Biomassen af planteplankton er generelt lav i Odense Fjord, og det er sjældent, at der er masseforekomster af planktonalger, som blandt andet kan medføre misfarvning af vandet.
Enkelte arter kan dog blomstre op kortvarigt. Det er arter, som kan vokse hurtigt og udnytte kortvarige situationer med gode vækstbetingelser. Det gælder for eksempel kiselalgen Skeletonema sp.og ciliaten Myrionecta rubra.
Variation hen over året
Om foråret er det oftest kiselalger, blandt andet arten Skeletonema sp. og små nøgne flagellater, der dominerer opblomstringen.
Nogle forår kan det dog være andre typer af planteplankton, der dominerer opblomstringen, blandt andre flagellater fra slægten Pseudochattonella, som kan være giftig for fisk.
Ciliaten Myrionecta rubra kan også lave opblomstringer i Odense Fjord om foråret. Det gælder også den lille og almindelige art Katodinium rotundatum, som kan danne mindre og kortvarige opblomstringer.
Om sommeren er der blandede samfund af planteplankton med mange arter og få af hver. Her er det kiselalger der dominerer, for eksempel arterne Dactyliosolen fragilissimus og Proboscia alata.
Derudover er der en række kiselalger, som lever ved bunden, for eksempel artsgruppen Gyro-/Pleurosigma spp. Dem observerer man typisk, når kraftig blæst hvirvler materiale fra fjordbunden op i vandsøjlen.

Kiselalgen Dactyliosolen fragilissimus (tv.) og kiselalgen Proboscia alata (th.) set i mikroskop. Arterne er ses typisk i Odense Fjord om sommeren.
Om sommeren er der generelt kun få arter og lave biomasser af furealger, blandt andet Prorocentrum-arterne P. micans og P. cordatum. I 2018 fandt Miljøstyrelsen også P. compressum, som ikke tidligere er registreret i Danmark. Derudover er der også ofte rekylalger og andre små flagellater.
Om efteråret er der ofte mindre opblomstringer af store furealger, som transporteres ind i Odense Fjord fra Kattegat. Det gælder blandt andre arter fra slægten Ceratium. Der er også mindre opblomstringer af kiselalger, for eksempel fra artsgruppen Pseudo-nitzschia, som indeholder giftige arter.
Giftige arter
Der er fundet flere arter af planteplankton i Odense Fjord, som kan være giftige for både dyr og mennesker. Det gælder blandt andre arter fra furealgeslægten Dinophysis, samt kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Der er dog kun fundet få af de giftige arter, og Miljøstyrelsen har ikke registreret skader på dyr og mennesker forvoldt af giftige planteplankton i fjorden.
Derfor blomstrer planteplankton op
Årsagen til, at der så sjældent er store opblomstringer af planteplankton i Odense Fjord, er, at vandet i fjorden udskiftes relativt hurtigt, og at fjorden er lavvandet. Ved at fjorden er så lavvandet som den er kan bunddyrenes græsning af planteplankton være med til at holde koncentrationen af planteplankton på et relativt lavt niveau.
De kortvarige opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. og ciliaten Myrionectra rubra kan opstå, når der er mange næringsstoffer i vandet samtidig med, at der kun er en svag opblanding af vandet i fjorden. Det forekommer for eksempel i perioder med meget lidt vind, og hvor der samtidig bliver frigivet næringsstoffer fra bunden til vandet på grund af iltsvind.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er derved et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre lag i Odense Fjord i perioden 1989-2020.
Miljøstyrelsen har målinger af klorofyl i Odense Fjord fra 1989 og frem. Målingerne viser, at der i den periode har været et lille fald i indholdet af klorofyl.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der god økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og moderat økologisk tilstand i yderfjorden.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal
Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Odense Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGis