Tranemose

Tranemose er en sø på 7 hektar, som ligger i Midtjylland mellem Holstebro og Skive, nordøst for byen Vinderup. Den opstod for mere end 100 år siden i forbindelse med, at der blev gravet tørv. Vandet i søen er brunt og surt. Tranemose er et eksempel på en brunvandet sø, der ligger isoleret i landskabet. Med tiden vil søen blive fyldt op af planter og blive til egentlig mose igen.

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt siden 2011, hvor den blev udvalgt som repræsentant for brunvandede søer i Danmark. Miljøstyrelsen har desuden data om Tranemose fra enkelte år før 2011.

Billede af Tranemoses vestlige bred. Foto Miljøstyrelsen