Haurum Vandværk er beliggende i Hedensted Kommune og er et privat, fælles vandforsyningsanlæg. Kildepladsen med den aktive boring, DGU nr. 106.924, er beliggende ca. 450 m øst for vandværket, mens kildepladsen med boringerne, DGU nr. og 106.1365, er beliggende ved vandværket.
De beregnede indvindingsoplande fra Hedensted2017-modellen samt de tidligere beregnede oplande er vist i den følgende figur.

Beregnet indvindingsopland (IOL) fra Hedensted2017 vist sammen med det tidligere indvindingsopland (benævnt IOL opr. i legenden).
Haurum Vandværks nuværende tilladte indvindingsmængde er på 12.000 m3 om året. Indvindingen sker fra to boringer – DGU nr. 106.924 og DGU nr. 106.1365. Den årlige indvundne mængde har siden 1995 varieret fra ca. 9.000 – 15.000 m3 pr. år.
For at belyse geologien omkring Haurum Vandværks kildeplads er der udarbejdet tværsnitsprofiler gennem kildepladserne og indvindingsoplandene.
I de følgende figurer ses profilerne og deres geografiske placering. Vandværkets to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 106.924 (øst) og 106.1365 (vest)) er filtersat i hhv. Sand 18 og Sand 5. Der er optegnet to indvindingsoplande, da det er vurderet, at der ikke er hydraulisk kontakt imellem Sand5 og Sand18. For boring DGU nr. 106.924 strømmer størstedelen af vandpartiklerne i Sand 9 indtil de bliver indfanget af boringen. For boring DGU nr. 106.1365 strømmer størstedelen af partiklerne i Sand 7/Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringen.


Forløbet af de geologiske profilsnit gennem indvindingsoplandene til Haurum Vandværk - østlige indvindingsopland (øverst) og vestlige indvindingsopland (nederst). De sorte linjer viser forløbet af profilsnittene på nedenstående figur.


Figuren viser geologiske profilsnit (begge NØ – SV) gennem det østlige indvindingsopland (øverst) og det vestlige indvindingsopland (nederst) til Haurum Vandværk. Vandværkets aktive indvindingsboringer er vist på profilet.
Grundvandskemien er gennemgået, og de viser, at Haurum Vandværk indvinder stærkt reduceret vand (vandtype D) fra boring, DGU nr. 106.924, mens der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C) fra boring, DGU nr. 106.1365.
Vandtype og potentielle problemparametre i aktive boringer tilknyttet Haurum Vandværk ses i nedenstående tabel.
Boring DGU nr.
|
Vandtype
|
Potentielle problemparametre
|
Uorganiske parametre
|
Uorganiske Sporstoffer
|
Sprøjte-midler
|
Miljøfremmedestoffer
|
106.924
|
Stærkt reduceret
(D)
|
Mangan 0,18 mg/l (-)
Ammonium 0,07 mg/l (-)
|
-
|
i.p.
|
Olie 3,6 mg/l
(-)
|
106.1365
|
Svagt reduceret
(C)
|
Jern 3,2 mg/l (-)
Mangan 0,27 mg/l (-)
Ammonium 0,22 mg/l (-)
|
Arsen 1,8 µg/l (-)
|
i.p.
|
i.p.
|
S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens).
i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger
|
I indvindingsboringerne er der i seneste analyse påvist mangan og ammonium over kvalitetskriteriet for drikkevand. I boring, DGU nr. 106.1365 er der påvist jern i seneste analyse over kvalitetskriteriet for drikkevand. Der har været enkelte overskridelser for jern og aggressiv kuldioxid i det behandlede rentvand og generelt et problem med mindre for mangan og ammonium. Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende kvalitetskriterier.
Der er ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i seneste eller tidligere analyser for boringerne. Der er ligeledes ikke fundet nitrat i boring, DGU nr. 106.1365, men gjort et lille fund af nitrat under 1 mg/l i boring DGU nr. 106.924 i seneste analyse.
Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 12.000 m3/år er der beregnet og optegnet indvindingsoplande til Haurum Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område, hvorfra der strømmer grundvand hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland er det område på terræn, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinerne og videre hen til boringerne.
De optegnede oplande — ved transporttider <200 år — er vist i figurerne herunder.


Indvindingsoplande (blå polygon) for Haurum Vandværk – østlige opland (øverst) og vestlige opland (nederst). Med farver er vist vandets transporttid for indvindingsoplandet, dvs. den tid det tager partiklen at komme fra grundvandsspejlet til den indfanges af indvindingsboringen.
Partikler til det grundvandsdannende opland ses i nedenstående figur.


