Vandløb

Delprogrammet for vandløb har fokus på biologien i vandløbet, på miljøfarlige forurenende stoffer og på beskyttede arter og naturtyper, som er tilknyttet vandløb. 

Miljøstyrelsen overvåger vandløbene for at finde ud af, hvad vandløbenes økologiske tilstand er, hvordan den udvikler sig, og om vandløbene lever op til nationale og internationale målsætninger.

I vandløb reagerer smådyr, fisk, vandplanter og bundlevende alger på naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Derfor undersøger Miljøstyrelsen også, om vandløbenes fysiske og kemiske tilstand ændrer sig, og hvordan det påvirker de dyr og planter, der lever i vandløbene.

Miljøstyrelsen tager prøver af vand, sediment og fisk for at kunne beskrive indholdet og udviklingen af miljøfarlige forurenende stoffer i vandløbene. Dermed kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvilke vandløb overvåger Miljøstyrelsen?

Miljøstyrelsen laver undersøgelser i små og større vandløb i hele landet. De vandløb, som er en del af Danmarks vandområdeplaner, er i fokus.

Vandløbene bliver udvalgt, så Miljøstyrelsen kender tilstanden i de fleste, også de vandløb, som er i risiko for ikke at leve op til miljømålene i vandområdeplanerne. De vandløb, som ligger i Natura 2000-områder, skal der holdes særligt øje med. Her kortlægger Miljøstyrelsen forekomster af dyr, fisk, planter og naturtyper, som er truede, sjældne eller karakteristiske for Europa.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen vandløb?

Miljøstyrelsen laver forskellige undersøgelser i vandløbene. Hvor ofte, der bliver målt i det samme vandløb, afhænger af, hvilke data der skal indsamles.

Smådyrsundersøgelser (faunaprøver) og undersøgelser af vandplanter og fisk gennemføres typisk en gang hvert sjette år. I udvalgte vandløb bliver undersøgelserne af smådyr dog udført hvert eller hvert andet år.  

Målinger, der skal skaffe viden om klimaforandringernes påvirkning af biologien i vandløbene, sker kontinuert. Målinger for forskellige kemiske stoffer i vandet sker mellem tre gange og 12 gange i løbet af det år, hvor vandløbet bliver undersøgt.

Mål, vi skal opnå

Hovedparten af Danmarks vandløb har en målsætning, der hedder god økologisk og kemisk tilstand.

Den økologiske tilstand afgøres ved at måle på smådyr, vandplanter og fisk. Et vandløb er i god økologisk tilstand for smådyr, når det ligger i faunaklasse 5 på en skala fra 1 til 7. Der er lignende indeks til vurdering af, om målet er opfyldt for vandplanter og fisk.

God kemisk tilstand er opnået, når indholdet af miljøfarlige stoffer ikke overskrider miljøkvalitetskravene. Et vandløb opfylder ikke miljømålet, hvis blot ét af de miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav.

Sådan foregår overvågningen af vandløb

Miljøstyrelsen undersøger tilstanden i de danske vandløb ved blandt andet at tage prøver og lave feltundersøgelser.

Miljøstyrelsen laver standardiserede indsamlinger af de smådyr, der lever på vandløbsbunden, så de kan artsbestemmes. Og Miljøstyrelsen vurderer vandløbets fysiske forhold ved at se på bl.a. vandløbets slyngning og tværsnitsprofil og på, om der er sten, sand og/eller blød bund, da det har betydning for både dyr og planter.

Miljøstyrelsen tager vandprøver, som analyseres for blandt andet næringsstoffer og iltforbrug. Resultaterne bliver brugt til at forstå, om vandets kemiske tilstand påvirker livet i vandløbet. I nogle få tilfælde bliver der ved samme lejlighed målt vandføring og vandstand. 

Miljøstyrelsen tager vandprøver samt prøver af vandløbsbunden og af fisk i vandløbet. Prøverne analyseres for indholdet af metaller og andre miljøfarlige forurenende stoffer på et laboratorium. Der undersøges blandt andet for indholdet af kviksølv, blødgørere, sprøjtemidler, dioxiner og furaner i vandløbet. Tilsammen giver resultaterne et billede af, om vandløbet tilføres stoffer fra omgivelserne.

Miljøstyrelsen registrerer alle de plantearter, der er i et vandløb, ved at vade gennem en udvalgt strækning i vandløbet eller ved at lave undersøgelsen fra en båd. Planterne fra vandløbet bliver sammenlignet med andre danske vandløb med vandplanter via Det Danske Vandløbsplanteindeks.

På den måde er det muligt at vurdere, hvordan kvaliteten af vandløbets plantesamfund er. Man afgør kvaliteten ud fra en sammenhæng mellem de forskellige plantearter og hvor stort et areal de dækker i vandløbet.

Miljøstyrelsen elektrofisker for at finde ud af, hvilke fiskearter der lever i vandløbet. På den måde kan man let indsamle fiskene og sætte dem ud igen, uden at de kommer til skade. Strømmen tiltrækker fiskene, så fiskearterne kan registreres, og Miljøstyrelsen kan måle og tælle, hvor mange der er på en bestemt strækning.

Miljøstyrelsen skraber alger af sten fra vandløbet for at undersøge, hvilke alger der er til stede, da det siger noget om vandløbets økologiske kvalitet. De indsamlede alger bliver artsbestemt på et laboratorie.

Miljøstyrelsen følger klimaforandringernes påvirkning af vandløbene ved at måle vandstand, temperatur og iltindhold. Målingerne sker ved hjælp af automatiske loggere, som sender data til computere. Miljøstyrelsen kigger på, om der over tid kan ses en ændring i de målte data eller i de registrerede biologiske forhold, som skyldes klimaet.