Odense Fjord

Odense Fjord strækker sig fra Odense i syd til Kattegat i nord. Fjorden er lavvandet. Den består af en inderfjord og en yderfjord med fjordens største ø Vigelsø, der ligger ved overgangen til yderfjorden.

Miljøstyrelsen har overvåget de fysisk-kemiske forhold, samt planter og dyr intensivt gennem mange år.

Odense Fjord er en lavvandet fjord med en gennemsnitsdybde på ca. 2 meter. Saltindholdet, som har stor betydning for, hvilke organismer der findes i fjorden, falder fra den indre til den ydre del af fjorden. Der ligger mange småøer i Odense Fjord, som udgør et fristed for flere fuglearter. Oplandet til Odense Fjord udgør ca. 1/3 af Fyn og fjorden udmunder i Kattegat gennem et relativt smalt sund "Gabet" i den nordlige del af fjorden.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand i hele Odense Fjord.

Iltforhold

Odense Fjord er lavvandet og vandsøjlen bliver ofte som følge af vinden omrørt, hvorved vandet ved bunden får tilført ilt fra vandoverfladen. Der er derfor på trods af iltforbruget i fjordbunden kun sjældent iltsvind i Odense Fjord.

I perioder med stille vejr kan iltindholdet ved bunden som følge af et stort iltforbrug her falde til et niveau, der er kritisk for bunddyrene og varer det stille vejr ved, er der en risiko for, at ilten i den nedre del af vandsøjlen slipper op og fjorden rammes af iltsvind.

I det seneste årti har der ikke været kraftige iltsvind i Odense Fjord. Det sidste kraftige iltsvind i fjorden var i inderfjorden i september i 2004 og 2005.

Næringsstoffer

Man begyndte at måle fjordens indhold af næringsstoffer systematisk i 1989. Resultaterne her fra viser, at indholdet af kvælstof i Odense Fjord er faldet siden dengang. Faldet i kvælstof skyldes, at landbruget udleder mindre kvælstof, samt at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.

Indholdet af fosfor i Odense Fjord er ligeledes faldet siden 1989. Ligesom for kvælstofs vedkommende svarer udviklingen i Odense Fjord til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og kystnære farvande. Det reducerede fosforindhold skyldes først og fremmest, at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.

Bundplanter

Bundplanterne i Odense Fjord består af blomsterplanter og tang. Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante. Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset generelt har dårlige vækstbetingelser i fjorden.

I inderfjorden, ved Seden Strand når ålegræsset således kun ud til omkring 2 meters dybde, og i yderfjorden når det ud til omkring 2,5 meters dybde.

Enårige trådformede brunalger også kaldet fedtemøg og grønalgen søsalat, har gode vækstbetingelser i den næringsrige fjord. Det medfører mindre lys til ålegræsset og dermed dårligere vækstforhold.

Flerårige tangplanter har brug for større sten at hæfte sig på. I inderfjorden er der kun få sten. I yderfjorden er der flere steder med større sten, som de flerårige tangplanter som f.eks. blæretang og savtang kan vokse på.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for ålegræs og andre blomsterplanter.

Bunddyr

Der er et rigt liv af bunddyr i Odense Fjord. Ved 11 års undersøgelser i perioden 2006 - 2020 er der fundet hele 133 arter, og den gennemsnitlige tæthed af bunddyr er så stor som 9760 bunddyr pr. kvadratmeter.

Det er værd at bemærke, at der ved den seneste undersøgelse i 2020 blev registreret 75 arter i prøverne, hvilket er det højeste artsantal i undersøgelsesperioden.

De filtrerende bunddyr har afgørende betydning for at fjerne organiske partikler og dermed næringsstoffer fra vandet. Andre vigtige bunddyr lever af organisk stof, der befinder sig oven på fjordbunden. Begge de to nævnte grupper af bunddyr er væsentlige medspillere til at føre næringstofferne ned i fjordbunden, hvorved miljøtilstanden forbedres.

Det rige dyreliv er samtidig en væsentlig fødekilde for visse fisk og vandfugle.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand for bunddyr.

Planteplankton

Der er flere end 160 arter af planteplankton i Odense Fjord og det er et højt antal. Biomassen af planteplankton er generelt lav i Odense Fjord, og det er sjældent, at der er masseforekomster af planktonalger.

Produktionen af planteplankton i Odense Fjord har været målt siden 1989. Disse målinger viser, at der er sket et fald i produktionen af planteplankton i perioden fra 1989 til 2020.

Der er kun fundet få giftige planteplankton-arter i fjorden og Miljøstyrelsen har ikke registreret skader på dyr eller mennesker forvoldt af giftige planteplankton arter.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der god økologisk tilstand for klorofyl, som er et mål for, hvor meget planteplankton, der er i vandet i Odense inderfjord, ved Seden Strand mens der er moderat økologisk tilstand i Odense Yderfjord.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i Odense Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2020. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri.

En nærmere beskrivelse af emnerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i ovenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.

Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på  Danmarks Miljøportal .

Odense Fjord

Odense Fjord ligger ved Fyns nordlige kystlinje og strækker sig over 62 kvadratkilometer. Fjorden er opdelt i en inder- og en yderfjord. Inderfjordens areal er 16 kvadratkilometer og yderfjordens areal er 46 kvadratkilometer.

Odense Fjord er lavvandet og i gennemsnit 2,25 meter dyb. Der er stor forskel på dybden og saltindholdet i den indre og den ydre del af fjorden. Den indre del af fjorden er meget lavvandet og i gennemsnit blot 80 centimeter dyb. Den ydre del af fjorden er i gennemsnit 2,7 meter dyb.

Saltindholdet i den indre fjord ligger typisk på 12-14 promille. I yderfjorden er saltindholdet en del højere og ligger typisk på 17-20 promille. Vandets saltindhold betyder meget for, hvilke dyrearter der kan leve i vandet.

Der ligger mange småøer i Odense Fjord. Den største er Vigelsø, som ligger i inderfjorden. Vigelsø var oprindeligt tre øer. De blev i 1866 forbundet med dæmninger til én stor ø. I 1990 købte staten Vigelsø for at foretage en naturgenopretning, der gjorde øen til et fristed for blandt andet fugle.

kort Odense fjord

Odense Fjord er er cirka 12 kilometer lang og strækker sig fra Odense i syd til udmundingen i det sydlige Kattegat i nord. Kortet viser fjorden og dens opland.

Oplandet til Odense Fjord er cirka 1060 kvadratkilometer og dækker cirka en tredjedel af Fyn. I fjordens vandopland ligger blandt andet Fyns største sø, Areskov sø, hvorfra Odense Å udspringer.

Odense Å er den største ferskvandskilde til Odense Fjord og løber ud i den indre del af fjorden. Opholdstidens for det ferske vand fra åen er 17 dage.

Vandudvekslingen imellem fjorden og det nordlige Bælthav foregår gennem Gabet ved fjordens munding.

Landskabet omkring Odense Fjord er primært moræneler fra sidste istid. Kun ved De Fynske Alper, Vissenbjerg-bakkerne og i Odense Ådal er der smeltevandssand fra sidste istid. Langs vandløb og vådområder er der tørv fra tiden efter istiden.

Der er i historisk tid sket større landindvindinger for at skabe arealer til dyrkning. Flere lavvandede områder ved Odense Fjord er derfor blevet inddæmmet, så fjorden er blevet mindre end sin naturlige udbredelse.

Der bor omkring 246.000 mennesker i oplandet til Odense Fjord. Heraf bor 187.000 i Odense, som er Danmarks tredjestørste by.
Anvendelsen af jorden i oplandet til Odense Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. 90 procent af alle ejendomme i oplandet til fjorden udleder spildevand til et kommunalt renseanlæg, mens de sidste 10 procent ligger i det åbne land uden for et fælleskloakeret område.

Spildevandet i oplandet til Odense Fjord samles på centrale renseanlæg, som herefter udledes renset til fjorden. Der udledes også spildevand til Odense Fjord fra bebyggelser i det åbne land, enkelte industrier, fra regnvandsudløb og overløb fra fælleskloakerede områder.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Odense Fjord i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da det har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, samt at en større mængde af dødt og iltforbrugende alger lander på bunden af fjorden.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af de næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen.

I Odense Fjord undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer på to målestationer. Den ene målestation ligger i den indre del af fjorden og den anden i yderfjorden. På begge stationer måles vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året, i de år hvor der måles næringsstoffer på stationen. Der sker hvert år på stationen i yderfjorden, mens det i inderfjorden er sket i fire ud af fem år i perioden 2017-2021.

Indsamling af vandprøve

Indsamling af vandprøver som senere analyseres for dets indhold af næringsstoffer.

Prøvetagningsstationer i Odense Fjord

Målestationer

På kortet vises placering af de to målestationer i Odense Fjord og en målestation i farvandet uden for fjorden vest for Korshavn. Det er målinger fra den nordlige af de to stationer i fjorden og stationen i farvandet uden for fjorden, der anvendt i de følgende grafer.

Kvælstof i Odense Fjord

Indholdet af kvælstof i Odense Fjord er faldet markant siden første halvdel af 1990’erne. I første halvdel af 1990’erne lå koncentrationen af kvælstof omkring 1.200 µg/l og det har ændret sig. Således har koncentrationen af kvælstof i de senere år har ligget omkring 600 - 700 µg/l. Den udvikling harmonerer med den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Omkring årsagerne til denne udvikling skriver Aarhus Universitet i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

Udvikling i kvælstof

Koncentrationen af total kvælstof i det øvre vandlag i Odense Fjord og vest for Korshavn ved Fyns Hoved.

Fosfor i Odense Fjord

Indholdet af fosfor i Odense Fjord er også faldet markant. Det største fald skete i starten af 1990’erne. Siden 2003 har niveauet i Odense Fjord ligget nogenlunde stabilt omkring 40 µg/l, hvilket er cirka dobbelt så høj en koncentration, som der ses i farvandet uden for fjorden.

Det generelle fald i fosfor koncentrationerne svarer, som for kvælstofs vedkommende, til den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne, som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.

Udvikling i fosfor

Koncentrationen af total fosfor i det øvre vandlag i Odense Fjord og på stationen vest for Korshavn ved Fyns Hoved.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal

Se oplysninger om tilførsel af næringsstoffer til Odense Fjord og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i fjorden i Vandområdeplaner på mst.dk

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet.

Planktonalger

Karakteristiske planktonarter i Odense Fjord er, kiselalgerne Skeletonema costatum (tv.) og ciliaten Myrionecta rubra (th.). Her set igennem et mikroskop.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året fra en målestation syd for øen Roholm i den midterste del af Odense Fjord. Her bliver plankton produktionen bestemt, ligesom mængden og arterne af planteplankton bliver undersøgt.

Målestation for planteplankton

målestation plankton

Kortet viser placering af den målestationen i Odense Fjord, hvor der undersøges planteplankton.

Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1998. Resultater fra undersøgelserne af planteplankton er sammen med indholdet af næringsstoffer med til at beskrive miljøtilstanden i fjorden.

Produktion af planteplankton

Udvikling i planteplankton

Produktionen af planteplankton bliver målt som milligram kulstof pr. kvadratmeter pr. dag. Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i Odense Fjord i perioden 1989-2020.

Ser man på den årlige produktion af planteplankton i Odense Fjord i perioden 1989-2020, fremgår det at der er sket et fald i produktionen i perioden. I 1990’erne og 00’erne blev der i mange år målt årlige produktioner på omkring 300 gram kulstof pr. kvadratmeter. Sammenholder man det med perioden efter 2010, så er der i den periode ikke målt årlige produktioner der overstiger 200 gram kulstof pr. kvadratmeter.

Miljøstyrelsen måler produktionen af planteplankton i 14 danske fjorde og kystnære områder. Undersøgelserne viser, at produktionen af planteplankton i Odense Fjord, med en produktion i 2020 på omkring 150 gram kulstof pr. kvadratmeter, placerer sig som en fjord med en produktion tæt på gennemsnittet for de undersøgte fjorde og kystnære områder.

14 fjorde pp

Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i 2020 på 14 målestationer i danske fjorde og kystnære områder.

Mange arter og få masseforekomster

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at der er mange arter af planteplankton i Odense Fjord. Der er flere end 160 arter og artsgrupper.

Planteplankton i Odense Fjord er domineret af kiselalger og furealger. Derudover er der enkelte arter af blågrønalger og grønalger, som tilføres fjorden via vandløb.

Det høje antal arter viser, at fjorden får tilført planteplankton fra Kattegat, åer og vandløb.

Biomassen af planteplankton er generelt lav i Odense Fjord, og det er sjældent, at der er masseforekomster af planktonalger, som blandt andet kan medføre misfarvning af vandet.

Enkelte arter kan dog blomstre op kortvarigt. Det er arter, som kan vokse hurtigt og udnytte kortvarige situationer med gode vækstbetingelser. Det gælder for eksempel kiselalgen Skeletonema sp.og ciliaten Myrionecta rubra.

Variation hen over året

Om foråret er det oftest kiselalger, blandt andet arten Skeletonema sp. og små nøgne flagellater, der dominerer opblomstringen.

Nogle forår kan det dog være andre typer af planteplankton, der dominerer opblomstringen, blandt andre flagellater fra slægten Pseudochattonella, som kan være giftig for fisk.

Ciliaten Myrionecta rubra kan også lave opblomstringer i Odense Fjord om foråret. Det gælder også den lille og almindelige art Katodinium rotundatum, som kan danne mindre og kortvarige opblomstringer.

Om sommeren er der blandede samfund af planteplankton med mange arter og få af hver. Her er det kiselalger der dominerer, for eksempel arterne Dactyliosolen fragilissimus og Proboscia alata.

Derudover er der en række kiselalger, som lever ved bunden, for eksempel artsgruppen Gyro-/Pleurosigma spp. Dem observerer man typisk, når kraftig blæst hvirvler materiale fra fjordbunden op i vandsøjlen.

Kiselalger

Kiselalgen Dactyliosolen fragilissimus (tv.) og kiselalgen Proboscia alata (th.) set i mikroskop. Arterne er ses typisk i Odense Fjord om sommeren.

Om sommeren er der generelt kun få arter og lave biomasser af furealger, blandt andet Prorocentrum-arterne P. micans og P. cordatum. I 2018 fandt Miljøstyrelsen også P. compressum, som ikke tidligere er registreret i Danmark. Derudover er der også ofte rekylalger og andre små flagellater.

Om efteråret er der ofte mindre opblomstringer af store furealger, som transporteres ind i Odense Fjord fra Kattegat. Det gælder blandt andre arter fra slægten Ceratium. Der er også mindre opblomstringer af kiselalger, for eksempel fra artsgruppen Pseudo-nitzschia, som indeholder giftige arter.

Giftige arter

Der er fundet flere arter af planteplankton i Odense Fjord, som kan være giftige for både dyr og mennesker. Det gælder blandt andre arter fra furealgeslægten Dinophysis, samt kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Der er dog kun fundet få af de giftige arter, og Miljøstyrelsen har ikke registreret skader på dyr og mennesker forvoldt af giftige planteplankton i fjorden.

Derfor blomstrer planteplankton op

Årsagen til, at der så sjældent er store opblomstringer af planteplankton i Odense Fjord, er, at vandet i fjorden udskiftes relativt hurtigt, og at fjorden er lavvandet. Ved at fjorden er så lavvandet som den er kan bunddyrenes græsning af planteplankton være med til at holde koncentrationen af planteplankton på et relativt lavt niveau.

De kortvarige opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. og ciliaten Myrionectra rubra kan opstå, når der er mange næringsstoffer i vandet samtidig med, at der kun er en svag opblanding af vandet i fjorden. Det forekommer for eksempel i perioder med meget lidt vind, og hvor der samtidig bliver frigivet næringsstoffer fra bunden til vandet på grund af iltsvind.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er derved et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

Udvikling i klorofyl

Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre lag i Odense Fjord i perioden 1989-2020.

Miljøstyrelsen har målinger af klorofyl i Odense Fjord fra 1989 og frem. Målingerne viser, at der i den periode har været et lille fald i indholdet af klorofyl.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der god økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og moderat økologisk tilstand i yderfjorden.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal

Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Odense Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGis

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der kan trænge ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for at bundplanterne kan vokse.

Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet. Derfor afhænger den også af, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af, hvor stor tilførslen af næringsstoffer er, betyder en stor tilførsel af næringsstoffer også ofte, at der er en ringere sigtdybde.

Sigtdybde

Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

Vandet i Odense Fjord kan være så uklart, at den hvide skive bliver usynlig allerede ved en meters dybde. Dette forekommer oftest om vinteren, hvor vinden hvirvler bundmateriale op, hvorved vandet bliver uklart.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, som der undersøges planteplankton og indsamles vandprøver, der analyseres for indholdet af næringsstoffer.

Udvikling sigtdybde

De blå og lilla punkter viser sigtdybden i Odense Fjord og vest for Korshavn ved Fyns Hoved i perioden 1989-2020.

Miljøstyrelsen har målinger af sigtdybden fra 1989 og frem. De senere år har sigtdybden i Odense Fjord ligget på omkring 4 meter.

De laveste sigtdybder blev målt i starten af perioden fra 1989-1994, hvor det årlige gennemsnit lå i intervallet 2,4 - 3,2 meter. I perioden fra 1989 til 2020 er vandet således blevet gradvist mere klart i Odense Fjord.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Odense Fjord er lavvandet. Derfor bliver vandsøjlen ofte omrørt godt, hvorved vandet ved bunden får tilført ilt fra vandoverfladen. Iltindholdet i vandet ved bunden slipper derfor sjældent op, og der er derfor kun sjældent iltsvind.

Produktion af ilt er størst i den øvre del af vandsøjlen, idet der er mest lys der. Lys og næring øger planternes fotosyntese, hvorved der produceres ilt. Når det blæser i området skaber det omrøring i fjorden, og der bliver desuden overført ilt fra luften til vandet.

Nederst i vandsøjlen er der mindre lys og dermed en mindre produktion af ilt. Der er samtidig er en del dødt organisk materiale, som forbruger ilt, når det bliver nedbrudt af bakterier. I perioder med stille vejr kan det medføre, at iltindholdet nederst i vandsøjlen falder til et niveau, der er kritisk for dyrene der.

Varer det stille vejr ved, er der en risiko for, at ilten i den nedre del af vandsøjlen slipper op og så er der iltsvind.

Målestationer for Ilt i Odense Fjord

Målestationer for ilt

Kortet viser målestationer i Odense Fjord, hvor der måles ilt.

Miljøstyrelsen måler vandets indhold af ilt på to målestationer. Den ene målestation ligger i den indre del af fjorden, mens den anden ligger i yderfjorden. På begge stationer måles vandets indhold af ilt 24 gange om året, i de år hvor der måles på stationerne. Det sker hvert år på stationen i yderfjorden, mens det i inderfjorden sker i fire ud af fem år i perioden 2017-2021.

I det seneste årti har der ikke været kraftige iltsvind i Odense Fjord. De sidste kraftige iltsvind i fjorden var i 2004 og 2005. Begge år opstod iltsvindet i inderfjorden i september. I 2005 var der desuden moderat iltsvind i yderfjorden.

Der vil forekomme lokale iltsvind, som ikke nødvendigvis registreres på de faste målestationer. Det var f.eks. tilfældet i oktober 2014, hvor der var moderat iltsvind i den ydre del af fjorden og i sommeren 2018, hvor et iltsvind kunne erkendes ved hvidfarvet vand, som skyldes svovl, der dannes efter frigivelse af svovlbrinte fra fjordbunden som følge af iltsvind, se nedenstående billede fra sommeren 2018. 

iltsvind

Odense Fjord 2018. I forbindelse med iltsvind blev der frigivet svovlbrinte fra bunden af Odense Fjord. Svovlbrinten iltes i vandes og bliver til svovl som farver her vandet mælkehvidt. Foto: Odense Kommune.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er lavere end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal

Bundplanterne i Odense Fjord består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

ålegræs og makroalger

Ålegræs (t.v.) er en af de mest udbredte blomsterplanter i den yderste del af Odense Fjord. Søsalat (t.h.) er den mest almindelige tangplante i inderfjorden.

Blomsterplanter

Bunden i Odense Fjord består hovedsageligt af sand og det meget finkornede silt. Det gør den velegnet til blomsterplanter, som sidder fast i fjordbunden ved hjælp af et rodnet.

Både den inderste del af Odense Fjord ved Seden Strand og den yderste del af Odense Fjord har store lavvandede områder, som er velegnede voksesteder for blomsterplanter.

Ålegræs er mest udbredt i den yderste del af Odense Fjord, mens der i den indre del af fjorden også vokser havgræs. Der er derudover mindre bevoksninger af børstebladet vandaks i den inderste og mest brakke del af fjorden.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs en gang om året. Det sker om sommeren mellem 1. juni og 30. september, hvor der er mest ålegræs. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden ålegræsset dækker, og hvor dybt det vokser.

Fjordbunden bliver undersøgt langs tre linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. Det er de samme steder, der bliver undersøgt hvert år, hvilket giver mulighed for at beskrive udviklingen i dybdeudbredelsen af blomsterplanter.

Her bliver der undersøgt blomsterplanter

Kort blomsterplanter

Kortet viser de tre steder i Odense Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs.

Ålegræssets udbredelse

Ålegræs skal have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, jo større dybder kan det vokse på. Derfor er Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs med til at give et billede af miljøtilstanden i fjorden.

Udvikling i ålegræs

Ålegræssets udbredelse i Odense Fjord. Udbredelse er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs.

Undersøgelserne viser, at ålegræsset har ringe vækstbetingelser i den inderste del af Odense Fjord ved Seden Strand. Her når ålegræsset kun ud til knap 2 meters dybde.

Også i den ydre del af Odense Fjord har ålegræsset ringe vækstbetingelser og når ud til omkring 2½ meters dybde.

De ringe vækstbetingelser for ålegræs på dybere vand i Odense Fjord skyldes flere ting. Dels er vandet uklart på grund af store mængder planteplankton, og dels kan søsalat, særligt i den inderste del af fjorden, skygge for ålegræsset. Ålegræssets blade kan også være dækket af mikroskopiske alger, de såkaldte epifytter, som kan hæmme væksten.

Tang

Flerårige makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund som for eksempel store sten, som de kan fæstne sig til. I den ydre del af Odense Fjord er der flere steder egnet stenbund for tang ned til omkring 3 meters dybde. Her gror der flere forskellige arter af flerårige brunalger og rødalger.

Også i den ydre del af Odense Fjord har store områder gennem en årrække været dækket af måtter af løst drivende flerårige brunalger, særligt savtang.

I den inderste del af fjorden ved Seden Strand har de flerårige tangplanter dårlige vækstbetingelser. Området er generelt meget lavvandet med kun få sten ved bunden, hvor tangen kan vokse. 

I modsætning til de flerårige tangplanter kan flere af de enårige arter vokse uden at være fæstnet til noget, og Seden Strand har gode fysiske forhold for disse arter. Der er mange lavvandede områder, hvor vandet i sommerhalvåret er forholdsvist varmt, og hvor der er mindre bevægelse i vandet.

Samtidig vokser de enårige tangplanter godt, når der er mange næringsstoffer i vandet, og det er der i især ved Seden Strand. Løstliggende enårige tangplanter såsom brune trådalger og grønalgen søsalat vokser derfor meget hurtigt, og i stille vejr er der ofte meget af det ved Seden Strands beskyttede vige.

Når mængden af næringsstoffer i fjorden falder, vil der også være færre enårige tangplanter.

Søsalat

Masseforekomst af søsalat

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der ringe økologisk tilstand i både den ydre del af Odense Fjord og ved Seden Strand.

Link

Se status for den økologiske tilstand for ålegræs i Odense Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGis

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj - end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for antallet af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved lave forekomster af iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

Fjordens bundlevende dyr er blevet undersøgt 11 gange siden 2006. Gennem disse år er der dukket mange arter op i prøverne.

Nogle arter er meget almindelige og har derfor stor betydning for fjordens stofomsætning, men der er også en del andre arter, som man finder mere sjældent.

En stor del af fjordens dyr lever af at filtrere organiske partikler fra vandet. Endnu flere lever af det organiske stof, der findes på bunden og i de øverste centimeter af bundmaterialet. Endelig lever en mindre del af fjordens arter af rov, idet de æder andre bunddyr.

Antallet af bunddyr har været stort gennem alle årene. Det giver gode muligheder for at finde føde for mange arter af fisk og fugle.

Her bliver der undersøgt for bunddyr

kort bunddyr

Undersøgelserne af bunddyrene bliver foretaget på lokalitet i både yderfjorden og inderfjorden.

Ved Miljøstyrelsens undersøgelser i Odense Fjord fra 2006 til 2020 er der i alt fundet 133 arter af bunddyr.

Antallet af arter fordeler sig på 46 havbørsteorm, 27 krebsdyr, 21 muslinger, 16 snegle, 4 pighuder, 3 mosdyr, 3 saddelbørsteorme, 2 dansemyg, 2 polypdyr samt 1 art af hver af dyregrupperne havsvampe, rundorm, fladorm, slimbændler, hesteskoorm, søanemoner, skallus, mider og søpunge.

Blandt havbørsteormene er syv arter almindelige i Odense Fjord. De små orm af arten Pygospio elegans og den noget større Hediste diversicolor er meget almindelige.

P. elegans samler mikroalger og andre organiske partikler fra bundens overflade med sine små palper. H. diversicolor kan både leve af at filtrere partikler fra vandet og som rovdyr.

Kalkrørsormene Spirorbis sp., der sidder på hårdt underlag, filtrerer også vandet, mens Polydora cornuta samler mikroalger og andre organiske partikler på overfladen af fjordbunden.

Nede i bunden finder man arterne Capitella capitata og Heteromastus filiformis, der nærmest æder sig gennem bunden og lever af det organiske indhold i bundmaterialet.

Endelig er den store rovlevende havbørsteorm Alitta virens almindelig i fjorden.

Børsteorme

Den få millimeter store Pygospio elegans (tv) er fjordens almindeligste havbørsteorm. Den omtrent 10 centimeter store Hediste diversicolor (th) er ligeledes meget almindelig (Catharina Philippart (tv.) og Erik Kristensen (th.), WoRMS foro).

Der er stor artsrigdom af krebsdyr i fjorden. Slikkrebsene af de to arter Corophium insidiosum og Corophium volutator er begge meget talrige, og de har stor betydning med deres omfattende indsamling af organisk materiale på bundens overflade.

Muslinger er ikke dominerende i fjorden, men sandmuslingen Mya arenaria og blåmuslingen Mytilus edulis bidrager dog pænt til filtreringen af vandet.

De dyr, der er flest af i Odense Fjord, er dyndsneglene. Der er rigtig mange af tre arter dyndsnegle, Hydrobia ulvaePotamopyrgus antipodarum og Hydrobia ventrosa. De har stor betydning for omsætningen, når de vandrer rundt på bunden og æder organisk materiale.

Strandsneglen Littorina saxatilis er også en almindelig snegl i fjorden.

Snegl

Dyndsnegle af tre arter er fjordens almindeligste bunddyr. På billedet til venstre er det dyndsneglen Potamopyrgus antipodarum, der føder unger Til højre ses en slikkrebs, Corophium sp., som også er meget almindelig i Odense Fjord (Joop Trausel & Frans Slieker (tv.) og Silvia Waajen (th.), WoRMS foto)

Saddelbørsteormen Tubificoides benedeni og andre saddelbørsteorm Tubificidae indet., som det er vanskeligt at artsbestemme, er meget almindelige. De er beslægtede med regnorm og lever også som regnorm, når de graver sig gennem bunden og lever af det organiske indhold i bundmaterialet.

Blandt de 133 arter, der er fundet i prøverne, er der nogle, der ikke er almindelige.

I 2020 blev der fundet ét eksemplar af tangloppen Hardametopa nasuta i Odense Fjord, og dette er det eneste for denne art i hele Miljøstyrelsens database med data fra hele landet tilbage til 1978.

Ligeledes er fundet af sneglen Skeneopsis planorbis i 2018 det eneste fund i databasen.

Den lille reje Athanas nitescens er i Miljøstyrelsens database blot registreret fra 5 lokaliteter i det sydlige Kattegat, samt i Odense Fjord.

Endelig er muslingen Musculus subpictus blot fundet på 8 lokaliteter fordelt i Kattegat, Limfjorden, Storebælt, Lillebælt, Fåborg Fjord og Odense Fjord.

Antal arter af bunddyr

Ved de 11 undersøgelser i fjorden siden 2006 er der fundet mellem 37 og 75 arter bunddyr. 

Udsvingene i antallet af arter er ikke større, end man kan forvente af naturlige årsager. Artsantallet vil i et område som Odense Fjord altid variere, fordi dyrene naturligt har skiftende held med at sætte afkom i verden. Årsager til det laveste artsantal, som blev registreret i 2011, kendes ikke.

Ved undersøgelsen i 2020 med blev der med 75 arter registreret et større antal arter end ved de tidligere undersøgelser.

figur antal

Antal arter af bunddyr i Odense Fjord i perioden 2006- 2020. Der blev ikke foretaget undersøgelser i 2010, 2012, 2014 og 2016.

Antallet af bunddyr

Der er de fleste år en meget høj tæthed af bunddyr i Odense Fjord. Tætheden varierer inden for intervallet 1770 – 17900 bunddyr pr. kvadratmeter, og gennemsnitligt er der registreret 9760 bunddyr pr kvadratmeter.

Figuren nedenfor over udviklingen i tætheden afspejler blandt andet mængden af dyndsnegle de enkelte år. I 2009, hvor der var størst tæthed af bunddyr, var der hele 7900 dyndsnegle pr. kvadratmeter. Derimod var der blot 12 dyndsnegle pr. kvadratmeter i 2017, som samtidig var året med den mindste registrerede tæthed af bunddyr.

Ud over dyndsnegle er der store tætheder af slikkrebs og små havbørsteorm i fjorden, og udbuddet af føde for en del arter af fisk og vandfugle er stort.

antal pr. m2

Antallet af bunddyr pr. kvadratmeter i Odense Fjord i perioden 2006 - 2020.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.

Ved den nyeste vurdering af den økologiske tilstand for bunddyr Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand for bunddyr i Odense Fjord moderat.

Link

Se status for den økologiske tilstand for ålegræs i Odense Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGis

Næringsstoftilførslen til fjorden sker fra oplandet via vandløb og grundvand samt via direkte udledninger fra punktkilder. Dertil kommer tilførsler af næringsstoffer til fjorden via vandskiftet med farvandet nord for Fyn, samt via luftbårne tilførsler af kvælstof.

Miljøstyrelsen måler transport af næringsstoffer på 16 målestationer i vandløb i fjordens opland.

Målestationer i oplandet til Odense Fjord

Målestationer

Kortet viser placering af de stationer, hvor Miljøstyrelsen tager prøver af kemi og vandføring i oplandet til Odense Fjord.

Vandområdeplaner

Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I Vandområdeplan 2015-2021 er er der anvendt et gennemsnit for årene 2010-2014, ved beregning af målbelastning og indsatsbehov. Kvælstoftilførslen til Odense Fjord blev for denne periode beregnet til 1.465 tons kvælstof pr. år.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 60 procent af det kvælstof, der bliver tilført Odense Fjord, stammer fra landbruget, mens cirka 25 procent er det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var. Den resterende del stammer fra punktkilder, så som renseanlæg, regnvandsbetingede udløb og industrianlæg.

For fosfor stammer cirka 70 procent fra det åbne land, som også omfatter landbruget og baggrundsbidraget. Resten stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastning til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer, den såkaldte stoftransport, ved vandløbenes målestationer. Stoftransporten af kvælstof og fosfor i det største vandløb i Odense Fjords opland, Odense Å, er vist i figurerne herunder.

Udvikling i kvælstof

 Den totale transport af kvælstof per år i Odense Å nedstrøms Ejby Sluse.

Udvikling i fosfor

Den beregnede transport af fosfor per år i Odense Å nedstrøms Ejby Sluse

Udvikling vandføring

Den samlede vandføring per år i Odense Å nedstrøms Ejby Sluse.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen, og det enkelte års resultat skal derfor ses i sammenhæng med den vandføring, der har været.

Kvælstofbelastningen til Odense Fjord er siden 1980’erne faldet med cirka 45 procent, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen. For fosfor er der sket et markant fald på cirka 85 procent i tilførslen til Odense Fjord fra 1980’erne og frem. Årsagen til faldet er hovedsageligt, at spildevandet fra byerne bliver renset bedre.

I Odense Å viser er der et tydeligt fald i mængden af både kvælstof og fosfor gennem 1990’erne, mens der de seneste år ikke er en tydelig udvikling.

Odense Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

  • Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
  • Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
  • Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Miljøtilstanden i Odense Fjord

Odense Fjord er opdelt i to vandområder: Seden Strand og Odense yderfjord. De to vandområder er forskellige både med hensyn til saltholdighed, dybdeforhold og miljømål.

Den økologiske tilstand er ’ringe’ i Seden Strand og ’moderat’ i yderfjorden. De to vandområder lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, er heller ikke opfyldt i yderfjorden, og den er ’ukendt’ i Seden Strand.

Miljøtilstand

Miljøtilstanden i inderfjorden og yderfjorden i Odense Fjord, som den blev vurderet i forbindelse med Vandområdeplan 2015-2021.

Fjordens miljøtilstand er blevet bedre i de seneste årtier, hvilket skyldes en stor indsats for at begrænse udledningen fra byer, industri og landbrug. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med cirka 50 procent, og afstrømningen af fosfor er faldet med cirka 49 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand i såvel Odense Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark, er, at der bliver tilført for meget kvælstof.

For at reducere tilførslen af kvælstof til Odense Fjord frem mod udgangen af 2021, er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig om:

  • Vådområder
  • Lavbundsprojekter
  • Minivådområder
  • Skovrejsning
  • Miljøfokusområder
  • Målrettet regulering
  • Spildevand

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder) med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder.
Indsatsen på spildevandsområdet skal bidrage til yderligere reduktion i afstrømningen af kvælstof.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Odense Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Links

Vandområdeplaner 2015 - 2021