Beskyttelseszoner

For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, er der som oftest udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte ’fysiske sikringszone’ eller ’fredningsbælte’, på typisk 10 meter om boringen, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte anlægget for forurening jf. Cirkulære 1980-02-28 nr. 64 om vandindvinding og vandforsyning. Området kan være indhegnet. Beskyttelseszonen kan også etableres gennem påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 24.

25 meter beskyttelseszonen har til formål at beskytte grundvandet omkring en boring.

Det blev pr. 1. august 2011 lovpligtigt at udlægge en 25 meter beskyttelseszone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandforsyninger, hvor der ikke må anvendes pesticider eller foretages dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b.

25 meter beskyttelseszonen finder ikke anvendelse, såfremt der er udstedt påbud eller nedlagt forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, som er gældende længere væk end 10 meter fra boringen og indebærer tilsvarende rådighedsindskrænkning.

Søg om godtgørelse

Af Miljøbeskyttelseslovens § 64 c kan grundejere, som omfattes af Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, godtgøres.

Grundejer kan søge om årlig godtgørelse for at være omfattet af 25 meters beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer til almene forsyningsanlæg.

Ansøgningsblanket

Ansøgningen skal sendes til den almene vandforsyning, som boringen hører til.

Godtgørelsen indeksreguleres årligt og beløber sig i 2022 til 482 kr. og i 2023 til 501 kr.

Yderligere information findes i Vejledning om 25 meter beskyttelseszonen omkring indvindingsboringer.

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) er områder udpeget med et ønske om at reservere en grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. OSD er første gang udpeget i regionplanerne fra 1997 på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning fra 1995 om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Den oprindelige beliggenhed og størrelse af OSD afspejler både en faglig og politisk vurdering. OSD er oprindeligt udpeget på baggrund af det forventede fremtidige drikkevandsbehov i forhold til befolkningens og erhvervets udvikling. Dette ud fra et ønske om at reservere en grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til at sikre den fremtidige drikkevandforsyning. OSD fungerer sammen med indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD den geografiske ramme for den statslige grundvandskortlægning.

Områder med drikkevandsinteresser (OD) er oprindeligt udpeget som områder, der har eller kan have betydning for vandindvinding til mindre vandværker og erhverv. I OD beskyttes grundvandet gennem den generelle miljøbeskyttelse, bl.a. gennem gødningsnormer, pesticidgodkendelsesordningen og miljøgodkendelser af virksomheder.

OD og OSD udpeges i henhold til vandforsyningsloven § 11 a stk 1 nr. 1 og 2. 

Indvindingsoplande er områder, hvorunder grundvandet strømmer til en given indvindingsboring. Indvindingsoplandene afgrænses på baggrund af beregninger fra grundvandsmodeller og anses som en visning af naturfaglige resultater. Indvindingsoplandet afgrænses ved 200 års transporttid for vandpartiklerne om at nå boringen. Dertil tillægges en bufferzone på 300 meter omkring alle indvindingsboringer. Indvindingsoplandene kan således ikke ved en planlægningsproces ændres eller placeres andre steder.

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udpeges i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i henhold til vandforsyningsloven § 11 a stk. 1 nr. 3. Indvindningsoplande til almene vandforsyninger inden for OSD udpeges ikke, men afgrænses i grundvandskortlægningen. Alle indvindingsoplande til almene vandforsyninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation. 

For en mere detajleret beskivelse af afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandforsyninger henvises der til Sådan kortlægger vi grundvandet.

Afgrænsningen af boringsnære beskyttelseområder (BNBO) har til formål at fastlægge en administrativ ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse rettet mod de almene vandforsyningsboringers nærområde. Inden for BNBO kan risikoen for forurening af miljøfremmede stoffer i drikkevandet være øget, som følge af begrænset transporttid af en eventuel forurening til boringen, højere koncentrationer grundet manglende opblanding og under særlige geologiske og/eller hydrologiske forhold øget grundvandsdannelse, som følge af afsænkning af grundvandets trykniveau. BNBO afgrænses som arealet på jordoverfladen, hvorunder vandet, der strømmer til boringen, har en given transporttid. Miljøstyrelsen har valgt at transporttiden fastsættes til ét år. Konceptuelt kan BNBO således forstås som et étårs indvindingsopland. 

BNBO udpeges jf. vandforsyningslovens § 11 a stk. 1 nr. 6 i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. Gældende områdeudpegninger kan ses på Danmarks Arealinformation og MiljøGIS.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) afgrænses inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. NFI afgrænses hvor der er risiko for udvaskning af nitrat til grundvandet og dermed til drikkevandet. Afgrænsningen foretages på baggrund af grundvandsdannelsen til drikkevandsmagasinet og den geologiske sårbarhed over for nitrat, hvor der ses på lerdæklagstykkelsen og grundvandskemi. NFI er en områdeudpegning i henhold til vandforsyningsloven § 11 a stk 1 nr. 4.

For yderligere information om afgrænsning af NFI henvises til notatet Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO på Sådan kortlægger vi grundvandet.

Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) udpeges inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD jf. vandforsyningsloven §11 a stk 1 nr. 4. SFI er afgrænset på sandjorde, der er særligt følsomme over for udvaskning af sprøjtemidler. Dette er gjort ud fra jordens volumenvægtede indhold af humus samt summen af finkornsfraktionerne ler og silt i den øverste meter af jorden.

Afgrænsning af sprøjtemiddelfølsomme sandjorde er foretaget som et landsdækkende projekt af Miljøministeriet frem til 2014. For yderligere information om afgrænsning af SFI henvises til rapporten Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler. Ud fra nuværende vidensgrundlag, er det i dag ikke muligt at foretage en landsdækkende identifikation og udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder på lerede jorder.

Indsatsområder (IO) udpeges i henhold til vandforsyningsloven §11 a stk 1 nr. 5 inden for følsomme indvindingsområder. IO inden for SFI er sammenfaldende med SFI. IO inden for NFI lokaliseres, hvor en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsressourcen inden for NFI er nødvendig. Dette vurderes ud fra arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse.

For yderligere information om afgrænsning af IO inden for NFI henvises til notatet Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO på Sådan kortlægger vi grundvandet. 

I IO skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvor en særlig beskyttelse af drikkevandsressourcerne er nødvendig, jf. vandforsyningslovens § 13.