Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen, som ligger i den nordlige del af Præstø Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.
De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj saltholdighed end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for forhold af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.
Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved forekomster af lave iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.
Der lever mange forskellige dyr på bunden af Præstø Fjord. I det kun lidt salte vand finder man både dyrearter, der normalt lever i ferskvand, og dyrearter, der er egentlige havdyr, det vil sige dyr, der trives ved de saltholdigheder, man oplever i det åbne hav.
Fjordens bunddyr har været undersøgt 11 gange siden 2004. Hver gang er der blevet indsamlet 42 prøver i et afgrænset område midt i fjorden. Prøverne er indsamlet på vanddybder fra 1,7 til 5,4 meter.
Her bliver der undersøgt for bunddyr
Miljøstyrelsen har igennem mange år undersøgt dyrelivet på bunden af fjorden. Det område i fjorden, hvor det undersøges, er markeret på ovenstående kort.
Arter
Ved undersøgelserne af bunddyrene er der fundet i alt 61 forskellige arter i Præstø Fjord. De fordeler sig på 18 arter af krebsdyr, 12 arter af havbørsteorm, 8 arter af insekter, 8 arter af snegle, 7 arter af muslinger, samt 8 arter fra de mindre grupper af saddelbørsteorme, slimbændler og fladorme.
Der er i alt fundet 18.990 dyr i prøverne i de 11 år, hvor bunddyrene er blevet undersøgt. En fjerdedel af dyrene var dyndsnegle, Peringia sp. , som dermed er fjordens mest almindelige bunddyr.
Sneglearten flodnerit Theodoxus fluviatilis og dyndsnegl Potamopyrgus antipodarum er ligeledes ret almindelige. Sneglene spiser mikroalger der vokser på fjordens bund, og de er vigtige for stofomsætningen i fjorden.
Der er endvidere mange muslinger i fjorden. Blåmuslingen Mytilus edulis er fjordens næst mest almindelige bunddyr. Der er desuden mange sandmuslinger Mya arenaria, østersømuslinger Macoma balthica og Lamarcks hjertemuslinger Cerastoderma glaucum.
Forskellige arter af dansemyggelarver, Chironomidae er samlet set de tredje mest almindelige bunddyr i fjorden. Insekter er normalt ikke almindelige i hav og fjord, men i Præstø Fjord klarer både dansemyggene og andre arter insekter sig godt. Dette skyldes vandets relativt lave saltindhold.
To smukke og almindelige bunddyr i Præstø Fjord. Til venstre flodnerit Theodoxus fluviatilis og til højre østersømusling Macoma balthica. Begge dyrene er vigtige i stofomsætningen, fordi de lever af mikroalger og planteplankton. De er begge vigtige fødeemner for fisk og vandfugle. (Joop Trausel & Frans Slieker (tv.) og Hans Hillewaert (th.), WoRMS foto)
Blandt de mange krebsdyrearter er slikkrebsen Corophium sp., tangloppen Microdeutopus gryllotalpa, bænkebideren Idothea chelipes og bænkebideren Sphaeroma hookeri de arter, der er hyppigst forekommende.
I den øverste del af bunden lever endvidere forskellige havbørsteorme. De to almindeligste arter er Hediste diversicolor og Pygospio elegans.
Slikkrebsen Corophium til venstre og bænkebideren Idothea til højre er almindelige i fjorden. De er begge vigtige fødeemner for fisk og vandfugle (Silvia Waajen (tv.) og Jonas Mortelmans (th.), WoRMS foto).
Der er generelt mange arter af krebsdyr i Præstø Fjord. Krebsdyr tåler ikke at mangle ilt i ret lang tid, og den rige krebsdyr fauna viser, at der generelt er relativt gode iltforhold i fjorden. I forbindelse med iltsvindet i vinteren 2010 faldt både antallet af arter og antallet af individer af krebsdyr markant i forhold til situationen før iltsvindet. Antallet af arter faldt således til det halve, og antallet af individer faldt til omkring 25% af antallet i 2009.
Fem år senere, i 2015, var antallet af arter tilbage på det normale niveau, og antallet af individer lå på omkring 75 % af, hvad antallet lå på i 2009. I 2019 var antallet af krebsdyr arter højt, og antallet af krebsdyr individer. var højere end i 2009.
Når iltsvindet i 2010 trods alt ikke ramte bestanden af krebsdyr hårdere, end tilfældet var, hænger det sammen med, at iltsvindet formentlig kun har berørt dyrene på dybder fra to meter og dybere. Dermed kan krebsdyr, der har levet i områder af fjorden, hvor der ikke har været iltsvind, efterfølgende kolonisere de områder, hvor bestanden blev ramt af iltsvindet.
Antal arter af bunddyr
Der er en fin mangfoldighed af bunddyr i Præstø Fjord. Figuren herunder viser, at antallet af arter er ret stabilt gennem de 11 undersøgte år. Bunddyr kan have vanskeligt ved at klare sig i vandområder, hvor der er et relativt lavt saltindhold. I Præstø Fjord synes bundfaunaen imidlertid at klare sig relativt godt på trods af det lave saltindhold.
Figuren viser antal arter af bunddyr i Præstø Fjord i de 11 undersøgte år i perioden 2004 til 2021.
Antallet af bunddyr
I den undersøgte periode er der fundet 1000 - 7000 bunddyr pr. kvadratmeter i fjorden. Går man lidt tættere på tallene, fremgår det, at der har været markant tilbagegang i antal af dyr pr. kvadratmeter fra 2009 til 2010. Dette følger fuldstændigt det samme mønster, som gør sig gældende for krebsdyrene, og årsagen vurderes også at være den samme, nemlig iltsvind i vinteren 2010. Iltsvindet gik hårdt ud over krebsdyrene, men det har i lige så høj grad ramt andre bunddyr.
I 2019 er der fundet tre gange så mange bunddyr i Præstø fjord, som ved den forrige undersøgelse, der foregik i 2015. Antallet af arter er dog stort set uændret. Den store stigning i forhold af bunddyr skyldes meget store forekomster af de to arter af dyndsnegle, Peringia ulvae og Potamopyrgus antipodarum. Store mængder dyndsnegle er et tegn på eutrofiering.
Figuren viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter i de 11 undersøgte år i perioden 204 til 2021.
Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at kunne vurdere den økologiske tilstand i Præstø Fjord.
Ved den seneste vurdering af tilstanden for bunddyr i Præstø Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der god økologisk tilstand i Præstø Fjord.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal .
Se status for den økologiske tilstand for bunddyr i Præstø Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS .