Fisk

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet brakvandssø kan være domineret af forskellige arter afhængigt af saltholdigheden i vandet. Derimod er en uklar brakvandssø ofte domineret af hundestejle, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Ulvedybet cirka hvert sjette år.

Fiskearter

Der blev fundet 10 arter af fisk i Ulvedybet ved Miljøstyrelsens undersøgelse i 2017. De mest almindelige var smelt, trepigget hundestejle og brisling, men der blev også fundet sandkutling, lerkutling, ålekvabbe, ål, skrubbe, tangnål og tangsnerre. Tidligere har Miljøstyrelsen også fanget skalle, rudskalle, sortkutling, nipigget hundestejle, sild og hornfisk.
At man både finder ferskvandsarter som skalle og saltvandsarter som sild passer godt med, at saltholdigheden i søen varierer meget, og at den har tæt forbindelse til Limfjorden.

Fiskebestanden

Den mest almindelige art i søen, både med hensyn til antal og vægt, er smelt. Derudover er der også en større bestand af trepigget hundestejle.

Smelten er en slank, sølvskinnende fisk. Den bliver sjældent mere end 30 centimeter lang og er let at kende på de store tænder og den meget karakteristiske lugt, der minder lidt om agurk. Den lever af alt, hvad den kan finde af føde i passende størrelse, men da den primært lever oppe i vandsøjlen, æder den mest dyreplankton.

Billede af smelt. Foto Miljøstyrelsen

Trepigget hundestejle er en lille fisk på op til 11 centimeter med to til fire pigge på ryggen. Den er let at kende på de få pigge på ryggen, det store hoved og de store øjne. Den har en glubende appetit og lever af vandinsekter og dyreplankton.

Billede af trepigget hundestejler. Foto Miljøstyrelsen

Det er almindeligt, at fiskebestandene i brakvandssøer varierer som følge af ændringer i saltholdigheden. Hvis slusen i dæmningen til Limfjorden er defekt, og der kommer meget saltholdigt vand ind i Ulvedybet, kan de knap så salttolerante fisk forsvinde, og så kommer for eksempel hundestejler til at dominere. Når forholdene atter bliver normale, vil hundestejlerne forsvinde igen.

Sammensætningen af fiskearter i Ulvedybet fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017.

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

Fangstens størrelse angives som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige antal fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i kilogram.

Miljøstyrelsen har foretaget fiskeundersøgelser i Ulvedybet i 2001, 2009, 2015 og 2017. Ved alle fire fiskeundersøgelser blev der fanget smelt, trepigget hundestejle, ål, ålekvabbe og kutling. I år 2009 og 2017, hvor der blev målt det højeste saltindhold i vandet, blev der også fundet egentlige saltvandsarter som sild og tangnål.

I 2009 blev der fanget færrest fisk målt både i antal pr. garn og i biomasse i gram pr. garn. I 2001 blev der fanget flest fisk målt i biomasse, mens antallet af fangede fisk var højest i 2017. Brakvandssøer med udsving i saltholdigheden vil ofte også opleve et udsving i antallet og artssammensætningen af fisk, også inden for det enkelte år.

De fiskearter, som lever i Ulvedybet, er små sammenlignet med de fisk, der typisk lever i ferskvandssøer. Når de små fisk, der primært lever af dyreplankton, dominerer i Ulvedybet, betyder det, at dyreplanktonet ikke kan kontrollere mængden af planteplankton. Det er med til at holde søens vand i en uklar tilstand.

Links

Data og oplysninger om fisk stammer delvis fra en rapport fra Aarhus Universitet: https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf