Præstø Fjord

Præstø Fjord ligger inderst i Faxe Bugt, hvor fjorden er forbundet med Faxe Bugt via et smalt farvand. Det meste af landskabet omkring Præstø Fjord er kuperet morænelandskab fra sidste istid. Jordbunden i oplandet til fjorden er primært ler.

Præstø Fjord har en nordlig og en sydlig del. Den nordlige del er et ovalt bassin, hvor dybden i en stor del af området ligger i intervallet fire til fem meter. Den sydlige del består af lavvandede områder, som er gennemskåret af smalle render.

Der er en tærskel mellem den nordlige og den sydlige del af fjorden, hvor vandet er omkring to meter dybt. Denne tærskel resulterer i, at vandet i den nordlige del af fjorden bliver udskiftet langsommere. Det er en medvirkende årsag til at gøre Præstø Fjord særlig følsom over for tilførslen af næringsstoffer.

Miljøtilstanden i Præstø Fjord er blevet systematisk overvåget siden 1989.

Præstø Fjord ligger inderst i Faxe Bugt, hvor fjorden er forbundet med Faxe Bugt via et smalt farvand. Fjorden kan deles op i en nordlig og en sydlig del. De to dele er adskilt af en tærskel, hvor vandet er omkring to meter dybt. Tærsklen betyder, at vandet i fjorden bliver udskiftet langsommere. Det gør Præstø Fjord særlig følsom over for tilførslen af næringsstoffer.

Miljøtilstanden i Præstø Fjord har været systematisk overvåget siden 1989.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra undersøgelserne af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, hvor de udgør grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Præstø Fjord.

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Præstø Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand i Præstø Fjord.

Iltforhold

Vandet i den nordlige del af Præstø Fjord er for det meste velblandet, og vandsøjlen er ikke lagdelt. Der opstår imidlertid ind i mellem lagdeling i den nordlige del af fjorden, men det varer som oftest kun i nogle få uger.

Det er sjældent, at der opstår iltsvind i Præstø Fjord, men det forekommer med års mellemrum. Det mest normale er, at det opstår i sommerperioden i forbindelse med, at der er stille og varmt vejr. Der er også et eksempel på, at der er opstået iltsvind om vinteren, hvor det opstod i en periode, hvor fjorden var dækket af is i flere måneder. 

Næringsstoffer

Indholdet af kvælstof i Præstø Fjord er faldet siden 1989. Udviklingen har i det store hele svaret til udviklingen i de danske fjorde generelt. Faldet i indholdet af kvælstof skyldes først fremmest, at landbruget udleder mindre kvælstof, men det har også bidraget til udviklingen, at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.

Indholdet af fosfor i Præstø Fjord er ligeledes faldet. 

Bundplanter

Bundplanterne i Præstø Fjord består af blomsterplanter og tang. De mest udbredte blomsterplanter er ålegræs, Børstebladet Vandaks, Vandkrans og havgræs. I perioden 2001-2020, hvor ålegræssets dybdegrænse er blevet undersøgt rutinemæssigt, har det vokset ned til dybder på imellem to og fire meter. I 2010 var der et foreløbigt lavpunkt i ålegræssets udbredelse, og der lå dybdegrænsen omkring to meter. Det er siden blevet bedre, og i 2020 lå dybdegrænsen igen omkring fire meters dybde.

Enårige løstliggende trådformede alger findes spredt i hele fjorden, også i selve ålegræsbedene. Kun få steder i fjorden er der større bestande af flerårige tangplanter. Dette skyldes, at der kun er få større sten, som de flerårige tangplanter kan fæstne sig til. Hårdt substrat som sten er en forudsætning for, at flerårige tangplanter kan være i et vandområde.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Præstø Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand for ålegræs og andre blomsterplanter.

Bunddyr

Der er et rigt og varieret dyreliv på bunden af Præstø Fjord. Miljøforholdene medfører sjældent iltsvind, og når iltsvind indtræffer, rammer de ikke hele fjordens bund. Bunddyrene kan derfor overleve på det lave vand og efter iltsvind igen brede sig til fjordens dybere dele.

Krebsdyrene er den mest artsrige dyregruppe i fjorden, hvilket sammenlignet med de fleste andre danske fjorde er usædvanligt. Krebsdyr tåler ikke dårlige iltforhold, og tilstedeværelsen af mange arter krebsdyr er et positivt tegn. Præstø Fjord er blandt de marine vandområder i landet, som har den bedste miljøtilstand i forhold til bundfaunaen.

Fjordens dyreliv er også præget af den lave saltholdighed, som medfører, at mange dansemyggelarver samt andre insekter klarer sig godt. Ligeledes lever adskillige ferskvandssnegle på fjordens bund.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Præstø Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der god økologisk tilstand for bunddyr.

Planteplankton

De høje koncentrationer af næringsstoffer i Præstø Fjord betyder, at produktion af planteplankton er stor. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at indholdet af klorofyl i fjorden generelt er væsentligt højere end i Faxe Bugt. Indholdet af klorofyl i Præstø Fjord varierer desuden meget mere end i Faxe Bugt. Det er ligeledes et udtryk for, at planteplankton i Præstø Fjord har betydeligt nemmere adgang til næringsstoffer, end planteplankton har i Faxe Bugt.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Præstø Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for klorofyl, som er et mål for, hvor meget planteplankton, der er i vandet.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen, som ligger i den nordlige del af Præstø Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2020. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.

Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på  Danmarks Miljøportal .

Præstø Fjord

Præstø Fjord ligger inderst i Faxe Bugt, hvor fjorden er forbundet med Faxe Bugt via en smal passage. Fjordens areal er 22 kvadratkilometer, og oplandet til fjorden er 151 kvadratkilometer. Landskabet omkring Præstø Fjord er et kuperet morænelandskab skabt under sidste istid. Jorden i oplandet er generelt leret. Fra oplandet modtager fjorden vand og næringsstoffer primært via vandløb. Anvendelsen af jorden i oplandet til Præstø Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug.

Fjorden består af en nordlig og en sydlig del. Den nordlige del har form som et ovalt bassin, hvor der de fleste steder er fire til fem meter dybt. Den sydlige del består af lavvandede områder, som er gennemskåret af render, der for en dels vedkommende er skabt naturligt af strømmen. 

Der er en tærskel imellem den nordlige og den sydlige del af fjorden, og her er vandet kun omkring to meter dybt. 


Kortet viser Præstø Fjord med det tilhørende opland.

Tærsklen imellem de to dele af fjorden medfører, at vandskiftet i den nordlige del af fjorden er relativt langsomt. Dette gør den nordlige del af fjorden særlig følsom over for tilførslen af næringsstoffer. Den begrænsede vandudskiftning kommer også til udtryk ved, at saltholdigheden i den nordlige del af fjorden i flere måneder ad gangen kan være 1-2 promille højere end i Faxe Bugt. Dette ville ikke være tilfældet, hvis ikke der havde været en tærskel, der forhindrede dette vand i at strømme ud af fjorden.

Indholdet af salt i Præstø Fjord ligger om sommeren typisk på en 8 til 9 promille. Når der i perioder strømmer vand med et højere saltindhold ind i fjorden, stiger saltindholdet typisk til 12 til 15 promille. En sjælden gang imellem strømmer der vand ind i fjorden med et saltindhold på 16 til 20 promille. Dette sker med års mellemrum, i de sidste 7 år er det sket tre gange.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Præstø Fjord på Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på plantevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor, kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger.  En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af de næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen. Indholdet af næringsstoffer i Præstø Fjord er noget højere end generelt i de indre danske farvande, og det er noget højere end i Faxe Bugt.

I Præstø Fjord undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året på en målestation, der ligger i den nordlige del af fjorden (se nedenstående kort). I Faxe Bugt måles vandets indhold af næringsstoffer ligeledes 24 gange om året, dog ikke hvert år. Målestationen i Faxe Bugt fremgår ligeledes af nedenstående kort.

Kort over Præstø Fjord
Kort der viser Præstø Fjord med det tilhørende opland. Vandets indhold af næringsstoffer måles i både Præstø Fjord og Faxe Bugt. Målestationer er vist som orange markering. 

Ved at sammenligne målingerne fra de to stationer, kan man få et indtryk af, hvor meget tilførslen af næringsstoffer fra oplandet til Præstø Fjord betyder for koncentrationen af næringsstoffer i Præstø Fjord. Der er foretaget systematiske målinger af koncentrationen af næringsstoffer i Præstø Fjord siden 1993.

Kvælstof i Præstø Fjord

Indholdet af kvælstof i Præstø Fjord er faldet i perioden fra 1993-1995 og frem til 2015-2020. Der har været enkelte undtagelser i nogle år, hvor indholdet af kvælstof har været højt, men det ændrer ikke på det samlede billede, som viser et fald hen over de sidste 30 år.

Aarhus Universitet konkluderer i sin rapport ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

kvælstof

Figuren viser total-kvælstof koncentrationen i Præstø Fjord og Faxe Bugt.

Som det fremgår af ovenstående figur, er der betydeligt højere koncentrationer af kvælstof i Præstø Fjord end i Faxe Bugt. Figuren viser, at der har været en cirka dobbelt så høj koncentration af kvælstof i Præstø Fjord som i Faxe Bugt.

Fosfor i Præstø Fjord

Indholdet af fosfor i Præstø Fjord er ligeledes faldet i perioden. Her findes data helt tilbage fra 1989. Der er imidlertid relativt store variationer i koncentrationen fra år til år, og det er derfor mere usikkert at estimere, hvor meget koncentrationen af fosfor er faldet i perioden.

fosfor
Figuren viser total-fosfor koncentrationen i Præstø Fjord og Faxe Bugt.

Som det fremgår af ovenstående figur, er der konsekvent højere koncentrationer af fosfor i Præstø Fjord end i Faxe Bugt. Ser man på de seneste fem år, har koncentrationen i Præstø Fjord været cirka dobbelt så høj end koncentrationen i Faxe Bugt.

De højere koncentrationer af både kvælstof og fosfor i Præstø Fjord betyder, at der er basis for en større vækst af alger i Præstø Fjord end i Faxe Bugt. Det betyder endvidere, at der tilføres mere dødt plantemateriale til bunden af fjorden. Dette medvirker til, at der er en væsentlig højere risiko for, at der opstår iltsvind i Præstø Fjord end i Faxe Bugt.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se oplysninger om tilførsel af næringsstoffer til Præstø Fjord og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i fjorden i Vandområdeplanerne.

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden. Nogle arter af planteplankton kan vokse meget hurtigt, og de har potentiale til at kunne fordoble deres antal på en til to dage.

Planteplankton reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten, såsom lys og mængden af næringsstoffer i vandet. Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for at de kan udnytte sollysets energi til at vokse. Koncentrationen af klorofyl benyttes derfor som et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

Kort over Præstø Fjord

Kort der viser Præstø Fjord med det tilhørende opland, samt de to stationer i Præstø Fjord og Faxe Bugt, hvor vandets indhold af klorofyl måles.

Klorofyl

Miljøstyrelsen undersøger klorofyl i Præstø Fjord 24 gange om året. Nogle år undersøges klorofyl også i Faxe Bugt, og de år sker det også 24 gange.

klorofyl

Figuren viser klorofyl koncentrationen i Præstø Fjord og Faxe Bugt.

Af ovenstående figur fremgår det, at der er større udsving i koncentrationen af klorofyl i Præstø Fjord end i Faxe Bugt. Nogle år er koncentrationen af klorofyl i Præstø Fjord næsten på niveau med koncentrationen i Faxe Bugt, mens den i andre år, er markant højere i Præstø Fjord end i Faxe Bugt.

I starten af 1990’erne lå koncentrationen af klorofyl i Præstø Fjord på et stabilt og relativt lavt niveau. Omkring 1994 skete der tilsyneladende noget i fjorden, der blandt andet resulterede i, at indholdet af klorofyl steg markant i et par år. Årsagen til den øgede klorofyl koncentration er ikke fastlagt, men der har siden 1994 været betydeligt større udsving i klorofyl koncentrationen sammenlignet med perioden 1989-1993.

Koncentrationen af klorofyl i Faxe Bugt er lavere og mere stabil end i Præstø Fjord. 2016 skiller sig ud, idet koncentrationen af klorofyl i Faxe Bugt lå noget højere end det havde gjort i de foregående 10 år. Aarhus Universitet skriver i rapporten ”Marine Områder 2016”, at der også i en række andre fjorde har været højt indhold af klorofyl i 2016. Ifølge Aarhus Universitet indikerer data, at en stor tilførsel af kvælstof i slutningen af 2015 og i starten af 2016 kan forklare det høje indhold af klorofyl i fjordene og de kystnære farvande i 2016.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl (maj - september) anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Præstø Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Præstø Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand i Præstø Fjord.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand i Præstø Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS .

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der trænger ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, des mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for, at bundplanterne kan vokse.

Miljøstyrelsen måler hvor meget lys, der trænger ned igennem vandet ud fra sigtdybden. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og dermed også, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af tilførslen af næringsstoffer, vil en stor tilførsel af næringsstoffer generelt medføre en ringere sigtdybde.

Sigtskiver i Præstø Fjord
Måling af sigtdybden foretages med en Secchiskive, som i daglig tale kaldes en sigtskive. Miljøstyrelsen foretager måling af sigtdybden ved at sænke en hvid skive, en sigtskive, ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på samme sted og på de samme tidspunkter som vandprøverne til undersøgelse af planteplankton og næringsstoffer.

sigtdybde

Figuren viser sigtdybden i Præstø Fjord og Faxe Bugt.

Miljøstyrelsen måler sigtdybden i et område i Præstø Fjord, hvor der kun er 4,1 meter dybt, og det udgør en naturlig grænse for hvor høj en sigtdybde, der kan måles. Fra 1989 til 2009 lå sigtdybden, med nogle få undtagelser, lige omkring de 4 meter. Der har med andre ord været sigt helt til bunden i mange af årene.

I 2010 var sigtdybden imidlertid markant dårligere, og det vurderes at være et resultat af, at fjorden blev ramt af iltsvind i en længere periode i vinteren 2010. Sigtdybden er siden blevet bedre, men ligger fortsat på et lidt lavere niveauet end før iltsvindsepisoden i 2010.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Den sydlige del af Præstø Fjord står i forbindelse med Faxe Bugt, og her er der en god udveksling af vand imellem de to områder. Den nordlige del af Præstø Fjord har mere karakter af et bassin, hvor udvekslingen af vand imellem de to dele af fjorden sker hen over en tærskel. Over denne tærskel er der kun cirka to meter dybt.

Risikoen for at der opstår iltsvind er størst i den nordlige del af fjorden. I den sydlige del medfører vandudvekslingen med Faxe Bugt, at der er strøm i en stor del af tiden, hvilket resulterer i en vis omrøring i vandet. Dette reducerer risikoen iltsvind betydeligt. Miljøstyrelsen overvåger rutinemæssigt iltindholdet i den nordlige del af fjorden.

Kort over Præstø Fjord
Kortet viser Præstø Fjord med det tilhørende opland. Vandets indhold af ilt måles i den nordlige del af Præstø Fjord. Målestationen er vist som den orange markering.

Iltindholdet i Præstø Fjord er blevet overvåget rutinemæssigt siden 1989. Denne overvågning har været foretaget samme sted i fjorden i hele perioden.

I perioder med varmt og stille vejr, hvor der kun er en lille eller ingen omrøring af vandet, kan indholdet af ilt falde så meget, at der opstår iltsvind tæt ved bunden af fjorden. I vintre, hvor fjorden er isdækket, er der også en meget lille omrøring af vandsøjlen, og her kan der også opstå iltsvind i Præstø Fjord.

Et eksempel på dette blev observeret i vinteren 2010. Her var fjorden dækket af is i mere end to måneder. Da isen på et tidspunkt var blevet tyk nok til, at man kunne færdes sikkert på den, blev der udført målinger af iltforholdene i fjorden gennem et boret hul i isen. Denne måling viste, at der var kraftigt iltsvind i vandet tæt ved fjordens bund.

Dette iltsvind fik følger for både bunddyr og planter. Antallet af bunddyr pr. kvadratmeter faldt således til omkring det halve, og dybdegrænsen for ålegræs blev halveret i forhold til situationen før iltsvindet.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er lavere end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Bundplanterne i Præstø Fjord består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

Bundplanter i Præstø Fjord
Foto til venstre viser ålegræs, der er en af de mest udbredte blomsterplanter i Præstø Fjord. Foto til højre viser fedtemøg, der er den almindeligste tangplante i fjorden.

Ålegræs og andre blomsterplanter

Bunden af Præstø Fjord består hovedsageligt af sand og finkornet silt. Det gør bunden velegnet til blomsterplanter, der bliver holdt fast i fjordbunden af et rodnet.

Ålegræs og blomsterplanterne Børstebladet vandaks, forskellige arter af vandkrans og Almindelig havgræs er udbredt i Præstø Fjord. Derudover findes også nogle mindre bevoksninger af Aks-tusindblad, som også trives ved den relativt lave saltholdighed i fjorden.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs og øvrige blomsterplanter en gang om året. Det sker om sommeren, hvor blomsterplanterne har deres største udbredelse. Miljøstyrelsen undersøger i den forbindelse både, hvor stor en del af fjordbunden blomsterplanterne dækker, samt hvor store dybder de vokser til.

Fjordbunden undersøges langs fem linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser blomsterplanter. Det er de samme fem steder, der bliver undersøgt hvert år.

Her undersøger Miljøstyrelsen bundplanter

Kort over Præstø Fjord

Kortet viser de fem steder i Præstø Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs og blomsterplanter. Undersøgelserne bliver foretaget af en dykker, som trækkes bag en båd fra strandkanten og ud til en dybde, hvor der ikke længere er vegetation. Dykkeren medbringer en dybdemåler og et videokamera.

Ålegræs og andre blomsterplanters udbredelse

Blomsterplanter, der lever under vand, herunder ålegræs, er afhængige af lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, des større dybder kan planterne vokse på. Miljøstyrelsen anvender derfor ålegræssets og andre blomsterplanters dybdeudbredelse som en indikator for miljøtilstanden i fjorden. 

ålegræs

Ålegræs og andre blomsterplanters gennemsnitlige dybdeudbredelse i Præstø Fjord. Udbredelsen er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket af ålegræs eller andre blomsterplanter.

Undersøgelserne viser, at ålegræsset og andre blomsterplanter har moderate vækstbetingelser i Præstø Fjord. Planterne nåede således i 2020 ud til 4 meters dybde i gennemsnit for hele fjorden.

Flere forhold påvirker planternes vækst i Præstø Fjord. Særligt vandets klarhed og lysforholdene er vigtige faktorer. Lysforholdene kan blive forringet af forskellige ting. Er der for eksempel meget planteplankton i vandet, bliver vandet uklart. Undervandsplanternes blade kan være dækket af mikroskopiske alger, såkaldte epifytter, der giver bladene et brunligt udseende eller de kan være overgroet med fedtemøg. Alle tre faktorer vil kunne mindske den mængde af lys, som planterne har til rådighed for vækst.  

Planterne påvirkes også af iltsvind. Den lave dybde, som ålegræsset voksede ud til i sommeren 2010, vurderes således at være en følge af, at der var iltsvind i fjorden i starten af 2010.

Tang

Flerårige og store makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund, for eksempel store sten, som det kan fæstne sig til. I Præstø Fjord er der kystområder med små sten, mens der kun er få større sten i fjorden. Der er derfor ikke mange steder, hvor flerårige store makroalger, som for eksempel blæretang, kan etablere sig og gro.

For trådformede makroalger, som fedtemøg og grønalger, er situationen derimod mere gunstig, idet de kun er afhængige af, om der er rigeligt med næringsstoffer til stede. De forekommer derfor udbredt i fjorden. De kan både ligge løst i vandet, eller de kan vokse på og mellem blomsterplanterne eller andre makroalger. De er opportunister og de forekommer typisk i større omfang, når der er en stor tilgængelighed af næringsstoffer.

I de mere lavvandede dele af fjorden er mindre tangplanter så som kransnålalger almindelige. De kræver ikke stenbund, men kan fæstne sig til sand- og siltbund. Kransnålalger kan trives både i næringsfattige og næringsrige områder.

Kransålsalger i Præstø Fjord

Kransnålsalger kan forekommer i store bestande, og her er en bunke af dem blevet trukket op med ankeret på Miljøstyrelsens båd. Dette billede er fra Dybsø Fjord, hvor kransnålsalger er endnu mere udbredte end i Præstø Fjord.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs og andre blomsterplanter dybdeudbredelse anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Præstø Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs og andre blomsterplanter i Præstø Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der moderat økologisk tilstand.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Præstø Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj - end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for antallet af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved lave forekomster af iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

Der lever mange forskellige dyr på bunden af Præstø Fjord. I det kun lidt salte vand finder man både dyrearter, der normalt lever i ferskvand, og dyrearter, der er egentlige havdyr, det vil sige dyr, der trives ved de saltholdigheder, man oplever i det åbne hav.

Fjordens bunddyr har været undersøgt 11 gange siden 2004. Hver gang er der blevet indsamlet 42 prøver i et afgrænset område midt i fjorden. Prøverne er indsamlet på vanddybder fra 1,7 til 5,4 meter.

Kort over Præstø Fjord
Miljøstyrelsen har igennem mange år undersøgt dyrelivet på bunden af fjorden. Det område i fjorden, hvor det undersøges, er markeret i ovenstående kort.

Arter

Ved undersøgelserne af bunddyrene er der fundet i alt 60 forskellige arter i Præstø Fjord. De fordeler sig på 18 arter af krebsdyr, 12 arter af havbørsteorm, 8 arter af insekter, 8 arter af snegle, 7 arter af muslinger, samt 7 arter fra de mindre grupper af saddelbørsteorme, slimbændler og fladorme.

Der er i alt fundet 18.990 dyr i prøverne i de 11 år, hvor bunddyrene er blevet undersøgt. En fjerdedel af dyrene var dyndsnegle, Peringia sp., som dermed er fjordens mest almindelige bunddyr.

Sneglearten flodnerit Theodoxus fluviatilis og dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum er ligeledes ret almindelige. Sneglene spiser mikroalger der vokser på fjordens bund, og de er vigtige for stofomsætningen i fjorden.

Der er endvidere mange muslinger i fjorden. Blåmuslingen Mytilus edulis er fjordens næst mest almindelige bunddyr. Der er desuden mange sandmuslinger Mya arenaria, østersømuslinger Limecola baltica og hjertemuslinger af arten Cerastoderma glaucum.

Forskellige arter af dansemyggelarver er samlet set de tredje mest almindelige bunddyr i fjorden. Insekter er normalt ikke almindelige i hav og fjorde, men i Præstø Fjord klarer både dansemyggene og andre arter insekter sig godt. Dette skyldes vandets relativt lave saltindhold.

Bunddyr i Præstø Fjord
To smukke og almindelige bunddyr i Præstø Fjord. Til venstre flodnerit Theodoxus fluviatilis og til højre østersømusling Limecola baltica. Begge dyrene er vigtige i stofomsætningen, fordi de lever af mikroalger og planteplankton. De er begge vigtige fødeemner for fisk og vandfugle. (Joop Trausel & Frans Slieker (tv.) og  Hans Hillewaert (th.), WoRMS foto)

Bunddyr og iltforhold

Der er generelt mange arter af krebsdyr i Præstø Fjord. Krebsdyr tåler ikke at mangle ilt i ret lang tid, og den rige krebsdyr fauna indikerer, at der generelt er relativt gode iltforhold i fjorden. I forbindelse med iltsvindet i vinteren 2010 faldt både antallet af arter og antallet af individer af krebsdyr markant i forhold til situationen før iltsvindet. Antallet af arter faldt således til det halve, og antallet af individer faldt til omkring 25 % af antallet i 2009.

Fem år senere, i 2015, var antallet af arter tilbage på det normale niveau, og antallet af individer lå på omkring 75 % af, hvad antallet lå på i 2009. I 2019 var antallet af krebsdyr arter fortsat højt, og antallet af krebsdyr individer var højere end i 2009.

Når iltsvindet i 2010 trods alt ikke ramte bestanden af krebsdyr hårdere, end tilfældet var, hænger det sammen med, at iltsvindet formentlig kun har berørt dyrene på dybder fra to meter og dybere. Dermed kan krebsdyr, der har levet i områder af fjorden, hvor der ikke har været iltsvind, efterfølgende kolonisere de områder, hvor bestanden blev ramt af iltsvindet.

I den øverste del af bunden lever forskellige havbørsteorme. De to arter Hediste diversicolor og Pygospio elegans er de mest almindelige.

Slikkrebsen Corophium sp., tangloppen Microdeutopus gryllotalpa, bænkebideren Idothea chelipes og bænkebideren Sphaeroma hookeri er alle talrigt til stede.

Slikkrebsen i Præstø Fjord
Slikkrebsen Corophium til venstre og bænkebideren Idothea til højre er almindelige i fjorden. De er begge vigtige fødeemner for fisk og vandfugle (Silvia Waajen (tv.) og Jonas Mortelmans (th.), WoRMS foto).

Antal arter af bunddyr

Der er en fin mangfoldighed af bunddyr i Præstø Fjord. Figuren herunder viser, at antallet af arter er ret stabilt gennem de 11 undersøgte år. Bunddyr kan have vanskeligt ved at klare sig i vandområder, hvor der er et relativt lavt saltindhold. I Præstø Fjord synes bundfaunaen imidlertid at klare sig relativt godt på trods af det lave saltindhold.

antal arter
Grafen viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter over en årrække. Der er ikke foretaget undersøgelser i 2012, 2014, 2016, 2017, 2018 og 2020.

Antallet af bunddyr

I den undersøgte periode er der fundet 1000 - 7000 bunddyr pr. kvadratmeter i fjorden. Går man lidt tættere på tallene, fremgår det, at der har været markant tilbagegang i antal af dyr pr. kvadratmeter fra 2009 til 2010. Dette følger fuldstændig det samme mønster, som gør sig gældende for krebsdyrene, og årsagen vurderes også at være den samme, nemlig iltsvind i vinteren 2010. Iltsvindet gik hårdt ud over krebsdyrene, men det har i lige så høj grad ramt andre bunddyr.

I 2019 er der fundet tre gange så mange bunddyr i Præstø fjord sammenlignet med 2015, hvor der sidst blev foretaget undersøgelser. Antallet af arter er dog stort set uændret. Den store stigning i antallet af bunddyr skyldes meget store antal af de to arter af dyndsnegle, Peringia ulvae og Potamopyrgus antipodarum. Store mængder dyndsnegle er et tegn på eutrofiering.

arter pr. m2
Grafen viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter over en årrække. Der er ikke foretaget undersøgelser i 2012, 2014, 2016, 2017, 2018 og 2020.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i Vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at kunne vurdere den økologiske tilstand i Præstø Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Præstø Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der god økologisk tilstand i Præstø Fjord.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand for bunddyr i Præstø Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS .

Næringsstoftilførslen til fjorden sker fra oplandet via vandløb og grundvand samt via direkte udledninger fra punktkilder. Dertil kommer tilførsler af næringsstoffer til fjorden via vandskiftet med nedstrøms farvandområder (Fakse Bugt), samt via luftbårne tilførsler af kvælstof. Miljøstyrelsen måler transporten af næringsstoffer på to stationer i vandløb i fjordens opland.