Partikler til de grundvandsdannende oplande — østlige opland (øverst) og vestlige opland (nederst).
Indvindingsoplandene strækker sig mod sydvest. Indvindingsoplandene med 200 års partikler krydser et begravet dalsystem. Det er valgt at begrænse oplandenes udbredelse, så ikke alle partikler yngre end 200 år er inkluderet i de optegnede oplande. Dette skyldes primært usikkerheden på partikelstrømningen i det begravede dalsystem, hvor det har stor betydning for oplandenes længde, om partiklerne strømmer i dalfyldet, Sand 7/Sand 9, som har en lavere hydraulisk ledningsevne end det overliggende magasin, Sand 5.
Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.1365 er optegnet, så alle partikler yngre end 10 år er inkluderet i optegningen. De højeste stokastiske IOL (80-100%) er ikke alle inkluderet i det optegnede opland, men den resterende del er omfattet af IOL til Haurum Øst. Den del af GDO yngre end 200 år, som ligger nærmest kildepladsen, er inkluderet i optegningen. Resterende GDO yngre end 200 år ligger langt fra kildepladsen, og det er derfor vurderet (med udgangspunkt i boringens lave indvindingsmængde), at oplandet kan afskæres, så kun partikelbaner til de kildepladsnære GDO er omfattet. Herved er også de højeste stokastiske GDO (80-100%) omfattet af optegningen. Størstedelen af partiklerne strømmer i Sand 7/Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne. Der er dog flere områder i oplandet, hvor der er hydraulisk kontakt til Sand 5, f.eks. ved kildepladsen. I den østligste del af oplandet sker strømningen primært i Sand 5. Grundvandsdannelsen sker primært i den østlige del af det optegnede opland. For boringen DGU nr. 106.1365 er transporttiderne >500 år, men ca. 80 % af partiklerne har en transporttid på under 150 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.
Indvindingsoplandet til DGU nr. 106.924 er optegnet, så hovedparten af de højeste stokastiske IOL (80-100%) samt hovedparten af partikler yngre end 75 år er inkluderet i optegningen. Den resterende del af høje stokastiske IOL og partikler yngre end 75 er omfattet af IOL til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk, som ligger umiddelbart sydvest for optegningen. Det optegnede IOL er afskåret ved grænsen til Bøgballe-Vester Ørum Vandværk. Størstedelen af partiklerne i det optegnede opland strømmer i Sand 9, indtil de bliver indfanget af boringerne. Ved kildepladsen er der hydraulisk kontakt mellem Sand 9 og Sand 18. Grundvandsdannelsen sker i området længst fra kildepladsen, udenfor det optegnede IOL. For boringen DGU nr. 106.924 er transporttiderne >500 år, og kun ca. 30 % af partiklerne har en transporttid på under 250 år. Usikkerhedsberegningen viser, at der er en lille usikkerhed på retningen af indvindingsoplandet.
Indvindingsmagasinerne for Haurum Vandværk er Sand 5 og Sand 18. Dele af begge indvindingsoplande til Haurum Vandværk ligger inden for OSD og sårbarhedsvurderes i forhold til de primære magasiner i OSD (hovedsagelig Sand 5).
Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.924, som er filtersat i Sand 18, er vurderet med lille sårbarhed uden for OSD, grundet et akkumuleret dække af reduceret ler på mere end 15 meter. I et mindre område vest for indvindingsboringen vurderes der at være nogen sårbarhed, da indvindingen går op i Sand 5. Umiddelbart vest for boringen er det akkumulerede dække af reduceret ler kun 5 til 15 meter tykt over Sand 5.
Der indvindes stærkt reduceret vand (vandtype D) i indvindingsboringen, DGU nr. 106.924.
Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.924, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5 og Sand 7 som er de primære magasiner inden for OSD. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler på 5 til 15 meter. I den sydlige del af indvindingsoplandet, hvor der er vurderet nogen sårbarhed, er der fundet svagt reduceret vand (vandtype C) i boring DGU nr. 106.1097 (filtersat i Sand 5), med lave sulfatkoncentrationer, hvilket indikerer, at magasinet kan være bedre beskyttet end lertykkelsen angiver.
Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.1365, som er filtersat i Sand 5, er vurderet med lille og nogen sårbarhed uden for OSD, grundet et akkumuleret lag af reduceret ler, som er mellem 5 til 15 meter tykt under indvindingsboringen og tiltager til over 15 meters tykkelse mod syd. Der indvindes svagt reduceret vand (vandtype C) i indvindingsboringen, DGU nr. 106. 1365.
Indvindingsoplandet til boring DGU nr. 106.1365, der ligger inden for OSD, er vurderet med lille og nogen sårbarhed. Vurderingen foretages på baggrund af Sand 5 og Sand 7, som er de primære magasiner inden for OSD. Vurderingen begrundes med et akkumuleret dække af reduceret ler, der er over 15 meter tykt i hovedparten af området. I det lille område med nogen sårbarhed, er det akkumulerede dække af reduceret ler på 5-15 meter.
Området med nogen sårbarhed i den nordlige del af indvindingsoplandet, i området imellem indvindingsboringerne, vurderes ikke som værende Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI), grundet de grundvandskemiske parametre.
Hovedparten af områder med nogen sårbarhed indenfor OSD er vurderet som NFI. Alle områder, der er vurder NFI, er ligeledes vurderet som Indsatsområde (IO), jf. figuren herunder.
