Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vandforsyninger

Aidt Vandværk

 Aidt Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket er beliggende i landbyens vestlige del på grænsen til det åbne land. Aidt Vandværk råder over to aktive indvindingsboringer, DGU nr. 78.411 og DGU nr. 78.571.

Der optegnes et opland for boringer filtersat i hhv. Sand 1 og Sand 2, da det vurderes at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. For detaljeret beskrivelse af Aidt Vandværk henvises til redegørelsen for Hammel 2014/6/

undefinedFigur 1: transporttid for indvindingspartikler op til 500 år, sammenholdt med indvindingsoplandet afgrænset i 2017, og Aidt Vandværks indvindingsboringer.

undefinedFigur 2: indvindingspartikler med transporttid op til 200 år, sammen med indvindingsoplandet afgrænset i 2017 og Aidt Vandværks indvindingsboringer.

undefinedFigur 3: placering af Aidt Vandværks boringer og indvindingsoplandet afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/er udbredelsen af indvindingsoplandet til Aidt Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. På baggrund af den opdaterede model er det vurderet at der er hydraulisk kontakt mellem de to indvindingsmagasiner, hvilket resulterer i afgrænsning af et indvindingsopland.

undefined

Figur 4: profillinjer fra den hydrostratigrafiske model gennem Aidt Vandværks indvindingsopland.

undefinedFigur 5: profil gennem Aidt Vandværks indvindingsopland til boringer som indvinder i Sand 1 og 2. Profilet er trukket ud af den hydrostratigrafiske model for området, langs linjen fra A til B, vist på Figur 4. På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning.

undefinedFigur 6: grundvandsdannende partikler til Aidt Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år.

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefinedFigur 7: sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2015/11/

Sårbarhedszoneringen er i 2015 /11/ er udført indenfor indvindingsoplandet og er vurderet med stor sårbarhed i forhold til Sand 1, der er det primære magasin i OSD. Vurderingen begrundes med, at der ikke er et reduceret lerdæklag over det primære magasin. Den samlede tykkelse af ler over det primære magasin er også lille, og i den nordlige del ses leret ikke. Vandtypen i indvindingsboring, DGU nr. 78.441, er oxideret, A. Det er gjort fund af miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen, hvilket indikerer ungt og sårbart vand.

Aidt Vandværk indvinder også fra Sand 2 med boring, DGU nr. 78.571. Mellem Sand 1 og Sand 2 findes reduceret ler med væsentlig tykkelse i den nordlige del af indvindingsoplandet, og mindre i den sydlige del. På dalflanken, vest for indvindingsboring, DGU nr. 78.571, bliver tykkelsen af ler mindre, og sandmagasinerne er i hydraulisk kontakt. Derfor yder lerlagene over Sand 2 magasinet ikke væsentlig beskyttelse. Dette underbygges af fund af pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer i boringen, hvilket indikerer tilstrømning af yngre vand til magasinet. Vandtypen i indvindingsboringen er reduceret, DX, da filteret er placeret dybt under redoxfronten.

Indvindingsoplandet er afgrænset som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO)

 undefinedFigur 8: NFI og IO udpeget indenfor OSD

Aptrup Vandværk

Aptrup Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket er beliggende sydvest for Aptrup på åbent land i et markskel, der deler jorden mellem to lodsejere. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Aptrup Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015 /11/.

undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler op til 500 år, sammenholdt med indvindingsoplandet afgrænset i 2017, og Aptrup Vandværks indvindingsboring.

 undefinedOverstående figur viser placering af Aptrup Vandværks boringer og indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/ er udbredelsen af indvindingsoplandet til Aptrup Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. Ændringen i indvindingsoplandets udbredelse vurderes primært skyldes nye data i forbindelse med synkronpejlerunde, samt ny kalibreret hydrologisk model.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Aptrup Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringen, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Generelt har de grundvandsdannende partikler til indvindingsboringen en kort transporttid. Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering/11/.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014/11/

Hele indvindingsoplandet til Aptrup Vandværk er zoneret med stor sårbarhed /11/. Grundvandsmagasinet er kun beskyttet af et morænelersdække på ca. 4-10 meters tykkelse. Da grundvandsspejlet er ca. 20 m u.t. må moræneleret forventes at ligge over grundvandsspejlet, og sandsynligvis være oxideret. Derfor yder laget ikke fuld beskyttelse af grundvandsmagasinet. Den store sårbarhed er derfor vurderet på baggrund af manglende reduceret lerlagstykkelse over det primære magasin. Vandtypen i indvindingsboringen er svagt oxideret (vandtype BX). Desuden er vandtypen i området uden for indvindingsoplandet også oxideret, vandtype A eller BX.Indvindingsoplandet er afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO)/11/, se figuren herunder

undefinedOverstående figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD

Enslev Vandværk

Enslev Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket er beliggende sydvest for Enslev i det åbne land på et hjørne ved en korsvej. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Enslev Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.

undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler, sammenholdt med indvindingsoplandet afgrænset i 2017. på figuren ses desuden Enslev Vandværks indvindingsboringer.

undefinedOverstående figur viser placering af Enslev Vandværks indvindingsboringer, samt indvindingsoplandet afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/, er udbredelsen af indvindingsoplandet til Aptrup Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. Ændringen i indvindingsoplandets udbredelse vurderes primært skyldes nye data i forbindelse med synkronpejlerunde, samt ny kalibreret hydrologisk model.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Enslev Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

Tættest på boringerne ses den største koncentration af grundvandsdannende partikler. Længst væk fra boringerne indenfor det afgrænsede indvindingsopland findes desuden en mængde partikler. Generelt har de grundvandsdannende partikler til indvindingsboringen en kort transporttid. Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszoneringen på figuren er udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2015 /11/ Den resterende sårbårhedszonering er udført i Hadsten Kortlægningen 2011/14/

Den del af sårbarhedszoneringen som er udført i 2015 /11/indenfor indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed. Vurderingen begrundes med, at der ikke er et reduceret lerdæklag over det primære magasin. Den samlede tykkelse af ler over magasinet er meget begrænset. Vandtypen i indvindingsboringerne er henholdsvis A og C. Forklaring på vandtype C i den ene indvindingsboring kan være, at boringen er filtersat dybere, og der er nitratreduktionskapacitet tilbage i magasinet i intervallet mellem filtrene i de to boringer. Dette understøttes af et stigende sulfatindhold i boringen med vandtype C i kraft af pyritoxidation. Det stigende indhold af sulfat skal tillægges opmærksomhed, da det indikerer, at nitratfronten bevæger sig længere ned i magasinet og på sigt risikeres, at nitratreduktionskapaciteten opbruges.

Indvindingsoplandet er afgrænset som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO).

undefinedOverstående figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD. Udpegningerne er udarbejdet i kortlægningsområderne Hammel 2015 /11/, samt Hadsten Kortlægningen 2011/14/

Farre By Vandværk

Farre By Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Farre By Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler, sammenholdt med indvindingsoplandet afgrænset i 2017, og Farre By Vandværks indvindingsboringer.

undefinedOverstående figur viser placering af Farre By Vandværks boringer og revideret indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/er udbredelsen af indvindingsoplandet til Farre By Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. Ændringen skyldes bl.a. opdateringer af modellerne, samt nye data i form af synkronpejlinger.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Farre By Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, er udbredt i hele indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses enkelte partikler hvor transporttiden er mere end 75 år. Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014

Sårbarhedszoneringen er i 2015/11/ udført indenfor OSD og er vurderet med stor sårbarhed i størstedelen af indvindingsoplandet i forhold til det primære magasin indenfor OSD. Vurderingen begrundes med, at der tættest på indvindingsboringerne ikke er et reduceret lerdæklag over det primære magasin. Den samlede tykkelse af ler over det primære magasin er også lille, og i den nordlige del ses leret ikke. Vandtypen i indvindingsboring, DGU nr. 78.441, er oxideret, A. Der er gjort fund af miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen, hvilket indikerer ungt og sårbart vand.

Indvindingsoplandet er afgrænset som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO) i områder med stor og nogen sårbarhed.

undefinedOverståenden figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD

Farre Mark Vandværk

Farre Mark Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat alment vandforsyningsselskab. Vandværk og indvindingsopland ligger inden for de udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Vandværket og den tilhørende boring ligger på Farre Hede. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Farre Mark Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.

undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler op til 500 år, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017, og Farre Mark Vandværks indvindingsboringer.

undefinedOverstående figur viser indvindingspartikler med transporttid op til 200 år, sammen med indvindingsopland afgrænset i 2017 og Farre Marks Vandværks indvindingsboring.

undefinedOverstående figur viser placering af Farre Mark Vandværks boring og indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/er udbredelsen af indvindingsoplandet til Farre Mark Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. Ændringen skyldes bl.a. opdateringer af modellerne, samt nye data i form af synkronpejlinger.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Farre Mark Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med en kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år. Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014

Sårbarhedsvurderingen udført i 2014 udført indenfor indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed, i den centrale del af indvindingsoplandet. Både i de nordlige og sydlige dele af indvindingsoplandet er der områder vurderet med nogen sårbarhed. I den sydlige del af indvindingsoplandet er der områder hvor der er vurderet lille sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen er tidligere foretaget i kortlægningsområderne Hammel og Aarhus vest /11/ og /6/.

I kortlægningsområde Hammel er grundvandsmagasinet beskyttet i form af et morænelersdække på 18 meters tykkelse. Da grundvandsspejlet er mindst 15 m u.t., må moræneleret forventes at ligge over grundvandsspejlet og sandsynligvis være oxideret. Derfor yder laget ikke fuld beskyttelse af grundvandsmagasinet. Den store sårbarhed er derfor vurderet på baggrund af en begrænset reduceret lertykkelse, på mellem 0 og 5 m.

I det lille område i den nordlige del, hvor indvindingsboring, DGU nr. 88.756, er placeret samt området nordøst for denne boring, stiger tykkelsen af reduceret ler op til ca. 15 m. Derfor er sårbarheden her vurderet som nogen sårbarhed. Der ses også, at vandtypen i indvindingsboringen er svagt reduceret (C). Vandtype C i dette område betyder, at der er nitratreduktionskapacitet tilbage i dæklagene eller i magasinet. Det forhøjede indhold af sulfat samt forvitringsgrad indikerer dog, at nitratfronten bevæger sig længere ned i magasinet og på sigt risikeres, at nitratreduktionskapaciteten reduceres.

undefinedOverstående figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD

Hammel Vandværk

Hammel Vandværk er et privat alment vandforsyningsselskab, beliggende i Favrskov Kommune. Vandværket har 4 aktive indvindingsboringer, og indvinder vand inden for OSD Hammel (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Hammel Vandværk har to kildepladser - en ny og en gammel. Den gamle kildeplads findes i et 2,9 hektar stort beskyttet område ejet af vandværket.

Den nye kildeplads ligger på Vestagervej 75, og her er foreløbig etableret én boring, DGU nr. 78.1066. Hammel Vandværk har fået ny tilladelse med restriktioner på indvindingsfordelingen mellem boringerne. Maks 150.000 m3/år fra DGU 78.1066, og 120.000 m3/år på de resterende 3 indvindingsboringer (DGU.78.617, 78.618, 78.789 ).

Der optegnes to oplande for hhv. Sand 1 og Sand 2. For detaljeret beskrivelse af Hammel Vandværk henvises til redegørelsen for Hammel 2014/q/.

dfg 

Ovenstående figur viser transporttid for indvindingspartikler op til 500 år, sammenholdt med indvindingsoplande afgrænset i 2017, og Hammel Vandværks indvindingsboringer.

 undefined

Ovenstående figur viser indvindingspartikler med transporttid op til 200 år, sammen med indvindingsoplande afgrænset i 2017 og Hammel Vandværks indvindingsboringer.

undefined

Ovenstående figur viser placeringen af Hammel Vandværks boringer og indvindingsoplande afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /s/ er udbredelsen af indvindingsoplandene til Hammel Vandværk ikke sammenfaldende med de tidligere udpegede indvindingsoplande. Specielt for boringerne, som indvinder fra Sand 1, ses en begrænset udbredelse i forhold til tidligere. Ændringerne tilskrives, foruden de ændrede indvindingsmængder, at der er indsamlet nye data i forbindelse med boringsregistrering og synkronpejlerunde. Gennemgang af den hydrostratigrafiske model har også resulteret i ændringer i området.

På figuren nedenfor ses profiler gennem indvindingsoplandene til Hammel Vandværks boringer i hhv. Sand 1 og 2.

undefined

Figuren viser profillinjer fra den hydrostratigrafiske model gennem Hammel Vandværks indvindingsoplande til hhv. Sand 1 fra A til B og Sand 2 fra C til D.

 undefined

Figuren viser profil gennem Hammel Vandværks indvindingsopland til boringer som indvinder i Sand 1. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som ses på Figur 4 fra A til B. På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning.

undefined
Figuren viser profil gennem Hammel Vandværks indvindingsopland til boringen, som indvinder i Sand 2. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som ses på Figur 4 fra C til D. På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning i de kvartære sandlag.

På Figur 40, er vist grundvandsstrømningen til indvindingsboringen i Sand 2. Årsagen til de grundvandsplacering langt væk fra boringen, skyldes sandsynligvis kombinationen af reducerede tykkelser af de kvartære lerlag - ler 1 og 2, hvilket resulterer i at vandet nemt finder vej til indvindingsmagasinetSand 2 i dette område.

 

undefined 

Figuren viser grundvandsdannende partikler til Hammel Vandværks indvindingsoplande afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, som indvinder i Sand 1, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne og i omkring halvdelen af indvindingsoplandet ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. I den yderste halvdel af indvindingsoplandet ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år. De grundvandsdannende partikler til boringen, som indvinder i Sand 2, er primært mere end 75 år undervejs, og grundvandsdannelsen sker langt fra boringen. 

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefined

Figuren viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014/q/

Sårbarhedszoneringen er i 2014 udført indenfor indvindingsoplandene og der er vurderet stor sårbarhed i forhold til Sand 1, der er det primære magasin i OSD Hammel /q/. Vurderingen begrundes med et tyndt dæklag af reduceret ler på mellem 0 og 5 m over det primære magasin. Indenfor indvindingsoplandet til Hammel Vandværks boring, DGU nr. 78.1066, som er filtersat i Sand 2, er der vurderet stor nitratsårbahed. Tykkelsen af reduceret ler over magasinet er i nogen områder over 30 m. Begrunndelsen for den store nitratsårbarhed, på trods af den betydelige tykkelse af reduceret ler,  vurderes da Sand 2 kan være i hydraulisk kontakt med Sand 1, især på flankerne af den begravede dal. Desuden ligger redoxgrænsen dybt i området, og det øverste filter viser vandtype B. Vandtypen i det dybe filter af sand 2 er C, hvilket tyder på bedre beskyttelse i de dybere dele af Sand 2.

undefined

Figuren viser NFI og IO udpeget indenfor OSD

Hvorslev Vandværk

Hvorslev Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket er beliggende ca. 700 m øst for Hvorslev bymidte i udkanten af en mindre skov i det åbne land. Vandværket har to kildepladser. Vandværket etablerede i 2010 en ny fælles kildeplads i samarbejde med Ulstrup vandværk, 1,7 kilometer nord for Hvorslev Vandværk. Hvorslev Vandværk, med anlægsid 61325, fik i 2016 overboret DGU 68.551, hvorved boringen blev erstattet af DGU 68.1246. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Hvorslev Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.undefined

Overstående figur viser transporttid for indvindingspartikler, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017, og Hvorslev Vandværks indvindingsboringer. Udenfor det afgrænsede indvindingsopland, ses enkelte indvindingspartikler. Disse er ikke medtaget i optegningen af indvindingsoplandet.

undefinedOverstående figur viser placering af Hvorslev Vandværks boring og indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/er udbredelsen af indvindingsoplandet til Hvorslev Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland.  

På figuren nedenfor ses profil gennem indvindingsoplandet afgrænset i 2017 til Hvorslev Vandværks boringer i Sand 1

undefinedOverstående figur viser profillinje fra den hydrostratigrafiske model gennem Hvorslev Vandværks indvindingsopland til Sand 1.

undefinedOverstående figur viser profil gennem Hvorslev Vandværks indvindingsopland til boringer som indvinder i Sand 1. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som ses på den foregående figur  På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Hvorslev Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler indenfor indvindingsoplandet findes primært et stykke væk fra indvindingsboringerne. Partiklerne har en transporttid på 25-75 år. Længere væk udenfor det afgrænsede indvindingsopland er transporttiden mere end 75 år.

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust. På baggrund af resultaterne i den opdaterede grundvandsmodel, som viser ændret strømningsmønster, udvides OSD i et mindre område. Syd for Hvorslev er OSD Hammel udvideret mod vest i forhold til udbredelsen af indvindingsoplandet til Hvorslev Vandværk genberegnet i 2017 /14/ 

Udvidelsen er sket for at sikre at der ikke strømmer grundvand ind i OSD. Der er ikke foretaget udvidelse af OSD i nord i forhold til udbredelsen af indvindingsoplandet, fordi strømningen her er ud af OSD. På  nedestående figur ses det udvidede område, hvor OSD er udvidet og der er foretaget en vurdering af sårbarhedszonering, NFI og IO.

undefinedRød markering viser området som er revurderet i forhold til sårbarhed, OSD, NFI og IO.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014 og 2017 /15/

Sårbarhedsvurderingen udført i 2014 og 2017 udført indenfor indvindingsoplandet og er vurderet med stor sårbarhed. Sårbarhedsvurderingen er tidligere foretaget i kortlægningsområderne Hammel 2015 og udvidet sårbarhedsvurdering i området i 2017 /11/ og/14/.

Hele indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed. Vurderingen begrundes med et tyndt dæklag af reduceret ler på mellem 0 og 5 m over det primære magasin, Sand 1. I det sydlige område stiger tykkelsen af reduceret ler til 10-15 m. Den øgede tykkelse af reduceret ler i visse områder ændrer ikke på den overordnede sårbarhed i indvindingsoplandet. Den samlede tykkelse af ler over magasinet er lille. Vandtypen i indvindingsoplandet er A, B og C. Uden for indvindingsoplandet er det overvejende A. I boring, DGU nr. 68.830, hvor vandtypen C er fundet, ses meget varierende vandtyper over en længere årrække, der skifter mellem svagt reduceret og svag oxideret. Dette kan være forårsaget af forskel i oppumpede vandmængder fra boringen. Der er tidligere set små stigninger i sulfatkoncentration, i perioder hvor der er målt nitrat i boringen, hvilket indikerer en begrænset nitratreduktions-kapacitet lokalt omkring boringen. I boringen er der fundet øvrige miljøfremmede stoffer, hvilket indikerer tilstedeværelsen af yngre grundvand.

 undefinedOverstående figur viser NFI udpeget og afgrænset indenfor OSD i henholdsvis 2015 og 2017 /11/ og /14/.

undefinedOverstående figur viser IO udpeget og afgrænset indenfor OSD i henholdsvis 2015 og 2017 /11/ og /14/.

 

Thorsø Vandværk

Thorsø Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Området omkring indvindingsboringerne til Thorsø Vandværk ligger inden for de udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Størstedelen af indvindingsoplandet er dog placeret i OSD. Der blev også jf. anbefalingerne i den indledende vurdering udført mindre rettelser i lagfladerne på den hydrostratigrafiske model for Hammel. Med opdateret lagflader og pejlinger fra synkronpejlerunden er grundvandsmodellen  rekalibreret , herunder er der set på implementeringen af Borre Å for at få en mere realistisk udformning af oplandet til Thorsø Vandværk. Den opdaterede model er kalibreret og anvendt tilpartikelbanesimulering af data til optegning af nye oplande/13/.

 undefined I overstående tabel ses ændringer i indvinding siden udpegning af indvindingsoplande i 2015

undefinedFigur 1: Transporttid for indvindingspartikler, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017, og Thorsø Vandværks indvindingsboringer.

undefinedFigur 2: Placering af Thorsø Vandværks boringer og indvindingsoplande afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsoplande med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/ er udbredelsen af indvindingsoplandet til Thorsø Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland. I forbindelse med opdateringen af den eksisterende grundvandsmodel, har der i området omkring Thorsø Vandværk været fokus på at afklare problemstillinger med udbredelsen af det tidligere afgrænsede indvindingsopland. For anlægget på Elmevej, har det har været vigtigt at afklare hvilke faktorer som har betydning for det tidligere indvindingsopland mod nordøst. Ved opdatering af grundvandsmodellen/13/, er det klarlagt at placering af boringer og vandløb i grundvandsmodellen har påvirket de tidligere resultater. Placeringen af vandløb er justeret i den opdaterede model.

undefinedFigur 3: Profillinjer fra den geologiske model.

Indvindingsboringen DGU: 78.1416 ved den nye kildeplads ved Møllevej er filtersat i Sand 2 magasinet, og er således filtersat i et andet magasin, end de andre boringer tilknyttet Thorsø Vandværk. Indvindingsoplandet til denne boring strækker sig nordover, og følger dermed indvindingsoplandet fra Hammel Vandværks boring DGU nr. 78.1066, der ligeledes er filtersat i Sand 2 magasinet. Sand 2 magasinet udgøres af den begravede dal, der strækker sig hele vejen fra nord til syd, og som har en stor mægtighed. Strømningen i dalen omkring Thorsø er fra nord mod syd Figur 4:Profil gennem indvindingsoplandet til Thorsø Vandværk (Møllevej) til boring DGU 78.1446 som indvinder i Sand 2. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som er vist med en rød stiplet linje på Figur 3. På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning, hvilket giver den nordstrakte form på oplandet. Vandet i Sand 2 magasinet er generelt meget gammelt, og magasinet er ikke i hydraulisk kontakt med Sand 1. Derfor kan strømningsretningen godt være forskellig i den to magasiner.

undefinedFigur 4: Profil gennem indvindingsoplandet til Thorsø Vandværk (Møllevej) til boring DGU 78.1446 som indvinder i Sand 2. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som er vist med enrød stiplet linje på foregående figur. På figuren er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning.

 Indvindingsoplandet til Thorsø Vandværk ved Elmevej strækker sig nu sydpå – syd for Borre Å. Indvindingsoplandet til Thorsø Vandværk ved Tungelundsvej strækker sig mod nordøst og øst – nord for Borre Å. Dermed følger de to indvindingsoplande den gennerelle strømning i Sand 1 magasinet, som er ind mod Vandløbet. Dvs. nord for vandløbet strømmer vandet fra nordøst mod sydvest og syd for vandløbet strømmer vandet fra syd mod nord, hvorefter vandet strømmer af til vandløbet. De to indvindingsoplande krydser ikke vandløbet.undefinedFigur 5: Profil gennem indvindingsomlandene til Thorsø Vandværks til boringer som indvinder i Sand 1. Profilet er trukket ud af den geologiske model for området, som er vist med en blå stiplet linje på figur 3. På figur 5 er desuden vist boringsinformation og den generelle grundvandsstrømning i indvindingsmagasinet Sand 1. på figuren er desuden vist placering af Borre Å

undefinedFigur 6: Grundvandsdannende partikler til Thorsø Vandværks indvindingsoplande afgrænset i 2017.

For indvindingerne i Sand 1 er de grundvandsdannende partikler til boringerne udbredt i størstedelen af indvindingsoplandene. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år. For boringen DGU 78.1416 filtersat i sand 2, er vandet længere tid om at finde vej fra overfladen og ned til indtaget. Her ses generelt færre partikler med 75-200 års transporttid, samt få partikler med en længere transporttid længst væk fra boringen.

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

Sand 2 magasinet hvor den nye indvindingsboring DGU: 78.1416 er filtersat, kan være bedre beskyttet i de dybere dele af magasinet. Tykkelsen af reduceret ler over magasinet er i nogen områder over 30 m. Trods den betydelige tykkelse af reduceret ler, kan Sand 2 være i hydraulisk kontakt med Sand 1, især på flankerne af den begravede dal.

undefinedFigur 7: Sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014/11/

Hele indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed /11/. Vurderingen begrundes med et tyndt dæklag af reduceret ler (0 - 5 m) over det primære magasin, Sand 1. Det ses, at den samlede tykkelse af ler over magasinet varierer fra meget lidt og op til 20 m lokalt. Det ses, at vandtypen i området uden for indvindingsoplandet, er oxideret (vandtype B og BX), mens vandtypen i indvindingsboringerne er svagt reduceret (vandtype C), hvilket kan betyde, at der er en nitratreduktionskapacitet tilbage i dæklagene eller i magasinet. Det er dog gjort fund af pesticider i boring, DGU nr. 78.238, hvilket indikerer ungt og sårbart vand. Hovedparten af indvindingsoplandet er afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO) /11/ se figur 7.15.7 og figur 7.15.8.

undefinedFigur 8: NFI og IO udpeget indenfor OSD

Vellev Vandværk

Vellev Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Området omkring indvindingsboringerne til Vellev Vandværk ligger inden for de udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Størstedelen af indvindingsoplandet er dog placeret i OSD. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Vellev Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017, og Vellev Vandværks indvindingsboringer.

undefinedOverstående figur viser placering af Vellev Vandværks boringer og indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model /13/er udbredelsen af indvindingsoplandet til Vellev Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til Vellev Vandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år.

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel 2014

Hele indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed /11/. Den samlede tykkelse af ler over magasinet er lille (0-15 m) i hovedparten af oplandet, og nogle steder går sandmagasinet helt til terræn. Da grundvandsspejlet er mindst 10 m u.t. må moræneleret forventes at ligge over grundvandsspejlet, og derfor være oxideret.

Vandtypen i indvindingsboringen er oxideret, A, B og BX. Vandtypen uden for indvindingsoplandet er mest A, nogle gange C. Den store sårbarhed er derfor vurderet på baggrund af en begrænset reduceret lertykkelse, på mellem 0 og 5 m, og vandtypen /11/.

Indvindingsoplandet er afgrænset som Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO). 

undefinedOverstående figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD

Voldby Vandværk

Voldby Vandværk er beliggende i Favrskov Kommune og er et alment vandforsyningsanlæg. Vandværket er beliggende inden for de tidligere udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Der er i 2017 optegnet revideret indvindingsopland. For detaljeret beskrivelse af Voldby Vandværk se i øvrigt redegørelsen for Hammel 2015/11/.

undefinedOverstående figur viser transporttid for indvindingspartikler op til 500 år, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017, og Voldby Vandværks indvindingsboring.

undefinedOverstående figur viser indvindingspartikler med transporttid op til 200 år, sammenholdt med indvindingsopland afgrænset i 2017 og Voldby Vandværk indvindingsboring.

undefinedOverstående figur viser placering af Voldby Vandværks boring og indvindingsopland afgrænset i 2017. På figuren er desuden vist det tidligere udpegede indvindingsopland med orange.

Efter opdatering af den hydrostratigrafiske og hydrologiske model, er udbredelsen af indvindingsoplandet til Voldby Vandværk ikke sammenfaldende med det tidligere udpegede indvindingsopland.

undefinedOverstående figur viser grundvandsdannende partikler til VoldbyVandværks indvindingsopland afgrænset i 2017.

De grundvandsdannende partikler til boringer, er udbredt i størstedelen af indvindingsoplandet. Tættest på boringerne ses den største koncentration af partikler med kortere 0-25 års transporttid. Længere væk fra boringerne ses partikler med 25-75 års transporttid. Længst væk fra boringerne ses partikler hvor transporttiden er mere end 75 år.

Det er vurderet, at den eksisterende sårbarhedszonering og resulterende udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i forhold til nitrat er robust og der ikke er behov for revidering.

undefinedOverstående figur viser sårbarhedszonering udarbejdet i kortlægningsområdet Hammel.

Hele indvindingsoplandet er vurderet med stor sårbarhed i forhold til Sand 1, der er det primære magasin i OSD Hammel/11/. Vurderingen begrundes med, at dæklaget af reduceret ler overvejende er mellem 0 og 5 m tykt over Sand 1 magasinet. Vandtypen i de sløjfede indvindingsboringer i Sand 1 er stærk og svag oxideret (vandtype A og BX).

Voldby Vandværks nuværende indvindingsboring, DGU nr. 78.778, er filtersat i Sand 2 magasinet, som er i hydraulisk kontakt med det øvre Sand 1 magasin.

I den nordligste del af indvindingsoplandet er tykkelsen af reduceret ler over Sand 2 op til 30 m. Da boringen, DGU nr. 78.778, er etableret på flanken til en begravet dal, og der er hydraulisk kontakt mellem Sand 1 og Sand 2, vil den øgede tykkelse af ler ikke øge beskyttelsen væsentligt. Vandtype C i denne boring skyldes, at filteret er placeret under redoxfronten og indvinder ældre vand.

Indvindingsoplandet er afgrænset som Nitratfølsomt Indvindingsområde (NFI) og Indsatsområde (IO). Dog er et område med opadrettet længst væk fra indvindingsboringen, da der ikke sker grundvandsdannelse her.

undefinedOverstående figur viser NFI og IO udpeget indenfor OSD