Mariager Fjord

Mariager Fjord er med sine 42 kilometer en af Danmarks længste fjorde. Den strækker sig fra Hobro i vest til Kattegat i øst. Fjordens fysiske udformning med en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord betyder, at der er begrænset vandudveksling med Kattegat.

Fjorden er derfor fra naturens hånd sårbar over for tilførslen af kvælstof og fosfor. Indholdet af næringsstoffer i Mariager Fjord er således blandt de højeste i de indre danske farvande. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i fjorden intensivt igennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Mariager Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Mariager Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dårlig økologisk tilstand for Mariager inderfjord, mens Mariager yderfjord har ringe tilstand.

Iltforhold

På grund af fjordens særlige udformning er den dybe del ud for Mariager næsten permanent iltfri. Kun ved kraftigt højvande på Kattegatkysten kommer der nyt iltholdigt vand ind fra Kattegat. Det sker normalt kun om efteråret eller om vinteren. Det nye ilt bliver imidlertid normalt brugt op i løbet af nogle få måneder.

Helt speciel var situationen i 1997, hvor næsten hele inderfjorden blev ramt af et usædvanlig kraftigt iltsvind, og ilten forsvandt fuldstændig i hele vandsøjlen fra overflade til bund.

Hyppigheden og omfanget af iltsvind afhænger af, hvor mange næringsstoffer der bliver tilført fjorden, og hvor ofte bundvandet bliver blandet med overfladevandet. Opblandingen af bundvand med overfladevand styres af vinden.

Næringsstoffer

Koncentrationen af kvælstof i Mariager Fjord er faldet siden 1989, hvor man begyndte at måle det systematisk. Udviklingen svarer til udviklingen i de danske fjorde generelt. Faldet i koncentrationen af kvælstof skyldes, at landbruget udleder mindre, og at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.

Oplandet til Mariager Fjord er specielt, fordi en stor del af afstrømningen sker via grundvandet, som kan være 20-30 år undervejs, før det når frem til vandløbene. Derfor kan man ikke se et fald i vandløbenes indhold af kvælstof i oplandet til Mariager Fjord på samme måde som andre steder i Danmark, selv om landbruget udleder mindre kvælstof. I Mariager Fjord vil effekten være forsinket, og Miljøstyrelsen forventer, at man vil kunne måle et fald i indholdet af kvælstof i de kommende år.

Der er sket et markant fald i indholdet af fosfor i Mariager Fjord. Faldet svarer ligesom for kvælstof til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og skyldes først og fremmest, at spildevandet bliver renset bedre.

Enkelte år har kraftigt iltsvind dog betydet, at fjordbunden har frigivet betydelige mængder af fosfor. De år har indholdet af fosfor i Mariager Fjord været meget højt. 

Bundplanter

Bundplanterne i Mariager Fjord består af blomsterplanter og tang. Ålegræs og havgræs er de mest udbredte blomsterplanter. Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset har dårlige vækstbetingelser i fjorden. Ålegræsset når således kun ud til omkring  halvanden meters dybde.

Enårige løst liggende tangplanter, som for eksempel søsalat, har rigtig gode vækstbetingelser i den næringsrige fjord, og der er ofte tætte samlinger af søsalat i fjordens beskyttede vige. Flerårige tangplanter har dårlige vækstbetingelser i Mariager Fjord. Det skyldes blandt andet, at der er meget få større sten, som planterne kan fastgøre sig til.

Bunddyr

Bunddyrene har dårlige livsbetingelser i Mariager Fjord. Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at antallet af arter svinger mellem 2 og 22. Det er et lavt antal sammenlignet med andre fjorde i Danmark. Værst var situationen efter det usædvanligt kraftige iltsvind i 1997, hvor stort set alle bunddyr i inderfjorden døde.

De almindelige arter af bunddyr i Mariager Fjord tåler vand med et lavt iltindhold. Arter der kræver mere ilt, finder man kun i et lille antal i fjorden. Bortset fra blåmuslinger og til tider sandmuslinger finder man ikke mange store bunddyr i fjorden. Blåmuslinger kan tåle kortvarige iltsvind, og det er denne art, som udgør hovedparten af biomassen af bunddyr i fjorden.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Mariager Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der en moderat økologisk tilstand for bunddyr i fjorden.

Planteplankton

Det høje indhold af næringsstoffer i Mariager Fjord betyder, at produktionen af planteplankton er usædvanlig stor. Der bliver normalt produceret imellem dobbelt og fire gange så meget planteplankton i Mariager Fjord, som i andre danske fjorde og kystnære områder.

Der er ret få arter af planteplankton i Mariager Fjord. De arter der forekommer, kan imidlertid danne meget kraftige opblomstringer, som man kan se med det blotte øje, ved at vandets farve bliver rødligt eller brunligt.

Faldet i indholdet af næringsstoffer i fjorden betyder, at der også er sket et fald i produktionen af og mængden af planteplankton. I flere af de senere år har produktionen af planteplankton været væsentligt lavere end tidligere.

Mængden af planteplankton måles som klorofylkoncentrationen. Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Mariager Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand i Mariager yderfjord og dårlig økologisk tilstand i Mariager inderfjord. 

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i Mariager Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, samt den målte sigtdybde og ilt-indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2020. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer, ’Planteplankton’, ’Vandets klarhed’ og ’Iltforhold’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.

Når data er kvalitetssikrede, offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.

Mariager Fjord er en såkaldt tærskelfjord. Den indre del er op til 30 meter dyb, mens den ydre del, med sine 6 meter, er relativt lavvandet. Den ydre del af fjorden fungerer dermed som en tærskel imellem Kattegat og den indre del af Mariager Fjord. Den dybe inderfjord afspejler et dalforløb, som sidste istid efterlod. Yderfjorden har en anden historie og den er formet i en periode med landvinding og landhævning.

Den meget lavvandede yderfjord bugter sig fra Kattegat og cirka 20 kilometer ind til omkring Dania mellem Hadsund og Mariager. På visse strækninger af det ydre løb er fjorden kun 6 meter dyb. Inderfjorden går fra Dania til Hobro og er op til 2 kilometer bred og en del dybere – ud for Mariager er den således 30 meter dyb.

Fjorden og dens opland

Mariager Fjord og dens opland. Mariager Fjord er med sine 42 kilometer en af Danmarks længste fjorde. Den slynger sig gennem landskabet fra Hobro i vest til Kattegat i øst.

Tærsklen imellem de to dele af fjorden medfører, at vandskiftet i inderfjorden er begrænset. De næringsstoffer, der bliver tilført inderfjorden, bliver således relativt lang tid i området. Det betyder, at den inderste del af Mariager Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Nogle år i sommerperioden kommer det til udtryk ved, at der opstår kraftigt iltsvind i store dele af inderfjorden.

Det er tidligere blevet undersøgt, om landvinding og inddæmning ved fjordens munding mod Kattegat har forringet vandskiftet i fjorden. Konklusionen på denne undersøgelse var, at landvinding og landhævning har nedsat vandskiftet imellem Kattegat og den indre del af Mariager Fjord med noget i retning af 3 til 4 procent.

Oplandet til Mariager Fjord er 574 kvadratkilometer, og herfra modtager fjorden vand og næringsstoffer via vandløb og grundvand.

Landskabet omkring Mariager Fjord er mest et kuperet morænelandskab fra sidste istid. I oplandet er jordbunden sandet og består overvejende af smeltevandssand.

Mariager Fjord set fra Bramslev Bakker (Foto: Kaj Bolvig, Mariagerfjord Kommune)

Den sandede jord i oplandet til fjorden betyder, at vand hurtigt siver ned igennem jorden. Mere end 75 procent af den nedbør, der lander på jorden, ender i fjorden enten direkte via vandløb eller via grundvandet. I det tilfælde at det går via grundvandet, ender vandet først i fjorden med 20 til 30 års forsinkelse.

Anvendelsen af jorden i oplandet til Mariager Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. I oplandet til Mariager Fjord samles spildevandet på et centralt renseanlæg i Hadsund, og herfra udledes renset spildevand til Kattegat cirka 5 kilometer nord for mundingen til fjorden.

Udledningen af renset spildevand til Mariager Fjord er gradvist stoppet i perioden fra 2013 og frem til 2017. I dag afledes der alene spildevand til Mariager Fjord fra bebyggelser i det åbne land, enkelte industrier, fra regnvandsudløb og overløb fra fælleskloakerede områder.

Permanent lagdelte vandmasser

Selve Mariager Fjord er dannet som en tunneldal under isen. Den store dybde i inderfjorden betyder, sammen med de stejle skrænter omkring fjorden, at vindens muligheder for at homogenisere vandsøjlen ved omrøring er små. Derfor er vandsøjlen i den dybe del af inderfjorden stort set altid lagdelt, hvorved der kan refereres til et øvre og et nedre lag.

De to lag adskiller sig fra hinanden ved, at de har forskellig vægtfylde, hvor vandet i det nedre lag er tungere end vandet i det øvre lag. Denne forskel i vægtfylde skyldes først og fremmest forskellene imellem de to lags indhold af salt.

Det øvre lag strækker sig fra overfladen og ned til omkring 10-15 meters dybde. Det lag udgøres af en velblandet vandsøjle, hvor saltindhold, temperatur og iltforhold er nogenlunde ens i hele laget. I det nedre lag, som strækker sig fra bunden af det øvre lag til bunden af fjorden, er saltindholdet højere, og vandet er iltfrit en stor del af året.

Tværsnit af Mariager Fjord

Tværsnit af Mariager Fjord set fra syd. De farvede streger illustrerer hvordan iltindhold, temperatur og saltholdighed varierer ned igennem vandsøjlen i inderfjorden.

Saltindholdet i det øvre lag i inderfjorden er typisk 12-15 promille, mens det i nedre lag typisk er 18-24 promille. I yderfjorden er der meget lille forskel på saltholdigheden imellem overflade og bund, og her ligger saltindholdet typisk på 20-25 promille. Dette svarer til saltindholdet i Kattegat ud for ved mundingen til Mariager Fjord. Saltindholdet betyder meget for, hvilke dyr og planter der kan leve i fjorden.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Mariager Fjord i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medfører forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden. Forbruget af ilt kan blive så stort, at der kan blive iltfrit ved bunden. Sker dette, kan det medføre, at dyr og planter dør.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af de næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen. Koncentrationen af næringsstoffer i Mariager Fjord er blandt de højeste i de indre danske farvande.

Miljøstyrelsen måler indholdet af næringsstoffer i vandet i Mariager Fjord 24 gange om året, og det sker på en målestation placeret i det område, hvor inderfjorden er dybest. Det er herfra, at data i den grafiske præsentation stammer. På en målestation i yderfjorden bliver der ligeledes målt på indholdet af næringsstoffer 24 gange om året, her måles dog ikke hvert år. I perioden 2017 – 2021 måles der næringsstoffer på denne station i tre ud af fem år.

Indsamling af vandprøver på stationen ud for Mariager.

De første undersøgelser af næringsstoffer i Mariager Fjord blev foretaget i 1979, og siden 1989 har undersøgelserne været gennemført hvert år, idet de har været en del af det nationale overvågningsprogram.

Målestationer i Mariager Fjord

Kortet viser de to prøvetagningsstationer i Mariager Fjord, hvor der måles næringsstoffer. Den ene station ligger i den dybe del af inderfjorden ud for Mariager, og det er her fra de viste data stammer. Den anden målestation ligger i yderfjorden øst for Hadsund.

Kvælstof i Mariager Fjord

Indholdet af kvælstof i Mariager Fjord er faldet siden 1989, som er den periode, hvor Miljøstyrelsen rutinemæssigt har foretaget målinger af næringsstoffer i fjorden. Udviklingen svarer i det store hele til den generelle udvikling i Danmarks fjorde. 

Der har været enkelte undtagelser i nogle år, hvor indholdet af kvælstof har været ekstraordinært højt, men det ændrer ikke på det samlede billede, som viser et fald hen over de sidste 30 år.

Aarhus Universitet skriver i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

Koncentrationen af total-kvælstof i det øvre vandlag i Mariager inderfjord og i Aalborg Bugt, som Mariager Fjord støder op til. Indholdet af kvælstof er markant højere inde i Mariager Fjord end i farvandet uden for fjorden.

Det fremgår tydeligt af figuren, at indholdet af kvælstof inde i Mariager Fjord er betydeligt højere end ude i Aalborg Bugt. I flere af de år, hvor der er foretaget målinger begge steder, er der cirka fem gange højere koncentrationer af kvælstof inde i fjorden, end der er i Aalborg Bugt.

Fosfor i Mariager Fjord

Som det gælder for kvælstof, er også indholdet af fosfor i Mariager Fjord faldet markant over en årrække. Målinger viser således et tydeligt fald i koncentrationen af fosfor i 1990’erne.

Denne udvikling svarer til den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.

Koncentrationen af total-fosfor i det øvre vandlag i Mariager Fjord og i Aalborg Bugt, som Mariager Fjord støder op til. Indholdet af fosfor er markant højere inde i Mariager Fjord end i farvandet uden for fjorden.

Det fremgår tydeligt af figuren, at indholdet af fosfor i Mariager Fjord er betydeligt højere end ude i Aalborg Bugt. I de år, hvor der er foretaget målinger begge steder, er der ofte tre til fire gange så høj koncentration af fosfor i Mariager Fjord som i Aalborg Bugt.

Der har været afvigelser fra det generelle fald i indholdet af fosfor i Mariager Fjord gennem de seneste 10-15 år. De afvigelser kan skyldes, at der har været kraftigere iltsvind end normalt, hvilket fx var tilfældet i 2006 og i 2014.

Sammenhængen mellem højt fosforindhold og iltsvind skyldes, at der i forbindelse med iltsvind sker en kemisk proces i fjordbunden, hvorved bundens evne til at holde på fosfor forringes. Derved kan fosfor frigives fra bunden til vandet. Fjordbundens evne til at holde på fosfor genoprettes, når der igen tilføres ilt til fjordbunden. 

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se oplysninger om tilførsel af næringsstoffer til Mariager Fjord og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i fjorden på Vandområdeplan 2015-2021

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplankton reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten såsom lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Mariager Fjord medfører således en usædvanlig høj produktion af planteplankton.

Kiselalgerne Skeletonema sp. (tv.) og Cerataulina pelagica (th.) set i mikroskop. Arterne er karakteristiske for Mariager Fjord.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året fra en målestation i inderfjorden. Her bliver der udtaget prøver fra det øvre vandlag, og det undersøges, hvor stor produktionen af planteplankton er, samt hvilke arter af planteplankton der er. På den samme station måles indholdet af klorofyl 24 gange om året.

I yderfjorden måler Miljøstyrelsen indholdet af klorofyl på en enkelt målestation, ligeledes 24 gange om året. Målinger bliver her foretaget i tre ud af de fem år fra 2017-2021. Mængden af klorofyl viser, hvor meget planteplankton der er i vandet.

Målestationer i Mariager Fjord

Kortet viser placeringen af de to prøvetagningsstationer i Mariager Fjord. Den ene station ligger i den dybe del af inderfjorden ud for Mariager, og det er her, de præsenterede data kommer fra. Den anden målestation ligger i yderfjorden øst for Hadsund.

Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Resultater fra undersøgelserne af planteplankton er med til at beskrive udviklingen i fjordens miljøtilstand.

Produktionen af planteplankton

Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i Mariager Fjord i perioden 1989-2020.

Ovenstående figur viser, at der er en relativ stor variation i produktionen af planteplankton fra år til år, men den viser også, at produktionen har været aftagende i perioden 1989-2020.

I perioden 1989-1997 lå produktionen af planteplankton typisk omkring 900 gram kulstof pr. kvadratmeter. Det niveau er også opnået siden 1997, men det sker ikke nær så hyppigt. I de sidste 10 år er det således kun en enkelt gang, at produktionen er nået op på det niveau.

I perioden fra 2014 til 2020 har produktionen været i intervallet mellem 500 - 800 gram kulstof pr. kvadratmeter.

Miljøstyrelsen måler også produktionen af planteplankton i 13 andre danske fjorde og kystnære områder. Undersøgelserne her fra viser, at der generelt bliver produceret imellem dobbelt så meget og op til fem gange så meget planteplankton i Mariager Fjord, som i de andre områder.

Årlig produktion af planteplankton i 2020 på de 14 overvågede målestationer i danske fjorde og kystnære områder.

Få og dominerende arter

Samtidig med at der er usædvanlig meget planteplankton i Mariager Fjord, viser undersøgelserne også, at planktonet er domineret af forholdsvis få arter, som kan danne meget kraftige opblomstringer.

Variation hen over året

Kraftige opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. er karakteristisk for Mariager Fjord. Arten danner typisk opblomstringer gentagne gange fra tidligt forår til efteråret. Skeletonema sp. dominerer også i andre fjorde, hvor der er mange næringsstoffer i vandet, og hvor der ligesom i Mariager Fjord er mange blåmuslinger.

De hyppige opblomstringer af Skeletonema sp. kan skyldes, at arten kan vokse meget hurtigt, og derfor klarer sig bedre end andre arter i områder, hvor der er store bestande af blåmuslinger, som lever af planteplankton.

Om foråret og sommeren er der også mange furealger af arten Heterocapsa triquetra og ciliater af arten Myrionecta rubra i Mariager Fjord. De to planktonarter har gennem årene flere gange været årsag til kraftige opblomstringer, hvilket har medført en rødbrun misfarvning af vandet i fjorden.

Ciliaten Myrionecta rubra set gennem mikroskop (tv.), og hvor den under en opblomstring misfarver vandet i Mariager Fjord (th.).

Kiselalgerne Cerataulina pelagica, Chaetoceros socialis og Ditylium brightwelli er ligeledes meget almindelige i Mariager Fjord i det sene forår og om sommeren. Også disse arter har i en række tilfælde dannet meget kraftige opblomstringer i fjorden.

Om efteråret er der ud over kraftige opblomstringer af Skeletonema sp. og Cerataulina pelagica også ofte registreret kraftige opblomstringer af kiselalgen Thallasiosira rotula.

Giftige arter

Der er fundet flere arter af planteplankton i Mariager Fjord, som kan være giftige. Det gælder blandt andet arter fra furealgeslægten Dinophysis samt kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Der er dog kun fundet få giftige arter, og Miljøstyrelsen har ikke registreret skader forvoldt af giftige arter i fjorden.

Derfor blomstrer planteplankton op

De hyppige og kraftige opblomstringer af planteplankton i Mariager Fjord forekommer på grund af det meget høje indhold af næringsstoffer i fjorden. Det har dog også betydning, at der kun er få vandlopper i fjorden. Vandlopper lever af planteplankton, og hvis de havde været talrige, ville de potentielt kunne være med til at begrænse antallet af opblomstringer.

Når der lever så få vandlopper i Mariager Fjord, er det dels fordi vandloppernes æg har dårlige betingelser i bundvandet, som ofte er meget iltfattigt, og dels fordi der er mange vandmænd i fjorden om sommeren. Vandmænd lever blandt andet af vandlopper.

Om sommeren er der ofte mange vandmænd i Mariager Fjord.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er derved et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

I Mariager Fjord er der generelt meget klorofyl i vandet i forhold til andre danske fjorde. Det skyldes den usædvanligt store produktion af planteplankton i Mariager Fjord.

Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre vandlag i Mariager inderfjord og i Aalborg Bugt i perioden 2002-2020.

Miljøstyrelsen har foretaget målinger af klorofyl i Mariager Fjord siden 2002. Frem til 2020 har der både været en periode, hvor indholdet af klorofyl er faldet, og derefter en periode, hvor indholdet er steget. Det laveste indhold af klorofyl i undersøgelsesperioden blev observeret i 2011.

Aarhus Universitet skriver i rapporten Marine Områder 2019, at indholdet af klorofyl i fjorde og kystvande i Danmark generelt er steget med 48 % siden 2012.

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af sommerklorofyl (maj - september) anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Mariager Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Mariager Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand i Mariager yderfjord og dårlig økologisk tilstand i Mariager inderfjord.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand i Mariager Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der kan trænge ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for, at bundplanterne kan vokse.

Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet. Derfor afhænger den også af, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af, hvor stor tilførslen af næringsstoffer er, betyder en stor tilførsel af næringsstoffer også ofte, at der er en ringere sigtdybde.

Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

I sommerperioden kan vandet i Mariager Fjord være så uklart, at den hvide skive bliver usynlig allerede i en dybde på halvanden meter.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, som der undersøges planteplankton og indsamles vandprøver, der analyseres for indholdet af næringsstoffer.

Sigtdybden i inderfjorden af Mariager Fjord og i Aalborg Bugt.

Den højest målte sigtdybde, som Miljøstyrelsen har registreret i Mariager Fjord, var i perioden 1989 – 1993. Her lå den gennemsnitlige sigtdybde på omkring 6 meter.

I den efterfølgende periode faldt sigtdybden frem til 1997, hvor den lavest målte sigtdybde blev registreret. I 1997 var der meget kraftigt iltsvind i fjorden, som resulterede i, at størstedelen af fjordens planter og dyr døde. Fjordens indhold af dødt organisk materiale blev derfor markant større, og vandet i fjorden blev dermed mere uklart. 

I årene herefter har sigtdybden varieret imellem 4 og 5,5 meter.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Bundvandet i Dybet ud for Mariager får ikke tilført ny ilt fra vandoverfladen, fordi der er en konstant adskillelse mellem overfladevandet og bundvandet. Indholdet af ilt i bundvandet slipper derfor op, hvorfor Miljøstyrelsen har et særligt fokus på iltforholdene i Mariager Fjord.

Produktion af ilt sker fortrinsvis i de øvre vandlag, hvor den er knyttet til planternes fotosyntese. Når det blæser over fjorden, bliver vandet i øvre lag omrørt, og der bliver derved overført ilt fra luften til vandet.

I det nedre lag er der ikke ret meget lys. Derfor er der heller ikke ret stor fotosyntese og dermed ikke en særlig stor produktion af ilt. Derimod er der meget dødt organisk materiale, som bliver nedbrudt af bakterier, og i denne proces forbruges ilt.

Der er også meget dødt organisk materiale i det øvre lag, men det er ikke noget problem, da der som regel også er masser af ilt i vandet i øvre lag. Hvis der imidlertid er en længere periode med stille vejr, hvor vandet ikke bliver omrørt, kan ilten også i overfladelaget blive brugt op. Dette var tilfældet i sensommeren 1997, hvor stort set alle bunddyr i inderfjorden døde på en mere end 20 kilometer lang strækning imellem Hobro og Hadsund.

Om efteråret og vinteren flytter vind og strøm rundt på vandmasserne i de indre danske farvande. Her får også bundvandet i Mariager Fjord tilført ny ilt. Men den tilførte ilt bliver normalt brugt op i løbet af nogle få måneder.

Selv hvis Mariager Fjord ikke fik tilført næringsstoffer fra sit opland, ville der hver sommer være et bundlag uden ilt og uden liv i den dybeste del af fjorden. Der var således også i 1930’erne iltsvind i Mariager Fjord. Dengang var iltsvindet dog begrænset til de dybeste dele af fjorden på dybder over 15 meter.

Målestationer for ilt i Mariager Fjord

Kortet viser placeringen af de fem prøvetagningsstationer i Mariager Fjord, hvor der måles ilt.

På målestationen ud for Mariager måles der ilt 24 gange årligt hvert år. På målestationen i yderfjorden øst for Hadsund måles der ilt 24 gange om året i tre ud af 5 år. På stationer inderst i fjorden måles der ilt ni gange om året, og det er i månederne juli til november.

Miljøstyrelsen måler iltforholdene i Mariager Fjord på i alt fem stationer i fjorden. På stationen i den dybe del af inderfjorden, ud for Mariager, bliver der målt ilt 24 gange hvert år. På stationen i den ydre del af fjorden bliver iltindholdet overvåget i tre ud af fem år i perioden 2017-2021. Derudover bliver iltkoncentrationen målt ni gange i månederne juli til november på de to eller tre målestationer på strækningen imellem Hobro og Mariager.

I de seneste årtier har store dele af fjorden været ramt af iltsvind. Det er både sket i Dybet, hvor der er næsten permanent iltsvind, samt i fjordens mere lavvandede områder. På de to stationer på strækningen imellem Hobro og Mariager har Miljøstyrelsen i alle årene registreret iltsvind en eller flere gange i månederne juli til november.

I 2006 var det særligt slemt, og her viste næsten alle målinger fra august til oktober kraftigt iltsvind. Også i 2013, 2014, 2016 og 2018 blev der registreret iltsvind i en stor del af den periode, hvor iltforholdene blev overvåget.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er lavere end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Bundplanterne i Mariager Fjord består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

Fotoet til venstre viser ålegræs, der er en af de mest udbredte blomsterplanter i Mariager Fjord. Fotoet til højre viser søsalat, der er den mest almindelige tangplante i fjorden.

Blomsterplanter

Bunden af Mariager Fjord består hovedsageligt af sand og silt, som er mere finkornet. Det gør den velegnet til blomsterplanter, der bliver holdt fast i fjordbunden af et rodnet.

Mariager Fjords yderfjord har store lavvandede områder, som er velegnede voksesteder for blomsterplanter. I inderfjorden er bunden fuldstændig dækket af banker af blåmuslinger på de dybder, hvor der også ville kunne vokse blomsterplanter. Her kan blomsterplanterne ikke gro, ligesom de ikke ville kunne gro på en stenbund.

Ålegræs og havgræs er de mest udbredte blomsterplanter i Mariager Fjord. Der er derudover mindre bevoksninger af Stor Vandkrans og Børstebladet Vandaks.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs en gang om året. Det sker om sommeren, hvor ålegræsset har sin største udbredelse. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden der er dækket af ålegræs, og ud til hvilke dybder det vokser.

Fjordbunden bliver undersøgt langs ni linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. Det er de samme steder, der bliver undersøgt hvert år.

Her bliver der undersøgt ålegræs

Kortet viser de ni steder i Mariager Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs. 

Ålegræssets udbredelse

Ålegræs skal have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, jo større dybder kan det vokse ud til. Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs er et af de kvalitetselementer, der er med til at tegne et billede af miljøtilstanden i fjorden.

Figuren viser ålegræssets udbredelse i inderfjorden og yderfjorden. Udbredelsen er defineret ved den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs.

Undersøgelserne viser, at ålegræsset har dårlige vækstbetingelser i Mariager Fjord. I inderfjorden vokser ålegræsset således kun ud til omkring en meters dybde, og i yderfjorden vokser det ud til halvanden meters dybde.

De dårlige vækstbetingelser for ålegræs i Mariager Fjord skyldes flere ting. Dels er vandet uklart på grund af store mængder af planteplankton i vandet, og dels er der i perioder et lavt iltindhold i vandet og i fjordbunden. Derudover kan søsalat skygge for ålegræsset, eller ålegræssets blade kan være dækket af mikroskopiske alger, såkaldte epifytter. Begge dele hæmmer væksten af ålegræs.

