Planter

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Ulvedybet cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 13 linjer i søen.

Kortet viser de linjer og punkter, som Miljøstyrelsen undersøger for plantearter og deres dækning i Ulvedybet.Kortet viser de linjer og punkter, som Miljøstyrelsen undersøger for plantearter og deres dækning i Ulvedybet.

Undervandsplanter

I 2019 fandt Miljøstyrelsen 5 forskellige plantearter i Ulvedybet. Det var blandt andet børstebladet vandaks, almindelig havgræs og to arter af kransnålsalger, som der var flest af i søen. Børstebladet vandaks er en almindelig ferskvandsart, mens arter som almindelig havgræs og langstilket havgræs er typiske saltvandsarter. I brakvandssøer vokser der typisk en blanding af ferske og marine arter. Da Ulvedybet ligger tæt på Limfjorden, er der stor mulighed for, at marine arter kan indvandre til søen. Det er da også i områderne tæt på slusen i dæmningen, at Miljøstyrelsen har fundet flest marine plantearter.

De to arter af havgræs og børstebladet vandaks samt arter af vandkrans, som nogle år vokser i søen, ligner hinanden meget. Hvis de ikke er i blomst, kan de ved første øjekast være meget vanskelige at skelne fra hinanden.

Børstebladet vandaksBørstebladet vandaks. Foto Miljøstyrelsen

Langstilket havgræsLangstilket havgræs. Foto Miljøstyrelsen

Kransnålalger er trods navnet undervandplanter, og de vokser også i både ferskvand og brakvand. Når man finder arter af kransnålalger i ferskvand, er det normalt et tegn på en bedre vandkvalitet. Det gælder dog ikke for brakvandssøer. Når de vokser i brakvandssøer, er deres tilstedeværelse nok mere et udtryk for, at de er ret tolerante over for svingninger i vandets saltholdighed.

Udbredelse af undervandsplanter

Vandplanterne i Ulvedybet vokser over et stort område. Det skyldes primært, at søen er lavvandet, så planterne kan få nok lys til at vokse. I 2019 var 35 procent af bunden dækket af planter, og de voksede ud til 1,5 meters dybde, hvilket er lidt under søens maksimale dybde. Der har dog været en del udsving i planternes dække i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Tilbage i 1998 dækkede planterne kun 7 procent af bunden. I 2003 og 2006 dækkede planterne det største område, nemlig 59 procent af bunden.

Når udbredelsen af vandplanter svinger, skyldes det blandt andet, at saltholdigheden svinger. I 1998 var saltholdigheden høj det meste af året med koncentrationer helt oppe på 21 promille.

""

Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

""

Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år. Bemærk at søens maksimale dybde kun er cirka 2 meter.

Links

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf