Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover en vigtig fødekilde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning, søens størrelse og form, samt vanddybden, er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
I brakvandssøer vil saltholdigheden stille helt specielle krav til dyrene, særligt når den er svingende, som det ofte er tilfældet i søer tæt på havet. De tilstedeværende ferskvandsdyr har således en udfordring i at skulle tilpasse sig et salt miljø, og de marine arter skal kunne tilpasse sig et mere fersk miljø.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Ulvedybet.
Antal arter og dyr i bredzonen
Ved undersøgelsen i 2017 fandt Miljøstyrelsen 24 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 10 arter af storkrebs, 3 arter af havbørsteorme, 3 arter af snegle, 2 arter af muslinger og 6 arter i mindre grupper. 24 arter af bunddyr er et moderat til lavt antal for danske søer.
Ulvedybet er en brakvandssø med et svingende saltindhold på mellem 6-19 promille, og saltpåvirkningen af søen afspejles tydeligt i bredzonens dyreliv. Blandt de i alt 24 arter er 19 marine arter, som har evnen til at tilpasse sig til dette specielle miljø.
Artsantallet på de fire undersøgte stationer er rimeligt ens, men der er en markant forskel imellem stationerne hvad angår sammensætningen af arter. Som man vil forvente, finder man de fleste arter der er tilpasset det mest saltholdige miljø på de tre vestlige stationer, tættest på dæmningen. Her kan 17 af de i alt 24 registrerede betegnes som marine arter, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Karakteristiske arter
I en næringsrig brakvandssø som ulvedybet er sedimentets indhold af organisk stof højt. En af de almindeligste arter på den mudderblandede bund og den tilknyttede vegetation er dyndsneglen Peringia ulvae, som under optimale forhold for arten kan optræde i meget stort antal, over 50.000 individer pr. kvadratmeter. Dyndsneglen ernærer sig hovedsageligt ved at raspe alge- og bakteriebelægninger på søens vandplanter, eller ved at spise dødt organisk materiale på sedimentoverfladen.