Keldsnor er en brakvandssø på 64 hektar. Vandet har typisk en saltholdighed på 6-8 promille, men den kan variere. Søen ligger på Langelands sydspids, og kun en smal strandvold adskiller søen fra den vestlige Østersø.
Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb og cirka 1 meter dyb på sit dybeste sted. Miljøstyrelsen har undersøgt søen intensivt siden 2010.
Økologisk tilstand
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Keldsnor.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er dårlig økologisk tilstand for klorofyl. Det er den laveste kategori, en sø kan få.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Keldsnor vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Næringsstoffer
Keldsnor er meget næringsrig. Indholdet af fosfor og kvælstof i Keldsnor har varieret i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen intensivt, men var i 2021 på det højeste målte niveau i perioden for fosfor. Kvælstof niveauet har den højeste værdi i 2019. Næringsstofferne bliver tilført fra oplandet og fra fugle ved søen. I perioder, hvor vandudvekslingen mellem Keldsnor og Østersøen er begrænset, bliver næringsstofferne ophobet i søen. Det er specielt fosfor, der bliver ophobet i søen, da det ikke som kvælstof over tid kan blive frigivet til atmosfæren.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Miljøstyrelsen har undersøgt planteplankton i Keldsnor i 2013 og 2017. Ved undersøgelserne var der som forventet få arter, nemlig under 100. Det er typisk i brakvandssøer hvor saltholdigheden oftest er svingende. Indholdet af klorofyl i Keldsnor er meget højt. Det højeste indhold blev målt i 2019, hvor gennemsnittet var cirka 550 mikrogram pr. liter. De øvrige år har indholdet af klorofyl ligget på omkring 200 mikrogram pr. liter , og der har ikke været nogen entydig udvikling i indholdet af klorofyl.
Sigtdybden er meget lav og typisk under 0,3 meter.
Planter, fisk og bunddyr
Der er fundet otte forskellige arter af vandplanter i søen. Det er typisk for brakvandssøer, at der er en blanding af marine vandplanter som havgræsser og ferskvandsarter som for eksempel børstebladet vandaks.
Det svinger, hvor stort et område, undervandsplanterne dækker. Det kan skyldes både variationer i saltholdighed, græssende fugle og at alger i vandet forhindrer lyset i at nå ned til bunden.
Trepigget hundestejle dominerer i Keldsnor. Trepigget hundestejle kan leve i både ferskvand og brakvand og er en almindelig art i brakvandssøer. Derudover har Miljøstyrelsen ved fiskeundersøgelser fundet nipigget hundestejle, gedde, karuds, rudskalle og ål.
Der er sket et markant fald i bestanden af fisk fra 2010 til 2017. Der er mange skarver ved Keldsnor, og det er muligt, at skarverne er en medvirkende årsag til, at der er færre fisk.
I bredzonen i Keldsnor er der i alt fundet 15 arter af bunddyr, hvilket er et meget lavt antal for danske søer. Bunddyrsfaunaen består hovedsagelig af krebsdyr, der har evnen til at tilpasse sig til det brakke miljø.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Keldsnor er ligger på sydspidsen af Langeland lige op ad Keldsnor Fyr. En tynd strandvold adskiller Keldsnor fra den vestlige Østersø.
Der er kun en begrænset vandudskiftning mellem Østersøen og Keldsnor. Det er muligt, at der sker en lille vandudskiftning gennem den sydlige del af strandvolden. Søens saltholdighed er typisk 6-8 promille.
Billede af Keldsnor, som viser den tynde bræmme af land mellem noret og den vestlige Østersø. Foto Miljøstyrelsen
Kort over oplandet til Keldsnor samt søens placering i Danmark.
Kelds Nor er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.
Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Kelds Nor
Kelds Nor er karakteriseret som søtype 11, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, brak og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Kelds Nor er ’ringe’. Da der ikke er data for planteplankton i søen er tilstanden bestemt ud fra klorofyl, som er i ’ringe økologisk tilstand’. De øvrige biologiske kvalitetselementer - vandplanter og fisk - kan ikke anvendes for søtypen. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.
Den kemiske tilstand i søen er ukendt.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Kelds Nor som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.
Miljøstyrelsens beregning viser, at Kelds Nor får tilført 34 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Kelds Nor skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 8 kilo fosfor pr. år, hvilket svarer til cirka 24 procent.
På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.
For at reducere tilførslen af fosfor til Kelds Nor frem mod 2021 kan følgende virkemidler bringes i spil:
- Etablering af fosforvådområder
Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.
I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Langeland Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Kelds Nor.