Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det lave indhold af fosfor og kvælstof i Søby Sø medfører derfor en lav produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år over det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Voldsomt forandret planktonsamfund

Søby sø er en af Danmarks rene og klarvandede søer, og den biologiske mangfoldighed i søen er høj. Miljøstyrelsen finder omkring 100 forskellige arter af planteplankton på et typisk år, og i alt er der registreret næsten 600 forskellige arter i søen siden 1989.

Planteplankton i Søby Sø var fra 1990 til 2004 stabilt domineret af bestemte arter af gulalger og nogle få furealger. Den type planktonsamfund er meget typisk for en næringsfattig sø. I 2004 så Miljøstyrelsen for første gang en lidt svagere dominans af gulalger, og i 2005 begyndte grønalger at udgøre en betydelig andel af plankton sammen med gulalgerne.

I 2008 mistede gulalgerne for første gang dominansen i Søby Sø, og grønalgerne vandt frem. I 2012 spillede blågrønalger for første gang en stor rolle i søens planktonsamfund, og i 2017 var der en kæmpe opblomstring af kiselalger og kun meget få gulalger.

Billedet viser gulalgen Dinobryon divergens. Hver celle sidder i en lille skal, og skallerne sidder sammen i en forgrenet koloni. Foto Planktontax Økolab

Gulalger

Rene og næringsfattige søer som Søby Sø har ofte mange af de fascinerende gulalger. Gulalger er encellede, men vokser ofte i kolonier. Hver celle har en kort og en lang svingtråd, og de har ofte smukke skæl eller skaller. Gulalgecellerne i kolonien svømmer i fællesskab op og ned i vandsøjlen ved hjælp af deres svingtråde. I Søby Sø har arter af gulalgeslægten Uroglena og i mindre grad slægten Dinobryon domineret plankton i mange år. Siden 2006 har gulalgen Mallomonas akrokomos været mere almindelig end Uroglena og Dinobryon.

Billedet viser en gulalge af slægten Mallomonas. Den har skæl og lange pigge. Foto Planktontax Økolab

Grønalger og blågrønalger

Grønalger uden svingtråde, de coccale grønalger, findes næsten overalt, hvor der er vand. Det er et dårligt tegn, når der er mange af dem i en ellers næringsfattig sø. Det er ofte et tegn på for mange næringsstoffer i søen, hvis der er for store mængder af disse grønalger i lavvandede søer. De kan ikke svømme, men har ofte torne og spidse former som beskyttelse mod at blive ædt af dyreplankton. Nogle arter danner kun torne, hvis der er dyreplankton i nærheden, når de deler sig.

Det er også et dårligt tegn at se mange blågrønalger i en næringsfattig sø. I moderat næringsrige søer danner blågrønalger ofte opblomstringer i sensommeren. Mange arter af blågrønalger kan være giftige, også Limnothrix, som havde en kort opblomstring i Søby Sø i 2012.

Sammenlignet med andre danske søer er der mange arter af planteplankton og en lav samlet biomasse i Søby sø. Det giver søen dens klare vand med høj sigtdybde. Den lave biomasse er tegn på, at søens miljøtilstand er god. Det forandrede og ustabile planktonsamfund er imidlertid et varsel om, at balancen i Søby sø er forstyrret, og miljøtilstanden kan være under forandring.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.
Indholdet af klorofyl i Søby Sø har siden overvågningens start i 1989 generelt været lavt. Der har dog været nogle udsving gennem årene. Det højeste indhold af klorofyl blev målt i 1999, hvor gennemsnittet lå på knap 12 mikrogram pr. liter. I denne periode var der blevet tilført ekstra næringsstoffer til søen fra mange måger.
Efter 2011 har indholdet af klorofyl ligget på et stabilt lavt niveau. I 2019 var gennemsnittet for klorofyl 5 mikrogram pr. liter.

Punkterne viser koncentrationen af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Søby Sø.

Miljøstyrelsen måler også indholdet af klorofyl intensivt i 14 andre danske søer. Undersøgelserne viser, at indholdet i Søby Sø er meget lavere end gennemsnittet.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.

Links

Find data om klorofyl i Søby Sø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet:https://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf