Vandets Klarhed

Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og betyder dermed noget for, hvor dybt undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for væksten af undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.

Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Dermed er sigtdybden påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer, kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder, at vandkvaliteten er dårlig.

Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Tranemose 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.

Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybden over en årrække i Tranemose.
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybden over en årrække i Tranemose.

Billede af sigtskiven over og under vandet i Tranemose. Foto MiljøstyrelsenBillede af sigtskiven over og under vandet i Tranemose. Foto Miljøstyrelsen

Sigtdybden i Tranemose er generelt lav, typisk under 1 meter. Vandets høje indhold af opløste organiske stoffer, de såkaldte humusstoffer, farver vandet brunt og gør sigtdybden ringere.

I perioden 2006-2011 var der mere planteplankton i søen, og derfor var sigtdybden lav, nemlig cirka 0,6 meter. I den efterfølgende periode har indholdet af klorofyl været lavere, og derfor har sigtdybden været bedre. Man kan for det meste se bunden på søens dybeste punkt. Når vandstanden er høj, er det dog ikke muligt.

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Tranemose på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf