Søer

Miljøstyrelsen undersøger tilstanden i de danske søer. Fra de helt små til de store.

Miljøstyrelsen overvåger søerne for at finde ud af, om de lever op til nationale og internationale målsætninger. Resultaterne af overvågningen tegner tilsammen et billede af tilstanden af søernes dyre- og planteliv.

I søer reagerer blandt andet alger, planter og fisk på de naturlige og menneskeskabte påvirkninger, de udsættes for. Derfor undersøger Miljøstyrelsen, hvordan søernes fysiske og kemiske tilstand udvikler sig, og hvordan det påvirker de dyr og planter, der lever i søerne.

Ved at tage prøver af vandet og søbunden kan Miljøstyrelsen levere data om tilstanden og udviklingen af næringsstoffer og miljøfremmede forurenende stoffer i søerne. På den måde sikrer Miljøstyrelsen, at politikere kan træffe beslutninger om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvilke søer overvåger Miljøstyrelsen?

Miljøstyrelsen måler i små og store søer over hele landet, så der er et repræsentativt udvalg af forskellige typer af sønatur.

Søerne bliver udvalgt, så vi er sikre på at have de søer med i overvågningen, som er i risiko for ikke at leve op til miljømålene i vandområdeplanerne. De søer holdes der særligt øje med.

Også de af Danmarks søer, som ligger i Natura 2000-områder, skal Miljøstyrelsen holde særligt øje med. Søer i Natura 2000-områder rummer dyr, planter eller naturtyper, som er truede, sjældne eller karakteristiske for Europa.

Læs præsentationer- af nogle af de mest intensivt overvågede danske søer

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen søer?

Nogle søer bliver overvåget meget tæt. Disse søer tager Miljøstyrelsen prøver i 19 gange om året, hvert andet år. I en stor del af de øvrige søer måler Miljøstyrelsen hvert sjette år – fem gange i løbet af sommerhalvåret.

Når Miljøstyrelsen måler indhold af naturlige og miljøfarlige stoffer i søbunden, sker det typisk hvert sjette år. Det samme gælder undersøgelser af planter og fisk.

Mål, vi skal opnå

Søerne i Danmark skal være i god kemisk og økologisk tilstand. Det kan man for eksempel opnå ved, at indholdet af miljøfarlige stoffer ikke overskrider miljøkvalitetskravene, som fremgår af vandrammedirektivet og er nedfældet i de nationale vandområdeplaner.

Miljømålet i en sø er opfyldt, når alle stoffer overholder miljøkvalitetskravene. Omvendt opfylder en sø ikke miljømålet, hvis blot ét af de målte miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav.

Danmark skal samtidig beskytte og bevare særlige sø-naturtyper og truede og sjældne dyre- og plantearter, som er tilknyttet søer.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen søer

Miljøstyrelsen måler tilstanden i de danske søer ved at tage prøver og foretage registreringer i og omkring søerne.  

Miljøstyrelsen måler vandstanden i søen, sigtdybden, vandets indhold af ilt, dets temperatur, surhedsgrad og kemiske sammensætning.

Hvis det bliver konstateret, at der er forskel på temperaturen i forskellige lag af vandet, bliver der taget prøver i de forskellige lag.

Prøverne bliver analyseret på laboratorier for deres kemiske sammensætning, herunder deres indhold af fosfor og kvælstof.

Miljøstyrelsen registrerer, hvilke undervands- og flydebladsplanter der findes i søen, og Miljøstyrelsen måler dækningsgraden og højden af undervandplanterne, samt hvilken dybde de vokser ud til.

Plantesamfundet er grundlaget for at bestemme, hvilken naturtype søen hører til. Der findes seks forskellige sønaturtyper, som vi i Danmark har forpligtet os til at passe særligt på. Den fineste og mest sjældne sønaturtype er lobeliesøen.

Vandranke og liden najade er eksempler på vandplanter, som vi har forpligtet os til at beskytte alle steder, hvor de vokser. Derfor undersøger Miljøstyrelsen , hvor de lever. Miljøstyrelsen modtager samtidig gerne information fra borgere, som har observeret planterne i andre områder end dem, vi selv undersøger.

Miljøstyrelsen tager prøver af alger i vandet og alger, der sidder på faste overflader, typisk på tagrørsstængler. Efter laboratorieanalyser af sammensætningen og mængden af de forskellige plankton- og algearter får Miljøstyrelsen et billede af, om søen er belastet med næringsstoffer.

Miljøstyrelsen sætter net med mange forskellige maskestørrelser for at fange alle størrelsesgrupper af fisk. Miljøstyrelsen registrerer, hvilke arter der findes og tæller, måler og vejer dem. Store rovfisk bliver så vidt muligt sat ud igen efter endt måling.

I nogle søer tager Miljøstyrelsen prøver fra rovfisk for at måle indholdet af miljøfremmede stoffer.

Dyndsmerling og pigsmerling er eksempler på fiskearter i danske søer, som vi i Danmark har forpligtet os til at beskytte overalt, hvor de findes. Disse arter registrerer Miljøstyrelsen særskilt.

Miljøstyrelsen tager prøver af sedimentet på bunden af søen. Prøverne kan blive taget i såvel bundens overflade som ned til 50 centimeters dybde af sedimentet.

Prøverne bliver analyseret på laboratorier for deres indhold af næringsstoffer og naturlige og miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller og sprøjtemidler.

De datatekniske anvisninger (dTA’er) beskriver den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med Miljøstyrelsens behandling af NOVANA-data. Databehandlingen omfatter indtastning eller overførsel, beregning og kvalitetssikring af data, der indsamles i forbindelse med NOVANA-overvågningen og gemmes i autoritative fagsystemer.

 

dTA - DS01 - Vegetation Fisk og Bredzonefauna i søer

dTA - DS02 - Vandkemi feltmålinger måledybder og vejrlig i søer

dTA - DT05 - MFS i ferskt vand