Engelsholm Sø

Engelsholm Sø ligger mellem Vejle og Billund i Vejle Kommune. Søen ligger i en mindre tunneldal, som blev dannet under sidste istid. Engelsholm Sø vender i sydvest-nordøstlig retning i naturskønne omgivelser med Engelsholm Slot på søens sydøstlige bred.

Engelsholm Sø er en næringsrig lavvandet sø, som er blevet restaureret. Flere tons uønskede fisk er blevet opfisket. Der er dog stadig for mange næringsstoffer i søen.

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år. Især siden 1989, hvor Engelsholm Sø blev udvalgt som en af Vandmiljøplanens intensive overvågningssøer.

Engelsholm Sø er 44 hektar og ligger i Vejle Kommune mellem Vejle og Billund. Søen har en maksimumdybde på cirka 6 m og er kun periodevis lagdelt.

Engelsholm Sø er lavvandet og næringsrig. Det er en søtype, som er meget almindelig i Danmark. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i søen intensivt gennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk bruges i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er en moderat tilstand for både planteplankton, undervandsplanter og fisk.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Engelsholm Sø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Koncentrationen af fosfor og kvælstof er faldet markant i Engelsholm Sø i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Faldet i næringsstoffer skete i en periode, hvor Vejle Amt i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser DMU (nu DCE) restaurerede søen og opfiskede mange tons fisk. I den efterfølgende periode fra midt halvfemserne og frem til i dag har søens indhold af kvælstof og fosfor ikke ændret sig.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

I starten af halvfemserne dominerede blågrønalgerne om sommeren, med store opblomstringer til følge, som gjorde vandet plumret. I løbet af halvfemserne er det sket et skift således at furealgerne er blevet mere dominerende i sommerperioden, mens dominansen af blågrønalger er faldet. Forandringerne i planktonsamfundet i søen tyder på, at søens økologiske tilstand er blevet stabil og markant bedre.

Der er sket et fald i indholdet af klorofyl i Engelsholm Sø. Det største fald ser ud til at være sket i starten af overvågningsperioden, samtidig med at indholdet af fosfor og kvælstof faldt. Fra 1994 og frem til 2017 er søvandets indhold af klorofyl stort set uændret, men i 2019 var klorofyl indholdet på et højt niveau svarende til niveauet i starten af overvågningsperioden.

Set over hele perioden fra 1989-2019 er vandet blev betydelig mere klart. Sigtdybden var i starten af perioden i gennemsnit knap 0,9 meter. I 2019 var sigtdybden i gennemsnit cirka 1,4 meter.

Planter, fisk og bunddyr

Ved Miljøstyrelsens seneste undersøgelse af vandplanter i Engelsholm Sø i 2019 blev der fundet 19 plantearter. Undervandsplanterne dækkede cirka 10 procent af bunden. Tre arter af vandplanter voksede ud på 3,5 meter vand. Det er en stor forbedring fra den første tilsvarende undersøgelse af vandplanter i 2004. Dengang blev der kun fundet to arter af planter, og de dækkede under 1 procent af bunden og voksede kun ud til 1 meters dybde.

Ved alle de fiskeundersøgelser Miljøstyrelsen har foretaget, er der blevet fundet aborre, brasen, gedde, hork, rudskalle, skalle og ål i søen. Fra 1992 til 1996 opfiskede Vejle Amt cirka 23 ton fisk fra søen, hovedsageligt brasener. I 2005 blev der lavet endnu en opfiskning, og der blev fjernet 11,5 ton fisk, denne gang hovedsageligt store skaller. Det ser ud til at have haft en positiv indflydelse på fiskesammensætningen og miljøtilstanden i Engelsholm Sø.

I 2017 blev bunddyrene ved bredden i Engelsholm Sø undersøgt. Her blev der fundet 52 arter, hvilket er ganske højt for danske søer. De fordeler sig på 10 arter af dansemyg, 10 snegle, 6 vandbiller og 26 arter i mindre grupper.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2021. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2019. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer og ilt, ’Vandets klarhed’ og ’Planteplankton’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for. Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.

Engelsholm Sø

Engelsholm Sø er knap 44 hektar stor. Den er forholdsvis lavvandet. Søen er i gennemsnit knap 3 meter dyb og på det dybeste sted godt 6 meter dyb. Søen er undertiden lagdelt om sommeren. Bunden minder i formen om en tilspidset tragt, hvor det meste af bunden falder svagt mod det dybeste sted i søens store bassin. Enkelte steder er der stejle undersøiske skrænter. Det mindre delbassin mod vest er ret lavvandet.

Dybdekort over Engelsholm Sø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.Dybdekort over Engelsholm Sø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.

Engelsholm Sø ligger i Vejle Kommune mellem Vejle og Billund. Søen ligger i en mindre tunneldal lige øst for den lille by Nørup. Søen har et forholdsvis lille opland på lidt over 1600 hektar. Jordbunden i søens opland består af lige dele ler og groft sand. Cirka 80 procent af søens opland er opdyrket, mens arealer med skov og natur udgør hver cirka 10 procent. Der er ingen større byer i søens opland.

Engelsholm Sø har flere mindre tilløb, men langt det meste vand, der kommer til søen, er grundvand. I det vestlige hjørne afvander søen til Vejle Å, der løber videre ud i Vejle Fjord.

Der bliver tilført fosfor til søen fra regnvandsbetingede udledninger, spredt bebyggelse og især opdyrket jord.

Kort over oplandet til Engelsholm Sø samt søens placering i Danmark.

Kort over oplandet til Engelsholm Sø samt søens placering i Danmark.

Nørup Randbøl Sportsfisker Forening har fiskeretten i Engelsholm Sø. Der må ikke benyttes motor eller egen båd. Engelsholm Sø er målsat som badevandssø. Badestedet er i søens sydøstlige hjørne.

Billede af Engelsholm Sø. Foto MiljøstyrelsenBillede af Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Engelsholm Sø i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det moderate indhold af fosfor og kvælstof i Engelsholm Sø medfører derfor en moderat produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Et typisk planktonsamfund

Engelsholm Sø er lavvandet og næringsrig. Det er en søtype, som er meget almindelig i Danmark. Planteplankton i søen har samme årsrytme næsten hvert år, som svarer til en typisk dansk sø. Om foråret dominerer kiselalger, om sommeren dominerer blågrønalger eller furealger, og om efteråret er det igen kiselalgernes tur.

Kiselalger

Hos kiselalgen ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som bliver skilt ad, når cellen deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalgen kan ikke bevæge sig i vandet. Derfor har den fordel af, at der er omrøring i søen, så den ikke synker mod den mørke bund.

Billedet viser kiselalgen Asterionella formosa. De encellede alger har hver sin todelte aflange skal, og cellerne sidder sammen i en stjerneformet koloni (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab
Billedet viser kiselalgen Asterionella formosa. De encellede alger har hver sin todelte aflange skal, og cellerne sidder sammen i en stjerneformet koloni (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab

Den mest almindelige kiselalge i Engelsholm Sø er Asterionella formosa. Den har aflange celler, der danner stjerneformede kolonier. Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uigennemsigtigt. Kiselalger er ikke giftige.

Blågrønalger

Mange arter af blågrønalger er giftige for dyr og mennesker. Der er ofte rigtig mange af dem i meget næringsrige søer. Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan danne ubehagelige opblomstringer på kort tid.

Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler, så de klarer sig godt i varmt og stille vejr, hvor andre alger synker til bunds.

I Engelsholm sø er blågrønalger af slægten Aphanizomenon meget almindelige. Hos Aphanizomenon danner de encellede alger tråde, og trådene ligger ofte sammen i bundter.

Furealger

Furealgen er meget større end de fleste andre slags alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og den kan æde andre alger og bakterier. På den måde er den ikke fuldstændig afhængig af sollys for at leve.

Furealgen kan vandre op og ned i vandet og få lys oppe ved overfladen og næring nede ved bunden. I Engelsholm sø er Ceratium hirundinella den mest almindelige furealge. I Danmark er der ofte Ceratium i søer med moderat næringsbelastning.

Billedet viser en furealge, der tilhører ordenen Peridiniales. Den har er panser, som er sammensat af plader. Den har to svingtråde (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab
Billedet viser en furealge, der tilhører ordenen Peridiniales. Den har er panser, som er sammensat af plader. Den har to svingtråde (Maria Temponeras, Planktontax Økolab). Foto Planktontax Økolab.

Udvikling i planteplankton

I starten af halvfemserne var der enorme opblomstringer af blågrønalger i Engelsholm Sø. Blågrønalgerne gjorde søen virkelig plumret og uigennemsigtig.

I 1994 faldt mængden af blågrønalger kraftigt, og fra da og frem til 1997 var blågrønalgerne ikke mere fuldstændigt dominerende.

I 1998 startede en ny periode med endnu bedre tilstand i søen. Her var der endnu færre alger og flere forskellige arter.

Siden 1997 har furealgen domineret næsten hver sommer. Kun enkelte år har der været moderate opblomstringer af blågrønalger om sommeren.

Forandringerne i planktonsamfundet i Engelsholm Sø tyder på, at søens økologiske tilstand er blevet stabil og markant bedre.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Fra 1989 til 1994 er vandets indhold af klorofyl mere end halveret til cirka 40 mikrogram pr. liter. I samme periode faldt søvandets indhold af fosfor og kvælstof. Fra 1994 og frem til 2017 har indholdet af klorofyl svinget, men generelt ændrer indholdet sig ikke. 

I 2019 var klorofyl indholdet dog steget markant til 96 mikrogram pr. liter.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Engelsholm Sø.

Aarhus Universitet viser i rapporten Søer 2018, at indholdet af klorofyl er faldet markant i Engelsholm Sø i perioden 1989-2016. Det samme gælder halvdelen af de 15 øvrige søer, som blev undersøgt i samme periode. Ændringerne i indholdet af klorofyl var størst i den første del af perioden i både Engelsholm Sø og de øvrige undersøgte søer.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Engelsholm Sø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets mulighed for at trænge ned i søvandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er livsbetingelserne for undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter, når man skal vurdere undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.

Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Sigtdybden er påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder at vandkvaliteten er dårlig.

Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Engelsholm Sø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybde over en årrække i Engelsholm Sø.

Set over hele perioden er vandet i Engelsholm Sø blevet meget mere klart. Sigtdybden er steget fra knap 0,9 meter i 1989 til godt 2,6 meter i 2017, som er den største sigtdybde i hele perioden. I 2019 var sigtdybden dog faldet til 1,4 meter.

Fra 1992 til 1996 opfiskede Vejle Amt cirka 23 ton fisk i søen. I den periode blev vandet betydeligt klarere, og efterfølgende har sigtdybden stort set ligget mellem 1,5 og 2,5 meter. Vandet er blevet klarere på grund af opfiskningen af skaller og brasener. De to fiskearter lever nemlig hovedsageligt af dyreplankton, som igen lever af planteplankton. Den større mængde dyreplankton medfører derfor mindre planteplankton og mere klart vand. Brasenerne roder samtidig rundt i søbunden, som også er med til at gøre vandet uklart og frigive næringsstoffer.

Aarhus Universitet viser i rapporten Søer 2018, at der i perioden 2006-2016 ikke er sket ændringer i vandets klarhed hverken i Engelsholm Sø eller i de øvrige 15 undersøgte søer.

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Engelshoklm Sø på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om sigtdybde stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Læs om restaureringen af Engelsholm Sø.

Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.

Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.

I Engelsholm Sø undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.

Fosfor i Engelsholm Sø

Indholdet af fosfor i Engelsholm Sø faldt markant i starten af overvågningsperioden, hvilket skyldes afskæring af spildevand til søen fra oplandet samt sørestaureringen hvor der blev fjernet skidtfisk. Fra midt halvfemserne og frem til i dag er indholdet af fosfor i søen stort set uændret. Dog er der variationer fra år til år, som skyldes klimatiske forhold.
Søens fosforindhold er forsat for højt til, at søens tilstand er god. Dette skyldes sandsynligvis, at fosfor som er ophobet i søbunden fra tidligere tiders udledning, bliver frigivet under iltfrie periode i sommerperioden.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Engelsholm Sø.

Kvælstof i Engelsholm Sø

Udviklingen i indholdet af kvælstof i Engelsholm Sø fra 1989-2019 svarer til udviklingen i indholdet af fosfor. Der var mest kvælstof i starten af perioden. Siden midt halvfemserne har indholdet af kvælstof ligget nogenlunde konstant.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Engelsholm Sø.

Iltforhold i Engelsholm Sø

Sedimentet i det dybe område af Engelsholm Sø er ret næringsrigt. Der er organisk materiale i form af dødt planteplankton og plantedele på bunden som nedbrydes af bakterier, og hertil bruges ilt. Omsætningen giver et stort iltforbrug i sommerhalvåret, og derfor falder iltindholdet i bundvandet i løbet af sommeren.

I perioder med varmt og stille vejr kan der periodevist blive dannet temperatur-springlag i Engelsholm Sø. I sådanne perioder bliver der helt iltfrit i bundvandet, da der ikke bliver tilført iltrigt vand fra overfladevandet. Resten af året er iltforholdene i søen gode.

Links

Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Engelsholm Sø på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Engelsholm Sø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 11 linjer i søen.

Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Engelsholm Sø.
Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Engelsholm Sø.

Undervandsplanter

I 2004, hvor Miljøstyrelsen lavede de første undersøgelser af vandplanter i Engelsholm Sø, blev der fundet to arter i søen. Det var almindelig vandpest og kruset vandaks. Ved Miljøstyrelsens seneste undersøgelse i 2019 blev der fundet ikke mindre end 19 arter af vandplanter. Den hyppigste art var Aks-tusindblad

I 1994 besluttede Vejle Amt i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser DMU (nu DCE) at hjælpe planterne på vej i Engelsholm Sø. Det skete ved at udplante vandplanter i indhegninger, som skulle beskytte planterne mod græssende fugle. I 1994 og flere år frem lykkedes det ikke at få vandplanterne til at gro uden for indhegningerne. I dag er indhegningerne for længst fjernet, og planterne har bredt sig meget.

Billede af indhegningerne i Engelsholm Sø, juni 1995. Foto Miljøstyrelsen
Billede af indhegningerne i Engelsholm Sø, juni 1995. Foto Miljøstyrelsen

Billede af vandpest, fundet ved samtlige planteundersøgelser i søen. Foto MiljøstyrelsenBillede af vandpest, fundet ved samtlige planteundersøgelser i søen. Foto Miljøstyrelsen

Billede af kransnålalge. Foto MiljøstyrelsenBillede af kransnålalge. Foto Miljøstyrelsen

Udbredelse af undervandsplanter

Fra 2004 og frem til i dag har der været en meget stor fremgang både i arter og udbredelse af vandplanter. I 2017 dækkede planterne over 30 procent af bunden og voksede ud til 3,5 meters dybde. I 2019 var der stadig planter ud til 3,5 meter, men planterne dækkede dog kun cirka 10 procent af bunden. Det hænger sammen med det højere klorofyl niveau og lavere sigtdybde i 2019, således at levevilkårene for planterne har været dårligere det år. Tilbage i 2004 dækkede planterne kun 0,05 procent af bunden og voksede ud til en dybde på kun 1 meter.

Der er ingen tvivl om, at restaureringen af søen har haft positiv indflydelse på vandplanternes udbredelse. Der gik dog ti år fra udplantningen i søen, til man kunne se en positiv effekt på søens planter. Man har særligt inden for de seneste år kunnet se fremgangen. Det skyldes sandsynligvis en træghed, der ofte er i biologiske systemer, i forbindelse med indgreb, der skal forbedre dem.

""
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

""
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.

Flydebladsplanter

Ved alle undersøgelser af flydebladsplanter i Engelsholm Sø har Miljøstyrelsen fundet gul åkande og vandpileurt. Miljøstyrelsen fandt ved den seneste undersøgelse i 2019 også stor andemad, liden andemad og svømmende vandaks. Flydebladsplanterne dækker under 5 procent af søens overflade.

Billede af gul åkande. Foto Miljøstyrelsen
Billede af gul åkande. Foto Miljøstyrelsen

Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Engelsholm Sø cirka hvert sjette år.

Fiskearter

Miljøstyrelsen har registreret aborre, brasen, gedde, hork, rudskalle, skalle og ål ved samtlige fiskeundersøgelser i Engelsholm Søer. I de ældre undersøgelser er der ligeledes blevet registreret grundling, sandart og ørred.

Fiskebestanden

Ved fiskeundersøgelsen i 2017 var de to mest almindelige arter skalle og aborre målt på antal samt aborre og skalle målt på vægt.

Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017

Jo mere næring der er i vandet, jo bedre vækstbetingelser har planteplanktonet. Planteplankton bliver spist af dafnier og andre smådyr, som igen bliver spist af skidtfisk som skaller og brasener. Hvis fiskebestanden er sund, bliver disse skidtfisk holdt nede af rovfisk. Det har vist sig, at selv om tilførslen af næring til en sø er kommet ned på et acceptabelt niveau, så kan en skæv sammensætning af fiskebestanden med for få rovfisk i forhold til skidtfisk, være med til at fastholde søen i en negativ miljøtilstand. Der kan således være nødvendigt at lave for eksempel en opfiskning af skidtfisk.
I 1990 viste en fiskeundersøgelse, at der var alt for mange skidtfisk som skaller og brasener i forhold til rovfisk i Engelsholm Sø. Derfor besluttede det daværende Vejle Amt at lave et indgreb i fiskebestanden.
Der blev i årene 1992-1996 fjernet cirka 23 ton skidtfisk fra søen. Der blev opfisket 6 ton skaller og 16,6 ton brasener. I 2005 blev der opfisket igen, denne gang 11,5 ton fisk, hovedsageligt store skaller.

Billede af opfiskningen i Engelsholm Sø, juni 1995 Foto MiljøstyrelsenBillede af opfiskningen i Engelsholm Sø, juni 1995 Foto Miljøstyrelsen

Billede af skalle. Foto Miljøstyrelsen
Billede af skalle. Foto Miljøstyrelsen

Billede af brasen fra Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen.
Billede af brasen fra Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen.

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal net, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

I Engelsholm Sø er både antallet og biomassen af fisk faldet markant over hele perioden. Noget tyder derfor på at opfiskningen har haft den ønskede effekt.

Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.

Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.

Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.

I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder.
Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.

Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.

Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.

Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Engelsholm Sø.Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Engelsholm Sø.

Antal arter og dyr i bredzonen

Miljøstyrelsen fandt ved undersøgelsen i 2017 52 arter af bunddyr ved bredden af Engelsholm Sø. De fordeler sig på 10 arter af dansemyg, 10 snegle, 6 vandbiller og 26 arter i mindre grupper. 52 arter af bunddyr er et ganske højt antal for danske søer.

Undersøgelsen viste, at der er flest arter langs søens sydlige bred, hvor der blev fundet 33 arter på begge stationer. På de to andre stationer blev der fundet 19 og 23 arter. Samme forhold gælder ikke for antallet af dyr, som varierer rundt om i søens bredzone.

Den større rigdom af arter langs søens sydlige bred hænger ganske givet sammen med, at søbunden veksler mellem sten, grus, kviste og blade. Det giver flere levesteder for bunddyrene end i andre områder af søen.

Generelt er der ikke mange dyr af hver art, bortset fra enkelte arter som findes i større mængder. Muslinger, orme og muslingekrebs er de grupper med flest dyr efterfulgt af snegle og storkrebs. Muslingekrebs hører under kategorien ’andre smådyr’ i figurerne.
Bredzonens mest almindelige arter er orme, ærtemusling Pisidium, fladormen Dugesia, muslingekrebs Ostracoda, vandbænkebider Asellus aquaticus, dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum og stor mosesnegl Lymnaea stagnalis. Bortset fra sneglene er de mest talrige arter mere eller mindre jævnt fordelt langs søens bredder.

Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. Søens op til 10 forskellige arter af snegle lever af at skrabe alger. Sneglene vidner om en varieret algebegroning i søens bredzone.

Stor mosesnegl Lymnaea stagnalis er blandt de almindelige snegle i bredzonen i Engelsholm Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.Stor mosesnegl Lymnaea stagnalis er blandt de almindelige snegle i bredzonen i Engelsholm Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske arter

I Engelsholm Sø lever vårfluen Agraylea multipunctata, der bygger små kapsellignende huse af sekret og algetråde. Denne lille husbyggende vårflue lever af alger og trives i rene søer. På engelsk kaldes den ”Salt og peber mikrovårfluen” (Salt-and-pepper Microcaddisfly). Navnet kommer af, at vårfluen som voksen har et karakteristisk sort-hvid plettet mønster på vingerne.

Blandt søens vandbiller findes rød kuglevandkalv Hyphydrus ovatus. Denne nærmest kuglerunde og godt 0,5 cm store vandkalv er nem at kende på sin rødgyldne farve og nærmest hoppende måde at svømme på.

Vandkalven Ilybius fenestratus, der er fanget i søens sydvestlige hjørne, er over dobbelt så stor. Begge vandkalve er almindelige i danske søer.

Invasive arter

I forbindelse med undersøgelsen i 2017 fandt Miljøstyrelsen for første gang i Engelsholm Sø fladormen Girardia tigrina, der er en ny art for Jylland. Fladormen blev fundet i stort antal med 72 dyr i gennemsnit pr. prøve. Da Engelsholm Sø ligger øverst i et vandsystem, er fladormen givetvis indført udefra og muligvis invasiv.

Fladormen Girardia tigrina, der er ny art for Jylland og lever vidt udbredt i bredzonen i Engelsholm Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.Fladormen Girardia tigrina, der er ny art for Jylland og lever vidt udbredt i bredzonen i Engelsholm Sø. Foto Miljøstyrelsen

Bunddyr i søens dybere områder

Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 i Engelsholm Sø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.

Ved undersøgelserne blev der fundet mellem 11 og 14 arter af bunddyr. Mest almindelig er dansemyg, muslingekrebs og orme. Blandt dansemyggene optræder Chironomus plumosus, der er hårdfør over for ringe iltindhold i bundvandet.

Bunddyrene på de dybere dele af søen er fortrinsvis hårdføre arter, som er almindelige i søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden.

På bunden af Engelsholm Sø lever glasmyggen Chaoborus flavicans, der som bunddyr er speciel, fordi den om natten vandrer op mod overfladen, hvor den æder dyreplankton. Om dagen er den ”let” nedgravet og beskyttet fra fiskenes rov i den bløde bund, oftest på steder hvor lyset ikke når ned.

Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Engelsholm Sø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:

• Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
• Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
• Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)

Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.

Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Engelsholm Sø

Engelsholm Sø er karakteriseret som søtype 9, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.

Den økologiske tilstand i Engelsholm Sø er ’moderat’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de tre biologiske kvalitetselementer, hvor planteplankton er i ’moderat økologisk tilstand’, vandplanter i ’moderat økologisk tilstand’, og fisk i ’moderat økologisk tilstand’. Søens samlede økologiske tilstand er derfor ’moderat’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.

Den kemiske tilstand i søen er ukendt.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens beregning viser, at Engelsholm Sø får tilført 281 kilo fosfor pr. år. Det er tilstrækkelig lavt til, at Engelsholm Sø kunne være i ’god økologisk tilstand’. Søen har derfor ikke noget indsatsbehov over for fosfor og der er ikke behov for at reducere tilførslen af fosfor fra oplandet yderligere.

Mange søer i vandområdedistriktet har gennem årene modtaget store mængder fosfor fra især spildevand. Denne fosfortilførsel ligger i flere søer ophobet i søbunden, hvorfra den i perioder med iltfrie forhold ved bunden frigives til søvandet (intern belastning) og dermed påvirker søens tilstand. Mange søer er i dag i en såkaldt aflastningsfase, hvor denne fosforpulje gradvis skylles ud af søerne. Over en korte eller længere årrække vil søerne komme i en ny ligevægtstilstand, hvor de ikke længere aflaster fosfor.

Engelsholm Sø opfylder, som en række andre danske søer, imidlertid ikke sin målsætning, selv om tilførslen af næringsstoffer fra omgivelserne er nedbragt tilstrækkeligt. Dette skyldes ofte en kemisk og/eller biologisk ubalance i søen. For Engelsholm Sø er det vurderet, at den manglende målopfyldelse skyldes biologisk ubalance som følge af intern belastning.

Der er således ikke specifikt behov for at reducere tilførslen af fosfor til Engelsholm Sø frem mod 2021, men andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram kan bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.

I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats over for fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Vejle Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Engelsholm Sø.

Se mere om Vandområdeplanerne