjord i de to dale, som huser Hansted Å og Bygholm Å. Den centrale del af kortlægningsområdet udgøres af et mindre plateau omkring kote +35.

Det fremgår, at området primært hælder mod nord, nordøst og øst og således mod Horsens Fjord. Langs områdets nordvestlige rand hælder terrænet dog mod nordvest imod Gudenådalen, mens den sydligste del hælder mod syd mod Vejle Fjord.

Det Midt-østjyske landskab udgør et moræne- og randmoræne-område med de højeste områder i Danmark – gennemskåret af dybe tunneldale, som er udfyldt med senglaciale smeltevandsaflejringer og yngre postglaciale ferskvandsaflejringer. Morænelandskaberne er dannet i den sidste del af den sidste istid, på et stadie, hvor isdækket var under generel tilbagesmeltning, men hvor isranden over relativ lang tid var stationær i Midt- og Østjylland.

Som det fremgår af figuren her under ligger modelområdet midt i dette for regionen typiske landskab.

Modelområdets afgrænsninger mod nord, vest og syd er sammenfaldende med dybe tunneldale, som rummer Horsens Fjord og Vejle Fjord samt dele af Gudenåens løb.

Af figuren fremgår det ligeledes, at den vestlige og sydlige del af området gennemskæres af den østjyske israndslinje, som repræsenterer den største udbredelse af det sidste isfremstød over dansk område, og som derfor har præget områdets landskab kraftigt i form af et mere eller mindre sammenhængende område, som er domineret af randmorænedannelser og dødislandskab.

Nordvest og sydøst for Hedensted findes større områder med smeltevandsaflejrede sandforekomster, bl.a. Løsning Hedeslette, mens modelområdet domineres af morænelersaflejringer i de centrale områder.

I forhold til grundvandskortlægning er det vigtigt at kende prækvartæroverfladen, da den danner grænsen for forskellige geologiske aflejringer, der kan have stor betydning for muligheden for at indvinde grundvand til drikkevand. Figuren herunder viser prækvartæroverfladens højdeforhold.

Det ses, at prækvartæret mange steder mod vest og syd i modelområdet ligger højt (kote +25 til +75). I den østlige del af modelområdet findes prækvartæret iflg. figuren dybere (omkring kote 0), mens der – sammenfaldende med Horsens Fjord og Vejle Fjord – ses dybt nedskårne dale, hvor prækvartæroverfladen ligger dybt — i kote -100 til -200. Midt i modelområdet ses endnu en ØSØ-VNV-gående dalstruktur, hvor prækvartæret findes ca. i kote -75.

Begravede dale kan udgøre store og væsentlige grundvandsmagasiner, og deres udbredelse og indhold er derfor vigtig. Der er i modellens område kortlagt flere mere eller mindre veldokumenterede begravede dalsystemer. Kortlægningen fremgår af næste figur og viser et kompliceret forløb af flere generationer af begravede dale.

Figuren viser tre overordnede systemer af dale:
I den nordlige ende af modelområdet findes et delvist begravet dalsystem, som mod øst er sammenfaldende med Horsens Fjord, mens den mod vest ved Horsens splitter op i tre dale, som divergerer som fingre med basis ved Horsens. De to yderste er ligeledes delvist begravede dale, som i dag ”huser” Store Hansted Ådal (nordlige SØ-NV-gående dal) henholdsvis Bygholm Ådal (sydlige Ø-V-gående dal). Mellem disse to dale findes en ØSØ-VNV-gående, helt begravet dal. Alle tre fingre er veldokumenterede, mens den fælles del fra Horsens og mod øst er svagt dokumenteret. Det fremgår, at den sydlige finger, fortsætter længere mod vest ud ad modelområdet, som en svagt dokumenteret, delvist begravet dal. De to nordligste fingre afbrydes omkring ”mødet” med modelranden mod vest, men begge fortsætter tilsyneladende i dalsystemer længere mod vest/nordvest for modelområdet.

Midt i modelområdet ses et større, mere eller mindre sammenhængende ØSØ-VNV-gående dalsystem, som overalt er helt begravet, men veldokumenteret. Dalen ender mod vest kort før ”mødet” med modelranden og den sydligste af de tre ovennævnte fingre.

Langs med den sydlige modelrand ses det tredje dalsystem som en delvist begravet, veldokumenteret dal, som i dag rummer Vejle Ådal.

Udover disse tre større systemer af begravede dale ses flere mindre, delvist begravede dale, som dog alle er svagt dokumenterede. Nord for Horsens – lige udenfor modelranden – ses dog et NØ-SV-gående system af helt begravede og veldokumenterede dale.

Kvartæret er den periode, hvor Danmark gentagne gange har været dækket af is, og der er aflejret ler, sand og grus. Fra perioden Kvartær findes i modelområdet aflejringer fra Weichsel istid, der er den sidste istid. Aflejringerne er bl.a. vandstandsende smeltevands- og moræneler, mens grundvandet findes i forekomsterne smeltevandssand, og -grus.

I ådalene findes postglaciale aflejringer, som er dannet efter isens tilbagesmeltning, og primært består af ferskvandsaflejringer.

For at kortlægge de vandførende sand/gruslag og vandstandsende lerlag i området, er der udarbejdet en hydrostratigrafisk model. En hydrostratigrafisk model er en overordnet lagmodel for de hydrologisk vigtigste enheder i et område.

Udgangspunktet for lagene i nærværende model har været en tidligere opstillet regional lagfølge for et meget større område end modellen. Denne ”fælles lagserie” indeholder derfor flere lag, som det ikke har været nødvendigt og relevant at inddrage i nærværende model.

Af den følgende figur fremgår det, hvilke lag fra den fælles lagserie, som er anvendt i nærværende model. Som det fremgår af figuren, er der i modellen anvendt tilsammen 12 lag. Heraf er prækvartæret modelleret ved hjælp af kun 3 lag, mens kvartæret følgelig har krævet 9 lag. Af disse er de 5 øverste lag regionale lag, som findes mere eller mindre i hele modelområdet, mens de resterende 4 lag er anvendt til at modellere fyldet i de begravede dale.

I prækvartæret er de to miocæne sandede formationer, Odderup og Bastrup (lag 12 hhv. 16), modelleret som ét samlet lag. Begrundelsen for dette er, at flere lerede lag, som i andre områder findes som en hydrologisk barriere imellem enhederne, ikke findes indenfor modelområdet. De to sandede formationer er derfor i direkte hydraulisk kontakt.

Af figuren ses det, at der i kortlægningsområdet findes 7 magasinlag og 5 mellemliggende lerlag.

Som det ligeledes fremgår, består modellens bund af et sammenhængende lerlag af flere geologiske formationer — uden grundvandsinteresser.

På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model (grundvandsmodel) under Grundvandsressourcen og Hydrologiske forhold.

Lag 1 - kvartært, regionalt udbredt magasin

Lag 1 er det øverste lag i den kvartære lagserie og består overvejende af smeltevandssand.

Laget har dog også islæt af øvrige materialetyper som tørv og andre postglaciale aflejringer. Laget er generelt usammenhængende, men det fremgår af nedenstående figur, at laget i den nordlige del af modelområdet er tykkest og mest sammenhængende. Længere sydpå (midt i modelområdet) er laget tyndere og mere usammenhængende. Mod syd er laget overvejende fraværende, men findes dog sporadisk.

Lagets sammensætning er meget varierende. Nord i modelområdet ses den største variation, hvor det består af fint-mellem og ofte velsorteret – vekslende med grovere og dårligt sorterede områder og horisonter.

Sydligere optræder laget mere ensartet som et lidt grovere (mellem-groft) og svagt gruset sandlag.

Laget er generelt umættet med oxiderede farver.

Lag 5 — kvartært, regionalt udbredt magasin

Laget er en del af den kvartære, regionale del af lagserien, men det optræder primært i den nordlige del af modelområdet. Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af laget.

Laget er tykkest i området mellem Hvirring og Nim i vest til Bygholm umiddelbart vest for Horsens. Her opnår det en tykkelse på 30-50 m.

I hele den øvrige del af modelområdet er laget fraværende eller ses usammenhængende med tykkelser på op til få meter. Sporadisk er laget dog tykkere.

Laget er velbeskrevet og ensartet i den nordlige, primære forekomst. Her ses det som mellemkornet, svagt gruset smeltevandssand. Laget her ses både over og under grund-vandsspejlet. Uanset dette beskrives laget som gråbrunt eller olivenbrunt.

Laget er i de fleste områder modelleret på baggrund af mange boringsdata – suppleret med PACES, som er udført i store områder. Hvor laget er tykkest er de fleste boringer ikke udført dybt nok til at fastslå lagets underside. Denne er imidlertid fastlagt ved hjælp af SkyTEM.

Det vurderes derfor, at lagetsudbredelse og tykkelse er modelleret relativt sikkert. Ligeledes er sikkerheden for bestemmelsen af lagets litologiske forhold (Ler/sand/grus) vurderet at være stor.

Lag 7 — kvartært, regionalt udbredt magasin

Lag 7 udgør det nederste af de regionale, kvartære lag, og bunden af laget er udenfor områder med begravede dale derfor sammenfaldende med prækvartæroverfladen.

Som det fremgår af den følgende figur, varierer tykkelsen af laget meget indenfor modelområdet, idet laget primært er modelleret i den nordlige hhv. sydlige del. I den mellemste del af modelom-rådet er laget tyndt (ca. 5-15 m) og er mange steder helt fraværende.

Mod nord er tykkelsen af laget meget varierende, og laget er også fraværende visse steder, men hvor det findes, er det typisk op til 40-50 m tykt.

Sydligst i modelområdet, nord for Vejle Fjord er laget mere sammenhængende og 20-50 m tykt. Der er dog meget få data til at understøtte tolkningen i denne del af modelområdet, bl.a. er der ingen geofysiske data.

Boringer i laget viser, at det overalt består af mellem- til grovkornet, svagt gruset til gruset smeltevandssand.

Lag 9 — kvartært magasin, som kun findes i begravede dale

Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af Lag 9. Det fremgår, at det er modelleret som fyld i alle de begravede dale. Tykkelsen af laget varierer meget, men er generelt 10-20 m – dog er det flere steder tyndere eller helt fraværende.

Særligt i de nordligste dale opnår laget mange steder tykkelser på op til mere end 40 m.

Der er kun relativt få boringer, som når laget, og derfor giver detaljerede beskrivelser af laget. I den nordlige del af modelområdet viser et par boringer, at laget her består af fint og fint-mellemkornet smeltevandssand.

Mod syd findes flere boringer, og disse viser, at laget her er grovere og gruset.

I hele modelområdet viser beskrivelserne, at materialet er brungråt til gråbrunt og kalkholdigt.

Lag 11 — kvartært lag, som kun findes i begravede dale.

Af den følgende figur ses det, at Lag 11 er modelleret i de fleste dalsystemer. Her findes det centralt og dybest i dalene som det nederste af de kvartære dalfyldslag.

Tykkelsen er fra ca. 40 til helt op til 100 m flere steder, men det er andre steder også helt fraværende.

I dalsystemet i midten af modelområdet findes laget kun sporadisk.

Mod nord beskrives det i enkelte boringer som mellem til groft, sv. gruset smeltevandssand. Visse steder ses der i laget horisonter af smeltevandsler eller moræneler.

I det sydligere dalsystem ses laget som groft, gruset og stenet sand, som nogle steder underlejres af finere til siltet smeltevandssand.

De litologiske beskrivelser  (ler/sand/grus) stammer fra ganske få boringer. Laget er derfor modelleret primært på baggrund af SkyTEM og TEM40-sonderinger. Lagets bund er sammenfaldende med prækvartæroverfladen, som er bestemt med en stor grad af sikkerhed. 

Lag 16 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmersand og kvartssand

Lag 16 er det øverste af de miocæne modellag (Odderup og Bastrup formationerne), og det fremgår af figuren herunder, at det kun er udbredt i den vestlige del af modelområdet. Her findes laget som et mere eller mindre sammenhængende lag med en tykkelse på op til ca. 30 m – tykkest mod vest og udtyndende mod øst.

I boringerne i området beskrives laget som enten fint til mellemkornet glimmersand med olivengul eller gråbrun farve eller mellemkornet, lyst kvartssand uden beskrevet indhold af glimmer.

Lag 18 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmer- og kvartssand.

Den følgende figur viser tykkelse og udbredelse af Lag 18, som er det nederste lag i modellen, og repræsenterer Billund formationen. Det ses, at laget er tykkest i modelområdets vest- og sydlige del, hvor tykkelsen når op på mere end 50 m. Laget tynder hurtigt ud mod øst, og det er fraværende i hele den østlige og nord-østlige del af modelområdet. Laget er desuden fraværende i områder med begravede dale.

I boringer fra hele modelområdet beskrives laget som fint til mellemkornet, gråbrunt glim-mersand. Andre steder er laget beskrevet som grovere og lysere kvartssand.

Laget, og dets litologiske karakter, er modelleret på baggrund af boringer i hele modelområdet, mens primært SkyTEM og TEM er anvendt som støtte for tolkningen.

 

Lag 4 — kvartært, regionalt udbredt lerlag

Lag 4 findes i meget varierende tykkelser i stort set hele modelområdet – se figuren herunder. I den største del er tykkelsen fra 5 til 15 m, men mange steder i hele modelområdet findes laget i tykkelser på op til mere end 20 m. Mod syd og specielt mod nord har laget i større områder en tykkelse på op til 50m. De største tykkelser findes i områderne langs den snoede israndslinje og er sammenfaldende med de topografisk højeste områder i modelområdet.

Sporadisk findes områder, hvor laget ikke findes.

Laget består af moræneler, som de fleste steder beskrives som siltet, sandet og svagt gruset. Farven varierer fra brungråt til olivengråt, og forskellene afspejler horisonter eller områder, hvor laget findes over hhv. under grundvandsspejlet. Laget er meget ensartet, men sporadisk er laget (eller horisonter i det) beskrevet mere fedt eller mere sandet.

Lag 6 — kvartært, regionalt udbredt lerlag

Laget findes udbredt, men usammenhængende i hele modelområdet, med meget varierende tykkelse – se figuren herunder. Der ses flere områder, hvor laget er tyndt (<5 m) eller helt fraværende. Regionalt udbredt findes laget i tykkelser fra 10 til 20 m, mens det i forbindelse med de begravede dale oftest er væsentligt tykkere, og mange steder danner den øverste ”udfyldning” af disse. I sidstnævnte områder er laget op til ca. 50 m tykt.

Boringer i laget viser, at det – i den nordlige del – overvejende består af mørk, grå smeltevandsler med islæt af moræneler. Længere sydpå består laget omvendt mest af oliven- til mørkegrå sandet til groft sandet moræneler med islæt at smeltevandssilt og -ler. Laget er således generelt mere grovkornet mod syd end mod nord.

Tolkningen af laget er udført ved inddragelse af dybe boringer – stærkt støttet af TEM og MEP.

Lag 8 — kvartært lerlag, som kun findes i begravede dale.

Lag 8 er det øverste af de lag, som kun er modelleret i de begravede dale. Udenfor disse, er laget derfor fraværende. Indenfor de begravede dale findes laget sporadisk med tykkelser på op til ca. 15 m. Som det fremgår af den følgende figur, er laget dog helt fraværende i store dele af dalstrukturerne.

Mod nord er laget flere steder modelleret med tykkelser på op til 15-20 m, mens det helt mod nordvest ses tydeligt i forbindelse med den midterste af de begravede dalstrukturer.

Det ses, at laget her dækker dalen fra midten, ned over den sydlige flanke og et stykke længere mod sydvest. Laget er her modelleret meget tykt og har her en tykkelse på op til mere end 75 m.

Som det ses på figuren, er laget tolket udenfor den tidligere kortlagte begravede dal, da det er vurderet, at dalens øverste del i dette område dækker et betydeligt større område end hidtil kortlagt.

Tolkningen er alene foretaget ud fra SkyTEM og TEM40, hvorfor udbredelse og tykkelse er noget usikker. Lagets lithologiske sammensætning er jævnfør dette meget usikker.

Lag 10 — kvartært lag af smeltevandsler, som kun findes i begravede dale

Af den næste figur fremgår det, at Lag 10 er udbredt i stort set alle dalsystemer som et — i store træk — sammenhængende, 50-100 m tykt lag. I dalsystemet midt i modelområdet findes det dog mere usammenhængende og opnår her kun tykkelser på 40-50 m.

Der er kun ganske få boringer, som kan anvendes til at få detaljerede beskrivelser af lagets indhold af ler/sand/grus (lithologi). I det nordligste dalsystem viser nogle boringer, at laget her består af fedt til ret fedt smeltevandsler. Visse steder ses laget som decideret vekslende lag af sand og smeltevandsler. Materialefarven i den nordlige del er generelt beskrevet som brungråt.

I dalsystemet midt i modelområdet er laget endnu mere varierende, og det ses flere steder med både mørke til sorte farve og med et betydeligt glimmerindhold – med smeltevandssand under. Dette indikerer, at materialet i dette dalsystem mere eller mindre består af oparbejdet glimmerler.

Lagets lithologi er bestemt på baggrund af ca. 10 boringer, mens flere boringer har kunnet anvendes til modellering af laggrænsen. Imellem disse boringer er anvendt SkyTEM i nord og TEM40-sonderinger i det sydlige dalsystem. 

Lag 17 — prækvartært, regionalt udbredt lag af glimmerler

Figuren herunder viser tykkelsen og udbredelse af Lag 17. Det fremgår, at laget er stort set sammenhængende — tykkest mod sydvest i modelområdet, hvor det opnår en tykkelse på op til ca. 40 m. Mod øst og nord udtyndes det, og laget optræder kun sporadisk i det nordøstlige hjørne.

Laget er desuden fraværende i områderne med begravede dale, hvor det er borteroderet.

I boringerne beskrives laget som siltet og lagdelt, brunsort glimmerler. Andre stedet er ma-terialet lidt grovere og beskrives som leret, gråbrunt, glimmersilt. Der forekommer i forskellige niveauer tynde sandslirer.

Laget repræsenterer formationerne Vejle Fjord Ler og Klintinghoved Ler, hvis nordøstlige udbredelse slutter lige omkring det nordøstlige hjørne af modelområdet. Lagets udbredelse korrelerer derfor fint med dette. Laget, og dets litologiske karakter, er modelleret på baggrund af boringer i hele modelområdet, mens primært SkyTEM og TEM er anvendt som støtte for tolkningen.

I de nedenstående faner beskrives de hydrologiske forhold inden for kortlægningsområdet. Beskrivelsen omfatter grundvandsmodel, overfladerecipienter, herunder vandløb, potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasiner samt transporttider for grundvandet i de mættede jordlag.

Indvindingsoplandene beskrives nærmere i områdeafgrænsninger.

Pejledata, anvendt som input ved kalibrering af grundvandsmodellen, er indhentet fra Jupiter d. 29. september 2017. Derudover er der anvendt loggerdata fra boringer i området og pejledata fra TREFOR. Det primære pejledatasæt anvendt ved kalibreringen er fra perioden 2012-2016, hvori synkronpejlerunden fra 2013 indgår, men datasættet er suppleret med øvrige pejlinger fra perioden år1990-2017.

Nettonedbøren er bestemt med udgangspunkt i DK-modellen for Midtjylland. Der er udtrukket en "lokalmodel", som er opstillet i et 100 x 100 meter grid. Nettonedbøren er udtrukket som middel for en 5-årig periode (år 2012-2016).

Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet.

Vandløbenes beliggenhed fremgår af figuren nedenfor. Modelområdets afgrænsning er lagt, så randen primært følger vandløb mod vest, nord og øst. Mod syd er afgrænsningen delvist sammenfaldende med Vejle Fjord, og øvrige områder langs modelranden er fastlagt efter det regionale potentialekort for Vejle Amt.  

Inden for kortlægningsområdet er der placeret 9 målestationer med vandstandsdata og 11 stationer med vandføringsdata, som vist på ovenstående figur. Vandføringsstationerne ligger primært langs randen af modelområdet, og kun en enkelt målestation har hele oplandet indenfor modelområdet.

Der er tidligere opstillet en række grundvandsmodeller omkring modelområdet, som vist på nedenstående figur. Den hydrologiske model for området Hedensted 2017, tager udgangspunkt i den tidligere opstillede model for kortlægningsområdet Hedensted Vest, og er en udvidelse af Hedensted Vest modellen.

Den nordvestlige del af projektområdet er omfattet af den eksisterende grundvandsmodel for Hedensted Vest.

Dk-modellen dækker hele kortlægningsområdet. DK-modellen er opbygget med et meget groft grid på 500x500 m, hvor geologien omkring kildepladser er for simpel til at opløse de lokale geologiske forhold, der har betydning for udstrækningen af indvindingsoplandet. Derfor er DK-modellen ikke brugbar i forhold til oplandsudpegninger.

På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en stationær hydrologisk model (grundvandsmodel) i værktøjet GMS 10.0 for perioden 2012-2016. Den hydrologiske models lag svarer overvejende til lagene i den hydrostratigrafiske model med den undtagelse, at der i den hydrologiske model er sket en sammenlægning af de 2 øverste lag, Sand1 og Ler4, grundet lille, sporadisk udbredelse af Sand1 indenfor modelområdet. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv.

Grundvandsdannelsen er væsentlig i forhold til afgrænsningen af Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i kortlægningsområdet. I områder uden grundvandsdannelse kan der eksempelvis ikke afgrænses NFI. Grundvandsdannelsen defineres som det vand, der strømmer fra den umættede zone igennem vandspejlet og derefter strømmer videre nede i den mættede zone. Når der er tale om grundvandsdannelse til et bestemt magasin, er det vandet, der strømmer fra overfladen til vandspejlet og videre ned i den mættede zone, indtil vandet strømmer ned til toppen af det pågældende magasin.

Figuren nedenfor viser fordelingen af grundvandsdannelsen til magasinet Sand5, der er et af de magasiner, hvorfra der sker indvinding til vandværker. I modellen er nettonedbøren tildelt den øverste aktive celle, så hvor der er tørre celler i lag 1, føres nettonedbøren direkte til lag 2. Vandudvekslingen mellem magasinerne er generelt meget ensartet med værdier i størrelsesordenen -50 til 50 mm/år. Langs vandløbssystemer ses der opadrettede gradientforhold (negative værdier).

Der er udtrukket magasinspecifikke potentialekort for sandmagasinerne fra GMS Modflow. På nedenstående figurses det magasinspecifikke potentialekort for magasinet Sand5 (Lag2) for den kalibrerede model. Potentialet har et toppunkt i den sydvestlige del af området, hvor potentialet når op på kote +65-70 m. Mægtigheden på figuren angiver tykkelsen af Sand5.

Der er udtrukket data fra grundvandsmodellen, der viser transporttiden fra forskellige dele af indvindingsoplandene frem til boringerne. Figuren nedenfor viser således det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag, hvilket ikke direkte er et udtryk for vandets alder, men dog giver en indikation af, om der generelt er tale om ”ungt vand”, dvs. vand fra de sidste 50 år eller ”gammelt vand”, der er hundrede år eller mere. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet, da dette ikke simuleres med modellen. Det skal bemærkes at transporttiden er baseret på et af flere indvindingsscenarier i den hydrologiske model. Et andet scenarie vil formentlig give andre transporttider.

Modellen beregner, at det meste vand på alle vandværker og kildepladser er mere end 200 år om at strømme fra grundvandsmagasinet til indvindingsboringerne. Det skal bemærkes, at der kun er vist oplande for transporttider under 200 år. Se de fuldt udviklede oplande i grundvandsmodelrapporten /6/.

Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt.

Efter opdatering og udvidelse af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model i området omkring Horsens og Hedensted, er der udført en kort gennemgang af hovedparametrene nitrat, sulfat, vandtype og pesticider. Dette skal ikke sammenstilles med en hel grundvandskemisk kortlægning, da gennemgang af kemiske forhold samt kvalitetssikring af data ikke følger de fulde anvisninger fra Geovejledning 6 /h/.

Datagrundlaget for den grundvandskemiske kortlægning i Kortlægningsområde Hedensted 17 er grundvandskemiske data i GEUS’ Jupiter-database. Dataudtrækket er foretaget d. 13/08/2018 som et WFS udtræk af hhv. seneste analyse af nitrat (314 indtag), sulfat (357 indtag), vandtype (301 indtag) og pesticider (244 indtag). Der er benyttet WFS data fra Jupiter-databasen, hvor data har gennemgået en automatiseret kvalitetssikring, udarbejdet af borearkivet, med bestemmelse af ionbalance og vandtype.

Vandindvindingen i kortlægningsområdet foregår fra såvel kvartære sandlag, som de dybere liggende prækvartære sandlag. Der er inddraget 392 boringsindtag med analysedata, som kan benyttes i en efterfølgende sårbarhedskortlægning (under Grundvandsressourcen) . De vandkemiske data stammer fra boringer, som er filtersat i 7 magasiner, samt et antal indtag som dækker flere lag. I nedenstående tabel er vist lagfordeling af indtag med analyser for enten nitrat, sulfat eller pesticider.  I kolonnen til højre, ses fordelingen af de aktive indtag tilhørende vandværker.


 

Filtersatte lag

Indtag med analyser

Aktive indtag tilhørende Vandværker med analyser

Kvartær

Sand 1

28

-

Ler 4

44

1

Sand 5

84

25

Ler 6

7

-

Sand 7

93

28

Sand 7 / Sand 9

17

-

Ler 8

1

-

Sand 9

19

13

Ler 10

2

-

Sand 11

9

3

Prækvartær

Sand 16

25

5

Ler 17

10

-

Sand 18

53

19

I seneste analyse er medtaget nogle få boringer, som har en afvigelse i ionbalance på mere end 5 %. Grundet datasættets begrænsede omfang, kan det ikke verificeres, om dette er en reel overskridelse, eller om det er på grund af manglende analyseparametre. Analyseresultaterne er benyttet i notatet, da det ikke forventes at rykke ved det overordnede billede af grundvandskvaliteten i Hedensted kortlægningsområde.

I vurderingen af grundvandskvaliteten tages forbehold for, at data ikke har gennemgået en så grundig kvalitetssikring, som det anbefales i Geovejledning 6 /h/.

Aktivt er der foretaget en udsøgning af dubletter, og der skeles til ionbalancen, ift. vandtypebestemmelsen af boringer – vandtypebestemmelser fra før 1980 benyttes ikke. Herudover vil analyser for nitrat og sulfat ældre end 20 år tillægges mindre værdi end yngre analyser.

Datagrundlaget er suppleret med et udtræk af tidsserier for nitrat og sulfat, foretaget i GeoGIS2020 d. 30/10-2018. Tidsserier for nitrat er udvalgt for indtag med tre eller flere analyser, hvoraf minimum to skal være mindre end 20 år gamle, og hvor koncentrationen af nitrat er > 3 mg/l. Det gælder i alt for 10 indtag.

 

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer primært fra gødning, som spredes på landbrugsarealer, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med atmosfærisk deposition samt i forbindelse med nedbrydning og omsætning af det organiske materiale i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, vil nitraten blive nedbrudt før, den når grundvandsmagasinet.

På kortet nedenfor er nitratindholdet i områdets boringer vist. Der er 30 boringsindtag med nitrat (> 10 mg/l) i kortlægningsområdet.   Forhøjede koncentrationer af nitrat ses hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet i de øverste grundvandsmagasiner, Sand 1 og Sand 5. I Sand 7 ses enkelte spredte fund af nitrat større end 10 mg/l i den nordlige og sydlige del af kortlægningsområdet.

 

I nedenstående tabel ses antal af nitratanalyser fordelt på magasin og koncentrationsintervaller, som også er benyttet på kortet.

Magasin

Nitrat koncentrationer (mg/l)

Antal analyser

Ikke påvist

<1

1-10

10-25

25-50

>50

Ukendt magasin / ler

19

7

1

2

1

1

31

Sand 1

4

2

1

-

1

1

9

Sand 5

45

17

8

5

4

4

83

Sand 7

54

22

6

3

2

1

88

Sand 9

16

2

1

-

-

-

19

Sand 11

7

2

-

-

-

-

9

Sand 16

10

2

10

2

 

-

24

Sand 18

36

10

3

1

2

-

51

Nedenfor vises tidsserier for perioden 1998-2018 for de i alt 10 indtag, hvor koncentrationen af nitrat er > 3 mg/l. I figuren ses DGU nr., og indvindingsmagasin.

I alt er optegnet 10 tidsserier. Der ses stigende koncentrationer af nitrat for boringerne DGU nr. 106.1535 og 106.651.

For boringerne DGU nr. 106.1146, 106.121 og 106.1536 ses varierende men forhøjede koncentrationer af nitrat.

For boring DGU nr. 116.893 ses forhøjede koncentrationer af nitrat med en klar faldende tendens.

For de resterende fire boringer ses lave og stabile nitratkoncentrationer mellem 0-9 mg/l.

Sulfatkoncentrationer på over 70 mg/l er normalt grænsen for grundvand, som med sikkerhed er påvirket af sulfat forårsaget af pyritoxidation med enten nitrat eller atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel. Dvs. udvikling i sulfatkoncentrationen kan i nogle tilfælde anvendes som indikator for risikoen for fremtidig stigning i nitratkoncentrationen.

I seneste analyse, hvis der ses bort fra forureningsboringer, er der målt mellem 4,3 mg/l og 235 mg/l, med en middelværdi på 40 mg/l. Kvalitetskravet for sulfat i drikkevand er 250 mg/l, og det overskrides derfor ikke i kortlægningsområdet.

Geografisk ses det, at forhøjede værdier af sulfat fra 75– 235 mg/l hovedsageligt findes i to områder, hhv. i forlængelse af Horsens fjord i dalstrøget mellem Horsens by og Rask Mølle i vest, og hhv. i en ekstramarginal floddal mellem Hedensted og Ølholm, jf. nedenstående kort.

De forhøjede koncentrationer af sulfat er hovedsagelig fundet i forbindelse med Sand 1, Sand 5 og Sand 7.

Koncentrationen af sulfat er i en lille del af boringerne stigende. Særligt ses stigende tendenser i boringer filtersat i hhv. Sand 5, Sand 7 og Sand 18, hvor koncentrationen dog fortsat er <50 mg/l i størstedelen af boringerne.

Hovedparten af boringer med stigende sulfatkoncentrationer er beliggende i den sydlige del af kortlægningsområdet. Koncentrationen er dog ved seneste analyse i størstedelen af boringerne fortsat meget lav.

Koncentrationen af sulfat er og bliver ikke problematisk i forhold til vandkvaliteten i kortlægningsområdet, men den stigende tendens indikerer, at nogle områder er mere overfladepåvirkede end andre.

Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer (ilt, nitrat, sulfat og jern) og beregnede parametre, har GEUS benyttet en klassifikation i fire vandtyper jf. Geo-Vejledning nr. 6 /h/, og opstillet en automatisk algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. Fordelingen af vandtyperne i kortlægningsområdet er vist nedenfor.

Der er en klar overvægt af reducerede vandtyper C og D, med 211 analyser ud af 252, efter frasortering af analyser ældre end 1980. Den store overvægt af reducerede vandtyper indikerer, at der er en god beskyttelse af grundvandet i kortlægningsområdet. Oxiderede vandtyper ses hovedsageligt i den nordlige del af kortlægningsområdet tilknyttet Sand 1, 5 og 7, samt i mindre omfang i den sydlige del af kortlægningsområdet øst for Lindved i Sand 7 og Sand 11.

Den arealmæssige fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i kortlægningsområdet ses nedenfor.

Der ses fund i næsten alle magasinerne, med hovedparten af fundne gjort i de kvartære magasiner. Nuværende fund af pesticider over grænseværdien ses hovedsageligt inde nær byerne, hvor det i stor grad er forureningsboringer i forbindelse med punktkildeforureninger (bl.a. ved Hatting vest for Horsens), og derfor ikke et udtryk for den generelle tilstand af grundvandsmagasinet. Udenfor byerne ses spredte fund af pesticider under grænseværdien i hele kortlægningsområdet.

Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges.

Dybden til redoxgrænsen er bestemt ud fra den dybde i boringer, hvor der sker et farveskift fra gullige, røde og brune farvenuancer (oxiderede jordlag) til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer (reducerede jordlag). De boringer, hvor skiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Fastlæggelsen af dybden til redoxgrænsen i de enkelte boringer er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler.

Ud af 2.864 boringer inden for kortlægningsområdet har det været muligt at bestemme redoxgrænsen i 1.734 boringer. Redoxgrænsen er bedømt med usikkerhed i 414 af de 1.734 boringer, hvor overgangen mellem den oxiderede og reducerede zone ikke kan ses i udborede brønde eller i for korte boringer. I 130 boringer er der fundet flere redoxgrænser.

I forbindelse med den hydrostratigrafiske model, er der udarbejdet en fladedækkende tolkning af dybden til redoxgrænsen ved at sammenstille punktdata fra boringerne med forskellige fladedækkende data.

Ved modelleringen af redoxgrænsen er der udover ovennævnte farvebeskrivelser anvendt data fra jordartskort, geomorfologiske kort samt den hydrostratigrafiske model, som inkluderer vandtyper for indtag med vandkemiske data. Fra jordartskortet er alle organiske jorde i overfladen udsøgt og anvendt direkte ved tolkningen.

Den resulterende tolkning af redoxgrænsen inden for Kortlægningsområde Hedensted 17 fremgår af nedenstående kort. Overordnet følger redoxgrænsen topografien, dog genkendes en tydelig sammenhæng mellem åløbene i kortlægningsområdet, hvor redoxfronten ligger meget terrænnært. Den modellerede redoxgrænse ligger i størstedelen af området mindre end 5 meter under terræn. Redoxgrænsen er dybest beliggende, hvor terrænet bliver bakket, eksempelvis ved Ølholm og Nim.

Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Vurdering af nitratsårbarhed foretages kun indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Nitratsårbarhed i OSD vurderes i forhold til det eller de øverste indvindingsmagasiner, hvor hovedparten af drikkevandet til almene vandforsyninger indvindes fra eller i fremtiden forventes at blive indvundet fra. I indvindingsoplande både indenfor og udenfor OSD vurderes nitratsårbarhed i forhold til det øverste magasin en given almen vandforsyning måtte indvinde fra.

Vurderingen af det øverste indvindingsmagasins sårbarhed skal bygge på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. er baseret på dæklagsegenskaberne (tykkelse af reduceret ler) og vandkvaliteten /c/ og Naturstyrelsens notat fra 2014 om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /i/, se tabel over kriterier for nitratsårbarhedszonering.

 

Zoneringsvejledningens kriterier for nitratsårbarhedszonering skal forstås således, at følgende parametre skal beskrives for hvert primært grundvandsmagasin:

  1.                Akkumuleret tykkelse af reducerede horisontalt sammenhængende lerdæklag over magasinet
  2.               Nitratfrontens placering
  3.               Oxiderede eller reducerede vandtyper

I OSD Hedensted 17 varierer det, hvilket grundvandsmagasin der er det primære magasin, og det udgøres derfor både af Sand 5, Sand 7, Sand 9, Sand 16 og Sand 18

Kortlægningsområde Hedensted 17 består af 5 større OSD-områder, som benævnes som OSD 1 -5, jf. nedenstående kort.

Som udgangspunkt, er Sand 5 det øverste primære magasin i OSD 1 og OSD 3. Hvor Sand 5 ikke findes, eller hvor magasinet er umættet, er det primære magasin det næste i lagfølgen, som har udbredelse, hvor Sand 5 mangler. I de 3 resterende OSD-områder ses et mere varieret billede af det primære grundvandsmagasin afhængig af udnyttelsen af dybere magasiner. I oplande udenfor OSD, er det primære magasin defineret som magasinet, der indvindes fra.

Der er i Hedensted 17 således indvinding fra alle sandmagasiner.

Sårbarheden indenfor OSD Hedensted 17 og indvindingsoplande uden for OSD er vurderet ud fra de primære magasiner, der fremgår af nedenstående figur.

I tilfælde, hvor det primære magasin er i hydraulisk kontakt med et overliggende grundvandsmagasin, er sårbarheden vurderet i forhold til det øverste magasin.

I den bagvedliggende rapport for vurdering af nitratsårbarhed, fremgår beslutningerne for valget af de primære magasiner inden for de enkelte områder af OSD Hedensted 17.

Tykkelsen af den reducerede ler er den lertykkelse, der anvendes ved vurdering af nitratsårbarheden. Tykkelsen af den reducerede ler findes ved at fratrække ler over redoxgrænsen fra tykkelsen af den akkumulerede ler over grundvandsmagasinet.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 5

I størstedelen af kortlægningsområde Hedensted 17 er der mere end 5 meter akkumuleret reduceret ler over Sand 5. I et større område syd-sydvest for Nim erkendes det reducerede ler ikke. Ligeledes er der i OSD 2 og 4 store områder, hvor det akkumulerede reducerede ler er mindre end 10 m i tykkelsen. De største akkumulerede tykkelser af reduceret ler over Sand 5 findes i den centrale og sydlige del af OSD 1, samt den nordlige del af OSD 3 og 4.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 7

I størstedelen af kortlægningsområde Hedensted 17 er der mere end 15 meter akkumuleret reduceret ler over Sand 7. Der ses mindre områder i den vestlige del af OSD 3 og OSD 4, hvor tykkelsen af det reducerede ler er begrænset. Den generelle akkumulerede tykkelse af reduceret ler indenfor OSD-områderne er dog over 15 meter.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 9

På nær mindre områder ved bl.a. Horsens by og Vejle by, eksisterer der et akkumuleret reduceret lerdække over Sand 9, på mere end 15 meters tykkelse i hele Kortlægningsområdet.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 11

Generelt ses det, at den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er på over 15 meters tykkelse i hele kortlægningsområdet, hvor Sand 11 findes. I den sydlige del af kortlægningsområdet, ned mod Vejle Fjord, ses et område uden dække af reduceret ler. Som beskrevet i afsnit 3.1.1 er dette på grund af et datasvagt område.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 16

Generelt ses det, at der er en meget varierende akkumuleret tykkelse af reduceret ler over magasinet. I områder både vest for Lindved og nord-nordøst for Ølholm ses et begrænset dæklag over magasinet.

Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 18

Generelt ses det, at den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er på over 15 meters tykkelse i hele Kortlægningsområdet, hvor Sand 18 findes. Der ses et mindre område nær Nim i den nordlige del af OSD 1, hvor den akkumulerede tykkelse af reduceret ler er mindre end 15 meter.

 

Ud fra ovenstående betragtninger og resultater er Kortlægningsområde Hedensted 17 blevet vurderet med hensyn til sårbarheden – lille, nogen eller stor jævnfør tildelingskriterierne.

Generelt kommer de primære grundvandsmagasiner inden for kortlægningsområdet til at fremstå med lille nitratsårbarhed på baggrund af en stor beskyttelse i form af den akkumulerede tykkelse af det reducerede lerdæklag, samt de grundvandskemiske forhold. Der ses et større sammenhængende område med stor sårbarhed syd for Nim i OSD 1, på baggrund af en begrænset beskyttelse af det akkumulerede reducerede ler. Derudover ses større områder med nogen sårbarhed i den centrale del af OSD 3 ved Bøgballe, og i et strøg i sydøstlig retning ind i OSD 4.

For OSD 2, er der kun udført sårbarhedsvurdering indenfor indvindingsoplande i OSD, mens den resterende del af OSD afventer yderligere indhentning af data, i forbindelse med hydrologiske undersøgelser i området.

I den bagvedliggende rapport for vurdering af nitratsårbarhed /j/, fremgår beslutningerne for sårbarheden i hvert OSD-område samt hvert IOL indenfor Hedensted 17 modelområdet. 

Den resulterende vurdering af nitratsårbarheden fremgår af nedenstående figur. 

Arealanvendelsen er kortlagt i Trin 1 Kortlægningsområde Hedensted Ves/63/. Kortlægningsområde Hedensted Vest ligger primært i Hedensted Kommune, med et større område i Horsens Kommune.

Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet.

Den dominerende arealanvendelse i kortlægningsområde Hedensted Vest er landbrug. I alt 78,3 % af arealet er udlagt til potentielle landbrugsarealer. Beskyttet natur udgør 7,7 %, skovarealer udgør 7,4 %, befæstede/bebyggede arealer udgør 5,6 %, mens ferskvand og naturarealer udgør hhv. 0,7 % og 0,3 % af området. Data stammer fra Conterra 2010 og Corine 2006 og er vist på nedenstående kort.

Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Disse omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler.

Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6.

De beskyttede naturområder i kortlægningsområde Hedensted Vest fremgår af figuren nedenfor, hvor data stammer fra Arealinfo, 2013

Skovdrift er som udgangspunkt en mere grundvandsvenlig arealanvendelse end landbrug. Ved produktion af juletræer og pyntegrønt er der dog risiko for udvaskning af kvælstof og pesticider til grundvandet. Ved rydning af større skovarealer (renafdrift) kan der ske udvaskning af en større kvælstofpulje. Skovrejsningsområderne er vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Miljø- og Fødevareministeriet administrer tilskudsordninger til skovrejsning.

Skov, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket indenfor kortlægningsområdet, ses på nedenstående figur, hvor data er fra Horsens Kommune og PlanSystem.dk, 2013.

 

Der er mange små skovområder indenfor Kortlægningsområde Hedensted Vest. Skovområderne følger overordnet set ådalene. Der er udpeget mindre skovrejsningsområder i spredt i kortlægningsområdet.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af den potentielle nitratudvaskning i Kortlægningsområde Hedensted Vest. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder

Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab.  Naturstyrelsen Aarhus har leveret landbrugsdata fra ConTerra Aps. Datasættet er fra 2010 og indeholder 2010 data, samt gennemsnit for perioden 2007-2010.

Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet.

Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden 2007-2010. Resultatet fremgår af figuren nedenfor.

Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i perioden 2007 – 2010. Af denne figur fremgår det, at store områder, især mod nord, har en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på mere end 50 mg/l.

Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusive skov og naturarealer vil være en del lavere.

I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne fra Trin 1 Kortlægningsområde Hedensted Vest /63/ primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt.

Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for projektområdet er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Midtjylland der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder.

Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Midtjylland i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Midtjyllands prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen.

Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko.

Der er udtrukket data for V1 og V2 kortlagte lokaliteter fra Danmarks Miljøportal. Data er udtrukket den 27.5.2013. Placeringen af lokaliteterne er angivet på figuren nedenfor.

På figuren ses det, at lokaliteterne er koncentreret omkring de større byer: Horsens, Nim, Raskmølle, Uldum, Lindved og Løsning. Uden for byerne ligger lokaliteterne spredt.

Ud over de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening.

Spildevandsanlæg

Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening.

Sprøjtemidler

I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af påfyldnings- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af påfyldnings- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som påfyldnings- og vaskeplads.

Der kan være risiko for sprøjtemiddelpåvirkning i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer.

Vejsalt

Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS’ rapport fra 2009 /5/ anføres at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der bedømt ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over kvalitetskravet til drikkevand. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt.

Ubenyttede boringer og brønde

Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade og direkte ned i grundvandsmagasinet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald.

I det følgende redegøres for justeringen af OSD og OD samt afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Justering og afgrænsning er foretaget på baggrund af ny viden fra den nu udførte kortlægning.

NFI er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i OSD og indvindingsoplandene uden for OSD. Inden for NFI er der afgrænset IO, hvor der er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet imod nitrat.

OSD, indvindingsoplande uden for OSD, NFI og IO udpeges i en bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven /b/. Områderne vil herefter kunne ses i bekendtgørelsen og på Danmarks Arealinformation. Afgrænsningen af indvindingsoplande indenfor OSD kan ses på MiljøGIS.

Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet 43 indvindingsoplande for 41 Vandværker. Heraf er de 26 i Hedensted Kommune. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk.

Beregningerne og optegningerne af oplandene følger overordnet retningslinjerne angivet i Geo-Vejledning 2 /f/. Med usikkerheden på geologi og modelparametre in mente, vurderes oplande bestemt med en rimelig sikkerhed.

De administrative indvindingsoplande er en afgrænsning af de fuldt udviklede indvindingsoplande ved max. 200 års transporttid for de vandpartikler, der strømmer i de vandmættede jordlag hen mod boringerne tillagt en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne og en cellebredde (i grundvandsmodellen) i de øvrige dele af oplandene jf. GeoVejledning nr. 2 /f/ og præciseringsnotat fra Naturstyrelsen /g/.

De administrative indvindingsoplande er som udgangspunkt optegnet efter følgende principper:

  •          Oplande optegnes på baggrund af tilladelsesscenariet.
  •          Oplande optegnes på baggrund af partikeltransporttider, der er mindre end 200 år.
  •          Der tillægges en buffer på 100 m, svarende til en modelcelle, omkring oplandet.
  •          Der inkluderes 300 m omkring indvindingsboringer.
  •          Oplande optegnes med blød hånd.
  •          Hvis 80-100 % sandsynligheden ligger ud over det optegnede opland, medtages området.
  •          Indvindingsoplande er sammenhængende oplande.
  •          Oplande mellem forskellige vandværker må gerne overlappe.
  •          Indvinder boringerne på en kildeplads fra forskellige magasiner, som er hydraulisk adskilte, optegnes et opland for hver boring.

De optegnede indvindingsoplande er vist på nedenstående figur.

Det er efter aftale med Miljøstyrelsen valgt, ikke at revidere OSD på baggrund af resultaterne fra grundvandskortlægningen Hedensted 17, da alle OSD-områderne er justeret i tidligere kortlægninger.

Der er imidlertid fundet 2 områder, som udgør tidligere indvindingsoplande, som i Vejle Amts Regionsplan 2005 er udpeget som OSD. Disse områder henholdsvis omkring Hornborg og Oens skal ifølge Miljøstyrelsen ikke afgrænses som OSD. Den deraf følgende OSD-revision tager udgangspunkt i vejledningerne fra Miljøministeriet /d//j/, og er foretaget i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen.

Det samlede areal inden for Hedensted 17, som er udpeget som OSD er blevet indskrænket fra en oprindelig størrelse på 208,0 km2 til et areal på 205,4 km2 – en forskel på ca. 2,5 km2.

Både de nye og gamle OSD-afgrænsninger fremgår af nedenstående figur.

Afgrænsningen af NFI tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /c/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /i/. NFI afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt NFI, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke NFI, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Principperne for afgrænsning af NFI fremgår også af tabellen nedenfor.

Grundvandsdannelse

Lille sårbarhed

Nogen sårbarhed

Stor sårbarhed

Nej

Ingen NFI

Ingen NFI

Ingen NFI

Ja

Ingen NFI

Konkret vurdering

NFI

På de nedenstående figurer ses gradientforholdene til hvert af de primære magasiner.

Grundvandsdannelse til Sand 5

Der ses nogen til stor grundvandsdannelse i hovedparten af Kortlægningsområdet. Opadrettet grundvandsgradient ses overordnet omkring de større vandløbssystemer.

Grundvandsdannelse til Sand 7

Områder med opadrettet grundvandsgradient er større end for Sand 5, men ses stadig i forbindelse med dalstrukturer i kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til magasinet er 199 mm/år.

Grundvandsdannelse til Sand 9

Der ses større områder med ingen grundvandsdannelse i hele kortlægningsområdet. Områder med grundvandsdannelse ses udpræget i den nordlige del af OSD 2, østlige del af OSD 1, samt flere områder i OSD 3 og 4. I OSD 5, hvor Sand 9 er det primære magasin, ses grundvandsdannelsen hovedsageligt at være i den centrale del af OSD, som er beliggende indenfor OSD. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til magasinet er 104 mm/år.

Grundvandsdannelse til Sand 16

Sand 16 træffes kun i den vestlige del af Kortlægningsområdet, hvor en større del af grundvandsdannelsen til magasinet sker indenfor OSD 3 og 4. Områder med opadrettet grundvandsgradient ses i den nordlige og sydlige del af det område, hvor Sand 16 har udbredelse. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til magasinet er 67 mm/år.

Grundvandsdannelse til Sand 18

Udprægede områder uden grundvandsdannelse befinder sig i den sydlige del af OSD 4 og området syd herfor, samt i området omkring Bøgballe i OSD 3 i et øst-vest orienteret strøg, som strækker sig til den vestlige kant af Kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse til magasinet er 57 mm/år.

NFI er kun afgrænset inden for OSD Hedensted 17 og indvindingsoplande udenfor OSD.

Indenfor OSD Hedensted 17, er næsten alle områder med stor eller nogen sårbarhed afgrænset som NFI. Kun områder med ingen grundvandsdannelse, god vandkvalitet eller lille sårbarhed er som udgangspunkt ikke afgrænset NFI. Overordnet afgrænses der ikke enkeltstående områder mindre end 5 ha, ligesom der heller ikke udtages områder under 5 ha, som ligger omkranset af områder, der afgrænses som NFI.

Der er fundet en tydelig sammenhæng mellem områder uden grundvandsdannelse og områder tæt på vandløb og ådale, hvor grundvandsstrømmen er opadrettet, hvilket betyder at vandbalancen mellem det primære magasin og terræn/overliggende magasin er mindre end 0 mm/år.

På figuren nedenfor ses de reviderede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) for OSD Hedensted 17 og indvindingsoplande udenfor OSD, sammen med tidligere NFI-områder. De nitratfølsomme indvindingsområder er afgrænset i forhold til de primære magasiner.

Områder med nogen til stor sårbarhed, som ikke er afgrænset NFI grundet ingen grundvandsdannelse er markeret med blå optegninger.

I alt er der udtaget et område på 2,82 km2,som ikke afgrænses som NFI grundet ingen grundvandsdannelse.

For områder med nogen sårbarhed og grundvandsdannelse er der udført en konkret vurdering af de kemiske data, da områder med nogen sårbarhed ikke afgrænses som NFI, hvis vurderingen af indholdet af blandt andet sulfat i grundvandet viser, at der ikke sker en påvirkning af nedsivende nitratholdigt grundvand. Området vurderes ikke som NFI ved et lavt (< 50 mg/l) og stabilt sulfatniveau. I den sammenhæng er der kigget nærmere på et antal områder, for at afgøre om områderne skal afgrænses som NFI. Disse områder er optegnet med grøn markering på figuren nedenfor.

De nye afgrænsede områder med NFI er markeret med rød på nedenstående figur, mens tidligere NFI er sort skraveret. Overordnet er der sket en reduktion i det NFI-afgrænsede areal fra 57,4 km2 til 46,0 km2. De største ændringer ses i den sydlige del af OSD 4 samt i hovedparten af OSD 5. I OSD 2, er der kun revideret NFI indenfor IOL til Eriknauer, Hatting og Torsted vandværker, mens den resterende del af OSD 2 afventer flere kortlægningsdata. Tidligere NFI-udpegninger indenfor OSD 2 er derfor stadig gældende, indtil hele OSD-området revideres.

Inden for NFI afgrænses IO, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.

En særlig indsats til beskyttelse af grundvandsressourcerne kan være nødvendig, hvis det vurderes, at der eksempelvis er behov for:

  •         Skærpede krav til nitratudvaskning
  •         Krav til stabilisering af nitratudvaskning
  •         Krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu.

Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder.

Arealer, hvorfra der forventes at være en høj eller potentielt høj nitratudvaskning, afgrænses som IO. Det er som udgangspunkt landbrugsområder, byområder, arealer med juletræer og pyntegrønt samt planlagte skovrejsningsområder, hvor der stadig er landbrug. Befæstede arealer vurderes individuelt, inden det besluttes om arealerne skal afgrænses som IO.

Indenfor NFI-områderne i Kortlægningsområde Hedensted 17, findes flere områder, som ikke er blevet afgrænset som IO. Disse områder dækker arealer med blivende lav nitratudvaskning og repræsenterer primært fredskov, beskyttede naturtyper og vådområder. I vurderingen af skovområder samt fredede områder i forhold til IO, er der benyttet ortofoto fra perioden 2005-2018 samt arealanvendelseskort.

Byområderne inden for NFI udgør ikke store sammenhængende befæstede arealer og er ikke vurderet store nok til at blive taget ud af IO, da der overordnet ikke udtages områder mindre end 5 ha.

De afgrænsede IO-områder i Kortlægningsområde Hedensted 17 udgør et areal på 41,57 km². IO områderne ses på figuren nedenfor, her vises med hhv. lilla og grøn, hvilke områder der afgrænses som IO, og hvilke der ikke gør. I denne rapport ændres der ikke på IO i OSD 2, på nær indenfor IOL til Eriknauer, Hatting og Torsted vandværker.

I det følgende beskrives vandværkerne, der er omfattet af den nye kortlægning. Beskrivelsen omfatter bl.a. geologiske, hydrologiske- og vandkemiske forhold samt vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. Disse beskrivelser er en opdatering af vandværksbeskrivelser fra Trin 1.

Bøgballe-Vester Ørum Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.774 og 106.1015, er beliggende ca. 1300 m øst for vandværket.

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på figuren herunder.

Bøgballe-Vester Ørum Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 85.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra begge boringer og den årlige, faktiske indvindingsmængde har været 98.000 m3 – jævnt faldende til 55.000 m3 i 2009, hvor den har ligget siden.

For at illustrere geologien omkring Bøgballe-Vester Ørum Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet.

Profilet (vist fra NØ til SV) og dets placering ses i figurerne herunder.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk.

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.774 og 106.1015), er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Bøgballe-Vester Ørum Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 106.774 og DGU nr. 106.1015.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Bøgballe-Vester Ørum Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede stoffer

106.774

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,08 mg/l (V)

Aggressiv kuldioxid 9,4 mg/l (S)

Jern 2,6 mg/l (V)

Mangan 0,31 mg/l (V)

Sulfat 59 mg/l (V)

Arsen 2,9 µg/l (V)

i.p.

i.p.

106.1015

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,09 mg/l (V)

Aggressiv kuldioxid 4,9 mg/l (V)

Jern 2,9 mg/l (V)

Mangan 0,48 mg/l (S)

Sulfat 100 mg/l (S)

Arsen 2,8 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 106.774 og DGU nr. 106.1015, er der i seneste analyse påvist jern, mangan, ammonium og aggressiv kuldioxid over kvalitetskriteriet for drikkevand.  Der har været enkelte overskridelser for jern, mangan, aggressiv kuldioxid og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 85.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Bøgballe-Vester Ørum Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne.

De to typer af oplande, som begge er optegnet med transporttider <200år, fremgår af figurerne herunder.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Bøgballe-Vester Ørum Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses på figuren.

