FAQ til brug for kommuner, jordejere og vandværker vedr. BNBO

Udgangspunktet for BNBO-aftalen er, at der skal gennemføres frivillige aftaler i ligeværdigt samarbejde mellem alle parter, og kommune og vandforsyning vil kunne være behjælpelige med nødvendige oplysninger. Kommunen kan yde objektiv, generel rådgivning til landmanden. Kommunerne har metodefrihed til dette og kan vurdere, hvorvidt der er behov for at anvende konsulenter og/eller egne medarbejdere til opgaven.

Dertil kommer, at lodsejeren kan tage fat i sin landbrugsrådgiver/landbrugskonsulent for bistand.

KL har udarbejdet en rapport, som præsenterer et paradigme for, hvordan frivillige aftaler mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Denne er tænkt som hjælp til en god sagsgang for kommunen, men fordi hensynet til lodsejers inddragelse har været i fokus, kan den også støtte lodsejeren i at få den bedst mulige proces. Rapporten kan findes her.

Hvis der er flere lodsejere, (dvs. som hver især ejer et jordlod i BNBO med selvstændig matrikel, tinglysningsblad, skøde mv.) som ikke kan blive enige, vil der kunne indgås frivillige aftaler med de lodsejere, som ønsker det, og kommunale pålæg for de øvrige.

Hvis der er givet et pålæg efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a, følger det af miljøbeskyttelseslovens § 65, at det er kommunalbestyrelsen der fører tilsyn.  

Det vil være hensigtsmæssigt, at frivillige aftaler indeholder vilkår, der sikrer, at myndigheden eller vandforsyningsselskabet, alt efter hvem der er aftalepart, har mulighed for at kontrollere, at aftalen overholdes. Der bør endvidere ud fra almindelig aftaleret indsættes vilkår om sanktioner i tilfælde af, at aftalen overtrædes. Miljøbeskyttelseslovens regler om tilsyn og påbud, kan ikke finde anvendelse i forhold til overholdelse af frivillige aftaler. Det vil således være op til aftaleparterne selv at sikre overholdelse af aftalen.  

Såfremt vandværket ønsker, at andre skal føre kontrol med en frivillig aftale må vandværket selv finansiere dette.

Hvorvidt en lodsejer misligholder en frivillig aftale beror på aftalens ordlyd, som i sidste ende kan afgøres af en domstol.

Hvis fase 2 igangsættes, skal der indføres et generelt sprøjteforbud i BNBO senest i 2023. MFVM vurderer, at det ikke vil være i kommunernes og vandværkernes interesse at afvente et nationalt sprøjteforbud fremfor at indgå aftaler i fase 1. Ved et nationalt sprøjteforbud kan kommuner eller vandværker blive nødsaget til at opkøbe jord i BNBO, hvis det ikke er muligt for en landmand at modtage anden kompensation inden for rammerne af EU-retten. Herudover vil opkøb betyde, at kommunerne eller vandværkerne vil komme til at besidde landbrugsjord med de krav, der måtte følge jf. landbrugsloven. Det vil være i lodsejerens interesse at indgå frivillige aftaler, da det giver flere muligheder for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og det individuelle behov for beskyttelse.

I fase 1 vil der såfremt kommunen lægger påbud eller forbud efter gældende regler i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a gives fuld erstatning efter disse bestemmelser. Erstatningen opgøres på baggrund af en konkret vurdering af konsekvenserne for den enkelte ejendom.

I fase 2 ved et evt. generelt forbud mod brug af pesticider i BNBO, vil der blive indført en kompensationsordning for forbuddet. Kompensationsordningen vil indeholde mere generelle satser, som ikke bygger på en konkret vurdering af den enkelte ejendom. EU's statsstøtteregler kan medføre, at nogle landmænd ikke kan drage fuld nytte af kompensationsordningen, såfremt denne udmøntes ud fra Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. For at sikre at alle landmænd får fuld dækning for deres tab, kan der derfor være behov for, at der opkøbes flere arealer i BNBO.

Det følger af tillægsaftalen til pesticidstrategien, at et sprøjteforbud i fase 2 vil blive aktuelt, hvis aftaleparterne vurderer, at kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO.

Et eventuelt generelt sprøjteforbud i fase 2 vil være lovfæstet. Loven vil i så fald fastsætte forbuddet, og det vil ikke være en kommunal opgave at lave lokale pålæg.

Et sprøjteforbud i fase 2 forventes i givet fald at blive målrettet således, at forbuddet ikke vil have indflydelse på de aftaler, som er indgået i fase 1, hvis de aftaler, der er indgået i fase 1 og de kommunale pålæg, som der er truffet beslutning om i fase 1, rent praktisk har medført, at der ikke sprøjtes med pesticider i BNBO. Hvis der sker ændringer i den arealanvendelse, som er omfattet af en frivillig aftale eller pålæg, der medfører et sprøjtning af pesticider i BNBO, vil arealer blive omfattet af et evt. generelt sprøjteforbud. Såfremt der indføres et generelt sprøjteforbud vil forbuddet også omfatte de BNBO, hvor kommunerne har besluttet, at der ikke var behov for yderligere beskyttelsesindsats.  

Der er i dag et generelt forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål i en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 1.

Efter gældende regler ophæves det generelle forbud alene, hvis kommunen udsteder et forbud eller påbud på arealet efter miljøbeskyttelsesloven §§ 24 eller 26 a, som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som det generelle forbud i 25 meters zonen.

Hvis BNBO er omfattet af en indsatsplan skal erstatning til lodsejere, der mødes af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, ydes enten af kommunen eller vandforsyningsselskaberne,

Udgangspunktet i lovgivningen er, at omkostningerne afholdes af kommunen som myndighed. Dette fremgår også af miljøbeskyttelseslovens § 64 a og vandforsyningslovens § 13 d, hvorefter kommunen aktivt skal beslutte, hvis en erstatning skal afholdes af et vandforsyningsselskab, der har fordel af påbuddet. Omkostningerne i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftale, jf. vandforsyningslovens § 13 d. eller i forbindelse med påbud af rådighedsindskrænkninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26 a, kan således brugerfinansieres af de vandforbrugere, der er tilknyttet det vandforsyningsselskab, der har fordel af dette.

Almene vandforsyninger kan, jf. vandforsyningslovens § 52 b etablere samarbejder med henblik på samlet varetagelse af og fordeling af udgifterne til kortlægning, overvågning og beskyttelse af vandressourcerne. Ydermere kan kommunen, jævnfør vandforsyningslovens § 48, efter forhandling med berørte vandforsyninger påbyde samarbejde mellem almene vandforsyninger i kommunen, hvis det skønnes nødvendigt.

I områder, hvor der ikke er et vandforsyningsselskab, der kan siges at have fordel af dyrkningsaftalen eller påbuddet, skal omkostningerne afholdes af kommunen.

Erstatningen efter miljøbeskyttelseslovens § 24 skal som udgangspunkt betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Erstatningskrav skal fremsættes senest 4 uger efter, at påbuddet eller forbuddet er meddelt lodsejer. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 følger ikke samme procedure som miljøbeskyttelseslovens § 26 a, men miljøbeskyttelseslovens og forvaltningslovens regler for kommunens afgørelser. Dvs. kommunen skal varsle, foretage partshøring, begrunde afgørelsen mv.

Uddybende beskrivelse findes i afsnit 3.2.4 Erstatningsfastsættelse i Miljøstyrelsens Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at aftalen, som kommunen eller vandforsyningen er ved at indgå, ikke strider mod øvrige planer/sektorplaner, eller at aftalen vil vanskeliggøre gennemførelsen af de nævnte planer.

En indsatsplan binder ikke i sig selv almene vandforsyninger, borgere og virksomheder i kommunen. Hvis et BNBO er omfattet af en indsatsplan, medfører det således ikke i sig selv retsvirkninger over for lodsejere i de enkelte områder. Lodsejer bliver først forpligtet, når kommunalbestyrelsen meddeler rådighedsindskrænkninger i form af et påbud eller forbud, eller kommunalbestyrelsen eller en almen vandforsyning indgår en aftale om rådighedsindskrænkninger. Beskyttelse af et BNBO kan være en del af en indsatsplan, men en indsatsplan er ikke en forudsætning for at gennemføre rådighedsindskrænkninger eller indgå frivillige aftaler i BNBO.

