Kort Resumé

Ulvedybet er en stor brakvandssø på 557 hektar. Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,8 meter dyb og cirka 2 meter dyb på sit dybeste sted. Miljøstyrelsen har undersøgt Ulvedybet intensivt siden 2009, og der er undersøgelser tilbage til 1981.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ulvedybet.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er dårlig økologisk tilstand for klorofyl. Det er den laveste kategori, en sø kan få.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Ulvedybet vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Ulvedybet er meget næringsrig. Søen er tidligere blevet belastet med næringsstoffer fra et spildevandsanlæg i byen Arentsminde. I dag kommer næringsstofferne primært fra det store landbrugsopland. Koncentrationen af kvælstof i Ulvedybet er overordnet set steget i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger, mens fosfor har været nogenlunde konstant.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Indholdet af planteplankton og antallet af planktonarter i Ulvedybet er steget meget siden 1998. I starten var planteplanktonet domineret af grønalger, mens det i dag er blågrønalger, som dominerer.
Indholdet af klorofyl i Ulvedybet har svinget meget siden overvågningens start. Det højeste indhold blev målt i 2012, hvor gennemsnittet var cirka 176 mikrogram pr. liter, mens det laveste indhold af klorofyl på gennemsnitligt 12 mikrogram pr. liter blev målt i 2003. Siden 2009 har indholdet af klorofyl været så højt, at tilstanden er dårlig.
Sigtdybden er lav, og gennemsnittet har siden 2009 ligget på omkring 0,4 meter.

Planter, fisk og bunddyr

Selvom vandet i Ulvedybet er uklart, er der mange og forskellige planter og en del forskellige arter. Ved undersøgelsen i 2017 var cirka 45 procent af søens areal dækket af planter, og der blev fundet 12 forskellige arter af vandplanter. Som det er typisk for brakvandssøer, blev der fundet en blanding af marine vandplanter som havgræsser og mere typiske ferskvandsarter som for eksempel børstebladet vandaks. Den store dækning af vandplanter er også typisk for lavvandede brakvandssøer, selv når sigtdybden er lav.
Der er mange forskellige fisk i Ulvedybet med op til 10 arter. Smelt og trepigget hundestejle dominerer. De kan leve i både ferskvand og brakvand. Derudover er der fundet både typiske saltvandsarter som sild, skrubbe og ålekvabbe og typiske ferskvandsarter som skalle og rudskalle.

I bredzonen i Ulvedybet er der i alt fundet 24 arter af bunddyr, Bunddyrsfaunaen består hovedsagelig af krebsdyr, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø. De mange krebsdyr er samtidig en vigtig fødekilde for de mange fiskearter i søen.