Indvindingsoplandet strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet mod vest for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, og den lange hale af partikler mod sydvest er afskåret, da det er vurderet, at beliggenheden af halen er usikker. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelsen sker primært i den østlige del af det optegnede indvindingsopland. Transporttiderne er større end 500 år, men ca. halvdelen af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes halen mod nordvest.

Indvindingsmagasinet for Bøgballe-Vester Ørum Vandværk er Sand 5. Næsten hele indvindingsoplandet til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk ligger inden for OSD, og vurderes derfor på baggrund af det primære magasin i OSD området, som her er Sand 5 og i en mindre del Sand 7 og Sand 16.

En mindre del af IOL er vurderet med lille sårbarhed syd for Vester Ørum. Vurderingen begrundes med, at der over Sand 5 er mere end 15 meter akkumuleret reduceret ler.

De resterende dele af indvindingsoplandet, både inden og uden for OSD, er vurderet at have nogen og stor sårbarhed på baggrund af et akkumuleret dække af reduceret ler på 0-15 meter. I indvindingsboringerne er der fundet forhøjede sulfatkoncentrationer med stigende tendens, som understøtter vurderingen af et sårbart indvindingsopland.

Området med nogen og stor sårbarhed i den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet for Bøgballe-Vester Ørum Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Hovedparten af områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), se figuren herunder.

Båstrup By Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med den aktive boring, DGU nr. 116.1251, er beliggende ved vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Båstrup By Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 20.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra en boring – DGU nr. 116.1251. Den årlige indvundne mængde har i perioden 1994-2017 ligge stabilt mellem 15.000-20.000 m3 – dog lidt lavere i perioden 2008-2014.

For at belyse geologien omkring Båstrup By Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Profilet og dets geografiske placering fremgår af figurerne herunder.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Båstrup By Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Båstrup By Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets aktive indvindingsboring (DGU nr. 116.1251), er filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser , at Båstrup By Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra boring DGU nr. 116.1251.

Vandtype og potentielle problemparametre i den aktive boring tilknyttet Båstrup By Vandværk ses i nedenstående tabel.  

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjtemidler

Miljø-fremmede

stoffer

116.1251

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,13 mg/l (V)

Jern 2,2 mg/l (V)

Mangan 0,39 mg/l (V)

Sulfat 130 mg/l (F)

Metan 0,015 µg/l (F/V)

Arsen 1,6 µg/l (F/V)

 

Bentazon 0,034 µg/l (S/V)

Mechlorprop 0,013 µg/l (-)

2,6-di chlorbenzosyre

0,039 µg/l (-)

 

BAM

0,042 µg/l (S)

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er ikke fundet nitrat i indvindingsboringen, men der er fundet forhøjede koncentrationer af sulfat. Et forhøjet sulfatindhold kan indikere, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitratholdigt grundvand.

I seneste analyse er der påvist jern, ammonium, metan og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der er ligeledes gjort fund af sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste analyse for boring DGU nr. 116.1251. Der er gjort fund af bentazon, mechlorprop, 2,6-dichlorbenzosyre og BAM i 2017. Alle fund er under kvalitetskriteriet for drikkevand, men der ses svagt stigende tendenser for bentazon og BAM.

Der har været enkelte overskridelser for jern, mangan, aggressiv kuldioxid og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 20.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Båstrup By Vandværks boring. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande for transporttider <200 år er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Båstrup By Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

 Indvindingsoplandet strækker sig mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding). Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringen.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er mindre end 50 år, og næsten 80 % af partiklerne har en transporttid på under 25 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre giver enkelte kørsler en mere sydlig retning.

Hele indvindingsoplandet til Båstrup By Vandværk ligger inden for OSD, og vurderes derfor på baggrund af det primære magasin i OSD-området, som her er Sand 5.

Indvindingsoplandet til Båstrup By Vandværk er vurderet med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mellem 5 og 15 meter tykt.

Indvindingsboringen DGU nr. 116.1251 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) med stærkt forhøjede sulfat-koncentrationer (> 125 mg/l).

Hele indvindingsoplandet for Båstrup By Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), se figuren herunder.

Båstrup Gl. Sole Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.850 og 116.1209, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Båstrup Gl. Sole Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 47.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra begge boringer. Den årlige, faktiske indvindingsmængde har i perioden 1990-1997 varieret meget (10.000-90.000 m3). Herefter var indvindingen mere konstant frem til 2008 (35.000-40.000 m3/år), hvorefter der frem til nu er indvundet ca. 30.000 m3/år. 

For at belyse geologien omkring Båstrup Gl. Sole Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Profilet og dets geografiske placering fremgår af figurerne herunder. 

 Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Båstrup Gl. Sole Vandværk.

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Båstrup Gl. Sole Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.850 og 116.1209), er begge er filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Båstrup Gl. Sole Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.850 og 116.1209.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Båstrup Gl. Sole Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

116.850

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,026 mg/l (V)

Jern 1 mg/l (-)

Mangan 0,22 mg/l (V)

Sulfat 93 mg/l (S)

Arsen 1,7 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1209

Svagt reduceret

(C)

Jern 0,96 mg/l (-)

Mangan 0,23 mg/l (-)

Sulfat 96 mg/l (V)

Arsen 1,9 µg/l (V)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring DGU nr. 116.850 og DGU nr. 116.1209, ses forhøjede koncentrationer af sulfat. Et forhøjet sulfatindhold kan indikere, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitratholdigt grundvand.

I begge indvindingsboringer, er der i seneste analyse påvist jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 106.850, er der tidligere påvist ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte tidligere overskridelser for jern og ammonium i det behandlede rentvand og hyppige overskridelser af mangan. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 47.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Båstrup Gl. Sole Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande – med transporttider <200 år – er vist i figurerne herunder.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Båstrup Gl. Sole Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men tilrettet mod nord for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er mindre end 75 år, og ca. 90 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandets retning generelt mod nord. Retningen af oplandet er dog følsom overfor parameterændringer, og enkelte kørsler viser både nordlige og mere sydlige retninger af oplandet.

Hele indvindingsoplandet til Båstrup Gl. Sole Vandværk ligger inden for OSD, og vurderes derfor på baggrund af det primære magasin i OSD-området, som her er Sand 5

Hele indvindingsoplandet til Båstrup Gl. Sole Vandværk er vurderet med nogen sårbarhed. I den østlige del af indvindingsoplandet er det akkumulerede dække af reduceret ler > 15 meter, mens det aftager i tykkelsen i vestlig retning. Grundet vandkemien er vurderet nogen sårbarhed for hele indvindingsoplandet.

Indvindingsboringerne indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) med forhøjet og stigende sulfatkoncentrationer (93-96 mg/l), som indikerer nedsivning af yngre og nitratholdigt vand indenfor indvindingsoplandet. 

Hele indvindingsoplandet for Båstrup Gl. Sole Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), se figuren herunder.

Daugård Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen har tre aktive boringer, DGU nr. 116.597, 116.1095 og 116.1629, som alle er beliggende ved vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Daugård Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 75.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra alle tre boringer – DGU nr. 116.597, 116.1095 og DGU nr. 116.1629. Den årlige indvindingsmængde har siden 1996 været omkring 65.000-70.000 m3/år. Tidligere blev der indvundet op til 90.000 m3 i visse år.

For at belyse geologien omkring Daugård Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Nedenfor ses profilet og dets geografiske placering.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Daugård Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Daugård Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.597, 116.1095 og 116.1629), er alle filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Daugård Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de tre boringer, DGU nr. 116.597, 116.1095 og DGU nr. 116.1629.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Daugård Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.597

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,16 mg/l (V)

Jern 2,1 mg/l (-)

Mangan 0,23 mg/l (V)

Arsen       5,3 µg/l (V)

Metan    0,15 µg/l (-)

Nitrit 0,011 µg/l (V)

i.p.

Toluen       0,054 µg/l (-)

Xylen           0,05 µg/l (-)

M+P-xylen 0,029 µg/l (-)

116.1095

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,16 mg/l (V)

Jern 2,1 mg/l (F)

Mangan 0,24 mg/l (S)

Arsen 5,2 µg/l (V)

Metan 0,02 µg/l (-)

Nitrit 0,035 µg/l (V)

i.p.

MTBE           0,38 µg/l (-)

Anioniske detergenter     7 µg/l (-)

116.1629

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,15 mg/l (V)

Aggressiv kuldioxid 6 mg/l (V)

Jern 2,4 mg/l (F)

Mangan 0,25 mg/l (V)

Arsen 5,1 µg/l (V)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er ikke fundet nitrat seneste eller tidligere analyser for boringerne

I boring, DGU nr. 116.597, 116.1095 og 116.1629, er der i seneste analyse påvist jern ammonium, arsen og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand.

I boring, DGU nr. 116.597, er der yderligere påvist aggressiv kuldioxid over kvalitetskriteriet for drikkevand i seneste analyse, mens der i DGU nr. 116.1095 og 116.1629 er påvist metan over kvalitetskriteriet for drikkevand og nitrit under kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte overskridelser for jern og mangan i det behandlede rentvand. Vandværket leverer drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne DGU nr. 116.597 og 116.1629. I boring, DGU nr. 116.1095 er der gjort fund af MTBE i 2001 under kvalitetskriteriet for drikkevand. Stoffet er ikke blevet undersøgt i boringen siden 2001 og er ej heller undersøgt i rentvandet.

I boring, DGU nr. 116.597 er der i seneste analyse fra 2010 gjort fund af Toluen, Xylen og M+P-xylen under kvalitetskriteriet for drikkevand.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 75.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Daugård Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande ─ ved transporttider <200 år ─ er vist i figurerne herunder.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Daugård Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men er udvidet mod øst for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Den yderste spids af indvindingsoplandet er afskåret, så ikke alle partikler yngre end 200 år er medtaget i det optegnede opland, da placeringen af halen er vurderet som usikker. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet mod både vest og øst, og især placeringen af halen af oplandet er usikker. Ved kildepladsen er retningen velbestemt.

Indvindingsmagasinet for Daugård Vandværk er Sand 7. Den centrale del af indvindingsoplandet til Daugård Vandværk ligger inden for OSD. Det primære magasin er her Sand 7.

Den del af indvindingsoplandet, som ligger indenfor OSD, er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mere end 15 meter tykt.

Hovedparten af indvindingsoplandet udenfor OSD er også vurderet med lille sårbarhed med samme begrundelse. Vandanalyser i denne del af oplandet viser svagt reduceret vand (Vandtype C), med lave sulfatkoncentrationer.  Der ses dog svagt stigende sulfatkoncentrationer i boring DGU nr. 116.1629.

Et lille område i den nordlige del af indvindingsoplandet er vurderet med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er 9 til 15 meter tykt.

Boring DGU nr. 116.1253 ligger indenfor dette område, og viser en reduceret vandtype, dog med forhøjet iltkoncentration. Analysen er fra 1991 og grundvandskemien kan have ændret sig siden da.  Øvrige nærtliggende boringer filtersat i Sand 7, indikerer dog, at der er lave sulfatkoncentrationer i grundvandsmagasinet. 

Området med nogen sårbarhed i indvindingsoplandet for Daugård Vandværk, vurderes ikke som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), grundet de vandkemiske forhold, samt områder uden grundvandsdannelse til Sand 7 magasinet. Da der ikke er vurderet områder med NFI, skal der ikke udlægges Indsatsområde (IO) indenfor vandværkets indvindingsopland, jf. figuren herunder.

Dortheasminde Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.969 og 106.1020, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Dortheasminde Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 15.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra begge boringer. Den årlige indvindingsmængde har siden 1996 været ca. 12-15.000 m3 — med en tendens til en lidt mindre indvinding fra 2015.

For at belyse geologien omkring Dortheasminde Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering. 

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Dortheasminde Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Dortheasminde Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.969 og 106.1020), er begge filtersat i magasinet Sand 16. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 16, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Dortheasminde Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 106.969 og DGU nr. 106.1020.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Dortheasminde Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjtemidler

Miljø
fremmede
stoffer

106.969

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,12 mg/l (V)

Jern 2,3 mg/l (V)

Mangan 0,21 mg/l (V)

Arsen 3,8 µg/l (-)

i.p.

i.p.

106.1020

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,13 mg/l (-)

Jern 1,6 mg/l (V)

Mangan 0,13 mg/l (V)

Arsen 3,5 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring DGU nr. 106.969 og DGU nr. 106.1020, er der i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand.  Der har været enkelte overskridelser af aggressiv kuldioxid og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste analyse for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat i seneste analyse.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 15.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Dortheasminde Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Dortheasminde Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet lidt mod sydvest for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er fuldt udviklet.

Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 16, indtil de bliver indfanget af boringerne. Der er hydraulisk kontakt mellem Sand 16 og det overliggende Sand 1.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er mindre end 50 år, og ca. 90 % af partiklerne har en transporttid på under 25 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en usikkerhed på retningen og længden af indvindingsoplandet.

Indvindingsoplandet til Dortheasminde Vandværk er vurderet med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mindre end 5 meter tykt over Sand 16.

Indvindingsboringerne filtesat i Sand 16 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med lave sulfatkoncentrationer, hvilket indikerer tilstedeværelsen af en reduceret magasinbjergart.

Indvindingsoplandet er derfor ikke vurderet som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Da der ikke er NFI indenfor indvindingsoplandet, vurderes der ikke Indsatsområder (IO) — se figuren herunder.

Eriknauer Vandværk er beliggende i Hedensted Kommuneog er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.372 og 106.1243, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Eriknauer Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 15.000 m3 om året.  Indvindingen, som sker fra begge boringer, har siden 2000 svinget fra ca. 10.000 til 15.000 m3 pr. år — dog over 17.000 m3 i 2001 og 2006.

For at belyse geologien omkring Eriknauer Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. På figurerne herunder ses profilet og dets geografiske placering.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Eriknauer Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Eriknauer Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.372 og 106.1243), er begge filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne i Sand 7, da der lokalt ved kildepladsen er hydraulisk kontakt mellem Sand 5 og Sand 7.

Grundvandskemien er gennemgået, og de viser, at Eriknauer Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) i begge indvindingsboringer.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Eriknauer Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

106.372

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,34 mg/l (V)

Jern 2,2 mg/l (S)

Mangan 0,16 mg/l (V)

Arsen 7,4 µg/l (F)

Ethylenthiourea 0,03 µg/l

i.p.

106.1243

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,64 mg/l (V)

Jern 2,0 mg/l (V)

Mangan 0,17 mg/l (V)

Arsen 16 µg/l (V)

Metan 0,017 µg/l (V)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I råvandet fra boringerne, DGU nr. 106.372 og DGU nr. 106.1243, er der ikke påvist nitrat i seneste eller tidligere analyser.

I boringerne, DGU nr. 106.372 og DGU nr. 106.1243, er der i seneste analyse påvist ammonium, jern, mangan og arsen over kvalitetskriteriet for drikkevand, samt mindre fund af metan i boring DGU nr. 106.1243. Der har været enkelte overskridelser for nitrit og jern i det behandlede rentvand og hyppige overskridelser af kvalitetskriteriet for mangan indtil 2012, hvorefter der ikke ses problemer med mangan længere. Der er et generelt problem med overskridelser af kvalitetskriteriet for drikkevand for ammonium.

I boring DGU nr. 106.372 er der i seneste analyse gjort fund af sprøjtemidlet ethylenhiourea under kvalitetskriteriet for drikkevand.

I boring DGU nr. 106.1243 er der ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 15.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Eriknauer Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne.

De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Eriknauer Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), og alle partikler yngre end 200 år er indeholdt i oplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand5, indtil de bliver indfanget af boringerne i Sand 7, da der lokalt ved kildepladsen er hydraulisk kontakt mellem Sand 5 og Sand 7.

Grundvandsdannelsen sker i den østlige del af oplandet. Transporttiderne er >500 år, men ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet generelt en smule mod vest. Selve retningen af oplandet vurderes som velbestemt, mens der er en lille usikkerhed på bredden af oplandet. 

Indvindingsmagasinet for Eriknauer Vandværk er Sand 7, men indvindingsoplandet Eriknauer Vandværk sårbarhedsvurderes ift. Sand 7, Sand 5 og Sand 18, da Sand 7 ikke erkendes i den sydvestlige del af indvindingsoplandet. Grundet hydraulisk kontakt mellem Sand 7 og Sand 5 sårbarhedsvurderes her på baggrund af Sand 5.

I den sydligste spids af indvindingsoplandet træffes Sand 7 igen, men det vurderes, at indvindingen her stadig foregår fra Sand 5.

I et mindre område, tæt på OSD, erkendes Sand 5 ikke i den geologiske lagserie, og her er Sand 18 det primære magasin.

Den centrale del af indvindingsoplandet til Eriknauer Vandværk er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er større end 15 meter over Sand 5 og Sand 18.

To områder er vurderet med nogen sårbarhed i hhv. den sydlige og den nordlige del af IOL, da det akkumulerede dække af reduceret ler er 5 til 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne DGU nr. 106. 372 og DGU nr. 106. 1243 filtesat i Sand 7, indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med lave sulfatkoncentrationer.

En mindre del af indvindingsoplandet ligger inden for OSD, hvor det primære magasin er Sand 5. Her er der vurderet lille sårbarhed.

Området med stor sårbarhed i den sydlige del af indvindingsoplandet, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI).

Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet er ikke vurderet, som værende NFI, hvilket understøttes af de vandkemiske forhold.

Alle områder, der er vurderet som NFI, er vurderet som Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.

Flemming Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.369 og 106.841, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Flemming Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 30.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra begge boringer – DGU nr. 106.369 og DGU nr. 106.841. Den årlige indvindingsmængde har siden 1995 ligget på 21.000 – 31.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Flemming Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Tværsnitsprofilet er tegnet i Geoscene3D modellen, som er opstillet i forbindelse med tolkningen af den hydrostratigrafiske model for Hedensted2017. På figurerne herunder ses profilet og dets geografisk placering.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Flemming Vandværk.

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Flemming Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.369 og 106.841), er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Flemming Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 106.369 og DGU nr. 106.841.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Flemming Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

106.369

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,45 mg/l (S)

Jern 2,0 mg/l (V)

Mangan 0,18 mg/l (V)

Metan 0,011 µg/l (-)

Arsen 21 µg/l (-)

i.p.

i.p.

