Kortlægning -2015

Grundvandskortlægningen til og med 2015 er inddelt i en række geografiske områder.  I listen nedenunder kan du folde områderne ud og finde rapporter fra alle kortlægningsområder.

Grundvandskortlægningen er et landsdækkende projekt, der gennemføres for at få viden til at sikre Danmarks fremtidige drikkevandsforsyning. Siden år 2000 har skiftende myndigheder kortlagt grundvandet under de områder, der er udpeget som "Områder med Særlige Drikkevandsinteresser" og indvindingsoplande udenfor disse.

Udpegningen af OSD hænger sammen med de lokale behov og muligheder – hvor meget drikkevand forventer vi, at der er behov for, og hvor gode er de grundvandsmagasiner, som ligger i nærområdet? Udpegningen forventes revideret efter 2025.

Hvad viser kortlægningen?
Grundvandskortlægning giver os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. Når det regner på jordoverfladen, siver vandet ned gennem jorden og samles i porøse jordlag. Alt efter om regnvandet siver ned gennem porøst sand, fast ler eller andre jordarter, vil det være kortere eller længere tid om at blive til grundvand. Typisk går der 5-50 år, men nogle steder er det langt ældre. I Vestjylland er der fundet 10.000 år gammelt grundvand.

Når vandet kommer ned i de porøse lag, breder det sig både ud i fladen og i dybden. Grundvandet strømmer i tykke lag, der kaldes magasiner. Lagene ligger dog ikke fladt og ordnede som i en lagkage, men er foldet og forskubbet af istidernes gletsjere. Kortlægningen skal derfor vise, hvordan jordlagene ligger, hvad de består af, hvordan vandet strømmer i dem, og hvordan grundvandskvaliteten er i magasinerne. Det er også vigtigt at vide, om et magasin hænger sammen med et andet - dels for at forhindre spredning af forurening og dels for at vide hvor stor en grundvandsressource, der er til rådighed, når der pumpes i en vandboring.

Den viden, vi får fra kortlægningen, kan bruges til at mindske trusler som forurening af grundvandet og eventuel mangel på vand. Bl.a. er beskaffenheden af jordlagene afgørende for, hvor velbeskyttede de underliggende grundvandsmagasiner er. Som tommelfingerregel kan man sige, at tykke, kompakte lerlag giver en god beskyttelse mod eventuelle nedsivende forureninger, mens tynde lerlag samt porøst sand og grus yder en ringe beskyttelse.

Hvordan foregår kortlægningen?
Grundvandskortlægningen styres fra Miljøstyrelsen i Nordjylland. Her undersøger vi geologien, hydrologien, grundvandskemien, arealanvendelsen samt forureningskilderne i det område, der kortlægges. Desuden kortlægges grundvandsmagasinernes udbredelse og tykkelse samt indbyrdes placering. Til kortlægningen kan der anvendes en række geofysiske metoder, hvor typen, forløbet og dybden af jordlagene bestemmes ned til en passende dybde; nogen steder helt ned til 300 meter.

Geofysiske målemetoder er gode til at vise, hvilke jordlag der findes, og hvordan de breder sig ud horisontalt. Der kan dog være usikkerhed på tykkelsen af lagene bestemt ud fra geofysikken. Derfor suppleres de geofysiske målinger i et område med boringer, der både kan fortælle om geologien i dybden og bruges til at verificere de geofysiske resultater.

Alle disse data samles i en geologisk model, som giver et tredimensionelt billede af de forskellige jordlag i området.

Når jordlagene er bestemt, kortlægges grundvandets strømning. Viden om dybden til grundvandet og strømningsretningen kan bruges til at vurdere, hvordan grundvandet bedst pumpes op, hvor på jordoverfladen grundvandet dannes, hvilket område grundvandet indvindes fra, samt hvordan en eventuel forurening vil brede sig. Det sker ved at opstille en model, som beskriver vandkredsløbet i området hvor både naturlige kilder som fx nedbør, fordampning og nedsivning og menneskeskabte kilder som fx indvinding og dræn medtages.

Fra kortlægning til indsats
Kortlægningen munder ud i en afrapportering med en række udpegninger, som skal danne grundlag for kommunernes videre arbejde med indsatsplaner. Indsatsplanerne fortæller, hvad der konkret skal sættes i værk for at beskytte områdets grundvand.

Data
Alle de indsamlede data er tilgængelige i databaser, og der er udviklet metoder og vejledninger til kortlægningen. Se mere herom under
Nyttige links, hvor du også kan finde et link til Danmarks Miljøportal med udpegningerne.