En indsatsplan kan rumme indsatser i forhold til forurening med pesticider, men også indsatser i forhold til andre forureningskilder, eksempelvis nitrat. Kommunen kan med fordel se indsatsen i BNBO sammen med indsatsen i regi af indsatsplanerne.

Ift. vandforsyningsplaner kan der være tale om, at BNBO ikke skal beskyttes, hvis det af en vandforsyningsplan fremgår, at boringen tages ud af drift om få år.

Hvis indvindingen fra en eksisterende boring af andre årsager skal flyttes kan det være unødvendigt at gennemføre arealmæssige tiltag i BNBO.

Forsyningsstrukturen, herunder om boringen skal sløjfes inden for en meget kort årrække (3-5 år) er en af de parametre, som kommunerne forventes at inddrage i deres vurdering af indsatsbehovet.

Kommunen bør være opmærksom på, hvorvidt flytning af en indvindingsboring begrænser fremtidige muligheder for at sikre en bæredygtig indvinding.

Hvis en boring udfases vil det kunne have betydning for evt. indgåede aftaler om restriktioner på arealer. Det vil afhænge af den konkrete aftale, om lodsejer kan påkræves at tilbagebetale en erstatning, selvom forudsætningerne for dens udbetaling ændres.

Det vil formentlig som udgangspunkt ikke vurderes relevant, at kommunerne pålægger pesticidforbud på økologiske arealer eller andre arealer, hvor der allerede i dag gives støtte med henblik på at begrænse pesticidanvendelsen. Der kan i stedet laves en frivillig aftale med jordbrugeren om at orientere kommunen, hvis denne anvendelse ophører, eller arealet sælges, så kommunen kan vurdere, om der på det tidspunkt er behov for nye tiltag.

Meddeler kommunen alligevel et påbud om sprøjtefri drift, skal eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud revideres. Indgås en frivillig aftale om sprøjtefri drift, så har det ingen konsekvenser for et eksisterende tilsagn om økologisk arealtilskud. Konsekvenserne af et påbud eller en frivillig aftale for arealer, som endnu ikke er omfattet af et tilsagn om økologisk arealtilskud, vil være, at det ikke er muligt på et senere tidspunkt at få et tilsagn om økologisk arealtilskud.

I tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 fremgår det, at berørte landmænd skal have fuld erstatning for deres tab. Fortjeneste ved salg på ekspropriationslignende vilkår – tilsvarende erstatning ved ekspropriation – kan efter de gældende skatteregler skattefritages, hvis der er ekspropriationshjemmel og vilje til ekspropriering i mangel af frivillig aftale. Der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.

Skatterådet fandt i en konkret sag, at betingelserne for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt. var opfyldt ved en frivillig aftale om tinglyst deklaration om dyrkningsbegrænsninger. Hvis der ønskes en afklaring af de skattemæssige konsekvenser, er der mulighed for at bede skattemyndighederne om et bindende svar i sagen. Se nærmere i BNBO-vejledningen, afsnit 3.2.4.

Miljø- og Fødevareministeriet udpeger BNBO gennem bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.  Den konkrete afgrænsning og udformning af BNBO følger de principper der fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger på området. Da afgrænsningen tager udgangspunkt i de lokale geologiske og hydrologiske forhold omkring en boring, og fordi vejledningen rummer mulighed for at vælge forskellige beregningsmetoder, vil der være forskelle på udformningen og udstrækningen af det enkelte BNBO. Miljøstyrelsen benytter en ensartet beregningsmetode, når nye BNBO skal afgrænses.

