Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Karakteristisk plankton fra en mose

Tranemose er med sit brune og sure vand et meget anderledes levested for plankton end de fleste andre danske søer. Der mangler lys hele året, og det betyder, at det er vandets temperatur, der bestemmer, hvor meget og hvilket plankton der er i vandet.
Der er relativt få arter i Tranemose. På et år har Miljøstyrelsen fundet cirka 80 arter og gennem alle årene under 300 arter.

Gulalger

Sure og brunvandede søer som Tranemose har ofte mange af de fascinerende gulalger. Gulalger er en encellet organismer, der hver har en kort og en lang flagel, som de bruger til at bevæge sig op og ned i vandsøjlen.

Gulalger har ofte smukke skæl eller skaller, som gør, at man kan kende dem fra hinanden. Gulalger kan optage opløst organisk stof. Derfor er de ikke fuldstændig afhængige af lys for at kunne vokse. Det er en fordel i brunvandede søer. I Tranemose lever arter af gulalgeslægten Ochromonas og Mallomonas.

I 1992 var gulalger den dominerende algegruppe. I 2012 og 2017 udgjorde gulalger en betydelig del af biomassen om vinteren.

Rekylalger

Der er mange rekylalger af slægten Cryptomonas i Tranemose hele året. Sådan har det været alle de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt søen.

I de fleste andre danske søer dominerer rekylalgen kun om vinteren og efteråret. Rekylalger har to flageller og kan svømme. De kan også skyde nogle små tråde pludseligt ud af en lomme i cellen, så den med rekyleffekt ryger i den modsatte retning i vandet. På den måde kan de undvige dyreplankton, som vil æde dem.

Rekylalger kan ligesom gulalger leve af opløst organisk stof i vandet, hvis der er for mørkt til fotosyntese. Rekylalger formerer sig hurtigt, og der er tit mange rekylalger i lavvandede søer.

Koblingsalger

Den type af grønalger, der kaldes koblingsalger eller desmidiacéer, vokser mest i næringsfattigt og surt vand som Tranemosens og er sjældne i Danmark.

Et højt antal af arter af koblingsalger i den type søer er et udtryk for en lav belastning med næringsstoffer. Miljøstyrelsen har fundet næsten 50 forskellige arter af koblingsalger i Tranemose gennem årene af de i alt 300 arter, deraf 20 arter i 2017. Det er en usædvanlig høj andel af koblingsarter.

Billedet viser koblingsalgen Xanthidium antilopaeum. Koblingsalger består af to ens delceller, som er spejlvendte. Foto Planktontax Økolab

Søens udvikling

Tranemose har været igennem enkelte dårlige perioder med for mange næringsstoffer. Det viste sig som store opblomstringer af furealger i 2006 og 2012.
I 2017 var der flere arter af koblingsalger, og der var flere gulalger. Det er tegn på, at søens tilstand er blevet bedre.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Tranemose er før 2011 kun ekstensivt overvåget.

Billede af vandprøve fra Tranemose. Foto Miljøstyrelsen

I begyndelsen af den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget Tranemose, var der over 25 mikrogram klorofyl pr. liter vand, men i perioden 2011-2017 har gennemsnittet ikke været over 10 mikrogram klorofyl pr. liter. Det er et lavt indhold af klorofyl i vandet for en dansk sø.

Det forhøjede indhold af klorofyl i vandet i 2006 og 2009 er sandsynligvis et resultat af andefodring i søen. I 2002 stoppede andefodringen, og vandkvaliteten blev langsomt bedre.

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl over en årrække i Tranemose.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Tranemose på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf