Hvad er grundvandskortlægning?

I Danmark bliver drikkevandet hentet direkte fra grundvandsmagasinerne, hvorfor må vi tjekke kvaliteten på grundvandet og samtidig beskytte mod forurening. Miljøstyrelsen er derfor i gang med en kortlægning af grundvandet i Danmark.

I en grundvandskortlægning undersøges kvaliteten af grundvandet i grundvandsmagasinerne, samt hvor godt grundvandet er beskyttet mod potentielle forureninger fra jordoverfladen. For at vurdere dette bliver blandt andet vandets vej fra jordoverfladen ned til grundvandsmagasinerne kortlagt, så vi kan vurdere sårbarheden overfor potentielle forureninger.

På baggrund af grundvandskortlægningen kan kommunerne udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Grundvand og beskyttelse - fagligheden bag

I det følgende vil det blive forklaret, hvordan grundvandet bliver dannet samt hvad der påvirker grundvandskvaliteten. Det er denne faglige viden, der danner grundlaget for grundvandskortlægningen.

Vandets vej fra nedbør til vandhanen

Det grundvand, der findes i den danske undergrund, er startet som nedbør på overfladen, der siver gennem jorden for at ende i et grundvandsmagasin. Denne proces kan tage 5 – 50 år.

Nedbøren starter med at sive igennem den umættede zone. Den umættede zone er den del af jorden, hvor der både er luft og vand i hulrummene mellem jordpartiklerne. Jorden er ikke fyldt helt ud af vandet og derfor kaldes denne zone for umættet.

Vandet når herefter til det mættede jordlag. I det mættede jordlag er hulrummene mellem jordpartiklerne fyldt helt ud af vand, og der er derfor kun vand og jordpartikler i dette lag. Det er i det mættede jordlag, at vi kan finde grundvandsmagasinet. Her befinder grundvandet sig og herfra er det muligt at pumpe grundvandet op, så vi kan bruge det til drikkevand.

Størrelsen på jordpartiklerne er afgørende for den hastighed, hvormed vandet kan strømme igennem jordlagene. Sandkorn har en større partikelstørrelse end lerkorn, hvorfor hulrummene mellem sandkornene er større og vandet kan dermed strømme hurtigere ned igennem. Dette kaldes også for jordens porøsitet.

Når vandet skal bruges som drikkevand, bliver det pumpet op af en af Danmarks 2.600 vandforsyninger. En boring nede i grundvandsmagasinet pumper vandet op til overfladen, hvorefter grundvandet bliver filtreret og behandlet, så det kan sendes ud i danskernes vandhaner til drikkevand.  

Grundvandskvalitet og forurening

Grundvandsmagasinerne ligger et stykke nede i jorden, og kan blive forurenet fra forskellige forureningskilder på jordoverfladen. Forureningen fra jordoverfladen siver, ligesom nedbøren, ned igennem jordlagene og ender i grundvandsmagasinerne. Her kan det forringe grundvandskvaliteten.

Grundvandskvaliteten bestemmes blandt andet af de naturlige stoffer, der findes i grundvandet, men også af den menneskeskabte forurening. De naturlige stoffer stammer hovedsageligt fra jord, sedimenter og klipper omkring vandet. Når vandet kommer i berøring med partiklerne herfra, eksempelvis når det strømmer ned igennem jordlagene, kan stofferne i den faste jord blive opløst og dermed blive en del af grundvandet og påvirke dets kemi.

Menneskeskabte forureninger kan derimod stamme fra forureningskilder i landbrug, industri eller bebyggelse. Her udledes forurenende stoffer og disse følger med nedbøren ned igennem jordlagene for til slut at ende i grundvandsmagasinerne. Jordlagene over grundvandsmagasinerne kan enten bremse eller nedbryde de forurenende stoffer, der kommer fra overfladen. Jordlagene har blandt andet forskellig porøsitet, det vil sige, at der er forskel på jordpartiklernes størrelse og dermed på den hastighed, hvormed vandet kan sive ned igennem jorden. Der er altså forskel på, hvordan grundvandsmagasinerne er beskyttet af den omkringliggende geologi, og det er de sårbare områder vi blandt andet i kortlægningen må udpege, så der kan sættes ekstra ind for at beskytte disse områder.  

Beskyttelse mod grundvandsforurening

Vi kan beskytte grundvandet i grundvandsmagasinerne ved at beskytte overfladen, hvor regnen falder, det grundvandsdannende opland. Grundvandet kan blive forurenet af menneskelig aktivitet, når forureningen på jordoverfladen siver med grundvandet ned igennem jordlagene og ender i grundvandsmagasinerne. Det område, hvor nedbøren siver ned gennem jordlagene hen til grundvandsmagasinet, kaldes for indvindingsoplandet. Vi må kende geologien og hydrologien i det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet, for at kende vandets og forureningens vej ned til grundvandsmagasinerne og dermed ned til drikkevandsressourcerne. Viden om geologien og hydrologien bidrager samtidig med viden om de områder, der er ekstra sårbare overfor forurening. På baggrund af denne viden kan vi udarbejde en indsatsplan for de områder, der kræver særlig beskyttelse. Det er netop denne viden grundvandskortlægningen skal bidrage med.

Grundvandskortlægning i Miljøstyrelsen

Grundvandskortlægningen har til formål at indsamle viden om de forhold, der påvirker grundvandet og dermed vores drikkevandsressourcer. På baggrund af denne viden kan kommunen udarbejde en indsatsplan til beskyttelse af grundvandsmagasinerne.

Siden år 2000 har Miljøstyrelsen stået for grundvandskortlægningen. Første del af grundvandskortlægningen findes under kortlægning – 2015. Det blev i 2015 besluttet, at grundvandskortlægningen skulle fortsætte frem til 2020, hvor den foreløbige afrapportering findes under afrapportering 2016-2020.

Kortlægningen finder sted for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og for indvindingsoplandende til de almene vandforsyningsanlæg udenfor OSD. Grundvandskortlægningen dækker dermed 40 % af Danmarks areal. OSD er blevet udpeget på baggrund af de lokale behov for vandforsyning, altså hvor meget vand der er brug for i lokalområdet. Læs mere her.

Processen

En grundvandskortlægning består af forskellige dele, hvor processen er afbildet nedenfor.

Proces for grundvandskortlægning

Første del af grundvandskortlægningen består af at vurdere, hvilke områder der skal kortlægges på ny samt hvordan disse skal prioriteres. Denne del kaldes for screening. Kommunerne har her mulighed for at indmelde, hvilke områder de gerne vil have kortlagt, hvorefter Miljøstyrelsen foretager selve screeningen. Områder skal kortlægges på ny, hvis der er kommet en ny indvindingstilladelse, hvis der er kommet ny viden om området eller en ændring i praksis for indvinding.

Næste del af processen er opstarten. Her skal der laves en projektbeskrivelse for kortlægningen af det specifikke område. Der foretages en analyse af det eksisterende data, hvorfra det bliver muligt at pege på hvilken ny data, nye modeller eller opdatering af det eksisterende data, der skal foretages.

Efter opstarten skal der indsamles data. Her bliver den data, som kortlægningen skal basere sig på, indsamlet. Denne data skal beskrive de geologiske, kemiske og hydrologiske forhold.

Når dette er indsamlet, er det muligt at foretage en vurdering af sårbarheden for området gennem kortlægning af NFI, IO og muligvis en justering af OSD. Denne del af processen kaldes for resultatet.

Slutteligt foreligger der en afslutning. Her udpeger ministeren officielt OSD, OD, indvindingsoplande udenfor OSD, de følsomme indvindingsområder og IO i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Kortlægningen overdrages efterfølgende til kommunerne, og på baggrund af kortlægningen skal kommunen senest et år efter udarbejde en indsatsplan for at sikre beskyttelse af det kortlagte område. Afrapporteringen heraf kan ses under kortlægning 2016-2020 eller kortlægning – 2015.

For en uddybende forklaring af kortlægningsprocessen se her

Hvad skal grundvandskortlægningen rapportere?

Grundvandskortlægningen har til sigte, at udpege OSD, OD, NFI, IO samt indvindingsoplande til de almene vandværker. I det følgende vil der foreligge en kort beskrivelse af disse forkortelser.

Forkortelsen OSD står for områder med særlige drikkevandsinteresser. Det er de områder på jordoverfladen, hvorfra regnvandet siver ned og danner grundvandet, som vi senere pumper op til vandforsyning. Disse områder er udpeget i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. 

OD er udpeget i samme bekendtgørelse. OD står for områder med drikkevandsinteresser. Dette dækker over de områder, der enten har eller kan få betydning for vandværker eller erhverv. Disse to områder bestemmes ud fra mængden af grundvandsressourcer, der er tilgængelig samt kvaliteten heraf.

Forkortelsen NFI henviser til de nitratfølsomme indvindingsområder. NFI dækker over de områder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat og afgrænses indenfor OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Nitratsårbarheden vurderes i henhold til lille, nogen eller stor sårbarhed og alt efter graden af sårbarheden kategoriseres områderne som nitratfølsomme indvindingsområder eller ikke.

Forkortelsen IO står for indsatsområder. Indsatsområderne udpeges kun indenfor det afgrænsede NFI, og dækker over de steder i NFI, hvor en særlig beskyttende indsats af vandressourcerne er nødvendig. Når IO bliver afgrænset, tages der udgangspunkt i områdets arealanvendelse, og på baggrund heraf vurderes det, om der er fare for fremtidig nitratbelasting i området. Områder indenfor NFI, hvor nitratbelastningen er minimal, afgrænses ikke som IO, hvilket eksempelvis kan være skov, vandløb, søer og lignende. Til gengæld har områder med en arealanvendelse i form af landbrug, bybebyggelse, erhvervsområder og lignende høj risiko for nitratudvaskning.

Kortlægningen skal samtidig også afgrænse indvindingsoplande udenfor OSD. Et indvindingsopland er det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til en specifik indvindingsboring.

Hvilke former for data skal indsamles for at kunne foretage en vurdering af ovenstående

Grundvandskortlægningen baseres på data om de kemiske, geologiske og hydrologiske forhold i kortlægningsområdet. På baggrund af viden herom er det nemlig muligt at afgrænse OSD, OD, IO, NFI og indvindingsoplandende udenfor OSD.

De geologiske forhold handler om grundvandsmagasinernes udbredelse, samt de jordlag, der ligger ovenover grundvandsmagasinet. Denne viden bruges til at bestemme mængden af grundvandet, jordlagenes beskyttende evne for grundvandsmagasinet samt hvorvidt grundvandsmagasinet er forbundet til andre grundvandsmagasiner.

De kemiske forhold indebærer en undersøgelse af grundvands- og geokemi, hvorfra grundvandskvaliteten i grundvandsmagasinet kan blive bestemt.

En undersøgelse af de hydrologiske forhold foretages ved at bestemme grundvandsdannelsen, grundvandets strømning samt partikelbaner. Herved kan vandets vej ned til grundvandsmagasinet blive bestemt.

Slutteligt er det også afgørende at bestemme arealanvendelsen samt forureningskilder i kortlægningsområdet. Denne viden kan give en forståelse af den forurening, eller potentielle forurening, et kortlægningsområde kan være udsat for. Et landbrugsområde kan for eksempel forurene mere end et skovområde.