Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder.
Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Engelsholm Sø.
Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Engelsholm Sø.
Antal arter og dyr i bredzonen
Miljøstyrelsen fandt ved undersøgelsen i 2017 52 arter af bunddyr ved bredden af Engelsholm Sø. De fordeler sig på 10 arter af dansemyg, 10 snegle, 6 vandbiller og 26 arter i mindre grupper. 52 arter af bunddyr er et ganske højt antal for danske søer.
Undersøgelsen viste, at der er flest arter langs søens sydlige bred, hvor der blev fundet 33 arter på begge stationer. På de to andre stationer blev der fundet 19 og 23 arter. Samme forhold gælder ikke for antallet af dyr, som varierer rundt om i søens bredzone.
Den større rigdom af arter langs søens sydlige bred hænger ganske givet sammen med, at søbunden veksler mellem sten, grus, kviste og blade. Det giver flere levesteder for bunddyrene end i andre områder af søen.
Generelt er der ikke mange dyr af hver art, bortset fra enkelte arter som findes i større mængder. Muslinger, orme og muslingekrebs er de grupper med flest dyr efterfulgt af snegle og storkrebs. Muslingekrebs hører under kategorien ’andre smådyr’ i figurerne.
Bredzonens mest almindelige arter er orme, ærtemusling Pisidium, fladormen Dugesia, muslingekrebs Ostracoda, vandbænkebider Asellus aquaticus, dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum og stor mosesnegl Lymnaea stagnalis. Bortset fra sneglene er de mest talrige arter mere eller mindre jævnt fordelt langs søens bredder.
Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. Søens op til 10 forskellige arter af snegle lever af at skrabe alger. Sneglene vidner om en varieret algebegroning i søens bredzone.
Stor mosesnegl Lymnaea stagnalis er blandt de almindelige snegle i bredzonen i Engelsholm Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.