Ulvedybet

Ulvedybet ligger i Jammerbugt Kommune cirka 16 kilometer vest for Nørresundby kun adskilt fra Limfjorden af en dæmning. Søen er den sidste rest af en stor, lavvandet fjordarm, som blev afskåret fra Limfjorden i 1919. For at sikre afvanding af oplandet blev der i 1970’erne etableret en ringdæmning omkring søen og oprettet en pumpestation, som stadig er i drift. Søen har i perioder forbindelse til Limfjorden via en sluse i dæmningen.

Ulvedybet er saltholdig og kaldes derfor også for en brakvandssø.

Den er næringsrig og ligger i et stort intensivt dyrket landbrugsopland.

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt siden 2009, hvor Ulvedybet blev udvalgt som en af Vandmiljøplanens overvågningssøer. Miljøstyrelsen har dog undersøgt søen med jævne mellemrum siden 1981.

Ulvedybet er en stor brakvandssø på 557 hektar. Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,8 meter dyb og cirka 2 meter dyb på sit dybeste sted. Miljøstyrelsen har undersøgt Ulvedybet intensivt siden 2009, og der er undersøgelser tilbage til 1981.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ulvedybet.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er dårlig økologisk tilstand for klorofyl. Det er den laveste kategori, en sø kan få.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Ulvedybet vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.Næringsstoffer

Ulvedybet er meget næringsrig. Søen er tidligere blevet belastet med næringsstoffer fra et spildevandsanlæg i byen Arentsminde. I dag kommer næringsstofferne primært fra det store landbrugsopland. Koncentrationen af kvælstof i Ulvedybet er overordnet set steget i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger, mens fosfor har været nogenlunde konstant.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Indholdet af planteplankton og antallet af planktonarter i Ulvedybet er steget meget siden 1998. I starten var planteplanktonet domineret af grønalger, mens det i dag er blågrønalger, som dominerer.

Indholdet af klorofyl i Ulvedybet har svinget meget siden overvågningens start. Det højeste indhold blev målt i 2012, hvor gennemsnittet var cirka 176 mikrogram pr. liter, mens det laveste indhold af klorofyl på gennemsnitligt 12 mikrogram pr. liter blev målt i 2003. Siden 2009 har indholdet af klorofyl været så højt, at tilstanden er dårlig.

Planter, fisk og bunddyr

Selvom vandet i Ulvedybet er uklart, er der mange og forskellige planter og en del forskellige arter. Ved undersøgelsen i 2019 var cirka 35 procent af søens areal dækket af planter, og der blev fundet 5 forskellige arter af vandplanter. Som det er typisk for brakvandssøer, blev der fundet en blanding af marine vandplanter som havgræsser og mere typiske ferskvandsarter som for eksempel børstebladet vandaks. Den store dækning af vandplanter er også typisk for lavvandede brakvandssøer, selv når sigtdybden er lav.
Der er mange forskellige fisk i Ulvedybet med op til 10 arter. Smelt og trepigget hundestejle dominerer. De kan leve i både ferskvand og brakvand. Derudover er der fundet både typiske saltvandsarter som sild, skrubbe og ålekvabbe og typiske ferskvandsarter som skalle og rudskalle.

I bredzonen i Ulvedybet er der i alt fundet 24 arter af bunddyr, Bunddyrsfaunaen består hovedsagelig af krebsdyr, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø. De mange krebsdyr er samtidig en vigtig fødekilde for de mange fiskearter i søen.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2021. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2019. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer og ilt, ’Vandets klarhed’ og ’Planteplankton’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for. Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal

Ulvedybet ligger lige nord for Limfjorden og har forbindelse med fjorden via en sluse i den dæmning, der er etableret omkring søen. Når vandstanden er lav i Limfjorden, kan vand fra Ulvedybet løbe ud i fjorden via slusen. Ved højvande i fjorden lukker slusen, så indtrængen af fjordvand til Ulvedybet er begrænset. Slusen har dog i perioder været utæt, så en del vand fra fjorden har kunnet trænge ind og gøre saltindholdet højere i søen. Det betyder, at saltindholdet i nogle år varierer meget hen over året. Ulvedybets saltindhold er typisk 6-13 promille, men det kan i perioder komme op på omkring 19 promille eller mere. Saltindholdet i Limfjorden i nærheden af Ulvedybet er typisk 20-30 promille.

Ulvedybet

Ulvedybet slusenBillederne viser afløbet fra Ulvedybet til Limfjorden samt sluserne i dæmningen set fra Limfjordssiden. Foto Miljøstyrelsen

Ulvedybet er en lavvandet brakvandssø på cirka 557 hektar. Den er i gennemsnit 0,8 meter dyb og cirka 2 meter dyb på sit dybeste sted. Søen ligger i et åbent landskab og er i kraft af sin store størrelse og lave dybde temmelig udsat for vind. Ved kraftig vind kan der blive hvirvlet partikler op fra bunden. Det er med til at forringe sigtdybden.

Dybdekort over Ulvedybet med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur, ilt og salt.Dybdekort over Ulvedybet med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur, ilt og salt.

Ulvedybet ligger i Jammerbugt Kommune syd for byen Arentsminde og lige nord for Limfjorden. Jordbunden i søens opland består hovedsageligt af sandjorde. Størstedelen af Ulvedybets opland er dyrkede marker, men der er ligger også en smule spredt bebyggelse og småbyer i oplandet.

Kort over oplandet til Ulvedybet samt søens placering i Danmark.Kort over oplandet til Ulvedybet samt søens placering i Danmark.

Ulvedybet får vand fra de to større tilløb Nørre Økse Kanal og Langeslund Kanal (også kaldet Fannegrøft) samt fra en ringkanal, der løber rundt om søens vestlige og nordlige ende og ud i Nørre Økse Kanal. Der er kun afløb direkte til Limfjorden, når en sluse i dæmningen er åben. Vandet fra Langeslund Kanal løber direkte ud i Ulvedybet, mens vandet fra Nørre Økse Kanal og fra ringkanalen bliver pumpet ud i Ulvedybet via en pumpestation.

Billede af pumpehus og Nørre Økse Kanals tilløb til søenBillede af pumpehus og Nørre Økse Kanals tilløb til søen. Foto Miljøstyrelsen

Den lave vandstand i Ulvedybet ønskes fastholdt af hensyn til søens kapacitet som vandreservoir ved høj vandstand i Limfjorden og når der er risiko for oversvømmelse af områderne omkring søen.

Området omkring Ulvedybet er af staten udpeget som vildtreservat, og søen er en vigtig ynglelokalitet for flere beskyttede fugle blandt andet blåhals, klyde, og havterne. Skestork anvender i stor stil området til at søge føde. Al færdsel, fiskeri og jagt på søen er derfor forbudt. Besøgende kan dog få et godt overblik over søen fra Gjøl Bjerg eller fra fugletårnet i søens sydvestlige ende ved den mindre sø Perlen.

Ulvedybet er tidligere blevet belastet med næringsstoffer fra et spildevandsanlæg i byen Arentsminde. I dag kommer næringsstofferne fra spredt bebyggelse uden kloakering og fra regnvandsbetingede udløb. Den største del af næringsstofferne kommer dog til søen fra de store landbrugsområder i søens opland.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Ulvedybet i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Ulvedybet medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Plankton i brakvand

I brakvandssøer er der, sammenlignet med ferskvandssøer, kun få arter og små celler af planteplankton. I den periode hvor Miljøstyrelsen har undersøgt søens plankton er antallet af planktonarter gået fra cirka 40 i årene 1998-2002 til 80 i 2015 og 95 i 2017.

I Ulvedybet dominerer de ekstremt små planktonarter. De kaldes picoplankton. Det er planktonalger, hvor hver celle er under 2 mikrometer lang. Til sammenligning er mange af de almindelige arter af plankton i ferskvandssøer over 100 mikrometer lange.

Planktonindholdet i Ulvedybet varierer hen over året og ligner ikke noget, vi kender fra ferskvandssøer. Næsten hele året dominerer picoplankton. Kun om vinteren er der også rekylalger eller andre svingtrådsbærende alger.

Miljøstyrelsen har to gange midt om sommeren observeret kortvarige opblomstringer af kiselalger.

Picoplankton

I de fleste af de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt Ulvedybet, har søen været næsten totalt domineret af grønt picoplankton. Det er bittesmå ubestemmelige ovale eller runde celler uden svingtråde eller andre særlige kendetegn. De ligner blågrønalger, men de er grønalger.

I de senere år har blågrønalger domineret Ulvedybets biomasse. Nogle af dem er arter som Coelomoron pusillum, der danner kolonier. Blågrønalger har i modsætning til alle andre alger ingen cellekerne. De er i virkeligheden en mellemting mellem bakterier og alger.

Blågrønalger kan være giftige for dyr og mennesker.

Billedet viser blandet picoplankton fra Ulvedybet. De små aflange celler er blågrønalger. De sejlformede celler er grønalgen Monoraphidium contortum. Cellerne, der danner en pladeformet koloni i et regelmæssigt rektangulært mønster, er blågrønalgen Merismopedia tenuissima
Billedet viser blandet picoplankton fra Ulvedybet. De små aflange celler er blågrønalger. De sejlformede celler er grønalgen Monoraphidium contortum. Cellerne, der danner en pladeformet koloni i et regelmæssigt rektangulært mønster, er blågrønalgen Merismopedia tenuissima. Foto Planktontax Økolab.

Udvikling i Ulvedybet

Der er kommet meget mere planteplankton i Ulvedybet i løbet af de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt den.

Sammensætningen af planteplankton har også forandret sig. I årene 1998-2002 var plankton stabilt domineret af bittesmå grønalger uden svingtråde. Antallet af arter var lavt.

I 2003, som var et tørt år med lav belastning med næringsstoffer, var sammensætningen af plankton helt anderledes. Her dominererede forskellige alger med svingtrådsbærende alger.

I 2015 og 2017 var biomassen meget stor. De år dominerede de picoplanktoniske blågrønalger. Der var mere end dobbelt så mange arter af planteplankton i søen i 2015 og 2017 som i 1999.

Mængden af kvælstof er steget i Ulvedybet, hvilket kan forklare at der er kommet mere plankton og en anden sammensætning af arter. Desuden kan ændringer i saltindholdet være medvirkende til ændringer i plankton biomassen og i artssammensætningen.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Fra 1998 til 2019 har søvandets indhold af klorofyl svinget meget fra gennemsnitlig 12 mikrogram pr. liter i 2003 som det laveste til 176 mikrogram pr. liter i 2012 som det højeste. Indholdet af klorofyl har været højt siden 2009. Det betyder, at den økologiske tilstand er dårlig. I 2019 var der i gennemsnit 45 mikrogram klorofyl pr. liter.

Det er typisk kvælstof, der giver problemer i brakvandssøer, mens det er fosfor, der giver problemer i de fleste ferskvandssøer. Det betyder, at i brakvandssøer som Ulvedybet er det typisk kvælstof, der afgør, hvor mange alger der er i vandet.

Det lave indhold af klorofyl i 2003 stemmer godt overens med det lave indhold af kvælstof samme år. 2003 var et meget tørt år, så udvaskningen af næringsstoffer fra oplandet til søen var mindre end normalt. Dermed hænger stigningen i indholdet af klorofyl fra 2009 og frem også sammen med en stigning i indholdet af kvælstof, og faldet i klorofyl i 2019 hænger sammen med et fald i kvælstof.

De grønne punkter viser koncentrationen af klorofyl i søvandet over en årrække i Ulvedybet.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ulvedybet. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Ulvedybet på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og betyder dermed noget for, hvor dybt undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for væksten af undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.

Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Dermed er sigtdybden påvirket af tilførslen af næringsstoffer.

Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer, kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder, at vandkvaliteten er dårlig.

Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Ulvedybet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver til undersøgelse af planteplankton og næringsstoffer.

De blå punkter viser sigtdybden over en årrække i Ulvedybet.

I perioden 2009 til 2017 har sigtdybden i Ulvedybet været meget lav, nemlig cirka 0,4 meter. I samme periode har det generelle indhold af kvælstof og fosfor været højt. Den største sigtdybde blev målt i 2003, hvor gennemsnittet var 1,4 meter. Det skyldes blandt andet det lave indhold af klorofyl samme år. I 2019 var sigtdybden øget fra cirka 0,4 til 0,7 meter, hvilket hænger sammen med et fald i indholdet af næringsstoffer siden 2017. 

I lavvandede vindudsatte søer som Ulvedybet bliver sigtdybden ofte lavere, fordi vinden hvirvler bundmateriale op i vandet. Derfor er et lavt indhold af klorofyl ikke nok til at skabe høj sigtdybde, på samme måde som det ville være tilfældet i dybere eller mindre vindudsatte søer.

Billede viser måling af sigtdybde i UlvedybetBillede viser måling af sigtdybde i Ulvedybet. Foto Miljøstyrelsen

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Ulvedybet på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Det er vigtigt at kende indholdet af fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Kvælstof er det næringsstof i brakke søer, der oftest er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton.

Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.

I Ulvedybet undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Fosfor i Ulvedybet

Søens indhold af fosfor har ikke ændret sig væsentligt. Det svingede en del i starten af perioden, men siden 2009 har det ligget relativt stabilt højt. Indholdet af fosfor er dog faldet i 2019 til det laveste målte niveau, nemlig 0,19 milligram pr. liter. Indholdet af fosfor i Ulvedybet er dog stadig højt og for højt til, at søens tilstand er god.

De grønne punkter viser koncentrationen af fosfor over en årrække i Ulvedybet.

Det høje indhold af fosfor skyldes tilførsel fra oplandet og at fosforen bliver i søen i længere tid, da det kun udvaskes til Limfjorden i de perioder, hvor slusen i dæmningen er åben.

Kvælstof i Ulvedybet

Indholdet af kvælstof i Ulvedybet er meget højt og for højt til, at søens tilstand er god. Det høje indhold af kvælstof skyldes tilførsel fra oplandet, og at det lige som fosfor bliver i søen i længere tid, da det kun udvaskes til Limfjorden i perioder, hvor slusen står åben. Søens indhold af kvælstof er generelt steget i hele den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget den. Indholdet er steget fra 2 milligram pr. liter i 1998 til cirka 3 milligram pr. liter i de seneste år. I 2019 er indholdet dog faldet til cirka 2 milligram pr. liter igen. Udviklingen i indholdet af kvælstof følger udviklingen i indholdet af klorofyl. Det er typisk indholdet af kvælstof, der afgør, hvor meget klorofyl der er i brakvandssøer.

De blå punkter viser koncentrationen af kvælstof over en årrække i Ulvedybet.

Iltforhold i Ulvedybet

Iltforholdene i Ulvedybet er generelt gode. Det er fordi søen er stor, lavvandet og ligger i et åbent terræn, hvor vinden skaber effektiv omrøring af vandet i søen. I stille sommerperioder med lidt eller ingen vind kan iltindholdet nær bunden falde, da bakterierne bruger ilt til at omsætte dødt organisk materiale på bunden. Iltindholdet stiger dog igen, når det begynder at blæse. På solrige, varme og vindstille sommerdage kan det øverst vandlag være overmættet med ilt på grund af det store indhold af planter og plankton. Man kan se det med det blotte øje som brusende bobler i overfladen.

Links

Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Ulvedybet på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvis fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Ulvedybet cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 13 linjer i søen.

Kortet viser de linjer og punkter, som Miljøstyrelsen undersøger for plantearter og deres dækning i Ulvedybet.Kortet viser de linjer og punkter, som Miljøstyrelsen undersøger for plantearter og deres dækning i Ulvedybet.

Undervandsplanter

I 2019 fandt Miljøstyrelsen 5 forskellige plantearter i Ulvedybet. Det var blandt andet børstebladet vandaks, almindelig havgræs og to arter af kransnålsalger, som der var flest af i søen. Børstebladet vandaks er en almindelig ferskvandsart, mens arter som almindelig havgræs og langstilket havgræs er typiske saltvandsarter. I brakvandssøer vokser der typisk en blanding af ferske og marine arter. Da Ulvedybet ligger tæt på Limfjorden, er der stor mulighed for, at marine arter kan indvandre til søen. Det er da også i områderne tæt på slusen i dæmningen, at Miljøstyrelsen har fundet flest marine plantearter.

De to arter af havgræs og børstebladet vandaks samt arter af vandkrans, som nogle år vokser i søen, ligner hinanden meget. Hvis de ikke er i blomst, kan de ved første øjekast være meget vanskelige at skelne fra hinanden.

Børstebladet vandaksBørstebladet vandaks. Foto Miljøstyrelsen

Langstilket havgræsLangstilket havgræs. Foto Miljøstyrelsen

Kransnålalger er trods navnet undervandplanter, og de vokser også i både ferskvand og brakvand. Når man finder arter af kransnålalger i ferskvand, er det normalt et tegn på en bedre vandkvalitet. Det gælder dog ikke for brakvandssøer. Når de vokser i brakvandssøer, er deres tilstedeværelse nok mere et udtryk for, at de er ret tolerante over for svingninger i vandets saltholdighed.

Udbredelse af undervandsplanter

Vandplanterne i Ulvedybet vokser over et stort område. Det skyldes primært, at søen er lavvandet, så planterne kan få nok lys til at vokse. I 2019 var 35 procent af bunden dækket af planter, og de voksede ud til 1,5 meters dybde, hvilket er lidt under søens maksimale dybde. Der har dog været en del udsving i planternes dække i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Tilbage i 1998 dækkede planterne kun 7 procent af bunden. I 2003 og 2006 dækkede planterne det største område, nemlig 59 procent af bunden.

Når udbredelsen af vandplanter svinger, skyldes det blandt andet, at saltholdigheden svinger. I 1998 var saltholdigheden høj det meste af året med koncentrationer helt oppe på 21 promille.

Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år. Bemærk at søens maksimale dybde kun er cirka 2 meter.

Links

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet brakvandssø kan være domineret af forskellige arter afhængigt af saltholdigheden i vandet. Derimod er en uklar brakvandssø ofte domineret af hundestejle, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Ulvedybet cirka hvert sjette år.

Fiskearter

Der blev fundet 10 arter af fisk i Ulvedybet ved Miljøstyrelsens undersøgelse i 2017. De mest almindelige var smelt, trepigget hundestejle og brisling, men der blev også fundet sandkutling, lerkutling, ålekvabbe, ål, skrubbe, tangnål og tangsnerre. Tidligere har Miljøstyrelsen også fanget skalle, rudskalle, sortkutling, nipigget hundestejle, sild og hornfisk.

At man både finder ferskvandsarter som skalle og saltvandsarter som sild passer godt med, at saltholdigheden i søen varierer meget, og at den har tæt forbindelse til Limfjorden.

Fiskebestanden

Den mest almindelige art i søen, både med hensyn til antal og vægt, er smelt. Derudover er der også en større bestand af trepigget hundestejle.

Smelten er en slank, sølvskinnende fisk. Den bliver sjældent mere end 30 centimeter lang og er let at kende på de store tænder og den meget karakteristiske lugt, der minder lidt om agurk. Den lever af alt, hvad den kan finde af føde i passende størrelse, men da den primært lever oppe i vandsøjlen, æder den mest dyreplankton.

Billede af smeltBillede af smelt. Foto Miljøstyrelsen

Trepigget hundestejle er en lille fisk på op til 11 centimeter med to til fire pigge på ryggen. Den er let at kende på de få pigge på ryggen, det store hoved og de store øjne. Den har en glubende appetit og lever af vandinsekter og dyreplankton.

Billede af trepigget hundestejler
Billede af trepigget hundestejler. Foto Miljøstyrelsen

Det er almindeligt, at fiskebestandene i brakvandssøer varierer som følge af ændringer i saltholdigheden. Hvis slusen i dæmningen til Limfjorden er defekt, og der kommer meget saltholdigt vand ind i Ulvedybet, kan de knap så salttolerante fisk forsvinde, og så kommer for eksempel hundestejler til at dominere. Når forholdene atter bliver normale, vil hundestejlerne forsvinde igen.

Sammensætningen af fiskearter i Ulvedybet fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017.Sammensætningen af fiskearter i Ulvedybet fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017.

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

Fangstens størrelse angives som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige antal fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i kilogram.
Fangstens størrelse angives som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige antal fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i kilogram.

Miljøstyrelsen har foretaget fiskeundersøgelser i Ulvedybet i 2001, 2009, 2015 og 2017. Ved alle fire fiskeundersøgelser blev der fanget smelt, trepigget hundestejle, ål, ålekvabbe og kutling. I år 2009 og 2017, hvor der blev målt det højeste saltindhold i vandet, blev der også fundet egentlige saltvandsarter som sild og tangnål.

I 2009 blev der fanget færrest fisk målt både i antal pr. garn og i biomasse i gram pr. garn. I 2001 blev der fanget flest fisk målt i biomasse, mens antallet af fangede fisk var højest i 2017. Brakvandssøer med udsving i saltholdigheden vil ofte også opleve et udsving i antallet og artssammensætningen af fisk, også inden for det enkelte år.

De fiskearter, som lever i Ulvedybet, er små sammenlignet med de fisk, der typisk lever i ferskvandssøer. Når de små fisk, der primært lever af dyreplankton, dominerer i Ulvedybet, betyder det, at dyreplanktonet ikke kan kontrollere mængden af planteplankton. Det er med til at holde søens vand i en uklar tilstand.

Links

Data og oplysninger om fisk stammer delvis fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover en vigtig fødekilde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.

I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning, søens størrelse og form, samt vanddybden, er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.

I brakvandssøer vil saltholdigheden stille helt specielle krav til dyrene, særligt når den er svingende, som det ofte er tilfældet i søer tæt på havet. De tilstedeværende ferskvandsdyr har således en udfordring i at skulle tilpasse sig et salt miljø, og de marine arter skal kunne tilpasse sig et mere fersk miljø.

Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.

Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Ulvedybet.Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Ulvedybet.

Antal arter og dyr i bredzonen

Ved undersøgelsen i 2017 fandt Miljøstyrelsen 24 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 10 arter af storkrebs, 3 arter af havbørsteorme, 3 arter af snegle, 2 arter af muslinger og 6 arter i mindre grupper. 24 arter af bunddyr er et moderat til lavt antal for danske søer.

Ulvedybet er en brakvandssø med et svingende saltindhold på mellem 6-19 promille, og saltpåvirkningen af søen afspejles tydeligt i bredzonens dyreliv. Blandt de i alt 24 arter er 19 marine arter, som har evnen til at tilpasse sig til dette specielle miljø.

Artsantallet på de fire undersøgte stationer er rimeligt ens, men der er en markant forskel imellem stationerne hvad angår sammensætningen af arter. Som man vil forvente, finder man de fleste arter der er tilpasset det mest saltholdige miljø på de tre vestlige stationer, tættest på dæmningen. Her kan 17 af de i alt 24 registrerede betegnes som marine arter, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø.

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske arter

I en næringsrig brakvandssø som ulvedybet er sedimentets indhold af organisk stof højt. En af de almindeligste arter på den mudderblandede bund og den tilknyttede vegetation er dyndsneglen Peringia ulvae, som under optimale forhold for arten kan optræde i meget stort antal, over 50.000 individer pr. kvadratmeter. Dyndsneglen ernærer sig hovedsageligt ved at raspe alge- og bakteriebelægninger på søens vandplanter, eller ved at spise dødt organisk materiale på sedimentoverfladen.

Hediste diversicolor er en af de almindeligste børsteorme i brakvandsområder. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.Hediste diversicolor er en af de almindeligste børsteorme i brakvandsområder. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.

Børsteormen Hediste diversicolor er ligeledes at finde på den mudderblandede bund med højt organisk indhold. Denne art er særligt tilpasset et sådant miljø, hvor omsætningen af sedimentets organiske stof til tider kan give anledning til høje koncentrationer af svovlbrinte. Børsteormen lever i lodrette rør på søbunden, hvor den fra rørets munding ved sedimentoverfladen strækker sig ud over bunden for at indsamle føde. Føden består hovedsagelig af smådyr, som den fanger med sit udskydelige svælg.

Andre karakterarter i det brakke miljø er arter af tanglusene Idotea chelipes og Idotea balthica, som er tilknyttet søens vegetation. Tanglusene er altædende, men foretrækker planteføde i form af alger og bakterier på vegetationens blade. Store individer af idotea balthica går dog ikke i vejen for at spise mindre muslinger og mindre individer af deres egen art.

Tanglusen Idotea balthica er tilknyttet vegetationen i Ulvedybet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.Tanglusen Idotea balthica er tilknyttet vegetationen i Ulvedybet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.

Blandt søens andre krebsdyr er de to tanglopper Gammarus salinus og Gammarus locusta, fjordrejen Palaemon adspersus og slikkrebsen Corophium volutator. Slikkrebsen lever i et U-formet rør, hvorfra den indsamler dødt organisk materiale til føde eller foring af dens rør. Slikkrebsen lever kun et halvt til et år, men da der fødes tre-fire generationer om året, har slikkrebsene stor produktionsmæssig betydning.

Slikkrebsen Corophium volutator kan optræde i store mængder på den bløde bund i Ulvedybet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.Slikkrebsen Corophium volutator kan optræde i store mængder på den bløde bund i Ulvedybet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium. 

På den mest saltvandspåvirkede station tæt på dæmningen optræder sandmuslingen Mya arenariaMya arenaria er en saltvandsmusling, der lever nedgravet i bunden med bagenden opad. I den lidt spidsere bagende gaber de to skaldele en smule, så der er plads til at dens to sammenvoksede ånderør kan stikke ud af bagenden og op til sedimentoverfladen. Det ene rør bruges til indånding af frisk vand til gællerne og til at indsamle fødepartikler, mens det andet rør bruges til udånding.

Sandmuslingen Mya arenaria lever dybt nedgravet i sedimentet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.Sandmuslingen Mya arenaria lever dybt nedgravet i sedimentet. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.

En anden musling der er registreret på den mest saltvandspåvirkede station tæt på dæmningen, er brakvands-hjertemuslingen, Cerastoderma glaucum. Den kan minde om den almindelige hjertemusling, Cerastoderma edule, men bagenden af skallerne er lidt mere trukket ud og er lidt tykkere end den almindelige hjertemusling. Brakvands-hjertemuslingen optræder ofte ved saltholdigheder under 15 promille, men kan også tilpasse sig til højere saltholdigheder og kan optræde side om side med den almindelige hjertemusling.

Hjertemuslingen Cerastoderma glaucum er en af de almindeligst muslinger i brakvandsområder. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.Hjertemuslingen Cerastoderma glaucum er en af de almindeligst muslinger i brakvandsområder. Foto: Dansk Biologisk Laboratorium.

Links

Data og oplysninger om bunddyr stammer delvis fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Ulvedybet er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:

  • Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
  • Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
  • Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)

Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.

Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Ulvedybet

Ulvedybet er karakteriseret som søtype 11, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, brak og lavvandet sø.

Den økologiske tilstand i Ulvedybet er ’dårlig’. Da der ikke er data for planteplankton i søen, er tilstanden bestemt ud fra klorofyl, som er i ’dårlig økologisk tilstand’. De øvrige biologiske kvalitetselementer - vandplanter og fisk - kan ikke anvendes for søtypen. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.

Den kemiske tilstand i søen er ukendt.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Ulvedybet som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.

Miljøstyrelsens beregning viser, at Ulvedybet får tilført 6.533 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Ulvedybet skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 5.462 kilo fosfor pr. år, hvilket svarer til cirka 84 procent.

På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.

For at reducere tilførslen af fosfor til Ulvedybet frem mod 2021 kan følgende virkemidler bringes i spil:

  • Etablering af fosforvådområder

Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.

I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Jammerbugt Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Ulvedybet.

Se mere om Vandområdeplanerne