Havvand og saltholdigt grundvand

Genbrug af havvand og saltholdigt grundvand

Danmarks største byer er alle beliggende ved havet, og potentialet ved at bruge havvand som erstatning for drikkevand er derfor stort – bl.a. til køleformål.

Saltvand kan indvindes fra havet eller som saltvandspåvirket grundvand fra kystnære boringer. I dette afsnit behandles saltvand, der indvindes fra havet. Saltvand fra boringer fremgår af "Forurenet grundvand og drænvand".

Havvand må anvendes til erhvervsmæssige formål, hvor vandet enten ubehandlet eller efter en vandbehandlingsproces anvendes til andet end drikkevand, fx. produktionsformål.

Hvis havvand skal anvendes til husholdsningsbrug skal det renses til en vandkvalitet svarende til almindelig drikkevandskvalitet.

Saltvand fra boringer fremgår af afsnittet om "Forurenet grundvand og drænvand". 

Havvand kan anvendes til forskellige formål:

  • Køling
  • Anvendelse i fødevarevirksomheder

Havvand kan bruges til håndtering og vask af fiskevarer, ved fremstilling af is til nedkøling af fiskevarer, og til hurtig nedkøling af krebsdyr og bløddyr efter kogning. Hvis man bruger rent havvand skal det sikres, at vandet ikke kan kontaminere fiskevarerne med skadelige stoffer eller bakterier. 

Hvis virksomheder vil bruge havvand skal den overveje en række aspekter:

  • Virksomheden skal sikre, at vandet ikke indeholder mikroorganismer, skadelige stoffer eller giftige alger i mængder, der direkte eller indirekte kan påvirke fødevaresikkerheden. 

Virksomheder bør derfor overveje:

  • At undersøge vandets sammensætning ved vandindtaget for kemiske og mikrobiologiske kontamineringer og giftige alger og for variationer ved f.eks. sæsonbetingede udsving og udledninger efter regnskyl
  • At vurdere konsekvenserne af naturlige og menneskeskabte kilder til kontaminering og mulige foranstaltninger til afhjælpning f.eks. en flodmunding eller opmudring
  • At beskrive vandproduktionen, herunder evt. genanvendelse og behandling, opbevarings- og distributionssystemer

Fremstiller virksomheden lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen, kan der kun anvendes vand af drikkevandskvalitet, dvs. brug af havvand er ikke muligt. 

For så vidt angår anvendelse af afsaltet havvand til drikkevandsforsyningen kræver dette dispensation fra Miljøministeren, jf. § 25 i vandforsyningsloven:  § 25. Indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og levering af drikkevand fra udlandet må ikke ske uden tilladelse fra miljøministeren. Delegeret til Naturstyrelsen. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om indvinding af havvand til andre formål.

Nye installationer til toiletskyl og tøjvask skal som udgangspunkt byggesagsbehandles af kommunen og der skal udstedes en byggetilladelse. Enkelte bygningstyper er dog undtaget for byggesagsbehandling af installationer f.eks. enfamiliehuse. Installationer i forbindelse med byggeri skal leve op til kravene i Bygningsreglementet.

 Anvendelse af havvand til køling reguleres efter:

  • Bekendtgørelse af lov om fjernkøling

Anvendelse af havvand til produktionsformål reguleres efter:

Ansøger kan søge rådgivning hos Sundhedsstyrelsen, Arbejdsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bygningsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, hvis de mener, der er risici ved den ansøgte form for genanvendelse af havvand. For at myndighederne kan yde bedst mulig rådgivning, bør ansøger indarbejde en risikovurdering i ansøgningen. Dvs. der bør foretages en vurdering af følgende forhold:

  • Hvilke aktiviteter foregår inden for det område, havvandet opsamles fra? Angiv f.eks. om der er særlige aktiviteter med dyr, havnetrafik, mennesker eller andet.
  • Hvordan foregår indvindingen af havvand?
  • Hvilke vandbehandlingsmetoder forventes anvendt – hvis nogen – på det opsamlede havvand, hvorfor og hvordan fungerer de?
  • Hvilke formål skal det indvundne havvand anvendes til, herunder hvem/hvad udsættes for sprøjt/areosoler/berøring med vandet og i hvilke mængder og situationer?

Økonomien i anlæg til genanvendelse af havvand afhænger i høj grad af:

  • De forbrugte vandmængder, som kan spare forbrug af drikkevand
  • Om vandet efter brug kan ledes tilbage til havet eller andre overfladevandsforekomster frem for at blive tilledt kloak (evt. sparet afledningsafgift)
  • Anlægsomkostninger til indtag af havvand samt distribution af vandet i særskilte og afmærkede vandinstallationer
  • Om der skal ske en behandling af vandet, i givet fald hvilken og de heraf medfølgende omkostninger.

I forbindelse med projektet er der endvidere udarbejdet et regneark  til brug for en overordnet beregning af økonomien for forskellige typer sekundavandsanlæg

  • Saltvand skal distribueres og behandles i særskilte installationer, som ikke har tilknytning til ejendommens drikkevandsinstallationer.
  • Installationer til saltvand skal være afmærkede, så det tydeligt fremgår, at installationerne ikke indeholder drikkevand.
  • Evt. efterfyldning af drikkevand skal ske via tilbagestrømningssikring med luftgab, dvs. kategori 5 i henhold til DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer . 
  • I henhold til BR18, kap 21, §407 skal det sikres, at tilbagestrømningssikringen ved drikkevandsledningens indgang til ejendom (placeret umiddelbart efter vandmåleren og inden afgrening til anden ledning) lever op til kravene i DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer . Få en autoriseret VVS-installatør til at tjekke dette. Du kan finde yderligere vejledning om tilbagestrømningssikring i Rørcenteranvisning 015: Tilbagestrømningssikring af Vandforsyningssystemer .

Udførelse af installationer skal ske i henhold til

Ved indvinding af havvand/saltvand er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke andre parametre, der kan påvirke vandkvaliteten ud over saltet. F.eks. ekskrementer fra dyr og mennesker, affald eller oliespild fra skibe. Koncentrationerne af disse parametre kan evt. undersøges ved hjælp af vandkvalitetsanalyser, som udføres af akkrediterede laboratorier.

Vandkvaliteten skal sættes i relation til den efterfølgende anvendelse af det opsamlede saltvand. Skal vandet f.eks. anvendes til et bestemt produktionsformål, bør der ske en vurdering af vandkvaliteten i forhold til dette formål. Desuden bør det vurderes, om der i forbindelse med indvinding, distribution, behandling eller anvendelse af vandet er særlige arbejdsmiljømæssige/sundhedsmæssige forhold, som skal håndteres for at beskytte de personer, der udfører arbejdet mod berøring med og indtagning af vandet samt indånding af aerosoler.

Efter brug af vandet skal vandkvaliteten vurderes i forhold til udledningsstedet. Har vandet f.eks. været anvendt til køling og er dermed blevet opvarmet, inden det efterfølgende udledes i havet, bør vandtemperaturens påvirkning af nærmiljøet ved udledningspunktet vurderes.

I København har forsyningsselskabet HOFOR etableret et fjernkølingsselskab, som ved hjælp af havvand forsyner virksomheder med behov for køling i indre by med koldt vand til køleformål. Vandet køles i et centralt anlæg, primært baseret på anvendelse af koldt havvand, og distribuerer det kolde vand til forbrugerne via et ledningsnet. I de varme sommermåneder er havvandet for varmt til alene at kunne anvendes til køling, så her sænkes kølevandets temperatur ved supplement af enten frikøling, absorbtionskøling eller kompressionskøling. Læs mere om havvand til fjernkøling her  eller på HOFOR's hjemmeside . 

Fjernkøling med brug af havvand har bl.a. følgende miljømæssige fordele:

  • Betydelig CO2-reduktion (op til 70 %)
  • Udfasning af miljøskadelige kølemidler
  • Mindre støj og pladskrav til lokale køleanlæg i bygningen