Vandforsyninger

Vandforsyninger

I det følgende beskrives de 14 vandværker, der er omfattet af den seneste kortlægning. Beskrivelsen omfatter bl.a. geologiske, hydrologiske og vandkemiske forhold, samt vurdering af nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. 

Med udgangspunkt i BNBO Beregningsprocedure /a/ er der beregnet BNBO, hvor der er opstillet en hydrostratigrafisk model /1/ og hydrologisk model /3/. Der er med udgangspunkt i den regionale model opstillet lokale modeller for de enkelte vandforsyninger og/eller boringer. For yderligere beskrivelse af beregningen af BNBO henvises til GKO Vesthimmerland BNBO /4/.

Barmer vandværk har en indvindingstilladelse på 16.000 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalk sandmagasin (8500 – Danien kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. I boring DGU nr. 33. 420 indvindes der grundvand af vandtypen Y, den kan ikke bestemmes nærmere grundet redoxmodsætninger. I boring DGU nr. 33. 823 indvindes der vand af vandtypen A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Partikerne med en transporttid over 100 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet (se kort C). Lige omkring boringerne forekommer der både grundvandsdannende vandpartikler, som er 0-25 år og over 200 år om at strømme fra grundvandspejlet til boringerne. Strømningsretningen er fra vest mod øst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden skal laves på baggrund af flere forskellige magasiner, KS2 – 1200 og kalk, grundet hydraulisk kontakt mellem sandlaget og kalklaget. I og omkring boringen skal sårbarheden laves på baggrund af kalk og i resten af oplandet for KS2 – 1200. Tykkelsen af reduceret ler er mindre end 5 m. omkring boringen forekommer et mindre område i den nordlige del af oplandet, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m.  I resten af oplandet er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. I boringerne indvindes der vand af vandtypen A og Y. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i områderne hvor tykkelsen af lerlaget er mindre en 5 m, og til at være nogen i området hvor lerlaget er mindre en 15 m. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Også i området med nogen sårbarhed, da det vurderes at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).  

Den primære areal anvendelse er landbrug med spredte skovområder (se kort E). Der forekommer et område syd for indvindingsboringerne som er beskyttet natur (overdrev). Dette område er ikke afgrænset som IO, men det er resten af indvindingsoplandet. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Ejdrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 6.000 m3/år fordelt på én aktiv indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. Vandværkets placering, indvindingsboring og indvindingsoplandet kan ses på kortet nedenfor (kort A). 

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Dog har man ved seneste analyse detekteret pesticider, men ikke over grænseværdien. Der indvindes vand af typen B.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler 0-50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Der forekommer vandpartikler, som er over 50 år om at strømme til indvindingsboringen, men de fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet (se nedenstående kort). Vandet strømmer fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

I og omkring boringen DGU nr. 33. 588 til Ejdrup Vandværk er tykkelsen af reduceret ler over 15 m. Tykkelsen af reduceret ler falder ud i indvindingsoplandet med sydøst. Ifølge boringsbeskrivelsen for indvindingsboringen (DGU nr. 33. 588) forekommer der 12 m smeltevandsler, men der i en boringen ved siden af ikke er tegn på ler, dog forekommer der silt ifølge boringsbeskrivelsen. I boringerne ude i indvindingsoplandet forekommer der heller ikke ler ifølge borerapporterne. I den grundvandskemiske gennemgang er vandtypen bestemt til B, med et nitratindhold på 19 mg/l i seneste analyse. I tidligere analyser har man bestemt nitratkoncentrationer helt op til 27 mg/l. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemien, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden i og omkring boringen til at være nogen. Sårbarheden stiger ud i indvindingsoplandet. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug. Mod nordøst i indvindingsoplandet ses et område af skov, hvor der også er beskyttet natur (se kort E). Skoven er ikke fredskov. Hele indvindingsoplandet er afgrænset som IO. IO kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Farstrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 34.600 m3/år fordelt på fire indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringer og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet. Alle boringerne indvinder i fra et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boringen DGU nr. 33. 568 er der fundet en stigende tendens for arsen, som overskrider grænseværdien for arsen (5 µg/l). Arsenindholdet stiger fra 5,3 µg/l (2003) til 6,7 µg/l (2017). Der indvindes vand af vandtypen A. I boring DGU nr. 33. 659 ses der en stigende tendens for klorid, hvor der forekommer overskridelser af grænseværdien for klorid (250 mg/l). Kloridindholdet stiger fra 51 mg/l (2001) til 310 mg/l (2014). Der indvindes vand af vandtypen Y. I de sidste to boringer (DGU nr. 33. 566 og 33. 567) er der ikke fundet problemstoffer i den kemiske gennemgang. Der indvindes vand af vandtypen B (DGU nr. 33. 566) og A (DGU nr. 33. 567).

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-150 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland forekommer kun i et område lige syd for boringerne samt længst mod sydøst i oplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nord.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden i indvindingsoplandet skal laves på baggrund af KS1 – 400 (nordlige del af indvindingsoplandet) og KS2 – 1200 (sydøstlige del), grundet hydraulisk kontakt mellem sandlagene. Tykkelsen af reduceret ler er mindre end 5 m i hele indvindingsoplandet. Der indvindes vand af vandtypen A og B. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i hele indvindingsoplandet. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Den primære arealanvendelse inden for indvindingsoplandet er landbrug (se kort E). Der forekommer et område med beskyttet natur i midten af indvindingsoplandet, dette område er ikke afgrænset som IO. Resten er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Krastrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 16.800 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist udenfor OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes vand af vandtypen C1.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland forekommer i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Den del af indvindingsoplandet som ligger indenfor OSD Rønhøj, vil blive sårbarhedsvurderet med sammen med OSD. Sårbarheden af den del af indvindingsoplandet som ligger udenfor OSD, skal laves på baggrund af KS2- 1200 (sydøstlige del) og kalk (nordvestlige del), grundet hydraulisk kontakt mellem sandlagene og kalklagene. I og omkring boringen er tykkelsen af reduceret ler mindre end 15 m. I den sydøstlige del er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. Der indvindes vand at vandtypen C1. Området med mindre end 5 m er sårbarheden vurderet til at være stor, mens området omkring boringen er sårbarheden bestemt til at være nogen. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele oplandet, også i området med nogen sårbarhed. Det vurderes, selvom vandtypen er bestemt til at være C1, at området med nogen sårbarhed også skal afgrænset som NFI, da lerlaget ikke yder tilstrækkelig med beskyttelse. Hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet er varierende, men med en del landbrug. Der er flere større sammenhængende områder med beskyttet natur og fredskov, disse områder er ikke afgrænset som IO. Den vestligste del af området med fredskov i indvindingsopland og OSD er dog blevet afgrænset som IO, da der ligger en gård/beboelse. Resten af oplandet er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Kyø Vandværk har en indvindingstilladelse på 5.800 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret indenfor OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der fundet problemstoffer. Der indvindes vand af vandtypen D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen tager det hovedsageligt vandpartiklerne 0-50 år om at strømme til indvindingsboringerne, men der ses en strømningtid for partiklerne på op til 100 år (se kort B). Det grundvandsdannende opland forekommer i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Indvindingsoplandet ligger inden for OSD Rønhøj, derfor er sårbarhedsvurderingen lavet på baggrund af KS1 – 400, da det er det øverste magasin. Da der ikke forekommer noget reduceret ler over KS1 – 400, har hele indvindingsoplandet fået sårbarheden stor. Sårbarhedsvurderingen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære areal anvendelse inden for oplandet er landbrug og spredt skov (se kort E). I den sydøstlige ende af oplandet er der et område som er beskyttet natur (hede). Dette område er ikke afgrænset som IO. Resten af oplandet er afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Kølby Vandværk har en indvindingstilladelse på 23.900 m3/år fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværkeret, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet. Begge boringer indvinder i (8500 – Danien Kalk) (se profilen nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen A i begge boringer.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet. Der ses grundvandsdannende områder, hvor vandpartiklerne er over 200 år om at strømme fra grundvandsspejlet til boringerne (se kort C). Strømningsretningen er fra sydøst mod nordvest.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen skal laves på baggrund af KS2 – 1200 i den nordvestlige del (omkring boringerne) grundet hydraulisk kontakt mellem KS2 – 1200 og kalken. I resten af indvindingsoplandet laves sårbarhedsvurderingen på baggrund af KS1- 400. I hele indvindingsoplandet er der mindre end 5 m. reduceret ler. Der indvindes vand af vandtypen A i begge indvindingsboringer. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i hele indvindingsoplandet. sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Den primære arealanvendelse inden for indvindingsoplandet er landbrug (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende arealer med blivende minimal nitratudvaskning er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F). 

BNBO

Sebbersund Vandværk har en indvindingstilladelse på 24.500 fordelt på to indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra et kalkmagasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. I begge boringer indvindes der overfladepåvirket vand af vandtype A.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandet og grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Partikler med længst transporttid ses dog i den nordlige del af indvindingsoplandet forholdvis tæt på indvindingsboringerne. Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet (se kort C). Forholdsvis tæt på boringerne forekommer der både grundvandsdannende vandpartikler som er 0-25 år og over 200 år om, at strømme fra grundvandspejlet til boringerne. Strømningsretningen er fra vest mod øst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden skal laves på baggrund af kalken i området omkring boringerne og i forhold til KS2 – 1200 i resten af indvindingsoplandet, grundet hydraulisk kontakt mellem sandlaget og kalklaget. Der forekommer ikke noget reduceret ler i og omkring boringen. I resten af oplandet er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. Der indvindes vand af vandtypen A. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i hele oplandet. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Se NFI afgrænsningen på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug (se kort E). Et område vest for indvindingsboringerne er beskyttet natur, dette område er ikke afgrænset som IO. Resten af indvindingsoplandet er. Den nye IO afgrænsning kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Skørbæk Hedehuse Vandværk har en indvindingstilladelse på 5.500 m3/år fordelt på to indvindingsboringer, som hver har deres eget indvindingsopland (se nedenstående tabel), da der indvindes i forskellig magasiner og på grund af afstand mellem boringerne. Indvindingsoplandene er placeret uden for OSD. Placering af vandværket, indvindingsboringer og indvindingsoplandene kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit igennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra to magasin et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) og et kalkmagasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boring DGU nr. 33.391 ses der en overskridelse af grænseværdien for enkelt stoffer (0,1 µg/l) (se nedenstående tabel). I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer i boringen DGU nr. 33. 748. I begge boringer bliver der indvundet vand af vandtype C1.   

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande. For indvindingsoplandet til boring DGU nr. 33. 748 er de fleste vandpartikler ifølge modellen 0-100 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Der ses enkelte partikler med en strømningstid på op til 150 år, men de fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. I indvindingsoplandet til boring DGU nr. 33. 391 er vandpartiklerne ifølge modellen 0-25 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). I indvindingsoplandet til DGU nr. 33. 748 forekommer det grundvandsdannende opland længst væk fra boringen. Der forekommer ingen grundvandsdannende områder omkring boringen. For indvindingsoplandet til DGU nr. 33. 391 forekommer det grundvandsdannende opland i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordvest for begge indvindingsoplande.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Nedenfor ses nogle få partikler til det nordlige indvindingsopland i den nordlige del af det sydlige indvindingsopland.

Sårbarhed, NFI og IO

Der bliver sårbarhedsvurderet ud fra KS – 1200 i begge indvindingsoplande, da det er vurderet at der er hydraulisk kontakt mellem de kvartær sandlag og kalken flere steder i indvindingsoplandet til DGU nr. 33. 748. I og omkring boring DGU nr. 33. 748 er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. I og omkring boringen DGU nr. 33. 391 er tykkelsen af reduceret ler helt op til 15 m. I området hvor de to indvindingsoplande overlapper hinanden er tykkelsen af det reduceret ler mindre end 5 m. Helt mod sydøst er tykkelsen af reduceret igen helt op til 15 m. I begge boringer indvindes der vand af vandtypen C1. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden til at være stor omkring boringen 33. 748.  I og omkring boring 33. 391 er sårbarheden vurderet til at være nogen, grundet tykkelsen af reduceret ler. Området i midten af indvindingsoplandet har fået stor sårbarhed, mens området helt mod sydøst er vurderet til at være nogen. Sårbarhedsvurderingen kan ses af kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug med spredt bebyggelse (se kort E). Der forekommer ikke større sammenhængende områder, hvor der vil forblive minimal nitratudvaskning, derfor er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. På kortet nedenfor kan IO afgrænsningen ses (kort F).

BNBO

Skørbæk Vandværk har en indvindingstilladelse på 3.700 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes vand fra et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).  

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I boring DGU nr. 33. 582 ses der en stigende tendens både for nitrat og sulfat. Nitrat stiger fra 16 mg/l (1991) til 26 mg/l (2008), mens sulfatkoncentrationen stiger fra 76 mg/l (1991) til 94 mg/l (2008). Der indvindes vand af vandtype B, tidligere har vandtypen været bestemt til vandtype A. 

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Det grundvandsdannende opland ses kun i en del af oplandet - i en stribe fra boringen, dog ikke boringsnært, og ud i oplandet, og så forekommer der også et lille område længst mod vest (se kort C). Strømningsretningen er fra sydvest mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

I den østlige del af indvindingsoplandet omkring boringen skal sårbarhedsvurderingen ske på baggrund af KS2 – 1200, da der er hydraulisk kontakt mellem de kvartære sand magasiner og kalkmagasinet. I den vestlige del af indvindingsoplandet skal sårbarhedsvurderingen ske på baggrund af kalk magasinet. I den østlige del er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m, dog med undtagelse af et lille som område lige vest for indvindingsboringen, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m. I den vestlige del af oplandet er tykkelsen af reduceret ler mere end 15 m. Dog forekommer der et område i midten af oplandet, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m. Der indvindes vand af vandtype B. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandkemien, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor i områderne, hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 5 m. I områderne, hvor tykkelsen af lerlaget er mindre end 15, er sårbarheden vurderet til at være nogen. I den vestlige del er sårbarheden vurderet til at være lille. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele området, men der afgrænses kun NFI i de områder, hvor der er stor sårbarhed, mens der i områder med nogen sårbarhed er foretaget en konkret vurdering. I de områder, hvor sårbarheden er vurderet til at være stor, er der afgrænset NFI. Ud fra vandkemien er områderne med nogen sårbarhed også afgrænset som NFI. Området mod vest er ikke afgrænset som NFI, grundet området er vurderet til at have lille sårbarhed. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug (se kort E). Da det er vurderet at der ikke forekommer større sammenhængende arealer, med blivende minimal nitratudvaskning. Grundet dette er hele NFI afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

St. Ajstrup Vandværk har en indvindingstilladelse på 4.400 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret inden for OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboring og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit på tværs af indvindingsboringen. Selve indvindingsboringen DGU nr. 33. 579 er ikke vist på profilet, grundet manglende oplysninger i Jupiter. Ud fra modellen er det vurderet til at der indvindes i et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang, som er afrapporteret i /2/. Indvindingsboringen DGU nr. 33. 579 indgår ikke i denne gennemgang, da der mangler boringsoplysninger i Jupiter. I Jupiterdatabasen forekommer der grundvandskemi. Det vurderes, at der ikke forekommer problemstoffer, og der indvindes vand med vandtype D.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er vandpartiklerne 0-50 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde lige omkring indvindingsboringen og mod vest (se kort C).

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarhedsvurderingen skal laves ud fra KS1 – 400, da det omkringliggende OSD skal sårbarhedsvurderes på baggrund af KS1 – 400. I hele indvindingsoplandet er tykkelsen af reduceret ler ikke mere end 5 m. Der indvindes vand af typen D. Ud fra tykkelsen af ler har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor, selvom at vantype D tyder på en hvis beskyttelse fra overfladen. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. NFI afgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort F).

Den primære arealanvendelse inden for indvindingsoplandet er landbrug og bebyggelse i form af huse og gårde (se kort E). Der forekommer et område mod nordøst som er beskyttet natur (eng), Miljøstyrelsen har vurderet at området ikke er stor nok til ikke at blive afgrænset som IO. Grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Staun Vandværk har en indvindingstilladelse på 7.500 m3/år fordelt på tre indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Der er beregnet 2 indvindingsoplande, da der indvindes i forskellige magasiner. Indvindingsoplandene er placeret uden for OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes fra to magasiner et kvartært sandmagasin (KS2 – 1200) og et kalk magasin (9000 – Skrivekridt) (se profilerne nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer i nogle af i tre indvindingsboringer. De indvinder vand af vandtype D (DGU nr. 33. 166 og DGU nr. 33. 728) og A (DGU nr. 33. 553).

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene neden for viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandene og grundvandsdannende oplande. I indvindingsoplandet til DGU nr. 33. 553 og 33. 728 er vandpartiklerne 0-25 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele oplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nord. Partiklerne til indvindingsoplandet til boringen med DGU nr. 33. 166 har en spredning på strømningstiden på 0-200 år fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet, dog er langt de fleste partikler <100 år om at nå boringen (se kort B). Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nord.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Nedenfor ses, at partiklerne i den nordlige ende af indvindingsoplandene er vist i begge indvindingsoplande.

Sårbarhed, NFI og IO

Da der er hydraulisk kontakt mellem kalk magasinet og KS2 – 1200 sårbarhedsvurderes der på baggrund af KS2 – 1200 i begge indvindingsoplande. I og omkring boringerne til Staun Vandværk er der mindre end 5 m reduceret ler. Der indvindes vand af vandtyperne A og D. I midten af indvindingsoplandet forekommer der 5- 15 m reduceret ler. Miljøstyrelsen har vurderet sårbarheden til at være stor i og omkring boringerne og i den sydlige del af indvindingsoplandet, selvom der indvindes vand af vandtypen D har Miljøstyrelsen forholdt sig til den mest sårbare vandtype. I området med 5- 15 m. reduceret ler er sårbarheden vurderet til at være nogen. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Da der sker grundvandsdannelse i begge indvindingsoplande, er det hele området af de to indvindingsoplande afgrænset som NFI. Se NFI afgrænsningen på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse er landbrug, dog forekommer der et større sammenhængende areal bestående af fredskov, mose og hede (se kort E). Dette område vil ikke blive afgrænset som IO. Det resterende af indvindingsoplandet vil blive afgrænset som IO. Se IO afgrænsningen på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Valsted Vandværk har en indvindingstilladelse på 17.000 fordelt på 2 indvindingsboringer (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret udenfor OSD. Placeringen af vandværket, indvindingsboringer og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående figur (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes i et kalk magasin (8500 – Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Det er kun boring DGU nr. 33.370 som er gennemgået i den kemiske gennemgang, da det ikke har været muligt at bestemme, hvilket magasin boring DGU nr. 33.26 indvinder fra. I Jupiterdatabasen forekommer der grundvandskemi fra boring DGU nr. 33.26, og det er vurderet, at der ikke er fundet problemstoffer. I begge boringer indvindes der vand af vandtype A.    

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og grundvandsdannende opland. Ifølge modellen har vandpartiklerne hovedsageligt en spredning på strømningstiden på 0-150 år fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandet (se kort B). Der ses få partikler med en transporttid på op til 200 år, men partikerne med en transporttid over 150 år fremgår ikke af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland ses i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra vest mod øst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden i indvindingsoplandet skal laves på baggrund af flere forskellige magasiner, KS1 – 400, KS2 – 1200 og kalk, grundet hydrauliske kontakt mellem sandlag og kalklaget hvor der indvindes i. I og omkring boringen skal der sårbarhedsvurderes ud fra KS1 – 400. I midten af indvindingsoplandet skal der vurderes på baggrund af KS2 – 1200. I resten af indvindingsoplandet skal sårbarhedsvurderes på baggrund af kalken. I og omkring boringerne forekommer der ikke noget reduceret ler. I den nordlige del af oplandet er tykkelsen af reduceret ler op til 15 m. I resten af oplandet er tykkelsen af leret mindre end 5 m. Der indvindes overfladepåvirket vand af typen A i begge boringer. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor med undtagen af området hvor tykkelsen af leret er mindre end 15 m. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Også i området med nogen sårbarhed, da det vurderes at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet et landbrug (se kort E). Boringerne er placeret lige vest for Valsted by. Da der ikke forekommer nogle større sammenhængende områder med blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO

Vaar Vandværk har en indvindingstilladelse på 11.200 m3/år fordelt på to indvindingsboringer med et indvindingsopland til hver (se nedenstående tabel). Der er beregnet 2 indvindingsoplande, på grund af forskellige indvindingsmagasiner. Begge indvindingsoplandet er placeret uden for OSD. På kortet nedenfor kan vandværket, indvindingsboringerne og indvindingsoplandene ses (kort A).

*Filteroplysninger fra den hydrologiske model

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandene fra indvindingsboringerne og ud i indvindingsoplandene. Der indvindes fra to kvartære sandmagasiner (K2 – 1200 og KS3 – 1400) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. For boring DGU nr. 33. 751 forekommer er der ikke fundet problemstoffer i gennemgangen. Vandtypen er bestemt til at være B med et svag stigende nitratindhold. Da der ikke er angivet nogle filteroplysninger for boring DGU nr. 33. 583 i Jupiter databasen, er denne ikke medtaget i den grundvanskemiske gennemgang, selvom der forekommer grundvandskemi fra boringen. I Jupiterdatabasen fremgår det, at nitratindholdet tidligere har overskredet grænseværdien (50 mg/l) for nitrat, men i den seneste analyse (2014) er indholdet bestemt til 40 mg/l.

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandene, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid igennem indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande. Ifølge modellen har vandpartiklerne en spredning på strømningstiden på 0-100 år inden for indvindingsoplandene (se kort B). De grundvandsdannende oplande forekommer i indvindingsoplandenes udstrækning (se kort C). Strømningsretningen i begge oplande er fra syd mod nord.

Ved visning af partikler, som ligger til grund for afgrænsningen af de 2 indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, har det ikke været teknisk muligt at skelne mellem partikler til henholdsvis det ene og det andet opland i overlap. Nedenfor ses, at partiklerne i den nordlige ende af indvindingsoplandene er vist i begge indvindingsoplande.

Sårbarhed, NFI og IO

Da KS3 – 1400 ikke er tilstede mod syd og da der er hydraulisk kontakt mellem KS2 – 1200 og KS3 – 1400, vil begge indvindingsoplande blive sårbarhedsvurderet på baggrund af KS2 – 1200. Der forekommer ikke reducerede lerlag inden for indvindingsoplandet, og der indvindes vand af vandtype B. Grundet manglen på reduceret ler og tegn på overfladepåvirket grundvand, har Miljøstyrelsen vurderet sårbarheden til at være stor. Sårbarhedsvurderingen kan ses på kortet nedenfor (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet. Grundet dette er hele indvindingsoplandet afgrænset som NFI. Afgrænsningen af NFI kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet er landbrug, med få spredte gårde (se kort E). Da der ikke forekommer større sammenhængende områder, hvor der vil være blivende minimal nitratudvaskning, er hele indvindingsoplandet afgrænset som IO. IO afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

BNBO

Øxedal Vandværk har en indvindingstilladelse på 1.000 m3/år fordelt på én indvindingsboring (se nedenstående tabel). Indvindingsoplandet er placeret delvist udenfor OSD Rønhøj. Placeringen af vandværket, indvindingsboringen og indvindingsoplandet kan ses på nedenstående kort (kort A).

Geologi

Miljøstyrelsen har fået opstillet en hydrostratigrafisk model, som er afrapporteret i /1/. Figuren nedenfor viser et profilsnit gennem indvindingsoplandet fra indvindingsboringen og ud i indvindingsoplandet. Der indvindes i et kalk magasin (8500 - Danien Kalk) (se profilet nedenfor).

Kemi

Miljøstyrelsen har lavet en grundvandskemisk gennemgang og tolkning, som er afrapporteret i /2/. I den kemiske gennemgang er der ikke fundet problemstoffer. Der indvindes grundvand af vandtypen X, det er ikke muligt at bestemme vandtypen nærmere på grund af redoxmodsætninger. 

Hydrologi

Miljøstyrelsen har fået beregnet indvindingsoplandet, som er afrapporteret i /3/. Kortene nedenfor viser vandpartiklernes transporttid i gennem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Ifølge modellen er langt de fleste vandpartikler under 100 år om at strømme til indvindingsboringen (se kort B). Der ses partikler med en transporttid på op til 200 år, men partikerne med en transporttid over 100 år fremgår ikke alle af kortet, da det er den yngste transporttid, som fremgår af kortet ved overlappende signatur. Det grundvandsdannende opland er at finde i hele indvindingsoplandet (se kort C). Strømningsretningen er fra syd mod nordøst.

Sårbarhed, NFI og IO

Sårbarheden i indvindingsoplandet skal laves på baggrund af flere magasiner, KS1 – 400, KS2 – 1200 og kalk, grundet hydraulisk kontakt mellem sandlagene og kalklagene. I og omkring boringen skal sårbarheden laves på baggrund af KS1 – 400. Et område i midten af indvindingsoplandet skal sårbarhedsvurderes ud fra KS2 – 1200. Længst væk fra boringen er det kalk. I og omkring er tykkelsen af reduceret ler mindre end 5 m. Tykkelsen af reduceret ler stiger ud i indvindingsoplandet til 15 m. Der indvindes vand af vandtypen A. Ud fra tykkelsen af reduceret ler og vandtypen har, Miljøstyrelsen vurderet, at området omkring boringen skal have stor sårbarhed, og i området hvor tykkelsen af reduceret ler er mindre end 15 m til at have nogen sårbarhed. Sårbarhedsafgrænsningen kan ses på nedenstående kort (kort D).

Der sker grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet, grundet dette er hele oplandet afgrænset som NFI. Også i området med nogen sårbarhed, da det vurderes at lerlaget ikke yder en tilstrækkelig naturlig beskyttelse. NFI afgrænsningen kan ses på kortet nedenfor (kort F).

Den primære arealanvendelse i indvindingsoplandet et landbrug. Der forekommer større sammenhængende arealer med blivende nitratudvaskning (hede og eng) (se kort E). Disse områder er ikke afgrænset som IO. Resten af indvindingsoplandet er afgrænset som IO. Den nye IO afgrænsning kan ses på nedenstående kort (kort F).

BNBO