Geografi og fysiske forhold

Ulvedybet ligger lige nord for Limfjorden og har forbindelse med fjorden via en sluse i den dæmning, der er etableret omkring søen. Når vandstanden er lav i Limfjorden, kan vand fra Ulvedybet løbe ud i fjorden via slusen. Ved højvande i fjorden lukker slusen, så indtrængen af fjordvand til Ulvedybet er begrænset. Slusen har dog i perioder været utæt, så en del vand fra fjorden har kunnet trænge ind og gøre saltindholdet højere i søen. Det betyder, at saltindholdet i nogle år varierer meget hen over året. Ulvedybets saltindhold er typisk 6-13 promille, men det kan i perioder komme op på omkring 19 promille eller mere. Saltindholdet i Limfjorden i nærheden af Ulvedybet er typisk 20-30 promille.

Ulvedybet

Ulvedybet slusenBillederne viser afløbet fra Ulvedybet til Limfjorden samt sluserne i dæmningen set fra Limfjordssiden. Foto Miljøstyrelsen

Ulvedybet er en lavvandet brakvandssø på cirka 557 hektar. Den er i gennemsnit 0,8 meter dyb og cirka 2 meter dyb på sit dybeste sted. Søen ligger i et åbent landskab og er i kraft af sin store størrelse og lave dybde temmelig udsat for vind. Ved kraftig vind kan der blive hvirvlet partikler op fra bunden. Det er med til at forringe sigtdybden.

Dybdekort over Ulvedybet med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur, ilt og salt.Dybdekort over Ulvedybet med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur, ilt og salt.

Ulvedybet ligger i Jammerbugt Kommune syd for byen Arentsminde og lige nord for Limfjorden. Jordbunden i søens opland består hovedsageligt af sandjorde. Størstedelen af Ulvedybets opland er dyrkede marker, men der er ligger også en smule spredt bebyggelse og småbyer i oplandet.

Kort over oplandet til Ulvedybet samt søens placering i Danmark.Kort over oplandet til Ulvedybet samt søens placering i Danmark.

Ulvedybet får vand fra de to større tilløb Nørre Økse Kanal og Langeslund Kanal (også kaldet Fannegrøft) samt fra en ringkanal, der løber rundt om søens vestlige og nordlige ende og ud i Nørre Økse Kanal. Der er kun afløb direkte til Limfjorden, når en sluse i dæmningen er åben. Vandet fra Langeslund Kanal løber direkte ud i Ulvedybet, mens vandet fra Nørre Økse Kanal og fra ringkanalen bliver pumpet ud i Ulvedybet via en pumpestation.

Billede af pumpehus og Nørre Økse Kanals tilløb til søenBillede af pumpehus og Nørre Økse Kanals tilløb til søen. Foto Miljøstyrelsen

Den lave vandstand i Ulvedybet ønskes fastholdt af hensyn til søens kapacitet som vandreservoir ved høj vandstand i Limfjorden og når der er risiko for oversvømmelse af områderne omkring søen.

Området omkring Ulvedybet er af staten udpeget som vildtreservat, og søen er en vigtig ynglelokalitet for flere beskyttede fugle blandt andet blåhals, klyde, og havterne. Skestork anvender i stor stil området til at søge føde. Al færdsel, fiskeri og jagt på søen er derfor forbudt. Besøgende kan dog få et godt overblik over søen fra Gjøl Bjerg eller fra fugletårnet i søens sydvestlige ende ved den mindre sø Perlen.

Ulvedybet er tidligere blevet belastet med næringsstoffer fra et spildevandsanlæg i byen Arentsminde. I dag kommer næringsstofferne fra spredt bebyggelse uden kloakering og fra regnvandsbetingede udløb. Den største del af næringsstofferne kommer dog til søen fra de store landbrugsområder i søens opland.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Ulvedybet i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn