Særligt for indvindinger der alene forsyner én husstand med drikkevand

Der er ikke længere krav om obligatorisk kontrol af drikkevandet for vandforsyningsanlæg, der alene forsyner én husstand med vand, med mindre vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet. Ejere af sådanne vandforsyningsanlæg, har derfor selv ansvar for at sikre, at deres drikkevand er rent.

Miljøstyrelsen anbefaler, at kvaliteten af drikkevandet fra indvindingsanlæg, der leverer vand husholdningsbrug til én husstand, som minimum kontrolleres ved måling hvert 5. år. I tilfælde af problemer med vandkvaliteten kan det være nyttigt at foretage hyppigere målinger.

Ejeren kan henvende sig til kommunen, hvis drikkevandet er forurenet. Hvis det viser sig, at vandet udgør en sundhedsfare, skal kommunen beslutte, om der bør gribes ind efter gældende regler i vandforsyningsloven, for at sikre at drikkevandet ikke forbliver sundhedsfarligt.

(Lovgivning: Vandforsyningslovens § 62, stk. 4 bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der bør foretages foranstaltninger som kan sikre, at vandet ikke fortsætter med at udgøre en sundhedsfare.) 

Svar: Miljøstyrelsen anbefaler, at vandet som minimum analyseres for følgende parameter:

1)    i.m. = ikke målelig ved den anviste metode

2)    Kun relevant hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand 

Bemærkninger til analyseparametrene

Ledningsevnen i grundvandet er et samlet udtryk for indholdet af salte, der kommer fra de geologiske lag, hvor vandet indvindes fra. Grænseværdien er sat ud fra ønsket om begrænset saltindhold i drikkevandet.

Arsen (As) er naturligt forekommende i visse områder i Danmark. Arsen anses for at være sundhedsskadeligt selv i mindre mængder.

Nitrat/Nitrit: Forhøjet indhold af nitrat skyldes især gødning af landbrugsarealer. Nitrat kan omdannes til nitrit. Nitrit oxiderer blodets hæmoglobin til methæmoglobin, som ikke kan transportere blodets ilt. Især spædbørns hæmoglobin omdannes let til methæmoglobin af nitrit. Ved stigende omdannelse af hæmoglobin til methæmoglobin ses en tiltagende blåfarvning af huden (”blå-børn-syndrom”) og symptomer på åndenød.

pH er et udtryk for vandets surhedsgrad. Surt vand (pH<6) kan give tæring på metaldelene i vandinstallationen.

Kimtal bruges til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet.

Kimtal ved 22° C i drikkevand er bakterier, der typisk forekommer naturligt i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.). De er kun sjældent sygdomsfremkaldende. Et højt indhold af kimtal ved 22° C kan tyde på tilførsel fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord). Ved indvindinger, der er etableret som brønde, kan det være vanskeligt helt at undgå kimtal ved 22^◦. Indvindinger etableret som boringer har ikke samme problem med mikrobiologi, forudsat at boringen er udført i overensstemmelse med reglerne i boringsbekendtgørelsen og er vel vedligeholdt.

E. coli (Escherichia coli) er en naturlig del at tarmkanalens mikroflora hos mennesker og dyr. Fund af E. coli i drikkevand er tegn på fækal forurening af nyere dato, da E. coli normalt har kort levetid uden for tarmkanalen. Fund viser en risiko for forurening med spildevand eller anden forurening med afføring fra mennesker eller dyr og dermed en risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Fund af E. coli i lave niveauer kan skyldes forekomst af (dræber-) snegle. Tilstedeværelse af E. coli er uacceptabelt, og vandet skal koges, inden det drikkes eller bruges i madlavningen, da der ellers er en sundhedsrisiko.

Coliforme bakterier omfatter flere forskellige bakterieslægter, bl.a. Escherichia (E.coli), Klebsiella, Enterobacter m.fl. De fleste coliforme¹ bakterier udgør ikke en sundhedsfare for mennesker, men kan godt give symptomer. Der er dog coliforme bakterier, som udgør en sundhedsfare, f.eks. E. coli og Klebsiella pneumoniae. Mange coliforme bakterier er naturligt forekommende i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. I visse ældre brønde kan det være vanskeligt helt at undgå fund af coliforme bakterier.

Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord. Tilstedeværelsen af coliforme bakterier betyder dermed risiko for, at vandet er forurenet med sygdomsfremkaldende mikroorganisme.

Clostridium perfringens (Cl. perfringens) findes naturligt i tarmkanalen samt i jord og overfladevand. Cl. perfringens kan danne sporer, som kan overleve meget længe i miljøet. Fund af Cl. Perfringens i drikkevandet kan være tegn på en fækal forurening af ældre dato.

Pesticider indgår ikke i ovenstående minimumsliste over analyseparametre. Pesticider kan dog være relevante at analysere for, da de findes i en relativt stor del af de små vandforsyninger. Lokale forhold er af betydning for, hvilke pesticider det vil være relevant at analysere for.

Der er fastsat en generel grænseværdi på 0,1 µg/L for hvert stof (aktivstoffer og deres omdannelsesprodukter) og 0,5 µg/L som sumværdi. Grænsen er fastsat politisk ud fra et ønske om, at pesticider ikke skal være til stede i drikkevand. Ud over den generelle grænseværdi bliver der ud fra en sundhedsmæssig vurdering fastsat en såkaldt toksikologisk grænseværdi. Det er den laveste af de to grænseværdi, der er den gældende grænseværdi. Som regel er den sundhedsmæssige grænseværdi noget højere end den politiske. Der er dog foreløbig fire pesticider, der har fået en lavere toksikologisk grænseværdi – alle fire på 0,03 µg/L. Det er ikke forbundet med akut sygdom, hvis indholdet af pesticider er lidt højere.

For desphenylchloridazon, der i 2017 blev påvist på flere vandværker, er den sundhedsmæssige grænseværdivurderet til at være 300 μg/liter for voksne og 50 μg/liter for børn.

¹E. coli og K. pneumoniae findes begge i tarmen hos mennesker og dyr. Bakterierne kan beskytte sig mod antibiotika ved at udvikle modstandsdygtighed (resistens). K. pneumoniae giver samme type infektioner som E. coli, men i færre antal og ses specielt hos svækkede personer. Reference: SSI's sygdomsleksikon.

Som udgangspunkt skelnes der mellem forureninger, som umiddelbart er sundhedsfarlige at drikke, og forureninger hvor der ikke er nogen umiddelbar sundhedsrisici. Derudover skelnes der også mellem parametre der findes i grundvandet og parametre der skyldes boringen eller brønden.

Hvis der konstateres E. coli. i vandet skal vandet koges, da vandet kan være sundhedsfarligt at drikke eller anvende i madlavningen uden forudgående kogning. Samtidig skal årsagen til E.coli. findes og fejlen/manglen skal udbedres. Ved fund af E.coli. skal Miljøstyrelsen orienteres straks.  

Miljøstyrelsen kontakter straks kommunen, så kommunen kan vurdere behovet for at gribe ind, jf. vandforsyningslovens § 62, stk. 4, jf. stk. § 62, stk. 1.

Kemiske parametre som findes i grundvandet kan kun fjernes ved rensning. Mindre overskridelser i en kortere periode vil sædvanligvis ikke være sundhedsskadelig.

Vandkvaliteten skal være god. Dårlig vandkvalitet pga. bakterier kan medføre akut sygdom fx opkast og diarre. Hvis vandkvaliteten er dårlig pga. kemiske parametre, er der ofte ikke tale om akut sygdomsfare, men en sundhedsrisici på sigt. Endelig kan der være tale om parametre, som ud fra synsindtrykket opleves som dårligt vand, men uden at være sundhedsskadeligt. Det gælder f.eks., hvis vandet er brunt som følge af indhold af okker.

Yderligere oplysninger om mikrobiologiske parametre i drikkevandet kan ses i Miljøstyrelsens vejledning ”Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre”.

Mikrobiologiske parametre kan ofte fjernes ved kogning, og årsagen kan typisk afhjælpes ved udbedring af boringen eller brønden.

Miljøstyrelsen anbefaler, at vandprøven udtages af et akkrediteret analyselaboratorium. På den måde sikres det, at vandprøven udtages korrekt, og at prøvetagningen ikke giver anledning til et forkert billede af vandets kvalitet. 

Hvis du vil vide, hvad der tidligere er foretaget af undersøgelser af drikkevandet på en ejendom, kan du gå på GEUS’ hjemmeside – Tjek din vandkvalitet – kryds af i ”Enkelt vandforsyningsanlæg” og vælg din kommune. Her kan du se hvornår der er udtaget vandprøver på ejendommen og se analyseresultaterne. Det skal bemærkes, at der ikke er udtaget vandprøver på samtlige ejendomme i Danmark.

Ved køb af en ejendom med egen vandindvinding, er det en god ide at bede sælger om en analyse af vandet forud for købet.

Alle, som er tilsluttet en almen vandforsyning, betaler for kontrol af drikkevandet over vandprisen. Har man sin egen vandforsyning har man i princippet gratis vand, men må som alle andre betale for drikkevandskontrollen.

Kontakt din kommune, som kan hjælpe med at oplyse om den nærmest beliggende almene vandforsyning. Hvis en almen vandforsyning har forsyningsledninger tæt på ejendommen, kan tilslutning ofte ske relativt hurtigt. Man skal som ejendomsejer selv betale for omkostningerne til tilslutning. Du kan læse mere herom i vandforsyningens takstblad, der er tilgængelig på vandforsyningens hjemmeside.

Det nye er, at en kommune ikke fremover kan påtvinge ejeren af en forsyning, der alene leverer vand til egen husstand, og som ikke leverer vandet som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet, at kontrollere vandet. 

Det er fortsat kommunen, der giver indvindingstilladelser og tilladelser til vandindvindingsanlæg, jf. vandforsyningslovens §§ 20 og 21. Kommunen fører også fortsat tilsyn med indretning og driften af vandforsyningsanlæg, jf. § 57.

Kommunen skal som udgangspunkt ikke gribe ind over for overskridelser af drikkevandskvalitetskrav, da disse ikke længere gælder for disse anlæg. 

Hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen dog beslutte, om der bør træffes beslutninger efter vandforsyningslovens § 62, stk. 1.

Det er kommunalbestyrelsen, der efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen), afgør om vandet er sundhedsfarligt jf. vandforsyningslovens § 62, stk. 5. 

Se svar på spørgsmålet i afsnittet for brøndejer.

Kommunen skal ikke opsøge viden om vandkvalitet fra indvindingsanlæg, der forsyner én husstand med vand uden at levere vandet som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet. Får kommunen på anden måde kendskab til drikkevand, der er sundhedsfarligt f.eks. via sundheds- eller sociale myndigheder, skal kommunen beslutte, om der bør træffes beslutning efter vandforsyningslovens § 62, stk. 1. 

Ja, ifølge vandforsyningslovens § 62, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, hvis vandet fra en indvinding, også hvis den alene forsyner én ejendom med drikkevand, bedømmes at være sundhedsfarligt, beslutte, om der bør træffes beslutninger efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Pationssikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen), jf. lovens § 62, stk. 5.

Nej. Afgørelser, som vedrører vandforsyningsanlæg, som leverer vand, som ikke er omfattet af kvalitetskrav efter den nye drikkevandsbekendtgørelse, bortfalder pr. 27. oktober 2017, der er datoen for de nye reglers ikrafttræden. Derimod vil påbud meddelt efter vandforsyningslovens § 62, stk. 4, jf. stk. 1 stadig gælde, når det er sundhedsfarligt at drikke vandet.

Ja, et påbud om at overholde drikkevandskvaliteten gælder stadig, når der samtidig leveres vand fra anlægget til en kommerciel aktivitet. De hidtil gældende kvalitetskrav gælder fortsat for disse forhold. 

Ja, et påbud om kogeanbefaling gælder stadig, da et sådant påbud er meddelt med den begrundelse, at vandet er sundhedsfarligt.