Hvilke arealer, der skal være omfattet af en frivillig aftale eller et påbud, vil afhænge af kommunens vurdering af behovet for beskyttelse af BNBO mod brug af pesticider. Udgangspunktet er at afgrænsningen af indsatsen følger behovet for indsats i BNBO og dermed ikke nødvendigvis matrikelgrænser eller ejerforhold. Det er kommunens vurdering, om hele BNBO skal beskyttes. I kommunens vurdering skal dog også indgå om tiltag indenfor BNBO i for højt omfang begrænser anvendelsesmulighederne på det resterende areal (matrikel/jordlod). I sådanne situationer kan kommunen vælge at inddrage omkringliggende arealer i beskyttelsen (arrondering).

I forhold til bemærkningerne om ændringer i BNBO-udpegningen vil Miljø- og Fødevareministeriet fremhæve at kommunerne i deres vurdering skal tage udgangspunkt i de gældende udpegninger af BNBO som fremgår af bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. Udpegningsbekendtgørelsen vil løbende blive opdateret netop med henblik på at tage højde for ændringer som følge af f.eks. ændrede indvindingstilladelser.

Afgørelser i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a samt afgørelser om erstatningsfastsættelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 64 og 64 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat og enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Dette følger af miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 98, stk. 1.

Når kommunen træffer afgørelse om påbud eller forbud følger det af forvaltningsretten, at der skal medsendes en klagevejledning. Klagevejledning skal angive fristen for at klage og beskrive hvordan der klages. Se nærmere herom i miljøbeskyttelseslovens §§ 93 og 94. Klagevejledningen er med til at sikre lodsejernes retssikkerhed idet det er lodsejerens mulighed for at få den kommunale afgørelse efterprøvet.

En klage over et påbud eller forbud har i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 95 som udgangspunkt opsættende virkning medmindre:

• Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer, at en klage ikke har opsættende virkning
• Der i selve afgørelsen bestemmes, at en klage ikke har opsættende virkning, herunder fordi påbuddet skal efterkommes straks jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 78 stk. 1 og 2 og § 95 stk. 2.

Køb af jord er som hovedregel en anlægsudgift jf. Budget- og regnskabssystem for kommunerne. De kommunale anlægsudgifter opgøres brutto, og derfor vil køb af jord indgå i opgørelsen af kommunens anlægsudgifter uanset at kommunen måtte få refunderet købsudgiften fra et vandværk.

Vandselskaberne kan ansøge Forsyningssekretariatet om tilladelse til at indregne en evt. erstatning/kompensation til lodsejerne i vandpriserne. Det forudsættes, at en kompensation til lodsejerne gives på markedsvilkår på baggrund af en konkret vurdering af bl.a. den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt ejendommen. De nærmere regler for at kunne indregne en erstatning/kompensation i vandprisen er under udarbejdelse – et udkast til revideret bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber er i høring fra den 24. september til den 15. oktober 2019 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 13 d, at frivillige aftaler indgået i henhold til § 13 d, det vil sige som led i en indsatsplan. kan tinglyses med prioritet forud for andre rettigheder i ejendommen.

Dvs. at der er lovhjemmel til at tinglyse en frivillig aftale som første prioritet, hvilket betyder, at andre tinglysninger (selvom de er tinglyst før den frivillige aftale i henhold til vandforsyningslovens 13 d) skal respektere den tinglyste frivillige aftale. Tinglysning af f.eks. dyrkningsaftaler kan ske forud for anden pantegæld. Ellers bortfalder dyrkningsaftalen ved konkurs og tvangsauktion. 

Tidsubegrænsede aftaler sikrer generelt den bedste grundvandsbeskyttelse på lang sigt, men kan samtidig risikere at binde parterne unødigt i de situationer, hvor indvindingen fra en boring af andre årsager ophører og boringen sløjfes. Her kan en tidsbegrænset aftale vise sig være bedre. Begge aftaletyper er mulige.

Før der indgås en tidsbegrænset aftale bør det overvejes, om der konkret kan være så lang tid mellem indsats og effekt, at aftalen kun vil have begrænset eller ingen miljøeffekt, samt hvorvidt det er vigtigt at sikre drikkevandsressource for fremtiden, også efter den nuværende indvinding stopper.

Økonomisk kan der være fordele og ulemper ved begge typer aftaler: En tidsubegrænset aftale med en engangserstatning kan samlet set være dyrere end en tidsbegrænset aftale med årlige erstatninger, men er administrativt simplere, da der kun skal udbetales erstatning én gang. Der bør ved tidsbegrænsede aftaler med årlige erstatning være opmærksomhed på, hvorvidt Skatterådet vil vurdere, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, idet årlige erstatninger kan tale imod, at der er tale om ekspropriationslignende forhold. Det bemærkes, at muligheden for skattefritagelse altid baseres på en konkret vurdering, og at også andre forhold indgår i vurderingen, derunder om kommunen har udtrykt vilje til at gennemføre tiltaget ved påbud, hvis det ikke gennemføres frivilligt.

Såfremt kommunerne formoder, at BNBO ikke er retvisende, indmeldes dette som kortlægningsbehov til grundvandskortlægningen på mst.dk/gko under ”indmelding af kortlægningsbehov”. Behov for grundvandskortlægning kan indmeldes løbende af kommunerne, og prioriteres løbende. Som udgangspunkt genberegnes BNBO ved ændrede indvindingsforhold (fx nye boringer og tilladelsesmængder) og ikke på baggrund af, at der er kommet en ny beregningsprocedure. 

Udgangspunktet for kommunens risikovurdering er de BNBO, som er udpeget i ’Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer’.

Der vedtages en ny bekendtgørelse hvert år. I perioden 2020-2022 sker udpegningen ved årsskiftet til hhv. 2021 og 2022. Risikovurderingen omfatter også disse BNBO.

I de tilfælde, hvor bekendtgørelsen udpeger nye BNBO som erstatning for et tidligere udpeget BNBO (fx hvis BNBO er justeret pga. ændret indvinding), er det en kommunal vurdering, om risikovurderingen kan afvente den nye udpegning, eller skal tage udgangspunkt i det allerede gældende BNBO. Der er altså ikke krav om en ny risikovurdering, hvis kommunen allerede har risikovurderet et tidligere udpeget BNBO.

BNBO, der udpeges i 2021 og 2022, er omfattet af pligten til at gennemgå og risikovurdere alle BNBO frem til og med 2022.

Kommunen kan påbegynde risikovurdering af BNBO, når et sådant er afgrænset i Grundvandskortlægningen, da dette vil give kommunen mere tid til at foretage risikovurdering, end hvis der afventes endelig udpegning.

Afgrænsningen vises i høringsmaterialet til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer på MiljøGIS, som sendes i høring sommeren før udpegningen, samt i det kortlægningsmateriale, den enkelte kommune har fået tilsendt fra Grundvandskortlægningen efter endt kortlægning og mindst tre måneder før høringen igangsættes. Risikovurdering af BNBO kan dog først indberettes efter endelig udpegning.

Hvis kommunen ønsker at risikovurdere og gennemføre indsatser i BNBO på trods af manglende afgrænsning, kan kommunen eventuelt benytte Miljøstyrelsens BNBO-beregningsprocedure til selv at identificere forventede nye udpegninger af BNBO.

BNBO, der udpeges efter 2022 er ikke omfattet af den pligt til at gennemgå og risikovurdere, som skal gennemføres for alle BNBO frem til og med 2022.

Kommunen kan, hvis det vurderes, at det er nødvendigt, alligevel vælge at vurdere behovet for beskyttelse af et endnu ikke udpeget BNBO på baggrund af den forventede placering. Kommunen kan i den forbindelse implementere indsatser med udgangspunkt i frivillige aftaler eller med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Risikovurderingen vil i dette tilfælde ikke skulle indberettes, og vil ikke indgå i den årlige status eller evalueringen i 2022. Evt. aftaler kan godt indberettes til datasættet ’Aftalearealer for grundvandsbeskyttelse’ på Danmarks Arealinformation.

Hvis kommunen ønsker at risikovurdere, og gennemføre indsatser i BNBO på trods af manglende afgrænsning, kan kommunen eventuelt benytte Miljøstyrelsens BNBO-beregningsprocedure til selv at identificere forventede BNBO.

Der kan være BNBO, der ikke er udpeget grundet manglende indvindings-tilladelse. Sådanne BNBO vises i høringsmaterialet til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer på MiljøGIS, som sendes i høring sommeren før udpegningen, samt i det kortlægningsmateriale den enkelte kommune har fået tilsendt fra Grundvandskortlægningen efter endt kortlægning og mindst tre måneder før høringen igangsættes. Kommunen bør påbegynde en risikovurdering med udgangspunkt i de afgrænsede BNBO, selvom de ikke er udpeget endnu.

I 2022 gennemføres en evaluering af den kommunale indsats. Formålet med evalueringen er at levere et vidensgrundlag, som aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-2021 kan bruge til at vurdere, hvorvidt kommunerne er kommet i mål i forhold til at reducere risikoen for forurening fra erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO.

Hvorvidt fase 2 i Tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 vil blive iværksat fastsættes af aftaleparterne bl.a. på grundlag af afrapporteringen af evalueringen.

Aftaleparterne modtager også en årlig status på gennemførslen, og kan også på den baggrund vurdere, om kommunernes fremdrift er tilstrækkelig eller om fase 2 ønskes igangsat tidligere.

Evalueringen og den årlige status foretages af Miljøstyrelsen på baggrund af kommunernes årlige indberetninger af status til Danmarks Arealinformation og Miljøstyrelsen. For BNBO, hvor status ændres efter den første indberetning (fx hvis en tilbudt aftale nu er tinglyst), skal der ske en opdatering af den indberetning, som tidligere er foretaget for det pågældende BNBO. Herved sikres det, at den årlige status og evalueringen i 2022 baseres på et opdateret grundlag.

Evalueringen og den årlige status foretages for udpegede BNBO på nationalt niveau. Status på risikovurderingen og implementering af indsatser for det enkelte BNBO vil fremgå offentligt på Danmarks Arealinformation, således at interesserede kan se status dér.

I forbindelse med evalueringen vil det fremgå, at kommunerne kun har haft begrænset tid til at gennemføre risikovurderinger og indsatser ift. de BNBO, der først udpeges i foråret 2022. Dette er bl.a. baggrunden for, at det er muligt at indberette planlagte aktiviteter, fx i form af en tilbudt aftale. Forventningen er dog, at risikovurderingen som udgangspunkt er gennemført for alle udpegede BNBO, samt at kommunerne har besluttet, om der skal ske en indsats i de enkelte BNBO. Det må desuden antages, at kommunerne har haft tilstrækkelig tid til at have påbegyndt eller afsluttet indgåelse af aftaler eller udmøntning af påbud på de arealer, hvor der er identificeret en risiko, og hvor BNBO er udpeget før 2022.

’Årsag’ og ’Vurdering af beskyttelsesbehov’ skal angives som del af statusindberetningen. Angivelserne skal jf. BNBO-vejledningen være kortfattede og fyldestgørende, således at Miljøstyrelsen let kan uddrage indholdet til brug for den evalueringen i 2022, og så det ikke er nødvendigt at tolke på det skrevne.

Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til bagvedliggende dokumenter, fx indsatsplaner eller rapporter over risikovurderingen.

Indberetningsskemaet er blevet revideret, så det nu er muligt at vælge de mest benyttede årsager i en drop-down menu, som efterfølgende kan suppleres hvis behov. Der skal altid suppleres med yderligere oplysninger, hvis der vælges årsagerne ’Boringen prioriteres ikke grundet alternative forsyningsmuligheder’, ’Der iværksættes ikke indsatser, da de arealmæssige, kemiske, geologiske og hydrologiske forhold er tilstrækkeligt beskyttende’ eller ’Andet’.

For en række indberettede BNBO er sløjfning af boringen benyttet som begrundelse for ikke at gennemføre tiltag. Dette er i BNBO-vejledningen på side 10 beskrevet for de situationer, hvor ’indvindingen fra en given boring af andre årsager alligevel skal flyttes inden for et begrænset tidsrum (få år)’. I indberetningsskemaet kan man tilsvarende angive ’Hvorvidt boringen skal sløjfes inden for en kort årrække (3-5 år)’ er indgået i vurderingen.

På baggrund af dette skal præciseres, at en tidshorisont længere end 5 år ikke i evalueringen vil blive betragtet som et begrænset tidsrum.

I en række tilfælde er der henvist til, at en sløjfning eller en sammenlægning/lukning af vandværker ’forventes’ eller ’arbejdes på’ som begrundelse for ikke at gennemføre tiltag. Det skal i den sammenhæng præciseres, at der skal være lagt konkrete planer for dette, fx i en vedtaget vandforsyningsplan, hvis ikke BNBO’et i evalueringen i udgangspunktet skal betragtes som fortsat værende i risiko for forurening.

Hvis de konkrete planer for et alternativ til nuværende vandforsyning afhænger af andre forhold (fx at boringen forurenes) gælder den tidsmæssige begrænsning på 5 år ikke. Det vil i stedet afhænge af de nærmere omstændigheder, hvorvidt BNBO’et i evalueringen vil blive betragtet som fortsat værende i risiko for forurening.

Hvis der som årsag i indberetningens drop-down-menu vælges: ’Boringen prioriteres ikke grundet alternative forsyningsmuligheder’, skal der gives supplerende begrundelser, der beskriver de konkrete planer og tidshorisont for den alternativ forsyning, således at disse oplysninger kan indgå i evalueringen.

For enkelte indberettede BNBO er angivet, at kommunen afventer nye faglige oplysninger eller beslutning om boringens fremtid.

I disse tilfælde skal kommunen genindberette, når risikovurderingen er færdig, eller alternativt ikke indberette, før der foreligger en risikovurdering, dog senest i 2022.

I BNBO-vejledningens kapitel 2.4 er der en lang række anvisninger på, hvordan samtolkning af data kan øge sikkerheden af den samlede vurdering.

Samtolkning bør beskrives i indberetningen, så der ikke i evalueringen opstår tvivl om, hvorvidt kommunen i risikovurderingen har forholdt sig til data, som understøtter hinanden eller er i modstrid.

Som eksempel kan nævnes, at det bør forklares, hvis manglende grundvandsdannelse bruges som begrundelse for ikke at gennemføre en indsats på trods af, at der i det samme BNBO er gjort fund af pesticider. Det bør også beskrives, hvordan andre data – fx om grundvandsdannelsen i en indvindingssituation, den tidsmæssige variation i grundvandsstanden, vandets alder eller vandtype mv. - har haft betydning for vurderingen af, at der ikke er grundvandsdannelse i BNBO.

Hvis der som årsag i indberetningens drop-down-menu vælges: ’Der iværksættes ikke indsatser, da de arealmæssige, kemiske, geologiske og hydrologiske forhold er tilstrækkeligt beskyttende’ skal der gives en kortfattet supplerende begrundelse. Et eksempel herpå kan ses i ’Eksempler på fyldestgørende angivelse af årsag’ eksempel 5 og 6.

For et enkelt indberettet BNBO er et kulfilter til rensning for forurening brugt som argument for ikke at gennemføre en indsats.

Dette er ikke en acceptabel begrundelse, da målet med tillægsaftalens indsats i BNBO er at reducere risikoen for forurening med pesticider. Af BNBO-vejledningen fremgår følgende: ’Tekniske tiltag bør dog ikke ske på bekostning af at sikre varige forebyggende løsninger, så der også på lang sigt er tilstrækkeligt med rent grundvand’ (BNBO-vejledningen side 11).

Rensning er dog mulig som en midlertidig løsning, mens en plan om at flytte indvinding gennemføres, se FAQ 2.

For enkelte statusindberetninger er som begrundelse angivet, at der ikke bruges pesticider i en erhvervsmæssig sammenhæng. I disse tilfælde er det ikke nødvendigt at indberette et skema, idet det er tilstrækkeligt at indberette via Danmarks Arealinformation i temaet ’Status for BNBO’.