Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Ulvedybet medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Plankton i brakvand

I brakvandssøer er der, sammenlignet med ferskvandssøer, kun få arter og små celler af planteplankton. I den periode hvor Miljøstyrelsen har undersøgt søens plankton er antallet af planktonarter gået fra cirka 40 i årene 1998-2002 til 80 i 2015 og 95 i 2017.

I Ulvedybet dominerer de ekstremt små planktonarter. De kaldes picoplankton. Det er planktonalger, hvor hver celle er under 2 mikrometer lang. Til sammenligning er mange af de almindelige arter af plankton i ferskvandssøer over 100 mikrometer lange.

Planktonindholdet i Ulvedybet varierer hen over året og ligner ikke noget, vi kender fra ferskvandssøer. Næsten hele året dominerer picoplankton. Kun om vinteren er der også rekylalger eller andre svingtrådsbærende alger.

Miljøstyrelsen har to gange midt om sommeren observeret kortvarige opblomstringer af kiselalger.

Picoplankton

I de fleste af de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt Ulvedybet, har søen været næsten totalt domineret af grønt picoplankton. Det er bittesmå ubestemmelige ovale eller runde celler uden svingtråde eller andre særlige kendetegn. De ligner blågrønalger, men de er grønalger.

I de senere år har blågrønalger domineret Ulvedybets biomasse. Nogle af dem er arter som Coelomoron pusillum, der danner kolonier. Blågrønalger har i modsætning til alle andre alger ingen cellekerne. De er i virkeligheden en mellemting mellem bakterier og alger.

Blågrønalger kan være giftige for dyr og mennesker.

Billedet viser blandet picoplankton fra Ulvedybet. De små aflange celler er blågrønalger. De sejlformede celler er grønalgen Monoraphidium contortum. Cellerne, der danner en pladeformet koloni i et regelmæssigt rektangulært mønster, er blågrønalgen Merismopedia tenuissima
Billedet viser blandet picoplankton fra Ulvedybet. De små aflange celler er blågrønalger. De sejlformede celler er grønalgen Monoraphidium contortum. Cellerne, der danner en pladeformet koloni i et regelmæssigt rektangulært mønster, er blågrønalgen Merismopedia tenuissima. Foto Planktontax Økolab

Udvikling i Ulvedybet

Der er kommet meget mere planteplankton i Ulvedybet i løbet af de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt den.

Sammensætningen af planteplankton har også forandret sig. I årene 1998-2002 var plankton stabilt domineret af bittesmå grønalger uden svingtråde. Antallet af arter var lavt.

I 2003, som var et tørt år med lav belastning med næringsstoffer, var sammensætningen af plankton helt anderledes. Her dominererede forskellige alger med svingtrådsbærende alger.

I 2015 og 2017 var biomassen meget stor. De år dominerede de picoplanktoniske blågrønalger. Der var mere end dobbelt så mange arter af planteplankton i søen i 2015 og 2017 som i 1999.

Mængden af kvælstof er steget i Ulvedybet, hvilket kan forklare at der er kommet mere plankton og en anden sammensætning af arter. Desuden kan ændringer i saltindholdet være medvirkende til ændringer i plankton biomassen og i artssammensætningen.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Fra 1998 til 2019 har søvandets indhold af klorofyl svinget meget fra gennemsnitlig 12 mikrogram pr. liter i 2003 som det laveste til 176 mikrogram pr. liter i 2012 som det højeste. Indholdet af klorofyl har været højt siden 2009. Det betyder, at den økologiske tilstand er dårlig. I 2019 var der i gennemsnit 45 mikrogram klorofyl pr. liter.
Det er typisk kvælstof, der giver problemer i brakvandssøer, mens det er fosfor, der giver problemer i de fleste ferskvandssøer. Det betyder, at i brakvandssøer som Ulvedybet er det typisk kvælstof, der afgør, hvor mange alger der er i vandet.
Det lave indhold af klorofyl i 2003 stemmer godt overens med det lave indhold af kvælstof samme år. 2003 var et meget tørt år, så udvaskningen af næringsstoffer fra oplandet til søen var mindre end normalt. Dermed hænger stigningen i indholdet af klorofyl fra 2009 og frem også sammen med en stigning i indholdet af kvælstof, og faldet i klorofyl i 2019 hænger sammen med et fald i kvælstof.

""

De grønne punkter viser koncentrationen af klorofyl i søvandet over en årrække i Ulvedybet.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ulvedybet. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Ulvedybet på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf