Salten Å

Salten Å er et tilløb til Gudenå. Salten Å er mere end 20 kilometer lang fra sit udspring i Skærbæk ved Sepstrup Sande til udløb i Gudenå nedstrøms Mossø. Salten Å løber i et overvejende skovbevokset område gennem Salten Ådal til Salten Langsø og videre til Gudenå.

Økologisk tilstand

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at ud af den samlede længde af vandløb på 35,2 km, har kun 1,6 km (4,5%) høj eller god økologisk tilstand og opfylder dermed miljømålet. De resterende 33,6 km (95,5%) opfylder ikke miljømålet og har dårlig, ringe eller moderat økologisk tilstand. Generelt er der gode betingelser for Ssmådyr, der er det kvalitetselement, som bedste opfylder miljømålet, mens kun få procent af vandløbene opfylder målsætningen for fisk.

En ny vurdering af den økologiske tilstand i Salten Å systemet er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027. Status kan ses på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Fisk og smådyr

Ørred er den mest almindelige fiskeart i Salten Å med tilløb. Miljøstyrelsen har siden 2012 fanget otte fiskearter i Salten Å-systemet. Foruden ørred er der fanget trepigget hundestejle, grundling, bæklampret, skalle, nipigget hundestejle, knude og suder.

Miljøstyrelsen har siden 2012 fundet 115 forskellige arter af smådyr i Salten Å med tilløb. De mange forskellige smådyr afspejler, at Salten Å er et vandløb af god kvalitet.

Danmarks største slørvinge Perlodes microcephala lever i Salten Å. I foråret kan man være heldig at se den op til fire centimeter lange slørvingenymfe kravle op af vandet og sætte sig på store sten, grene og broer. Her skifter den hud og forandrer sig fra vandlevende nymfe til flyvende insekt.

Vandplanter og kiselalger

Sammen med Enkelt- og grenet pindsvineknop er vandstjerne og vandpest de mest almindelige arter i Salten Å. Vandstjerne er også den mest almindelig vandplante i Nimdrup bæk. I Lillebæk dominere Storblomstret vandranunkel. Sumplanter som Brøndkarse og Sideskærm er også hyppigt forekommende i vandsystemet.

Den mest dominerende kiselalge i Salten Å systemet er Achnanthidium minutissimum. Den er en ganske lille kiselalge på 1/100 af en millimeter. Den lever typisk i næringsfattigt vand, hvor den sidder fladt tilhæftet til stenene. Achnanthidium minutissimum er den almindeligste algeart i danske vandløb.

Salten Å er en sidegren til Gudenå. Salten Å udspringer i Skærbæk ved Sepstrup Sande tæt ved isens hovedopholdslinje under sidste istid. Herfra løber Salten Å i et overvejende skovbevokset område gennem Salten Ådal til Salten Langsø og videre til Gudenå nedstrøms Mossø.

Salten Å med Skærbæk er mere end 20 kilometer lang. De største tilløb til åen er Skærbæk, Lillebæk, Lystrup Å og Krude Møllebæk.

Ildalbæk løber direkte til Salten Langsø fra nord, og Åsbæk løber fra syd gennem Køge Sø til Salten Sø. Desuden er der en del kilder, hvorfra vandet løber til Salten Å.

Det største og længste tilløb til Salten Å kommer fra Ringe Sø sydvest for Brædstrup og er mere end 12 kilometer langt. Vandet løber via Nimdrup Bæk gennem Bryrup Langsø, Kvindsø og Kulsø og videre igennem Lystrup Å til Salten Å.

Salten Å begynder som en lille bæk. 

Salten Å og dens opland

Oplandet til Salten Å er cirka 170 kvadratkilometer. Knap 40 procent af oplandet er skov, godt 10 procent er hede og eng og godt 35 procent er landbrug.

Kortet viser Salten Å med opland. De orange trekanter er udløb fra renseanlæg, og de orange firkanter er dambrug.

Salten Å fra lille bæk til stor å. Tryk på ikonet for at se videoen. (Optagelse Tue Stenholm Jakobsen).

Der er ingen industri i oplandet til Salten Å. Tidligere var der mange dambrug langs Salten Å og i de fine tilløb, der er født af kildevæld. I dag er der tre dambrug tilbage, og alle er placeret i Salten Å eller i et tilløb tæt på Salten Å.

I oplandet til Salten Å er der kun to renseanlæg, begge har udløb til mindre tilløb til Salten Å. Det er Vrads Renseanlæg mod vest og Gl. Rye Renseanlæg mod øst.

