Kodelister
Ved indlæsning af data anvendes tre forskellige typer af kodelister. STANDAT, StanCode og Jupiters egne kodelister (GEUS koder).
I Jupiterdatabasen anvendes STANDAT eller Jupiterdatabasens egne kodelister. Laboratorierne anvender StanCode kodelister ved indberetning af prøver og analyser til Jupiterdatabasen, og de pågældende StanCode-koder oversættes til STANDAT koder i forbindelse med selve indberetningen via en mapningstabel mellem StanCode og STANDAT som er udarbejdet af DCE.
Ønskes information om ændring af STANDAT, så er det muligt at tilmelde sig DCE`s nyhedsbrev. Hvad angår StanCode findes der services udstillet af DCE til at holde kodelister opdateret.
Nye Jupiterkoder offentliggøres i GEUS’ Jupiter nyhedsfeed.
På GEUS hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om kodelister, fejlmeddelelser, brugerstyring og PCJupiterXL datamodellen.