Initiativer til rent drikkevand

I Danmark foretrækker vi at forebygge forurening af grundvandet frem for at rense vandet. Det gør vi, fordi vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra det renest mulige grundvand, og fordi grundvandet leverer vand til vores åer og søer, der er levested for dyr og planter.

Jo mere vi ved om grundvandet, jo bedre kan vi beskytte det. Allerede i dag har vi et ganske godt billede af, hvor grundvandet er, og hvordan det er beskyttet af forskellige jordlag. Men vi kan blive endnu klogere. Og det bliver vi.

Hvert år kommer 20-40 nye drikkevandsboringer til i områder, hvor grundvandsressourcen ikke er kortlagt. For at indvindingsoplande til disse boringer også kan kortlægges, har regeringen øremærket 227 mio. kroner frem til 2020 til dette formål. På den måde kan vi beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand i de nye boringsområder.

Miljøstyrelsen står for den fortsatte kortlægning af grundvandet og udpeger indsatsområder. Herefter tager kommunerne over og laver indsatsplaner, der sikrer den nødvendige beskyttelse af områderne. De kan for eksempel kræve, at brugen af nitrat reduceres ved boringerne.

Regeringens beslutning om at videreføre grundvandskortlægningen blev gennemført ved ændring af vandforsyningsloven i 2015.   

Læs mere om grundvandskortlægning

Nogle former for jordlag beskytter grundvandet bedre end andre. Jordens indhold af ler, sand, grus og organisk materiale er afgørende for udvaskningen af sprøjtemidler til grundvandet.

Sandområder, der er særligt følsomme over for sprøjtemidler, og de tilhørende indsatsområder bliver nu udpeget, så de kan beskyttes.

Miljø- og Fødevareministeriet har identificeret, hvor de sårbare jorde er, så der kan forebygges mod, at sprøjtemidler siver ned til grundvandet. Den information er nu tilgængelig, da Aarhus Universitet og Naturstyrelsen sammen har udarbejdet et kort over de sandjorde, som er særligt følsomme over for sprøjtemidler. Disse områder ligger særligt i Midt- og Sønderjylland.

Områderne vil blive udpeget i bekendtgørelser. Den første bekendtgørelse forventes at træde i kraft i sommeren 2016. Den bliver suppleret med en vejledning til kommunerne om, hvordan man kan beskytte grundvandet i disse områder. 

Der er udarbejdet en rapport over, hvordan indsatsområderne for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder på sandjorder er identificeret.

Læs rapporten her

Der er foretaget en kortlægning af særligt følsomme sandjorder over for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet.

Læs rapporten her

Vi skal undgå, at der kommer pesticider i grundvandet. Derfor må der i Danmark kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at pesticiderne kan godkendes er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, ikke må havne i grundvandet.

Viser det sig, at de godkendte pesticider alligevel påvirker grundvandet, har vi i Danmark et varslingssystem, der tidligt advarer om risikoen. Hvis varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) påviser, at et pesticid eller rester af det udvaskes til grundvandet, kan Miljøstyrelsen vælge at foretage en revurdering af det pågældende pesticid.

I dag vurderes sprøjtemidler inden godkendelse i forhold til modeller og indholdsstoffernes egenskaber. Hvis indholdsstoffer ligger over deres tilladte grænseværdi, forbydes de.

For at beskytte grundvandet bedre mod pesticider blev der på finansloven 2015 afsat 2 mio. kr. årligt i fire år til VAP. Midlerne bruges til etablering af en ny mark på jord med et tyndt lerlag over kalk.

I Danmark er vi meget optaget af at beskytte områder tæt på vandboringer mod forurening. Et af værktøjerne, som kommunerne kan bruge for at beskytte grundvandet, er at udlægge beskyttelseszoner omkring vandforsyningsboringerne. Disse boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) har i særlig grad brug for beskyttelse, fordi der her opstår et naturligt undertryk, som hurtigt kan trække eventuel forurening ned i jorden. Et forhold som blandt andet godkendelsesordningen for sprøjtemidler desværre ikke fuldt ud kan tage højde for.

For alle drikkevandsboringer tilknyttet almene vandforsyninger er der i dag afgrænset boringsnære beskyttelsesområder. Det betyder blandt andet, at kommunerne kan pålægge grundejerne begrænsninger i forhold til, hvad jorden må bruges til. Det kan for eksempel være forbud mod brug af sprøjtemidler og nitrat.

Resten af de almene vandforsyningers drikkevandsboringer skal nyde samme beskyttelse. Derfor blev der afsat i alt 26 mio. kroner til at sikre, at der i løbet af 2015 og 2016 blev fastlagt boringsnære beskyttelsesområder omkring alle drikkevandsboringer. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings rejsehold rådgav kommunerne i arbejdet.  

Skovvækst beskytter grundvandet mod forurening. For at sikre rent drikkevand i fremtiden plantes der mere skov i de almene vandforsyningers indvindingsoplande samt andre områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand.

Der er mulighed for etablering af mere end 1.000 hektar statsskov i perioden 2015 – 2018. Der blev på finansloven for 2015 afsat ca. 35 mio. kr. om året i 2015 – 2018 (i alt 140,9 mio. kr.) til statslig skovrejsning.

Når kloakmesteren spuler kloakken, og vaskehallen vasker vores bil, sker det i dag med vand af drikkevandskvalitet, og det er både dyrt og unødvendigt. Vand, som bruges i husholdninger og virksomheder, behøver ikke altid at være af drikkevandskvalitet. Interessen for at anvende vand, som ikke overholder kravene til drikkevandskvalitet (sekundavand), samt for at genbruge vand er stigende, og fordelene er mange. Da sekundavand ofte er billigere end drikkevand, sparer virksomhederne desuden penge ved at bruge dette vand. Det styrker deres konkurrenceevne. 

Naturstyrelsen udgav i 2014 to rapporter om genbrug af vand, ligesom der i 2014 blev gennemført et partnerskab om sekundavand. Der blev samtidig udviklet et beregningsværktøj omkring økonomien i systemløsninger.

For at forbrugerne kan spare yderligere på det rene grundvand, undersøger Miljøstyrelsen mulighederne for at ændre reglerne om brug af sekundavand. Og styrelsen har udarbejdet vejledningsmateriale om, hvordan man kan udnytte det mindre rene vand til formål, hvor der er ikke er behov for vand af bedste kvalitet. Se vejledningsmaterialet.  

Genbrug af vand er en prioritet i Miljø- og Fødevareministeriets ordning til støtte for grøn teknologi (MUDP). En række projekter har fået støtte.    

Læs rapport om potentialer og barrierer ved brug af sekundavand.

Læs rapport, som samler op på erfaringer med at opsamle regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask i  vaskemaskiner.

Lidt over en million danskere bor i områder, hvor drikkevandet er hårdt eller meget hårdt på grund af kalk. Meget kalk i vandet betyder blandt andet, at man skal bruge mere sæbe for at vaske tøjet rent, at der hurtigt kommer kalkrande i badeværelset, og at husholdningsapparater og installationer slides hurtigere. Der kan derfor være både økonomiske og miljømæssige gevinster for både private husholdninger og virksomheder, hvis vandforsyningerne i områder med hårdt vand reducerer kalkindholdet i drikkevandet.

Det er en forudsætning for blødgøring af vandet, at der lokalt er foretaget en helhedsvurdering af fordele og ulemper. Herunder kan kommunen ved behandling af en ansøgning om blødgøring indhente udtalelse fra Styreksen for Patientsikkerhed, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet.

Vandforsyningen i Danmark bygger på rent grundvand, som normalt kun skal gennemgå en simpel vandbehandling (iltning og filtrering) for at kunne bruges til drikkevand. Nogle steder i landet er ressourcerne af rent grundvand imidlertid under pres. Det kan for eksempel være på grund af forurening med miljøfremmede stoffer eller et for højt indhold af naturligt forekommende stoffer. I visse situationer kan en videregående vandbehandling være den bedste løsning, når såvel tekniske, økonomiske som miljømæssige forhold tages i betragtning.

Der bliver i 2017 udarbejdet en ny vejledning, som giver kommunerne et klarere og bedre beslutningsgrundlag i forhold videregående vandbehandling. 

Læs mere om fremstilling af drikkevand

Vores gode drikkevand er en uvurderlig ressource, som vi skal passe på, og det er vi rigtigt gode til i Danmark. Danmark er et af de lande i verden, hvor vandforsyningerne taber mindst vand i ledningsnettet. Vandtabet er opgjort til at være 8,9 pct. på landsplan. Til sammenligning spildes der i mange lande mellem 30 og 60 pct. af det behandlede vand på vej ud til kunderne.

For så vidt angår verdens storbyer er det estimeret, at de totale omkostninger ved vandtab er 1.007 mia. kr. årligt. Markedspotentialet for vandspildsløsninger er med andre ord stort. 

Danmark er i det globale førerfelt, når det gælder udvikling af teknologier og metoder til reduktion af vandtab. Og det eksporterer vi. Eksporten af vandteknologier skaber arbejdspladser og vækst i Danmark og gør samtidigt en forskel i verden.

Naturstyrelsen afsluttede i 2014 et projekt om teknologiske og ledelsesmæssige muligheder for at reducere vandtab i de danske forsyninger yderligere.

Miljøstyrelsen udarbejder i samarbejde med Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker og Dansk Miljøteknologi et samlet materiale om metoder til reduktion af vandtab, der skal medvirke til at sikre, at vi fastholder vores globale førerposition med hensyn til det lave vandspild. 

Der er udarbejdet en rapport over, hvordan vandforsyninger med højt vandtab opnår metoder til at bringe vandtabet ned samt at understøtte brugen af den teknologiske udvikling af disse metoder.

Læs rapporten

Grundvand kan bruges til mere end bare drikkevand. Det kan også bruges til opvarmning og køling af virksomheder og boliger, fordi grundvandet året rundt har en stabil temperatur på 8° C.

I Danmark har vi endnu kun få erfaringer med opvarmning og afkøling med grundvand. Men i for eksempel Holland og Sverige har man anvendt anlæggene i en årrække og har blandt andet opnået store energibesparelser og reduktioner i udledningen af CO­₂ .

Det danske grundvand skal naturligvis først og fremmest anvendes til drikkevand. Reglerne om grundvandskøling indeholder derfor grænser for, hvor meget grundvandet må opvarmes for ikke at skabe problemer for drikkevandskvaliteten.

Naturstyrelsen har i 2016 afsluttet et udviklingsprojekt for at undersøge, om det er muligt i højere grad at udnytte grundvandet til køling og opvarmning uden at bringe drikkevandsforsyningen i fare.

Miljøstyrelsen undersøger mulighederne for at indarbejde resultaterne i bekendtgørelsen, så der kan ske en større og mere effektiv udnyttelse af grundvandet til køling og opvarmning.

Læs reglerne for tilladelser til varmeindvinding og grundvandskøling