Tidligere var der flere renseanlæg af forskellig størrelse. Nu er over halvdelen blevet nedlagt som led i en større centralisering af spildevandet, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes spildevandsplan.

Bryrup Renseanlæg er således i 2006 blevet afskåret, og spildevandet bliver i dag ledt til Them Renseanlæg. Senest er Løve Renseanlæg blevet nedlagt i 2018, og spildevandet bliver ligeledes ledt til Them Renseanlæg, som udleder til Hulbæk uden for oplandet til Salten Å.

Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder og fra separatkloakerede områder alene med regnvand kan påvirke vandløbene. De kan både påvirke vandstanden og forurene med næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og organisk materiale, der forbruger ilt i vandet, når det bliver nedbrudt.

I oplandet til Salten Å er der kun udledning fra regnbetingede udløb til Ring Sø, Nimdrup Bæk med tilløb og Gammel Rye Bæk. Vandet i Salten Å er derfor meget rent og giver mulighed for, at fisk, smådyr og planter kan trives i åen.

Åens fysiske indretning

Bunden af Salten Å består mest af sand, men der er også områder med grus og sten. I store dele af åen er der planter, som giver skjul for fisk og smådyr.

Silkeborg Kommune har i 2019 udlagt store sten og grus på strækninger i Salten Å langs Ansøvej og i Lystrup Å langs Lystrupmindevej. Formålet har været at skabe varierede fysiske forhold i vandløbene. Isfuglen og vandstæren nyder også godt af de udlagte sten i deres færden langs åen.

Vandet strømmer hurtigt hen over bunden og fordeler ilt og næringsstoffer i vandet. Derfor er der ikke lagdelinger i Salten Å, sådan som man ser det i nogle søer og fjorde. De varierende fysiske forhold er gode for alt liv i åen.

Den friske strøm afspejler et godt fald fra udspringet og ned mod Salten Langsø. Det største fald er i den vestlige del af oplandet. Nær Salten Langsø og i Salten Å nedstrøms Salten Langsø er der næsten intet fald.

I Lystrup Å og Nimdrup Bæk bliver strømmen friskere ned mod Salten Å.

Nogle steder i Salten Å og tilløb er der okker. Okker er giftigt for smådyr og fisk. Ørred-æg, der ligger nede i vandløbets grus vinteren over, er afhængige af frisk vand med ilt. Æggene dør, hvis okkeren lukker de fine porer i gruset og hindrer det iltrige vand i at strømme omkring æggene.

De voksne fisk og smådyr kan også dø af ”okkerkvælning”. Det sker, når jern iltes og lægger sig som et tæt lag okker på dyrenes gæller og krop.

Store sten i Salten Å skaber variation og skjul for fisk og smådyr. 

Særlige steder langs Salten Å

Sillerup væld er et af Danmarks største kildevæld. Siden 1955 og frem til 2019 har der ligget et dambrug, som nu er nedlagt. Kildevældet er ved at blive genoprettet til gavn for dyr og planter. Området er privatejet.

Veteranbane-dæmningen over Salten Å ligger nordøst for Vrads. På det sted, hvor banen krydser Salten Ådal, er der bygget en dæmning, som med sine op til 22 meter er Danmarks højeste.

Salten Profilet i Slusebakke er en geologisk seværdighed og ligger i et smukt, bakket terræn med udsigt over Saltendalen fra toppen af profilet.

Der er registret godt 70 plantearter i tilknytning til Salten Å-systemet, hovedparten i Salten Å, Nimdrup bæk og Lillebæk, som er blandt de største af de undersøgte vandløb med vandplanter. Ca. 10 af arterne udgøres af vandplanter. Hovedparten af arterne er kant- og sumpplanter, der gror i overgangszonen mellem vand og land.

Floraen i og omkring Salten Å-systemet er mangfoldig, blandt andet fordi hovedløbet og de betydende tilløb løber gennem naturområder eller ekstensivt drevne områder. Vandløbene i systemet er i god kontakt med de vandløbsnære arealer og dermed gives der plads til mange forskellige planter.

Derudover har tilløbene og Salten Å gode fysiske- og kemiske forhold.

Udbredelsen af planter i vandløb er blandt andet påvirket af fysiske forstyrrelser, vandets alkalinitet, næringsstofindhold og strømhastighed. Tilgængeligheden af lys ved overfladen og bunden er meget vigtigt, fordi planternes vækst er afhængig af lyset til fotosyntese.

Planterne i Salten Å vokser primært langs åens bredder, fordi lysindfaldet her er bedst. I midten af Salten Å er vandet dybt og lysindfaldet mindre. Derfor er der ikke så mange forskellige plantearter, der breder sig på tværs af åen, hvor den er dybest.

Vandplanterne skaber både skjulesteder og et godt fødegrundlag for fisk og smådyr. Når mange planter vokser sammen, kan der opstå såkaldte mosaikker, som giver særligt gode gemmesteder og fødegrundlag for åens dyr.

Miljøstyrelsen laver planteundersøgelser i fire vandløb i Salten Å systemet. Det sker i kvadrater på 50x50 centimeter eller 25x25 centimeter alt efter vandløbets størrelse på den undersøgte lokalitet.

Her undersøger Miljøstyrelsen planter

De orange prikker viser, hvor Miljøstyrelsen foretager undersøger af planter i Salten Å-systemet.

Udbredelse af undervandsplanter

Storblomstret vandranunkel og Vandstjerneslægten er de vandplanter, som sammen med flydebladsplanten Liden andemad, oftest er registreret i vandsystemet.

Vandplanterne i Salten Å udgøres primært af Vandpest, vandstjerne samt Enkelt- og grenet pindsvineknop. Den største gruppe af planter i Salten Å og Nimdrup Bæk er sumpplanter, som kan vokse på steder, hvor vandstanden kan varierer.

Vandpest sp. (foto Naturfocus).

De ti hyppigst forekommende plantearter i Salten Å-systemet.

Storblomstret vandranunkel er udbredt i hele Jylland, men forekommer i det meste af landet og er også den mest almindelige vandplante i Lillebæk. Planten trives i vand med moderat næring.

Storblomstret vandranunkel danner oftest puder i vandløbet, og har forskellig bladtype over- og under vandoverfladen. Flydebladende har 3 delt bladplader med afrundende tænder, som flyder på vandets overflade. Undervandsbladene er linjeformede og 5-6 gange delte og sidder på en lang grenet stængel. De hvide blomster sidder enkeltvis og blomstre i juni-august.

Storblomstret vandranunkel (foto Naturfocus).

Vandstjerneslægten består af 7 danske arter, som på grund af stor formvariation og mangel på sikre bestemmelseskarakterer oftest kun kan bestemmes til slægt. Nærmere bestemmelse kræver tilstedeværelse af frugter. Fladfrugtet- og Storfrugtet vandstjerne er de mest udbredte og almindelige i vandløb. Langs brinker med langsomt strømmende vand kan arterne danne en flydebladsroset, og undervandsbladende har samme form som rosetbladet. Der er ikke sat artsnavn på vandstjerne bestanden, som vokser i Salten Å og Nimdrup bæk.

Vandstjerne sp. (foto Naturfocus)

I Salten Å systemet er Liden andemad den oftest registrerede art. Som de 3 andre arter af andemad er den ikke rodfæstet men frit flydende. Den forekommer derfor oftest langs brinkerne og mellem sumpplanterne, hvor strømmen er svagest. Liden andemad er vidt udbredt i hele landet og er meget almindelig.

Liden andemad (Foto Naturfocus).

Enkelt pindsvineknop er udbredt i hele Danmark og er også en almindelig vandplante i Salten Å. Planten trives i både næringsfattigt og næringsrigt vand. Man finder ofte planten i vegetativ form, hvor bladene ligger flydende under vandet. Bladene ligner bånd og er slappe. Dens slægtning Grenet pindsvineknop vokser langs brinkerne og kan her danne tætte bestande.

Blomsterne er ”pindsvineagtige” i formen. Frugtstanden er små runde, hårde kugler med pigge på. De forskellige arter af pindsvineknop har deres navn fra frugterne, som minder lidt om et sammenrullet pindsvin.

Enkelt pindsvineknop.

I Skærbæk er den hyppigst fundne art Hår-tusindblad, som lever i næringsfattigt til svagt næringsrigt og klart moderat surt vand. Hår-tusindblad har fjersnitdelte blade som sidder i kranse på stænglen. De næringsfattige forhold betyder at der er få planter i Skærbæk.

Det betyder grødeskæring for planterne

Der bliver skåret grøde i de fleste større vandløb i Danmark. Det sker for at lette afvandingen. Grødeskæringen har stor betydning for, hvilke planter der kan leve i vandløbet.

Det er forskelligt, hvor vandplanter har deres vækstpunkter. Nogle arters vækstpunkter er i jordstænglen, andre planter har deres vækstpunkt i skuddene.

Mange egentlige vandplanter har deres vækstpunkt i spidsen af skuddene. Det gør vandplanterne særlig sårbar over for grødeskæring. Ved en grødeskæring bliver vækstpunktet nemlig skåret helt væk. Hvis der bliver skåret grøde tit i et vandløb, kan store arter af vandplanter forsvinde helt.

Enkelt- og grenet pindsvineknop har sit vækstpunkt i jordstænglen, som ligger nede i bunden af vandløbet. Det giver pindsvineknopslægten en stor konkurrencefordel i forbindelse med grødeskæring. Planten bliver godt nok skåret helt ned, men vækstpunktet er urørt, så planten hurtigt kan vokse sig stor igen.

For det meste er Enkelt pindsvineknop tilbage til sin tæthed fra før grødeskæringen i løbet af blot en til tre uger. Hvis der bliver skåret grøde tit, kan Enkelt pindsvineknop blive den dominerende art.

Der bliver kun skåret grøde i dele af Salten Å og Nimdrup Bæk, og kun en til to gange om året. Det betyder, at plantesamfundene kun bliver kortvarigt påvirket. I Skærbæk og Lillebæk foretages ikke grødeskæring.

Links

Find data om vandplanter i Salten Å - systemet på Danmarks Miljøportal

Bundlevende alger er mikroskopiske alger, der findes som en belægning på alle overflader i vandløbet, såsom sten, sand og planter. Belægningen kaldes biofilm.

Den største del af disse alger tilhører gruppen kiselalger. Kiselalger er omgivet af karakteristisk formede kiselskaller. Disse skaller gør det muligt for eksperter at adskille de forskellige arter af kiselalger under mikroskop.

I danske vandløb lever der mere end 300 arter af kiselalger. I foråret, før løvspring og før planterne i og ved vandløbet har vokset sig store, har kiselalgerne deres vækstsæson, fordi lyset her kan nå bunden. De ses ofte som brune belægninger på sten og plantestængler.

Den glatte, slimede belægning på stenen kaldes biofilm og består af forskellige arter af alger. Her er det Gomphonema parvulum og Achnanthidium minutissimum (Foto: Martyn Kelly).

Ligesom for planter og smådyr i vandløb gælder det, at forskellige arter af kiselalger er tilpasset forskellige forhold, som for eksempel mængden af næringsstoffer, lys og strømmens hastighed i vandløbet.

Kiselalger har en meget kort livscyklus og kan formere sig på timer eller få dage. Det betyder, at sammensætningen af de forskellige arter meget hurtigt kan ændre sig, hvis der sker ændringer i for eksempel, hvor mange næringsstoffer eller vand der er i vandløbene.

Sammensætningen af algearter kan altså sige noget om, hvordan miljøtilstanden er i vandløbene.

Forskellige arter af kiselalger set gennem et mikroskop. Størrelsen og formen varierer fra art til art. Her er det blandt andet Odontidium mesodon, Gomphonema cf exilissimum, Achnanthidium minutissimum og Meridion circulare. Den sorte streg på venstre side (a.) svarer til 25 mikrometer (1/40 millimeter). (foto: Martyn Kelly).

Miljøstyrelsen har undersøgt bundlevende kiselalger tre steder i Salten Å-systemet i perioden 2013-2018.

To af stederne, Skærbæk og Lillebæk, er mindre kildebække, der udgør starten på Salten Å. Det tredje sted er længere nede i åsystemet ved Salten Bro, hvor åen er betydeligt større.

Arter af bundlevende kiselalger

I Salten Å dominerer få arter. En lang række arter findes i lavt antal. Den almindeligste art er Achnanthidium minutissimum. Den udgør knap halvdelen af alle alger i Salten Å.

Achnanthidium minutissimum er en ganske lille kiselalge på 1/100 af en millimeter. Den lever typisk i næringsfattigt vand og er den almindeligste algeart i danske vandløb.

Algen er lille og sidder fladt tilhæftet på stenene. Det betyder, at den bedre kan tåle forstyrrelser, for eksempel i form af voldsom vandføring eller turbulens, end større arter eller stilkede arter.

Gomphonema angustatum og Reimaria sinuata, som er almindelige i danske vandløb, forekommer i mindre omfang også i Salten Å. Reimeria sinuata er karakteristisk for vandløb med god vandkvalitet, hvor der kun er få næringsstoffer. Gomphonema angustatum tåler lidt højere belastning med næringsstoffer.

I Salten Å er der en større andel af små alger, flade, fasthæftede alger og alger, der er tilpasset vand med lavt indhold af næringsstoffer.

Fotos af kolonier af kiselalgen Achnanthidium minutissimum set gennem et mikroskop. Denne alge er den almindeligste i Salten Å. Den sorte streg på højre side svarer til 10 mikrometer (1/100 millimeter) (Foto: Martyn Kelly).

I Lillebæk er Achnanthidium minutissimum den almindeligste art. Arter som Gomphonema angustaum og Reimeria sinuata varierer fra i perioder at være meget almindelige til at være helt væk.

I Skærbæk er Achnanthidium minutissimum langt den almindeligste art. I Skærbæk er der kun få af hver af de øvrige ni arter.

Figurerne viser fordelingen af forskellige bundlevende kiselalger, ud fra antallet, der er fundet i Skærbæk og ved Salten Bro i perioden 2013-2018.

Det karakteriserer algerne i Salten Å-systemet

Algernes tilpasning til miljøet viser sig i deres størrelse og form. Arter, der kræver meget næring, befinder sig i den øverste del af belægningen (biofilmen) på sten, grus og planter. Her er der nemlig mindst risiko for at komme til at mangle næring.

Algerne kan komme øverst i biofilmen ved at have en opret, stilket eller langstrakt form, ved at være stor og danne kolonier eller ved at være bevægelig.

I modsætning hertil er arter, der tåler begrænset næring, typisk små, hæftet fast med hele overfladen og ubevægelige. De tåler fysiske forstyrrelser bedre end de langstrakte, større arter.

Langt de fleste arter, der er fundet i Salten Å-systemet, er arter, der kan klare sig i vand med lavt indhold af næringsstoffer.

De fleste alger i Salten Å er flade og hæftet fast til sten.

Langt de fleste alger i Salten Å er relativt små.

Mange insekter bl.a. indfor grupperne slørvinger, døgnfluer, vårfluer og tovinger har deres larvestadie i vand, mens voksenstadiet er oven vande. Andre, som visse snegle- og billearter lever hele deres liv i vand. 

Smådyrene i åer og bække har i en lang årrække været undersøgt, fordi de giver et godt billede af åens ilt-, strøm- og bundforhold.

Her undersøger Miljøstyrelsen smådyr

De orange prikker viser, hvor Miljøstyrelsen undersøger smådyr i Salten Å-systemet.

Miljøstyrelsen har siden 2012 fundet 98 forskellige arter af smådyr i Salten Å med tilløb. Her til kommer 13 arter, der kun er bestemt til slægt, foruden en vandbille, muslingekrebs, orm og guldsmed, der alle er bestemt til familie eller underorden. De mange forskellige smådyr afspejler, at Salten Å er et vandløb af god kvalitet.

Søjlerne viser antallet af smådyr fordelt på forskellige grupper af dyr i perioden .

Tangloppen Gammerus pulex

Ferskvandstangloppen Gammarus pulex er et meget almindeligt lille krebsdyr, og der er mange af dem i det meste af Danmark. Den lever i vandløb og er vigtig føde for fisk. Det er tangloppens indhold af farvestoffet caroten, som farver ørredens kød rødt.

I Danmark findes flere arter af smådyr, som er rødlistet. Rødlisten er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forsvinde, eller som allerede er forsvundet. Aarhus Universitet udarbejder den danske Rødliste efter retningslinjer fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.

I Salten Å ved Salten Bro har Miljøstyrelsen registreret rødlistearten Perlodes microcephala, som er den største slørvinge-art i Danmark. Udbredelsen af slørvingen Perlodes microcephala er øget kraftigt i Gudenåen og andre jyske vandløb. Det betyder, at den på rødlisten er flyttet fra ’akut truet’ art til ’sjælden’ art.

Slørvingen Perlodes microcephala stiller høje krav til vandkvaliteten, og den forsvandt i sin tid fra mange vandløb på grund af forurening.

I foråret kan man være heldig at se den op til fire centimeter lange slørvinge i Salten Å. Slørvingenymferne kravler op af vandet og sætter sig på store sten, grene og broer. Her skifter de hud og forandrer sig fra vandlevende nymfer til flyvende insekter.

Tegning af rødlistearten Perlodes microcephala, som er den største slørvinge-art i Danmark. (Tegnet af Jens Christian Schou).

Links

Se resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af smådyr på Danmarks Miljøportal.

Her undersøger Miljøstyrelsen fisk

De orange prikker viser, hvor Miljøstyrelsen undersøger fisk i Salten Å med tilløb.

Fiskearter

Miljøstyrelsen har siden 2012 fanget otte fiskearter i Salten Å med tilløb.

Der er fanget ørred, trepigget hundestejle, grundling, bæklampret, skalle, nNipigget hundestejle, knude og suder.

Ørred er den mest almindelige fiskeart i Salten Å og er fanget på alle de undersøgte stationer i Salten Å-systemet.

Ørred

Fiskebestanden

Ørred gyder på åens lavvandede stryg, hvor der er småsten på bunden, og vandet strømmer frisk afsted. Mængden af yngel afhænger af, hvor varieret vandløbet er, hvor rent vandet er, og hvor mange forskellige arter af planter og smådyr der er. Smådyr er for mange fiskearter den vigtigste føde.

Ørreden gyder ofte i mindre bække, men gydningen kan også ske i åens hovedløb. Efter et ophold på 1-5 år i ferskvandet søger omkring halvdelen af de unge ørreder om foråret mod havet, hvor de kaldes havørreder. De kan også søge mod store søer, hvor de kaldes sø-ørreder. Resten bliver i vandløbet og kaldes bækørreder.

I Salten Å ved Salten Bro samt i Skærbæk og Nimdrup Bæk har Miljøstyrelsen også fanget bæklampret. Bæklampretter hører til rundmunde og er kun i fjern familie med ”rigtige” fisk.

Voksne bæklampretter bliver op til 16 centimeter lange og tager ikke føde til sig. De dør, når æggene er gydt om foråret. Bæklamprettens æg bliver gydt i gruber på sandbund eller grusbund på lavt vand.

De blinde og tandløse larver klækkes efter tre til fire dage og lever i tre til fem år af alle slags små bunddyr. I Skærbæk har Miljøstyrelsen observeret mange larver af bæklampret, som lå skjult i sandbunden.

Links

Se resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af fisk på Danmarks Miljøportal.

Salten Å og mange af dens tilløb er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i vandløb vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).

Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Der skal som udgangspunkt opnås mindst god tilstand, for at miljømålet er opfyldt.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i vandløb ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:

• Smådyr (Dansk Vandløbsfauna Indeks - DVFI)
• Vandplanter (Dansk Vandplante Indeks - DVPI)
• Fisk (Dansk Fiskeindeks For Vandløb artsindeks - DFFVa anvendes i større vandløb, eller Dansk Fiskeindeks For Vandløb ørredindeks – DFFVø anvendes i mindre vandløb

Sådan er miljøtilstanden i Salten Å og udvalgte tilløb

Salten Å og de udvalgte tilløb er i vandområdeplanen opdelt i 11 vandområder af varierende længde, hvis målsætning, tilstand og målopfyldelse fremgår af nedenstående tabel:

Den samlede længde af disse vandløb er 35,2 km. Heraf har kun 1,6 km (4,5%) høj eller god økologisk tilstand og opfylder dermed miljømålet. De resterende 33,6 km (95,5%) opfylder ikke miljømålet og har dårlig, ringe eller moderat økologisk tilstand. For smådyrene er der god eller høj tilstand i hovedparten af vandområderne, mens ingen af de undersøgte vandområder har målopfyldelse for fisk.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i Salten Å og dens tilløb, som i en stor del af de øvrige vandløb i Danmark, er ensartede og forarmede fysiske forhold, manglende passagemuligheder for fisk på grund af opstemninger mm. i vandløbet og forurening fra ukloakerede ejendomme i det åbne land.

For at forbedre miljøtilstanden i Salten Å og tilløbene frem mod 2021 planlægges følgende virkemidler bragt i spil:

• Udlægning af groft materiale (Salten Å, Tømmerby Bæk, Lystrup Bæk og Nimdrup Bæk).
• Fjernelse af fysiske spærringer (Nimdrup Bæk).
• Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (alle vandløbene).

Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre vandløbets tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes i oplandet til Salten Å.

For Nimdrup Bæk vurderes, at alle de nødvendige forbedringer i vandløbets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021, da der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen. Dette er tilfældet, da det vurderes, at nyttevirkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til en senere planperiode.

Se mere om Vandområdeplanerne

Vandområdeplaner-2015-2021