Kort over Præstø Fjord
Kortet viser de to stationer i Hulebæk og Tubæk, hvor Miljøstyrelsen tager prøver af vandkemi og vandføring i oplandet til Præstø Fjord.

Der strømmer også kvælstof og fosfor til Præstø Fjord fra den del af oplandet, som Miljøstyrelsen ikke måler på. Den del af oplandet kaldes for det umålte opland. Her beregner Aarhus Universitet afstrømningen ud fra modeller, samt ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb. 

Vandomådeplaner

Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I Vandområdeplan 2015-2021 er er der anvendt et gennemsnit for årene 2010-2014, ved beregning af målbelastning og indsatsbehov. Kvælstoftilførslen til Præstø Fjord blev for denne periode beregnet til cirka 200 tons kvælstof.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 65 procent af det kvælstof, der bliver tilført Præstø Fjord, stammer fra landbruget, mens cirka 25 procent udgøres af et naturligt baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning, der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var i oplandet. De resterende cirka 10 procent stammer fra punktkilder så som renseanlæg og regnvandsbetingede udløb.

For fosfor stammer cirka 65 procent fra det åbne land, hvilket omfatter bidrag fra både landbruget og baggrundsbidraget. Resten af den udledte fosfor stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastningen til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer, den såkaldte stoftransport, ved vandløbenes målestationer. Stoftransporten af kvælstof og fosfor i det største vandløb i Præstø Fjords opland, Tubæk Å, fremgår af nedenstående figurer.

Transport af kvælstof

Figuren viser den totale transport af kvælstof pr. år, der passerer målestationen i Tubæk Å.

transport fosfor
Figuren viser den beregnede transport af totalt fosfor pr. år, der passerer målestationen i Tubæk Å.

Vandføring
Figuren viser den samlede vandføring pr. år, der passerer målestationen i Tubæk Å.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen. Derfor bør man se resultaterne for de enkelte år i sammenhæng med den vandføring, der har været.

På landsplan er der siden 1990 sket et fald på knap 50 procent i kvælstofbelastningen, mens fosforbelastningen er faldet med cirka 65 procent. Faldet i kvælstoftransporten skyldes primært et fald i bidraget fra landbruget, mens bedre spildevandsrensning har en mindre betydning. Faldet i fosforbelastningen skyldes mindre belastning fra spildevand, mens der ikke ses nogen udvikling i bidraget fra landbruget.

For Tubæk Å ses der et fald i kvælstof- og fosforbelastningen.

Præstø Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre rent vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

  • Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
  • Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
  • Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Præstø Fjord

Præstø Fjord udgør ét vandområde. I Vandområdeplanen 2015-2021 er den økologiske tilstand vurderet ’ringe’. Præstø Fjord lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Derimod er direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, opfyldt i Præstø Fjord.

Miljøtilstands tabel

Fjordens økologiske tilstand er gået fra Moderat i Vandområdeplan 2009-2015 og til Ringe i Vandområdeplan 2015-2021. Forværringen i den samlede tilstand skyldes, at planteplankton ikke indgik i vurderingen af tilstanden under den første vandplanperiode og betyder ikke, at der ikke er sket forbedringer.

I Præstø Fjord er ålegræssets dybdegrænse således øget over de seneste 10 år og er igen på niveau med dybdegrænse i begyndelsen af 00’erne. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med cirka 46 procent, og afstrømningen af fosfor er faldet med cirka 47 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand i såvel Præstø Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark, er, at der bliver tilført for meget kvælstof. 

For at reducere tilførslen af kvælstof til Præstø Fjord frem mod udgangen af 2021 er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig blandt andet om:

  • Vådområder
  • Lavbundsprojekter
  • Minivådområder
  • Skovrejsning
  • Miljøfokusområder
  • Målrettet regulering
  • Spildevand

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder), med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder. Indsatsen på spildevandsområdet skal bidrage til yderligere reduktion i afstrømningen af kvælstof.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Præstø Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Links

Vandområdeplaner 2015-2021