106.841

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,43 mg/l (-)

Jern 1,6 mg/l (-)

Mangan 0,15 mg/l (-)

Metan 0,011 µg/l (-)

Arsen 18 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringerne er der i de seneste analyser påvist jern, mangan, metan, arsen og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte overskridelser for jern, mangan og ammonium i det behandlede rentvand, og antallet af disse overskridelser er faldet drastisk efter 2006. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

I den nyeste straks-prøve, udtaget ved forbruger, er der i 2018 fundet 4 µg/l arsen i drikkevandet, som er lige under kvalitetskriteriet for drikkevand

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne. Der er ikke påvist nitrat i boring, DGU nr. 106.841. I boring, DGU nr. 106.369, er der ikke påvist nitrat i seneste analyse, men der har tidligere været påvist nitrat i små koncentrationer.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 30.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Flemming Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist på figurerne herunder.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Flemming Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland.

Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men den yderste spids af oplandet er ikke medtaget i optegningen, da placeringen er usikker. Oplandet er udvidet mod vest for at honorere usikkerheden på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelse sker primært i den østlige del af oplandet. Transporttiderne er >500 år, men ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 100 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet generelt mod sydvest. Ved kildepladsen er retningen velbestemt, mens retningen bliver mere usikker ved større afstand fra kildepladsen.

Indvindingsmagasinet for Flemming Vandværk er Sand 5. Den del af indvindingsoplandet, som ligger syd for OSD, er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne, DGU nr. 106.841 og DGU nr. 106.369, samt boring DGU nr. 106.838, beliggende centralt i indvindingsoplandet viser, at der indvindes svagt til stærkt reduceret vand (vandtype CX og D).

Den del af indvindingsoplandet til Flemming Vandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed. Vurderingen foretages hovedsagelig på baggrund af Sand 5 og Sand 18, som er de primære magasiner indenfor OSD-området. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter over magasinerne.

Den nordlige spids af indvindingsoplandet udenfor OSD, er vurderet på baggrund af Sand 5 og Sand 18, som her er de primære magasiner. Området er vurderet med lille og nogen sårbarhed, da det reducerede ler tynder ud nord for Nørre Snedevej. 

Området med stor sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. følgende figur.

Haurum Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med den aktive boring, DGU nr. 106.924, er beliggende ca. 450 m øst for vandværket, mens kildepladsen med boringerne, DGU nr. og 106.1365, er beliggende ved vandværket.

De beregnede indvindingsoplande fra Hedensted2017-modellen samt de tidligere beregnede oplande er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Haurum Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 12.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.924 og DGU nr. 106.1365. Den årlige indvundne mængde har siden 1995 varieret fra ca. 9.000 – 15.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Haurum Vandværks kildeplads er der udarbejdet tværsnitsprofiler gennem kildepladserne og indvindingsoplandene.

I de følgende figurer ses profilerne og deres geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.924 (øst) og 106.1365 (vest)) er filtersat i hhv. Sand 18 og Sand 5. Der er optegnet to indvindingsoplande, da det er vurderet, at der ikke er hydraulisk kontakt imellem Sand5 og Sand18. For boring DGU nr. 106.924 strømmer størstedelen af vandpartiklerne i Sand 9 indtil de bliver indfanget af boringen. For boring DGU nr. 106.1365 strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 7/Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringen.

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandene til Haurum Vandværk - østlige indvindingsopland (øverst) og vestlige indvindingsopland (nederst). De sorte linjer viser forløbet af profilsnittene på nedenstående figur.

Figuren viser geologiske profilsnit (begge NØ – SV) gennem det østlige indvindingsopland (øverst) og det vestlige indvindingsopland (nederst) til Haurum Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet. 

Grundvandskemien er gennemgået, og de viser, at Haurum Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring, DGU nr. 106.924, mens der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C) fra boring, DGU nr. 106.1365.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Haurum Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

106.924

Stærkt reduceret 

(D)

Mangan 0,18 mg/l (-)

Ammonium 0,07 mg/l (-)

-

i.p.

Olie 3,6 mg/l

(-)

106.1365

Svagt reduceret 

(C)

Jern 3,2 mg/l (-)

Mangan 0,27 mg/l (-)

Ammonium 0,22 mg/l (-)

Arsen 1,8 µg/l (-)

 

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringerne er der i seneste analyse påvist mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 106.1365 er der påvist jern i seneste analyse over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte overskridelser for jern og aggressiv kuldioxid i det behandlede rentvand og generelt et problem med mindre for mangan og ammonium. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat i boring, DGU nr. 106.1365, men gjort et lille fund af nitrat under 1 mg/l i boring DGU nr. 106.924 i seneste analyse.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 12.000 m3/år er der beregnet og optegnet indvindingsoplande til Haurum Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne.

De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne herunder.

 

Indvindingsoplande (blå polygon) for Haurum Vandværk – østlige opland (øverst) og vestlige opland (nederst). Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager partiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Partikler til de grundvandsdannende oplande — østlige opland (øverst) og vestlige opland (nederst).

Indvindingsoplandene strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandene med 200 års partikler krydser et begravet dalsystem. Det er valgt at begrænse oplandenes udbredelse, så ikke alle partikler yngre end 200 år er inkluderet i de optegnede oplande. Dette skyldes primært usikkerheden på partikelstrømningen i det begravede dalsystem, hvor det har stor betydning for oplandenes længde, om partiklerne strømmer i dalfyldet, Sand 7/Sand 9, som har en lavere hydraulisk ledningsevne end det overliggende magasin, Sand 5.

Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.1365 er optegnet, så alle partikler yngre end 10 år er inkluderet i optegningen. De højeste stokastiske IOL (80-100%) er ikke alle inkluderet i det optegnede opland, men den resterende del er omfattet af IOL til Haurum Øst. Den del af GDO yngre end 200 år, som ligger nærmest kildepladsen, er inkluderet i optegningen. Resterende GDO yngre end 200 år ligger langt fra kildepladsen, og det er derfor vurderet (med udgangspunkt i boringens lave indvindingsmængde), at oplandet kan afskæres, så kun partikelbaner til de kildepladsnære GDO er omfattet. Herved er også de højeste stokastiske GDO (80-100%) omfattet af optegningen. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7/Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne. Der er dog flere områder i oplandet, hvor der er hydraulisk kontakt til Sand 5, f.eks. ved kildepladsen. I den østligste del af oplandet sker strømningen primært i Sand 5. Grundvandsdannelsen sker primært i den østlige del af det optegnede opland. For boringen DGU nr. 106.1365 er transporttiderne >500 år, men ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.

Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.924 er optegnet, så hovedparten af de højeste stokastiske IOL (80-100%) samt hovedparten af partikler yngre end 75 år er inkluderet i optegningen. Den resterende del af høje stokastiske IOL og partikler yngre end 75 er omfattet af IOL til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk, som ligger umiddelbart sydvest for optegningen. Det optegnede IOL er afskåret ved grænsen til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk. Størstedelen af partiklerne i det optegnede opland strømmer i Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne. Ved kildepladsen er der hydraulisk kontakt mellem Sand 9 og Sand 18. Grundvandsdannelsen sker i området længst fra kildepladsen, udenfor det optegnede IOL. For boringen DGU nr. 106.924 er transporttiderne >500 år, og kun ca. 30 % af partiklerne har en transporttid på under 250 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.

Indvindingsmagasinerne for Haurum Vandværk er Sand 5 og Sand 18. Dele af begge indvindingsoplande til Haurum Vandværk ligger inden for OSD og sårbarhedsvurderes i forhold til de primære magasiner i OSD (hovedsagelig Sand 5).

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.924, som er filtersat i Sand 18, er vurderet med lille sårbarhed uden for OSD, grundet et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter. I et mindre område vest for indvindingsboringen vurderes der at være nogen sårbarhed, da indvindingen går op i Sand 5. Umiddelbart vest for boringen er det akkumulerede dække af reduceret ler kun 5 til 15 meter tykt over Sand 5. 

Der indvindes stærkt reduceret vand (vandtype D) i indvindingsboringen, DGU nr. 106.924.

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.924, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5 og Sand 7 som er de primære magasiner inden for OSD. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på 5 til 15 meter. I den sydlige del af indvindingsoplandet, hvor der er vurderet nogen sårbarhed, er der fundet svagt reduceret vand (vandtype C) i boring DGU nr. 106.1097 (filtersat i Sand 5), med lave sulfatkoncentrationer, hvilket indikerer, at magasinet kan være bedre beskyttet end lertykkelsen angiver.

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.1365, som er filtersat i Sand 5, er vurderet med lille og nogen sårbarhed uden for OSD, grundet et akkumuleret lag af reduceret ler, som er mellem 5 til 15 meter tykt under indvindingsboringen og tiltager til over 15 meters tykkelse mod syd. Der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C) i indvindingsboringen, DGU nr. 106. 1365.

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.1365, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5 og Sand 7, som er de primære magasiner inden for OSD. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler, der er over 15 meter tykt i hovedparten af området. I det lille område med nogen sårbarhed, er det akkumulerede dække af reduceret ler på 5-15 meter.

Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet, i området imellem indvindingsboringerne, vurderes ikke som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), grundet de grundvandskemiske parametre.

Hovedparten af områder med nogen sårbarhed indenfor OSD er vurderet som NFI. Alle områder, der er vurder NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.

Hedensted Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de tre aktive boringer, DGU nr. 116.1577, 116.1585 og 116.1586, er beliggende ca. 1000 m nordvest for vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Hedensted Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 600.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra tre boringer – DGU nr. 116.1577, 116.1585 og 116.1586. Den årlige indvindingsmængde har i perioden 1998-2017 været 450.000-500.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Hedensted Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. På figuren herunder ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.1577_1, 116.1585 og 116.1586), er alle filtersat i magasinet Sand 11. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Hedensted Vandværk.

Geologisk profilsnit (Ø – V) gennem indvindingsoplandet til Hedensted Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Hedensted Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de tre boringer, DGU nr. 116.1577_1, DGU nr. 116.1585 og DGU nr. 116.1586.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Hedensted Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.1577_1

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,9 mg/l (S)

Ammonium 0,12 mg/l (V)

Mangan 0,18 mg/l (-)

i.p.

i.p.

i.p.

116.1585

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,6 mg/l (-)

Ammonium 0,1 mg/l (V)

Mangan 0,19 mg/l (S)

i.p.

i.p.

i.p.

116.1586

Svagt reduceret

(C)

Jern 2,3 mg/l (S)

Ammonium 0,11 mg/l (V)

Mangan 0,20 mg/l (S)

i.p.

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.1577_1, DGU nr. 116.1585 og DGU nr. 116.1586, er der i seneste analyse påvist jern, ammonium og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. En gennemgang af det behandlede rentvand viser, at vandværket leverer drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 600.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Hedensted Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende to figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Hedensted Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet til Hedensted Vandværk strækker sig i flere retninger omkring kildepladsen. Indvindingsoplandet er optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding). Det optegnede indvindingsopland er fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne. 

Grundvandsdannelsen sker overvejende i den nordlige del af indvindingsoplandet. Transporttiderne er mindre end 300 år, og omkring 80 % af partiklerne har en transporttid på under 100 år. Usikkerhedsberegningen for Hedensted Vandværk viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes den vestlige gren af oplandet lidt mod nord. Ved kildepladsen er retningen velbestemt.

Indvindingsmagasinet for Hedensted Vandværk er Sand 11, men indvindingsoplandet til Hedensted Vandværk sårbarhedsvurderes ift. de primære magasiner i OSD, som her består af Sand 5 og i mindre grad Sand 18.

Indvindingsoplandet indenfor OSD er vurderet med henholdsvis lille og nogen sårbarhed. Området med lille sårbarhed dækker ca. halvdelen af indvindingsoplandet, da der ses et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter.

Området med nogen sårbarhed umiddelbart vest og nord for indvindingsboringen, begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på 5-15 meter.

I den vestlige del af indvindingsoplandet ses forhøjede sulfatkoncentrationer i indvindingsboringer filtersat i Sand 5, hvor der vurderes nogen sårbarhed, trods et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter.

Små områder af indvindingsoplandet ligger uden for OSD. Det primære magasin er her Sand 5, således at det er sammenhængende med det primære magasin i OSD. Områderne er vurderet med henholdsvis lille og nogen sårbarhed.

Vandtypen i indvindingsboringerne er svagt reduceret (vandtype C) og har lave sulfatkoncentrationer. Der ses dog en svag stigning i sulfatkoncentrationerne for indvindingsboring DGU nr. 116.1586.

Alle områder med nogen sårbarhed, er vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. næste figur.

Hornborg Vandværk er beliggende i Hedensted Kommuneog er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.705 og 106.1143, er beliggende ved vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på næste figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Hornborg Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 38.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.705 og DGU nr. 106.1143. Den årlige indvindingsmængde har i perioden 1998-2017 ligget på 25-30.000 m3 pr. år – dog op til 42.000 m3 pr år 2005-2008.

For at belyse geologien omkring Hornborg Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende to figurer ses profilet og dets placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.705 og 106.1143), er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

 Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Hornborg Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (N – S) gennem indvindingsoplandet til Hornborg Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet. 

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Hornborg Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra de to boringer, DGU nr. 106.705 og DGU nr. 106.1143.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Hornborg Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

106.705

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,39 mg/l (V)

Jern 1,1 mg/l (V)

Mangan 0,15 mg/l (V)

Fosfor 0,22 mg/l (V)

i.p.

i.p.

i.p.

106.1143

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,29 mg/l (V)

Jern 1,1 mg/l (F)

Mangan 0,14 mg/l (V)

Fosfor 0,17 mg/l (V)

i.p.

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boringerne, DGU nr. 106.705 og DGU nr. 106.1143, er der i seneste analyse påvist ammonium, jern, mangan og fosfor over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte tidl. overskridelserfor ammonium, mangan og aggressiv kuldioxid i det behandlede rentvand. Hornborg Vandværk leverer drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 38.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Hornborg Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne herunder.

 Indvindingsoplandet (blå polygon) for Hornborg Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland (GDO).

Indvindingsoplandet strækker sig mod syd. Indvindingsoplandet med 200 års partikler krydser et begravet dalsystem. Det er valgt at begrænse oplandets udbredelse, så ikke alle partikler yngre end 200 år er inkluderet i det optegnede opland. Dette skyldes primært usikkerheden på partikelstrømningen i det begravede dalsystem, hvor det har stor betydning for oplandets længde, om partiklerne dykker ned og strømmer i dalfyldet, Sand 7/Sand 9, som har en lavere hydraulisk ledningsevne end det overliggende magasin, Sand 5. Oplandet er afskåret ved overgangen til dalsystemet, da geologien i dette område er kompleks. Sand 5, som indvindingsboringerne er filtersat i, tynder kraftigt ud i dette område, hvor lagserien er meget lerholdig, og det er forbundet med usikkerhed, hvorvidt partiklerne strømmer i Sand 5 eller dykker ned i Sand 7/Sand 9.

Hovedparten af de grundvandsdannende partikler, som ligger i området nærmest kildepladsen, er inddraget i det optegnede opland. Der er et mindre området med 200-års GDO umiddelbart syd for optegningen, men dette område er omfattet af IOL til Haurum Vandværk. Områder med høje stokastiske sandsynligheder (80-100%) for GDO er omfattet af optegningen, men de høje stokastiske sandsynligheder for IOL er ikke fuldstændigt inddraget i optegningen. Umiddelbart syd for det optegnede indvindingsopland, ligger indvindingsoplandene til Haurum Vandværk, og summen af disse IOL omfatter hele området med høj stokastisk IOL til Hornborg Vandværk. Partiklerne, indenfor det optegnede opland, strømmer primært i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelsen sker primært i den centrale og østlige del af det optegnede indvindingsopland. Transporttiderne for Hornborg Vandværk er >500 år, men ca. 50 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.

Indvindingsmagasinet for Hornborg Vandværk er Sand 5. Indvindingsoplandet til Hornborg Vandværk er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på over 15 meter i områderne med lille sårbarhed, og et akkumuleret lag af reduceret ler som er mellem 5 og 15 meter tykt i områderne med nogen sårbarhed.

Boringer indenfor indvindingsoplandet viser, at der indvindes stærkt reduceret vand (vandtype D).

Området med nogen sårbarhed i den sydlige del af indvindingsoplandet for Hornborg Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.

Hvirring Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.317 og 106.975, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist næste figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Hvirring Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 15.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.317 og DGU nr. 106.975. Den årlige indvindingsmængde har i perioden 2002-2017 været ca. 11-15.000 m3 pr. år – de seneste år dog og til 18.000 m3.

For at belyse geologien omkring Hvirring Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. De næste figurer viser profilet og dets placering.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.317 og 106.975), er begge filtersat i magasinet Sand 18. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

 

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet (IOL) til Hvirring Vandværk.

 

Geologisk profilsnit (S – N) gennem indvindingsoplandet til Hvirring Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboring er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået, og viser, at Hvirring Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra boringen DGU nr. 106.317, og stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boringen DGU nr. 106.975.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Hvirring Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

106.317

Svagt reduceret

(C)

Jern 0,99 mg/l (V)

Mangan 0,17 mg/l (V)

Ammonium 0,06 mg/l (V)

Arsen 4,8 µg/l (-)

i.p.

i.p.

106.975

Stærkt reduceret

(D)

Jern 0,97 mg/l (V)

Mangan 0,16 mg/l (V)

Ammonium 0,05 mg/l (V)

Arsen 3,6 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boringerne, DGU nr. 106.317 og DGU nr. 106.975, er der i seneste analyse påvist jern, mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand.

Der har været overskridelser for jern, mangan og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer dog generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier. 

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 15.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Hvirring Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland (GDO) er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

 Indvindingsoplandet (blå polygon) for Hvirring Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen. 

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord og drejer mod øst. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet lidt mod øst for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Den yderste halvdel af det optegnede opland krydser et begravet dalsystem. I forbindelse med dalsystemet, hvor Sand 18 ikke er tilstede, sker strømningen primært i Sand 5. Ved overgangen til plateauet, strømmer vandpartiklerne ned i Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende, men der sker dog ingen grundvandsdannelse ved selve kildepladsen. Transporttiderne er mindre end 100 år, og hovedparten af partiklerne har en transporttid på under 75 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet generelt mod øst, og halen ligger lidt længere mod syd. Der ses dog også kørsler, hvor oplandet har en mere vestlig retning.

Indvindingsmagasinet for Hvirring Vandværk er Sand 18, men hele indvindingsoplandet til Hvirring Vandværk sårbarhedsvurderes ift. det primære magasin i OSD, som består af Sand 5.

Sand 5 er vurderet med lille sårbarhed i den sydlige halvdel af indvindingsoplandet. Vurderingen begrundes med, at der over Sand 5 er mere end 15 meter akkumuleret reduceret ler.

Den nordlige halvdel af indvindingsoplandet er vurderet med nogen til stor sårbarhed på baggrund af et akkumuleret dække af reduceret ler på 0-15 meter.

Vandtypen i indvindingsboringerne, DGU nr. 106.975 og DGU nr. 106.317, er svagt til stærkt reduceret (vandtype C og D).

Området med nogen og stor sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet for Hvirring Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), på nær et lille område hvor der ligger fredskov indenfor indvindingsoplandet, jf. nedenstående figur.

Kalhave Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.862 og 106.1147, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren nedenfor.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden). 

Kalhave Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 33.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.862 og DGU nr. 106.1147. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1995-2017 har været 25-29.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Kalhave Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.862 og 106.1147), er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

 Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet (IOL) til Kalhave Vandværk.

Geologisk profilsnit (N – S) gennem indvindingsoplandet til Kalhave Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Kalhave Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 106.862 og DGU nr. 106.1147.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Kalhave Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

106.862

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,0 mg/l (V)

Mangan 0,15 mg/l (V)

Sulfat 63 mg/l (V)

-

 i.p

i.p

106.1147

Svagt reduceret

(C)

Jern 0,94 mg/l (V)

Mangan 0,11 mg/l (-)

Sulfat 72 mg/l (S)

-

Metamitron 0,051 µg/l (-)

i.p

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I begge indvindingsboringer ses svagt forhøjede sulfatkoncentrationer på 63-72 mg/l. Der er således tegn på, at der i området foregår pyritoxidation forårsaget af nitrat og/eller ilt.

I boringerne er der i seneste analyse påvist jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte tidl. overskridelser for aggressiv kuldioxid, ammonium og mangan i det behandlede rentvand. Kalhave Vandværk leverer drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne, med undtagelse af et enkelt fund af Metamitron i 2005. Der er ligeledes ikke fundet nitrat i indvindingsboringerne.

I boringen, DGU nr. 106.1147, er der gjort fund af aromatiske kulbrinter (sum 0,27 µg/l) under kvalitetskriteriet for drikkevand, i en tidligere analyse fra 2000. Der er ikke analyseret for aromatiske kulbrinter i boringskontrollen siden 2000. I rentvandet er der fundet aromatiske kulbrinter i en enkelt analyse fra 2002, uden fund i nyere analyser. Herudover er der fundet 2,4-dichlorphenol under kvalitetskriteriet for drikkevand i en analyse fra 2012.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 33.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Kalhave Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland (GDO) er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de næste to figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Kalhave Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

 

Indvindingsoplandet strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet med 200 års partikler krydser et begravet dalsystem. Det er valgt at begrænse oplandets udbredelse, så ikke alle partikler yngre end 200 år er inkluderet i det optegnede opland. Dette skyldes primært usikkerheden på partikelstrømningen i det begravede dalsystem, hvor det har stor betydning for oplandets længde, om partiklerne dykker ned og strømmer i dalfyldet, Sand 7/Sand 9, som har en lavere hydraulisk ledningsevne end det overliggende magasin, Sand 5. Oplandet er afskåret ved overgangen til dalsystemet, hvorved de grundvandsdannende partikler, som ligger i området nærmest kildepladsen, er inddraget i det optegnede opland. Områder med høje stokastiske sandsynligheder for IOL og GDO, er ligeledes inddraget i optegningen. Umiddelbart syd for det optegnede indvindingsopland, ligger oplandet til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk, som er sammenfaldende med en del af det afskårne opland, og dermed alligevel har status af IOL.   Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Partiklerne, indenfor det optegnede opland, strømmer primært i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelsen sker i den centrale del af det optegnede indvindingsopland. Transporttiderne er >500 år, men ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 250 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen og længden af indvindingsoplandet. Ved kildepladsen er retningen rimelig velbestemt, men der ses enkelte kørsler med en mere vestlig retning.

Indvindingsmagasinet for Kalhave Vandværk er Sand 5. Indvindingsoplandet til Kalhave Vandværk er vurderet med nogen sårbarhed uden for OSD, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mellem 5 og 15 meter tykt. Indvindingsboringerne filtesat i Sand 5 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med svagt forhøjede sulfatkoncentrationer (50-75 mg/l).

Centralt i indvindingsoplandet ses boring DGU nr. 106.1476, hvor der indvindes stærkt reduceret vand fra Sand 5. Dette indikerer, at magasinet lokalt har god beskyttelse. Området ved boringen er kun beskyttet af 0 – 5 meter akkumuleret reduceret ler, hvorfor der stadig vurderes at være nogen sårbarhed.

Den del af indvindingsoplandet til Kalhave Vandværk, der ligger inden for OSD 3, er vurderet med lille, nogen og stor sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5, som er det primære magasin inden for OSD 3 området. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler, som varierer fra 0 til over 15 meter i tykkelse.

Området med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Kalhave Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Et mindre område omkring boring DGU nr. 106.1476 vurderes ikke at være NFI, grundet de vandkemiske forhold.

Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), på nær et større sammenhængende befæstet areal ved Jysk Distribution, i den centrale del af indvindingsoplandet, jf. den følgende figur.

Klaks Mølle Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med den aktive boring, DGU nr. 106.1455, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Klaks Mølle Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 6.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra en boring – DGU nr. 106.1455. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1990-2017 har været 3-4.000 m3 pr. år – dog op til 14.000 m3 i perioden 1996-2007.

For at belyse geologien omkring Klaks Mølle Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet.

I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering.

Vandværkets ene aktive indvindingsboring, DGU nr. 106.1455, er filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

 

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Klaks Mølle Vandværk.

Geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet til Klaks Mølle Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboring er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået, og de viser, at Klaks Mølle Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boringen, DGU nr. 106.1455.

Vandtype og potentielle problemparametre i den aktive boring tilknyttet Klaks Mølle Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

106.1455

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,67 mg/l (-)

Jern 0,91 mg/l (S)

Mangan 0,22 mg/l (S)

Arsen 18 µg/l (S)

i.a.

i.a.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringen er der i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan, over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været hyppige overskridelser for ammonium, mangan og arsen, samt enkelte overskridelser af jern og nitrit i det behandlede rentvand.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringen. Der er ligeledes ikke fundet nitrat i seneste analyse.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 6.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Klaks Mølle Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland (GDO) er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne.

De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Klaks Mølle Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager partiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland (GDO).

Indvindingsoplandet strækker sig mod nordvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet lidt mod øst for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Den yderste hale af indvindingsoplandet er ikke inkluderet i det optegnede opland, da det er vurderet, at usikkerheden på placeringen af halen er stor, derfor er ikke alle partikler <200 år inkluderet i oplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Boringen er filtersat i et begravet dalsystem, men den yderste del af det optegnede opland ligger udenfor dalsystemet. På plateauet, udenfor dalsystemet, strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 18. I dalsystemet strømmer partiklerne primært i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringen.

Det grundvandsdannende opland er ikke inkluderet i det optegnede opland, da der er stor usikkerhed på placeringen af det grundvandsdannende opland, som generelt ligger i stor afstand fra kildepladsen. Transporttiderne er mindre end 300 år, og næsten alle partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en stor usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, og især halen af oplandet, udenfor det optegnede opland er meget usikker. Både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er meget følsomt overfor variation af de hydrauliske parametre. Retningen af oplandet ved kildepladsen er dog velbestemt.

Indvindingsmagasinet for Klaks Mølle Vandværk er Sand 7, men indvindingsoplandet til Klaks Mølle Vandværk sårbarhedsvurderes ift. Sand 7 og Sand 18 udenfor OSD, da Sand 7 ikke findes i den nordlige del af indvindingsoplandet på grænsen til OSD.

I området, hvor Sand 7 ikke findes, trækkes der vand fra Sand 18, grundet hydraulisk kontakt i overgangen mellem de 2 magasiner. Der sårbarhedsvurderes derfor på baggrund af Sand 18 ved grænsen til OSD.

De dele af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er mere end 15 meter tykt.

Vandtypen i indvindingsboringen, DGU nr. 106.1456 er stærkt reduceret (vandtype D).

Den del af indvindingsoplandet for Klaks Mølle Vandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5 og Sand 18, der er de primære magasiner inden for OSD-området, og begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter.

Indvindingsoplandet er ikke vurderet som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Da der ikke er NFI indenfor indvindingsoplandet, vurderes der ikke Indsatsområder (IO), jf. næste figur.

 

Korning Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen har én aktiv boring med to indtag, DGU nr. 106.1390, beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på den næste figur.

 

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Korning Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 35.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra en boring med to indtag – DGU nr. 106.1390. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1996-2017 har været overvejende faldende fra 32.000 til 24.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Korning Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet.

I de følgende figurer vises profilet og dets placering.

Vandværkets aktive indvindingsboring (DGU nr. 106.1390), er filtersat i to niveauer i hhv. magasinerne Sand 7 og Sand 9. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 7 og Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet (IOL) til Korning Vandværk.

Geologisk profilsnit (N – S) gennem indvindingsoplandet til Korning. Vandværkets aktive indvindingsboring er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået, og de viser, at Korning Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring, DGU nr. 106.1390_1.

Vandtype og potentielle problemparametre i den aktive boring tilknyttet Korning Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmedestoffer

106.1390

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,60 mg/l (-)

Jern 1,3 mg/l (-)

Mangan 0,20 mg/l (-)

Fosfor 0,18 mg/l (-)

Arsen 23 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringen er der i seneste analyse påvist ammonium, jern, fosfor og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte tidl. overskridelser for jern, mangan og ammonium i det behandlede rentvand. Der er generelle problemer med overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for arsen i rentvandet. Seneste overskridelse af arsen var i 2016. Vandværket leverer dog generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringen. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 35.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Korning Vandværks boring. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland (GDO) er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende to figurer.

 

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Korning Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Det optegnede indvindingsopland strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet er som udgangspunkt optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men afgrænset, så ikke alle partikler <200 år er medtaget. Det er valgt at afskære den lange hale, som strækker sig mod nordvest, da retningen er usikker, og således inkluderes kun den del af oplandet, der vurderes som mest sikkert. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Partiklerne fra de 2 indtag strømmer i Sand 7 og Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne. Sand 7 og Sand 9 er to tynde sandlag med hydraulisk kontakt, og pga. lagenes ringe tykkelse og de omkringliggende tykke lerlag, dækker oplandet et stort areal ift. vandværkets tilladelse.

Det grundvandsdannende opland for scenarie 1 er ikke inkluderet i det optegnede opland, men det område, hvor der stokastisk er størst sandsynlighed for, at der sker grundvandsdannelse er inkluderet. Transporttiderne er >500 år, og ca. 30% af partiklerne har en transporttid på under 250 år. Der er ingen partikler yngre end 150 år.  De stokastiske kørsler viser, at både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er meget følsomt overfor variationer i de hydrauliske parametre, og usikkerheden bliver stor udenfor det optegnede opland. Ved kildepladsen er retningen dog rimelig velbestemt.

Indvindingsmagasinet er Sand 7 og Sand 9, grundet hydraulisk kontakt mellem magasinerne, er der optegnet et samlet opland.

Hele indvindingsoplandet til Korning Vandværk er vurderet med lille sårbarhed. Denne vurdering begrundes med, at der eksisterer et akkumuleret dække af reduceret ler med over 15 meters tykkelse, over Sand 7.

Vandtypen i indvindingsboring, DGU nr. 106.1390_1, er begge stærkt reduceret (vandtype D).

Indvindingsoplandet er ikke vurderet som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Da der ikke er NFI indenfor indvindingsoplandet, vurderes der ikke Indsatsområder (IO), jf. næste figur.

Kragelund Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.1250 og 116.2765, er beliggende ca. 100 m nord for vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

 Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Kragelund Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 70.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra begge boringer – DGU nr. 116.1250 og DGU nr. 116.2765. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2005-2017 har været 55-70.000 m3 pr. år — de seneste 7-8 år dog under 60.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Kragelund Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. På de næste figurer ses profilet og dets placering.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.1250 og 116.2765), er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Kragelund Vandværk.

Geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet til Kragelund Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Kragelund Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.1250 og DGU nr. 116.2765.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Kragelund Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.1250

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,1 mg/l (V)

Jern 1,6 mg/l (V)

Mangan 0,2mg/l (V)

Sulfat 100 mg/l (S)

i.p.

i.p.

i.p.

116.2765

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,2 mg/l (-)

Mangan 0,2 mg/l (-)

Sulfat 86 mg/l (-)

i.p.

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringerne ses forhøjede koncentrationer af sulfat. Et forhøjet sulfatindhold kan indikere, at der sker en påvirkning fra overfladen i form af nedsivende nitratholdigt grundvand.

I boringerne er der i seneste analyse påvist jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 116.1250, er der yderligere påvist ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand i seneste analyse. Der har været enkelte tidligere overskridelser for jern, mangan og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 70.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Kragelund Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Kragelund Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod syd inden det drejer mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men tilrettet en lille smule umiddelbart sydvest for kildepladsen for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Det optegnede indvindingsopland er fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er generelt mindre end 75 år, og næsten 80 % af partiklerne har en transporttid på under 25 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet ved kildepladsen, da enkelte kørsler viser en mere nordvestlig retning.

Indvindingsmagasinet er Sand 5. Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler varierer fra 5 til 20 meter. I et mindre område omkring boring DGU nr. 116.294 er der over 15 meter reduceret ler, men grundet fund af stærkt oxideret vand (Vandtype A), vurderes området med nogen sårbarhed.

Indvindingsboringerne DGU nr. 116. 993 og DGU nr. 116. 2765 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med høje sulfatkoncentrationer. Der ses stigende koncentration af sulfat i boring DGU nr. 116. 993.

Den del af indvindingsoplandet for Kragelund Vandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med nogen og stor sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5, der er det primære magasin inden for OSD-området, og begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler, som varierer fra 0 til 15 meter, med kun meget lokale områder hvor lerdækket er mere end 15 m tykt.

Områder med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Kragelund Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold.

Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), på nær den sydligste spids af indvindingsoplandet, hvor der er udlagt fredskov, jf. næste figur.

Lindved Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.1569 og 116.1753, er beliggende ca. 1,5 km vest for vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Lindved Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 100.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.1569 og DGU nr. 116.1753. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1997-2017 ligget på 80-90.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Lindved Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.1569 og 116.1753), er begge filtersat i magasinet Sand 18. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, Sand 7 og Sand 16, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Lindved Vandværk.

Geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet til Lindved Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien for Korning Vandværk er gennemgået og viser, at værket indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring, DGU nr. 116.1569.

I indvindingsboring DGU nr. 116.1569 er der af dags dato 16-10-2018 indrapporteret boringskontroller i forbindelse med grundvandskortlægningen for indtag 2 og 3 i perioden 2001-2010, mens der for perioden 2014-2018 er indrapporteret vandværkets egne bestilte boringskontroller i tilknytning til indtag 1. Det formodes at være en fejl, at der er indberettet analyser i forbindelse med indtag 1, da der ikke er installeret en pumpe i indtaget. Analyserne fra 2014-2018 opfattes således som tilknyttet til indtag 2, hvor den nuværende indvinding finder sted.

I vandværkets nye indvindingsboring DGU nr. 116.1753, er der endnu ikke udført en boringskontrol af råvandet, men blot mikrobiologisk analyse i 2016 samt en stikprøvekontrol for chloridazon og nedbrydningsprodukter i 2017.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.1569_2

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,11 mg/l (V)

Aggressiv kuldioxid 18 mg/l (V)

Jern 2,33 mg/l (V)

Mangan 0,39 mg/l (V)

-

i.p.

i.p.

116.1753

-

i.a.

i.a.

i.p.

i.a.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.1569_2 er der i seneste analyse påvist jern, mangan, ammonium og aggressiv kuldioxid over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 116. 1753, er der ingen analyser for uorganiske parametre.

Der har tidligere været en enkelt overskridelse for ammonium, samt hyppige overskridelser af aggressiv kuldioxid i rentvandet i perioden 2001-2018. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat de nuværende indvindingsindtag. I 2010 er der fundet nitrat i DGU nr. 116.1569 mest terrænnære indtag, hvilket ikke forventes at have betydningen for indvindingsmagasinets vandkvalitet.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 100.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Lindved Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende (GDO) opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de næste figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Lindved Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nordvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet lidt mod nord for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, men alle partikler yngre end 200 år er omfattet af det optegnede opland. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, Sand 7 og Sand 16, som har hydraulisk kontakt, indtil de bliver indfanget af boringerne, men ved kildepladsen ses også strømning i Sand 18. 

Grundvandsdannelsen sker i den nordlige del af indvindingsoplandet. Transporttiderne er mindre end 400 år, og ca. 70 % af partiklerne har en transporttid på under 200 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet generelt lidt mod nord. Ved kildepladsen er retningen dog rimelig velbestemt.

Indvindingsmagasinet for Lindved Vandværk er Sand 18. Størstedelen af indvindingsoplandet ligger dog indenfor OSD, hvor de primære magasiner er Sand 7 og Sand 18.

Den sydlige del af indvindingsmagasinet indenfor OSD er vurderet med lille og nogen sårbarhed grundet et akkumuleret lag af reduceret ler, der er fra 5 meter til over 15 meter tykt.

Den nordlige del af indvindingsoplandet indenfor OSD, er vurderet med nogen og stor sårbarhed, på grund af skiftende dæklagstykkelser over Sand 7.

Det primære magasin i indvindingsoplandet udenfor OSD er Sand 18, og det fremstår med lille sårbarhed, da det akkumulerede lag af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne viser, at der indvindes stærkt reduceret vand (vandtype D), med lave sulfatkoncentrationer.  To boringer beliggende ude i indvindingsoplandet – filtersat i hhv. Sand 7 og Sand 16 viser, at grundvandet er svagt reduceret (Vandtype C) med svagt forhøjede sulfatkoncentrationer i Sand 7.

Området med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Lindved Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold. Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), på nær et mindre område i den nordlige del af indvindingsoplandet, jf. næste figur.

Løsning Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de tre aktive boringer, DGU nr. 116.730, 116.1061 og 116.1219, er beliggende omkring vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Løsning Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 240.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra tre boringer – DGU nr. 116.730, 116.1061 og DGU nr. 106.1219. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1997-2017 været 180-220.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Løsning Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I de følgende figurer ses profilet og dets geografiske placering. Vandværkets tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.730, 116.1061 og 116.1219), er alle filtersat i magasinet Sand 9. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Løsning Vandværk.

Geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet til Løsning Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Råvandsanalyserne er gennemgået og viser, at Løsning Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 106.730 og DGU nr. 106.1219, samt stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring DGU nr. 116.1061.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Løsning Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.730

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,19 mg/l (V)

Jern 1,9 mg/l (V)

Mangan 0,2 mg/l (S)

-

i.p.

i.p.

116.1061

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,15 mg/l (F)

Jern 2,0 mg/l (F)

Mangan 0,18 mg/l (F)

-

i.p.

i.p.

116.1219

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,20 mg/l (V)

Jern 2,1 mg/l (F)

Mangan 0,22 mg/l (V)

-

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er ikke fundet nitrat i indvindingsboring DGU nr. 116.1061 og 116.1219. Der er tidligere fundet nitrat over kvalitetskriteriet for drikkevand i indvindingsboringen DGU nr. 116.730,. Fundene er gjort i starten af 80’erne. Grundet ændringer i indvinding strategien  er der ikke er problemer med nitrat under de nuværende forhold.

I boring, DGU nr. 116.730, 116.1061 og 116.1219, er der i seneste analyse påvist jern, mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand. Indenfor de seneste 20 år, har der kun været enkelte overskridelserfor jern, ammonium og aggressiv kuldioxid i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for indvindingsboringerne.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 240.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Løsning Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne nedenfor.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Løsning Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet til Løsning Vandværk strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandet er optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), og indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Boringerne er filtersat i et begravet dalsystem, men den yderste del af det optegnede opland ligger udenfor dalsystemet. Størstedelen af vandpartiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 16, som har hydraulisk kontakt, på plateauet. Inden for dalsystemet strømmer partiklerne primært i Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Omkring kildepladsen er indvindingsoplandet overlappende med indvindingsoplandet til Eriknauer Vandværk, og længst fra kildepladsen er oplandet overlappende med oplandet til Hedensted Vandværk.  Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende, dog sker grundvandsdannelsen hovedsageligt i den sydøstligste del af oplandet og omkring kildepladsen. 

Transporttiderne er generelt mindre end 200 år, og omkring 80 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen for Løsning Vandværk viser, at der er en mindre usikkerhed på retningen af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ved variation af de hydrauliske parametre ses det, at de forskellige kørsler viser mere vestlige og sydlige retninger af oplandet.

Indvindingsmagasinet for Løsning Vandværk er Sand 9, men indvindingsoplandet til Løsning Vandværk sårbarhedsvurderes ift. Sand 9 og Sand 5, da Sand 9 ikke erkendes i den vestlige del af indvindingsoplandet.

Indvindingsoplandet er vurderet med henholdsvis lille og nogen sårbarhed.

Området med lille sårbarhed dækker den østlige del af indvindingsoplandet, hvor der ses et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter over Sand 9.

Området med nogen sårbarhed i den vestlige del af indvindingsoplandet, begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på 5-15 meter over Sand 5.

Vandtypen i indvindingsboringerne er svagt til stærkt reduceret (vandtype C og D) og har lave sulfatkoncentrationer.

Området med nogen sårbarhed i den vestlige del af indvindingsoplandet for Løsning Vandværk, vurderes ikke som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), grundet de vandkemiske forhold. Der vurderes ikke Indsatsområde (IO) indenfor indvindingsoplandet, da der ikke er NFI i indvindingsoplandet, jf. nedenstående figur.

Rask Mølle Uldum Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et priva,t fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.1480 og 106.1572, er beliggende ca. 800 m nordvest for vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Rask Mølle Uldum Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 175.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.1480 og DGU nr. 106.1572.

Rask Mølle Uldum Vandværk er en sammenslutning af henholdsvis Rask Mølle og Uldum Vandværk. Der er for fællesvandværket kun oplysninger om indvindingsmængder i år 2016-2017. Den årlige indvindingsmængde har i årene 2016 og 2017 været ca. 155.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Rask Mølle Uldum Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. På figurerne herunder ses profilet og dets geografiske placering.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer, DGU nr. 106.1480 og 106.1572, er begge filtersat i magasinet Sand 7. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Rask Mølle Uldum Vandværk.

Geologisk profilsnit (N – S) gennem indvindingsoplandet til Rask Mølle Uldum Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet. 

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Rask Mølle Uldum Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra de to boringer, DGU nr. 106.1480 og DGU nr. 106.1572.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Rask Mølle Uldum Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

106.1480

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,55 mg/l (S)

Jern 1,2 mg/l (-)

Mangan 0,27 mg/l (-)

Fosfor 0,24 mg/l (-)

Metan 0,012 mg/l (-)

Arsen 12 µg/l (-)

i.p.

i.p.

106.1572

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,53 mg/l (S)

Jern 1,1 mg/l (-)

Mangan 0,30 mg/l (-)

Fosfor 0,24 mg/l (-)

Arsen 17 µg/l (-)

i.a.

i.a.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringerne er der i seneste analyse påvist arsen, jern, ammonium, fosfor og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 106.1480, er der yderligere påvist metan over kvalitetskriteriet for drikkevand i seneste analyse. Der har været enkelte tidligere overskridelser for arsen og ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 175.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Rask Mølle Uldum Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne herunder.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Rask Mølle Uldum Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod syd. Indvindingsoplandet er optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men tilrettet for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet, så oplandet er udvidet mod øst. Det optegnede opland omfatter ikke alle partikler <200 år, da oplandet er meget langt, og placeringen af halen vurderes som usikker. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Boringerne er filtersat inden for et begravet dalsystem, men den yderste del af det optegnede opland ligger udenfor dalen. Udenfor dalsystemet sker strømningen i Sand 5 og Sand 16, som har hydraulisk kontakt på plateauet. I dalsystemet ses både strømning i Sand 5 og de underliggende sandmagasiner Sand 7/Sand 9. Ved kildepladsen strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelse sker generelt i stor afstand fra kildepladsen, og udenfor det optegnede indvindingsopland. Transporttiderne er >500 år, og hovedparten af partiklerne er ældre end 500 år. Der er ingen partikler yngre end 250 år. Usikkerhedsberegningen viser, at retningen af indvindingsoplandet er usikker, og det er valgt kun at optegne den del af oplandet, som er mest sikker, selvom en stor del af partiklerne herved ikke inkluderes. Oplandet er meget følsomt overfor variation af de hydrauliske parametre.  Placeringen af det grundvandsdannende opland er meget usikker.

Indvindingsmagasinet til Rask Mølle Uldum Vandværk er Sand 7. Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med lille sårbarhedift. Sand 7. I den sydligste del af indvindingsoplandet erkendes Sand 7 ikke, og indvindingen sker her fra det øvre magasin, Sand 5.Indenfor området med Sand 5, vurderes sårbarheden som lille til nogen, da det akkumulerede dække af reduceret ler varierer fra 5 til over 15 meter i tykkelsen.

Vandtypen i indvindingsboringerne DGU nr. 106.1480 og 106.1572 er stærkt reduceret (vandtype D).

Den del af indvindingsoplandet for Rask Mølle Uldum Vandværk, der ligger inden for OSD 1, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5, der er det primære magasin inden for OSD-området, og begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler som varierer fra 5 til over 15 meter.

Området med nogen sårbarhed i indvindingsoplandet for Rask Mølle Uldum Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI).

Områder med NFI i den sydlige del af indvindingsoplandet, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO). I den nordlige del af indvindingsoplandet er hovedparten af områder med NFI ikke vurderet som værende IO, grundet beskyttet natur og fredskov, jf. nedenstående figur.

Sebberup Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 116.534 og 116.1628, er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Sebberup Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 17.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 116.534 og DGU nr. 116.1628. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2002-2017 har været 12-16.000 m3 pr. år — de sidste 8 år dog under 13.000 m3 de fleste år.

For at belyse geologien omkring Sebberup Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet.

På figurerne herunder ses profilet og dets geografiske placering.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer, DGU nr. 116.534 og 116.1628, er begge filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Sebberup Vandværk.

Geologisk profilsnit (Ø – V) gennem indvindingsoplandet til Sebberup Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Sebberup Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de to boringer, DGU nr. 116.534 og DGU nr. 116.1628.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Sebberup Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

116.534

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,27 mg/l (V)

Jern 2,9 mg/l (V)

Mangan 0,15 mg/l (V)

Arsen 8,6 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1628

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,37 mg/l (-)

Jern 3,1 mg/l (-)

Mangan 0,14 mg/l (-)

Metan 0,012 mg/l (-)

Arsen 8,9 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.534 og DGU nr. 116.1628, er der i seneste analyse påvist jern, arsen mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand.

Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav, med kun enkelte overskridelser af ammonium i det behandlede rentvand..

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

I boring, DGU nr. 116.534, er der gjort ét tidligere fund af 2,4-dichlorphenol i 2012, som ikke er genfundet i seneste boringskontrol fra 2017. Stoffet er heller ikke genfundet i rentvandet.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 17.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Sebberup Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Sebberup Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland.

Indvindingsoplandet strækker sig mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding). Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Grundvandsdannelsen sker primært i den sydlige del af oplandet. Transporttiderne er mindre end 300 år, og ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 200 år. Der er ingen partikler yngre end 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, da enkelte kørsler viser en nordøstlig retning fra kildepladsen.

Indvindingsmagasinet for Sebberup Vandværk er Sand 5. Indvindingsoplandet til Sebberup Vandværk er vurderet med hovedsagelig lille sårbarhed samt et mindre område med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler varierer fra 5 meter til over 15 meter i tykkelse.

Indvindingsboringerne filtesat i Sand 5 indvinder svagt reduceret vand (vandtype C).

Området med nogen sårbarhed i den vestlige del af indvindingsoplandet for Sebberup Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. nedenstående figur.

Skovby Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen har én aktiv boring, DGU nr. 106.1490, der er beliggende ved vandværket.

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Skovby Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 8.400 m3 om året.  Indvindingen sker fra én boring – DGU nr. 106.1490. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2001-2017 har været 6-8.000 m3 pr. år — dog en smule mere i 2009.

For at belyse geologien omkring Skovby Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet.

Nedenfor vises dels profilet, dels dets geografiske placering.

Vandværkets aktive indvindingsboring (DGU nr. 106.1490), er filtersat i magasinet Sand 5. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Skovby Vandværk.

Geologisk profilsnit gennem indvindingsoplandet til Skovby Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboring er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Skovby Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring, DGU nr. 106.774.

Vandtype og potentielle problemparametre i den aktive boring tilknyttet Skovby Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljøfremmede

stoffer

106.1490

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,25 mg/l (F)

Jern 2,3 mg/l (V)

Mangan 0,31 mg/l (V)

Metan 0,017 mg/l (-)

Arsen 3,5 µg/l (F)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er fundet nitrat på 0,3 mg/l i seneste analyse i indvindingsboringen, samt nitrat svingende omkring 1 mg/l i rentvand ved afgang vandværk.  Koncentrationer i dette niveau vurderes ikke at være på baggrund af nedsivende nitrat fra overfladen, men derimod fra omdannelse af ammonium til nitrat ved iltning. 

I boring, DGU nr. 106.1490, er der i seneste analyse påvist jern, mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand, samt fund af metan, som vandværket skal sikre fjernes i vandbehandlingen. Der har været enkelte tidligere overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for jern, mangan, ammonium og aggressiv kuldioxid, men disse ligger alle mere end 10 år tilbage i tiden. Vandværket leverer drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav

I indvindingsboringen er der ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 8.400 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Skovby Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de to følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Skovby Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod syd og drejer herefter mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men tilrettet for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet, så oplandet er udvidet mod øst. Indvindingsoplandet er fuldt udviklet. Boringen ligger på et plateau, umiddelbart nord for et begravet dalsystem. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5, indtil de bliver indfanget af boringerne. Lokalt ved kildepladsen er der hydraulisk kontakt til Sand 16, men dette lag tynder ud og forsvinder umiddelbart syd for kildepladsen. Der er ikke hydraulisk kontakt til de underliggende sandmagasiner i dalsystemet. 

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er mindre end 100 år, og hovedparten af partiklerne har en transporttid på under 75 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Ved variation af de hydrauliske parametre viser enkelte kørsler en vestlig retning fra kildepladsen, og flere af de kørsler, som kører mod syd, viser en mere østlig placering af oplandet.

Indvindingsmagasinet til Skovby Vandværk er Sand 5. Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Vandtypen i indvindingsboring og DGU nr. 106.1490 er stærkt reduceret (vandtype D), mens der i den tidligere indvindingsboring DGU nr. 106.634 er fundet svagt reduceret vand (vandtype CX), som er på grænsen til stærkt reduceret.

Den del af indvindingsoplandet for Skovby Vandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5, der er det primære magasin inden for OSD-området, og begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler varierende fra 5 til over 15 meter.

Området med nogen sårbarhed i den sydlige del af indvindingsoplandet for Skovby Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet, er ikke vurderet som værende NFI grundet de vandkemiske forhold. Hovedparten af områder med NFI er ikke vurderet som værende Indsatsområde (IO), grundet beskyttet natur og fredskov, jf. figuren herunder.

Solkær Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket har tre aktive boringer, DGU nr. 116.990, 116.1192 og 116.1750. De to førstnævnte er beliggende ca. 300m nordøst for vandværket, mens DGU nr. 116.1750 er findes ved vandværket. Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist på den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Solkær Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 60.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra tre boringer – DGU nr. 116.990, 116.1192 og 116.1750. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1998-2017 har været 45-63.000 m3 pr. år — med de største år 2007-2011.

For at belyse geologien omkring Solkær Vandværks kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. Figurerne herunder viser dels profilet, dels dets geografiske placering.

Vandværkets tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.990, 116.1192 og 116.1750), er filtersat i henholdsvis magasinet Sand 7, Sand 7 og Sand18. For de to boringer filtersat i Sand 7 strømmer størstedelen af partiklerne i dette lag, indtil de bliver indfanget af boringerne. For boringen filtersat i Sand 18 ses strømningen i både Sand 18 og Sand 5. 

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til Solkær Vandværk. De sorte linjer viser forløbet af profilsnittene, som vises nedenfor.

Geologiske profilsnit (begge S-N) gennem indvindingsoplandet til Solkær Vandværk – vestlige profil (øverst) og østlige profil (nederst). Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Solkær Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra boring, DGU nr. 106.990 og stærkt reduceret vand (vandtype D) i boringerne DGU nr. 116.1192 og DGU nr. 116.1750.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Solkær Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø fremmede stoffer

116.990

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,3 mg/l (V)

Jern 1,5 mg/l (V)

Mangan 0,24 mg/l (V)

Arsen 5,0 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1192

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,41 mg/l (V)

Phosphor 0,29 mg/L (S)

Jern 1,5 mg/l (V)

Mangan 0,20 mg/l (-)

Arsen 6,0 µg/l (F)

i.p.

i.p.

116.1750

Stærkt reduceret

(D)

Ammonium 0,58 mg/l (-)

Phosphor 0,21 mg/l (-)

Jern 1,4 mg/l (-)

Mangan 0,15 mg/l (-)

Arsen 1,9 µg/l (-)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.909, 116.1192 og 116.1750, er der i seneste analyse påvist jern og mangan og over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring DGU nr. 116.1192 er der arsen over kvalitetskriteriet, og der har tidligere været påvist en arsen-koncentration over kvalitetskriteriet i boring DGU nr. 116.990.

Der har været enkelte tidligere overskridelser for mangan indenfor de seneste 10 år, samt hyppige overskridelser for ammonium i det behandlede rentvand. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for indvindingsboringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 60.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til Solkær Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Solkær Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nord/nordvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men er afgrænset med udgangspunkt i usikkerheden, så ikke alle partikler <200 år er inkluderet i oplandet. Dette betyder at den lange hale af partikler mod nord er afskåret, da det er vurderet, at beliggenheden af halen er usikker. For boringerne, som er filtersat i Sand 7, strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 5 og Sand 7, indtil de bliver indfanget af boringerne. For boringen, som er filtersat i Sand 18, ses både strømning i Sand 18 og Sand 5 (via Sand 7).

Grundvandsdannelsen sker primært i den østlige og vestlige del af oplandet, og der sker grundvandsdannelse omkring kildepladsen for de 2 østligste boringer (filtersat i Sand 7). Hovedparten af partiklerne har transporttider på mindre end 75 år, og næsten 60 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år.

Usikkerhedsberegningen viser, at der ved variation af de hydrauliske parametre er usikkerhed på beliggenheden af halen, uden for optegningen, hvorfor den yderste del af halen ikke er inkluderet i det optegnede opland.

Indvindingsmagasinet for Solkær Vandværk er Sand 7 og Sand 18. Grundet hydraulisk kontakt mellem magasinerne, er der optegnet ét samlet opland.

Hele indvindingsoplandet til Solkær Vandværk ligger inden for OSD, og vurderes derfor på baggrund af det primære magasin i OSD-området, som her er Sand 7 og Sand 18.

Indvindingsoplandet til Solkær Vandværk er vurderet med lille sårbarhed, da det akkumulerede dække af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Indvindingsboringerne indvinder svagt til stærkt reduceret vand (vandtype C og D) med lave sulfatkoncentrationer.

Indvindingsoplandet er ikke vurderet som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Da der ikke er NFI indenfor indvindingsoplandet, vurderes der ikke Indsatsområder (IO), jf. figuren herunder.

TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads er beliggende i Hedensted Kommune. Kildepladsen med de tre aktive boringer, DGU nr. 116.1419, 116.1527 og 116.1528, er beliggende omkring vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads nuværende tilladte indvindingsmængde er på 1.500.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra tre boringer – DGU nr. 116.1419, 116.1527 og 116.1528. Den årlige indvindingsmængde for perioden 2005-2017 har været 1.000.000-1.400.000 m3 pr. år — med et enkelt år (2013) under 900.000 m3.

For at belyse geologien omkring TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. På figurerne herunder ses profilet og dets placering.

Vandværkets tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.1419, 116.1527 og 116.1528), er alle filtersatte i magasinet Sand 18. Partiklerne strømmer i Sand 5, Sand 7/Sand 9, Sand 11 og Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af det geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet til TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads.

Geologisk profilsnit (S-N) gennem indvindingsoplandet til TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra de tre boringer, DGU nr. 116.1419, DGU nr. 116.1527 og DGU nr. 116.1528.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads ses i nedenstående tabel

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø
fremmede
stoffer

116.1419

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,17 mg/l (V)

Jern 1,6 mg/l (V)

Mangan 0,22 mg/l (S)

Arsen 3,4 µg/l (S)

i.p.

i.p.

116.1527

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,14 mg/l (V)

Jern 1,9 mg/l (V)

Mangan 0,26 mg/l (S)

Arsen 3,3 µg/l (S)

i.p.

i.p.

116.1528

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,14 mg/l (V)

Jern 2,1 mg/l (S)

Mangan 0,31 mg/l (S)

Arsen 3,1 µg/l (F)

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I boring, DGU nr. 116.1419, DGU nr. 116.1527 og DGU nr. 116.1528, er der i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand.

TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads leverer vand til Lysholt Vandværk, derfor henvises til Lysholt Vandværk for rentvandsanalyser.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringerne DGU nr. 116.1419 og 116.1528. I boring DGU nr. 116.1527 er der påvist desphenyl chloridazon på 0,016 µg/l i 2017. Indholdet af desphenyl chloridazon har varieret siden 2017, men er i seneste måling fra august 2018 på <0,01µg/l, hvilket er under detektionsgrænsen.

Der er ikke fundet nitrat i nogle af indvindingsboringerne.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 1.500.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne herunder.

 Indvindingsoplandet (blå polygon) for TREFOR Vand - Hedensted Kildeplads. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod nordvest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding). Indvindingsoplandet er fuldt udviklet, og alle partikler yngre end 200 år er indeholdt i det optegnede opland. Partiklerne strømmer i magasinerne Sand 5, Sand7/Sand9, Sand11 og Sand18, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet er stort set sammenfaldende. Transporttiderne er >500 år, men ca. 50 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet. Det stokastiske opland viser dog høje sandsynligheder indenfor optegningen og det optegnede opland vurderes, at være velbestemt.

Indvindingsmagasinet for TREFOR Vand – Hedensted Kildeplads er Sand 18.

Hele indvindingsoplandet ligger indenfor OSD, hvor de primære magasiner er Sand 5, Sand 7 og Sand 18.

Indvindingsoplandet er vurderet med lille, nogen og stor sårbarhed.

Nogen og stor sårbarhed ses i den sydøstlige del af indvindingsoplandet, grundet et manglende dække af reduceret ler.

I den centrale del af indvindingsoplandet er det akkumulerede dække af reduceret ler af større mægtighed, hvorfor sårbarheden er lille,

Der ses et større område med nogen sårbarhed i den centrale og nordlige del af indvindingsoplandet i forhold til akkumuleret dæklag af reduceret ler over Sand 5.

Indvindingsboringerne viser, at der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C), med svagt forhøjede sulfatkoncentrationer (50 – 75 mg/l).

Der ses et stigende sulfatindhold i boring DGU nr. 166.1528. Området med nogen sårbarhed er udvidet lidt omkring indvindingsboringerne, i kraft af stigende sulfat.

Områder med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for TREFOR Vand – Hedensted Kildeplads, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI). Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), med undtagelse af et mindre område umiddelbart vest for indvindingsboringerne, i forbindelse med beskyttet natur langs Skærbæk, jf. nedenstående figur.

Ølholm Vandværk er beliggende i Hedensted Kommuneog er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de to aktive boringer, DGU nr. 106.704 og 106.1576, er beliggende henholdsvis ved vandværket og ca. 1,8 km sydvest for vandværket. 

De beregnede indvindingsoplande fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i figuren herunder.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Ølholm Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 60.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra to boringer fra forskellige kildepladser – DGU nr. 106.704 og DGU nr. 106.1576. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1998-2017 har været 40-60.000 m3 pr. år — de sidste 3 år dog kun ca. 40-43.000 m3.

For at belyse geologien omkring Ølholm Vandværks kildepladser er der udarbejdet to tværsnitsprofiler gennem kildepladserne og indvindingsoplandene. På figurerne herunder ses dels profilerne og dels deres geografiske placeringer.

Vandværkets to aktive indvindingsboringer, DGU nr. 106.704 og 106.1576, er filtersatte i henholdsvis magasinet Sand 16 og Sand 18. Partiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 16, indtil de bliver indfanget af boringerne.

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandene til Ølholm Vandværk. De sorte linjer viser forløbet af profilsnittene på figuren nedenfor.

Geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandene til Ølholm Vandværk – østlige indvindingsopland (øverst — N - S) og vestlige indvindingsopland (nederst — N – V - Ø). Vandværkets aktive indvindingsboring er vist på profilerne.

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Ølholm Vandværk indvinder svagt oxideret vand (vandtype B) fra en boring, DGU nr. 106.704 og stærkt reduceret vand (vandtype D) fra en boring, DGU nr. 106.1576.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Ølholm Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø-fremmede
stoffer

106.  704

Svagt oxideret (B)

Jern 0,16 mg/l (V)

Mangan 0,05 mg/l (V)

Arsen 1,3 µg/l (-)

i.p.

i.p.

106. 1576

Stærkt reduceret (D)

Aggressiv kuldioxid 4 mg/l (-)

Ammonium 0,19 mg/l (-)

Jern 2,4 mg/l (-)

Mangan 0,06 mg/l (-)

i.p.

i.p.

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

I indvindingsboringerne er der i seneste analyse påvist ammonium, jern og mangan over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 106.1576, er der derudover påvist aggressiv kuldioxid over kvalitetskriteriet for drikkevand i seneste analyse.

Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav. Der har været enkelte tidligere overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for jern i rentvandet.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 60.000 m3/år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland til hver af Ølholm Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede indvindingsoplande — ved transporttider <200 år — er vist i de næste figurer.

Indvindingsoplande (blå polygoner) for Ølholm Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.704 strækker sig mod syd. Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.704 er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet mod øst for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, men alle partikler <200 år er indeholdt i det optegnede opland. Partiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 16, indtil de bliver indfanget af boringen. Der er hydraulisk kontakt mellem de 2 sandlag indvindingsoplandet. Grundvandsdannelsen sker i den sydligste del af oplandet. Transporttiderne for DGU nr. 106.704 er >500 år, men ca. 90 % af partiklerne har en transporttid på under 50 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.

Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.1576 strækker sig mod vest, men drejer mod sydøst. Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.1576 er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men udvidet mod øst for at honorere usikkerhedsberegningen på indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet, og de yderste partikler i den østlige spids med aldre under 200 år er ikke indeholdt i det optegnede opland, da der er stor usikkerhed på retning og placering af ”halen”. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 5 og Sand 16 (som har hydraulisk kontakt), indtil de, ca. halvvejs i det optegnede opland, dykker ned og strømmer i Sand 18, indtil de bliver indfanget af boringen. Grundvandsdannelsen sker i den sydligste del af oplandet. Transporttiderne for DGU nr. 106.1576 er >500 år, men ca. 70 % af partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en mindre usikkerhed på retningen af og placeringen af indvindingsoplandet. Ved kildepladsen er retningen dog rimelig velbestemt. Ved variation af de hydrauliske parametre, viser de stokastiske kørsler, at oplandet ligger tættere på selve kildepladsen og strækker sig længere mod øst.

Indvindingsmagasinerne for Ølholm Vandværk er Sand 16 og Sand 18. De to indvindingsboringer har hver deres indvindingsopland.

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.1576, som er filtersat i Sand 18, er vurderet med lille sårbarhed grundet et akkumuleret dæklag af reduceret ler på mere end 15 meters tykkelse.

Der indvindes stærkt reduceret vand (vandtype D) i indvindingsboringen, DGU nr. 106.1576.

Der er ikke vurderet områder med NFI og IO i indvindingsoplandet. Den østlige spids af indvindingsoplandet er overlappet af indvindingsoplandet fra boring DGU nr. 106. 704 samt indvindingsoplandet til Hesselballe Vandværk, her ses områder med NFI og IO i forbindelse med disse indvindingsoplande, da de indvinder mere terrænnært.

Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106. 704, sårbarhedsvurderes på baggrund af Sand 16. I et mindre område i den vestlige del af indvindingsoplandet erkendes Sand 16 ikke, og der sårbarhedsvurderes her i forhold til Sand 5.

Indvindingsoplandet er vurderet med lille, nogen og stor sårbarhed. Stor sårbarhed ses i den nordlige og sydlige del af indvindingsoplandet, grundet et manglende dæklag af reduceret ler.

I den centrale del af indvindingsoplandet er det akkumulerede dække af reduceret ler af større mægtighed, hvor sårbarheden er lille og nogen.

Der indvindes svagt oxideret til stærkt reduceret vand (vandtype B og D) i indvindingsboringerne.

Området med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Ølholm Vandværk boring DGU nr. 106. 704, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), på nær mindre arealer, hvor det vurderes, at der ikke er grundvandsdannelse til magasinet.

Områder der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), med undtagelse af et lille område med beskyttet natur langs Ølholm Bæk, i den sydlige del af indvindingsoplandet, jf. den følgende figur.

Øster Snede Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med de fire aktive boringer, DGU nr. 116.604, 116.1030, 116.1743 og 116.1976, er beliggende ved vandværket. 

Det beregnede indvindingsopland fra Hedensted2017-modellen samt det tidligere beregnede opland er vist i den følgende figur.

 Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).

Øster Snede Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 46.000 m3 om året.  Indvindingen sker fra fire boringer – DGU nr. 116.604, 116.1030, 116.1976 og 116.1743. Den årlige indvindingsmængde for perioden 1995-2017 har været 33-44.000 m3 pr. år.

For at belyse geologien omkring Øster Snede Vandværks kildeplads er der udarbejdet to tværsnitsprofil gennem kildepladsen og indvindingsoplandet. I figurerne herunder ses profilerne og deres respektive geografiske placeringer.

Vandværkets fire aktive indvindingsboringer (DGU nr. 116.604, 116.1030, 116.1976 og 116.1743), er alle filtersat i magasinet Sand 5, bortset fra 116.1743 der er filtersat i Sand7.
Partiklerne til boringerne, der er filtersat i Sand5 strømmer i Sand 5 og Sand 7 indtil de bliver indfanget af boringerne. Partiklerne til boringen, der er filtersat i Sand 7 strømmer primært i Sand 7/Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringen.

Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandet (IOL) til Øster Snede Vandværk. De sorte linjer viser forløbet af profilerne, som vises nedenfor.

Geologiske profilsnit (Ø – V) gennem indvindingsoplandet til Øster Snede Vandværk – zone46 (øverst) og zone75 (nederst). Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.

Nedenfor ses en oversigt over antallet af udvidede og pesticidanalyser, der er blevet udtaget i vandværkets fire aktive boringer.

DGUNr

Antal udvidede prøver

Første prøve

Seneste prøve

Antal pesticid prøver

Første prøve

Seneste prøve

116.  604

7

1977.03.07

2015.01.26

4

1999.05.04

2015.01.26

116. 1030

3

2007.10.11

2015.01.26

4

1999.05.04

2015.01.26

116. 1743

1

2015.01.26

2015.01.26

1

2015.01.26

2015.01.26

116. 1976

1

2018.04.23

2018.04.23

1

2018.04.23

2018.04.23

Grundvandskemien er gennemgået og viser, at Øster Snede Vandværk indvinder svagt reduceret vand (vandtype C) fra vandværkets fire aktive boringer.

Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Korning Vandværk ses i nedenstående tabel.

Boring DGU nr.

Vandtype

Potentielle problemparametre

Uorganiske parametre

Uorganiske Sporstoffer

Sprøjte-midler

Miljø fremmedestoffer

116.604

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,9 mg/l (S)

Mangan 0,19 mg/l (S)

Arsen 1,2 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1030

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,6 mg/l (V)

Mangan 0,17 mg/l (V)

Arsen 1,4 µg/l (V)

i.p.

i.p.

116.1743

Svagt reduceret

(C)

Jern 1,9 mg/l (-)

Mangan 0,19 mg/l (-)

Arsen 1,1 µg/l (-)

i.p.

i.p.

116.1976

Svagt reduceret

(C)

Ammonium 0,06 mg/l (-)

Jern 1,8 mg/l (-)

Mangan 0,22 mg/l (-)

Arsen 2,3 µg/l (-)

Desphenyl chloridazon 0,025 µg/ (-)

i.p.

S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).

i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger

Der er ikke fundet nitrat i nogle af indvindingsboringerne.

I boring DGU nr. 116.604, 116.1030, 116.1743 og 116.1976 er der i seneste analyse påvist koncentrationer af jern og mangan over drikkevandskvalitetskriteriet. I boring DGU nr. 116.1976 ses er der ydermere ammonium over kvalitetskriteriet. Der har været enkelte tidligere overskridelser for jern, mangan, nitrit og ammonium i det behandlet rentvand. Vandværket leverer generelt vand, som overholder gældende drikkevandskrav.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyse for boringerne DGU nr. 116.604, 116.1030 og 116.1210.

I boring DGU nr. 116.1976 er der i 2018 påvist desphenyl chloridazon med en koncentration på 0,025 µg/l, hvilket er under kvalitetskriteriet på 0,1 µg/l.

Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 46.000 m3/år er der beregnet og optegnet et samlet indvindingsopland til Øster Snede Vandværks boringer. Indvindingsoplandet (IOL) er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne. De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i de følgende figurer.

Indvindingsoplandet (blå polygon) for Øster Snede Vandværk. Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet (IOL), dvs. den tid det tager vandpartiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.

Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.

Indvindingsoplandet strækker sig mod vest. Indvindingsoplandet er primært optegnet efter scenarie 1 (tilladt indvinding), men den yderste hale med partikler <200 år er ikke inkluderet i det optegnede opland, da placeringen af halen vurderes som usikker. Indvindingsoplandet er ikke fuldt udviklet. Det optegnede opland, krydser et begravet dalsystem. På plateauet, længst fra kildepladsen, strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 5. Ved det begravede dalsystem er der strømning i Sand 5 og Sand 7 frem til filtrene i Sand 5, mens strømningen primært sker i Sand 7/Sand 9 frem til boringen, som er filtersat i Sand 7.

Grundvandsdannelsen sker primært i den sydlige del af oplandet. Transporttiderne er overvejende <100 år, og ca. 50% af partiklerne har en transporttid på under 25 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet, og især placeringen af halen er usikker. Ved variation af de hydrauliske parametre forskubbes oplandet generelt lidt mod nord.

Indvindingsmagasinet for Øster Snede Vandværk er Sand 5 og Sand 7. Grundet hydraulisk kontakt mellem magasinerne, er der optegnet ét samlet opland.

Den del af indvindingsoplandet, som ligger uden for OSD, er vurderet med nogen sårbarhed, da det akkumulerede dæklag af reduceret ler er 15 til 20 meter tykt, men vandkemien indikerer påvirkning fra overfladen.

Indvindingsboringerne indvinder svagt reduceret vand (vandtype C), med forhøjede sulfatkoncentrationer (60-82 mg/l). Der ses stigende koncentration af sulfat i boring DGU nr. 116.604.

Den del af indvindingsoplandet for Øster Snede Vandværk, der ligger inden for OSD, er vurderet med nogen og stor sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5, der er det primære magasin inden for OSD-området, og begrundes med et akkumuleret dæklag af reduceret ler, som varierer fra 0 til over 15 meter i tykkelse.

I den sydligste spids af indvindingsoplandet indenfor OSD er Sand 18 det primære magasin. Her ses lille sårbarhed, da det akkumulerede dæklag af reduceret ler er over 15 meter tykt.

Området med nogen og stor sårbarhed i indvindingsoplandet for Øster Snede Vandværk, vurderes som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), hvilket understøttes af de vandkemiske forhold.

Alle områder, der er vurderet som NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), med undtagelse af den sydlige spids af indvindingsoplandet, hvor der er udlagt et større område med fredskov, jf. figuren herunder.

I dette afsnit beskrives i Opstart anbefalingerne til supplerende undersøgelser og i Data samt Resultat hvilke anbefalinger der er gennemført og hvilke der ikke blev gennemført med begrundelsen herfor.

På baggrund af de gennemgåede hydrostratigrafiske og hydrologiske modeller anbefales:

  • Ny afgrænsning af Hedensted Vest modelområdet, der udvides mod øst, hvor den rammer Juelsminde modellen, der opstilles af Miljøstyrelsen. Udvidelsen skal udføres, så indvindingsoplande indmeldt af Horsens Kommune er indeholdt. Mod vest udvides så oplande til de fire vandværker, som Hedensted Kommune har indmeldt, er dækket ind. Mod syd ned til Vejle Fjord udvides, så TREFORs store indvindinger kommer med, og der bliver direkte kontakt til den model der opstilles for dele af Vejle, Fredericia, Kolding og Vejen kommuner, Miljøstyrelsen.
  • Opstilling af fælles lagfølge for hele området. Inddragelse af TREFOR, der har arbejdet med modellen syd for Hedensted Vest. Der sikres sømløse overgange til de tilstødende modeller, eller en klar korrelation til modellag i tilstødende modeller hvor muligt.
  • Opstilling af ny hydrologisk model, med udgangspunkt i Hedensted Vest og med inddragelse af erfaringer og resultater fra eksisterende modeller. Kalibreringsår er 2013. Nyt nettonedbørs data skal beregnes. Pejledata til kalibrering revideres til at dække data fra længere årrække svarende til strategi for Bredsten-Gadbjerg-Hvejsel modellen, men med skarp vægtning af pejlinger omkring 2013 svarende til strategi fra Hedensted Vest modellen.
  • Ved boringsregistrering i Juelsminde kortlægningen, Miljøstyrelsen, udvides området ind i Hedensted Vest, så der udføres en fælles boringsregistrering og synkronpejling. Da der er udført boringsregistrering i Hedensted Vest, Bredsten-Gadbjerg-Hvejsel og Lindvedområdet siden 2010, forventes behovet at være begrænset til dybe boringer.
  • Placering af loggere i dybe boringer, og dataindsamling udføres af Miljøstyrelsen.
  • Miljøstyrelsen kontakter interessenter, som kan have supplerende logger data
  • Der er ikke behov for yderligere indsamling af geologiske og kemiske data