Tang

Flerårige store makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund som for eksempel store sten, som de kan fæstne sig til. I Mariager Fjord er der kystområder med småsten, men der er meget få større sten i fjorden. Der er derfor ikke mange steder i fjorden, hvor flerårige tangplanter kan vokse.

Mens de flerårige tangplanter har dårlige vækstbetingelser, har de enårige derimod gode vækstbetingelser i Mariager Fjord. Dette skyldes flere forhold. Flere af de enårige arter kan vokse uden at være fæstnet til noget, og fjorden har gode fysiske forhold for disse arter. Det er for eksempel de mange lavvandede områder, hvor vandet i sommerhalvåret er både forholdsvist varmt og roligt.

Samtidig vokser de enårige tangplanter godt i et miljø, hvor der er mange næringsstoffer, og det er der i Mariager Fjord. Løst liggende tangplanter, såsom søsalat, vokser derfor meget hurtigt, og man finder ofte mange af dem i stille vejr i fjordens beskyttede vige.

Når mængden af næringsstoffer i fjorden reduceres, vil der være færre enårige tangplanter.

Masseforekomst af søsalat ved Stinesminde.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Mariager Fjord. 

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Mariager Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand i Mariager yderfjord og dårlig økologisk tilstand i Mariager inderfjord.

Links

Se status for den økologiske tilstand i Mariager Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj - end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for antallet af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved lave forekomster af iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

De fleste af bunddyrene i Mariager Fjord har dårlige livsbetingelser. Alle de bunddyr, som forekommer i et stort antal i fjorden, tåler et lavt indhold af ilt i vandet. De arter, som ikke tåler et lavt iltindhold, findes kun i et mindre antal. Disse arter lever blandt andet i de mere lavvandede dele af fjorden, hvor iltindholdet er højere. De kan desuden komme ind i fjorden med vand fra Kattegat.

Bortset fra blåmuslinger og til tider sandmuslinger er det ikke almindeligt at finde store individer af bunddyr i fjorden. De øvrige arter, som ellers kan vokse sig store, gør det ikke i Mariager Fjord. De findes i Mariager Fjord kun som ikke fuldt udvoksede individer.

Blåmuslinger på bunden af Mariager Fjord.

Bunddyrene på den bløde bund i Mariagers inderfjord er blevet overvåget 19 gange siden 1997. Hver gang er der blevet indsamlet prøver fra 42 stationer i fjorden. Stationerne ligger fordelt i et område, hvor der er 5-10 meter dybt.

Her bliver der undersøgt for bunddyr

Miljøstyrelsen har igennem mange år undersøgt dyrelivet i et område imellem Hobro og Mariager. Stedet er vist i kortet med en orange markering af en central position i undersøgelsesområdet.

Meget få arter

Ved Miljøstyrelsens og amternes undersøgelser er der fundet 63 arter af bunddyr i fjorden. De fordeler sig med 21 arter af havbørsteorm, 21 arter af krebsdyr, 8 arter af muslinger, 4 arter af snegle og 9 arter af andre dyregrupper.

Søstjerner, slangestjerner og søpindsvin, som tilhører gruppen pighuder, er ikke registreret i undersøgelserne. Det kan skyldes, at pighuder ikke trives i iltfattigt vand og i vand, der indeholder mange næringsstoffer.

De 63 arter af bunddyr, som er fundet gennem årene 1997 til 2020, er et lille antal, for en så omfattende undersøgelse i et dansk marint område. Det lave antal arter giver i sig selv et fingerpeg om, at et mangfoldigt dyreliv har trange kår i den indre del af Mariager Fjord.

Derudover er der ikke mange dyr af hver art bortset fra nogle få arter, som findes i rigelige mængder, og som bliver fundet hver gang, der undersøges for bunddyr.

I danske havområder og fjorde er havbørsteorm normalt den mest artsrige dyregruppe. Det er den også i Mariager inderfjord, men det er ikke meget kun at finde 21 arter i løbet af 19 års undersøgelser, sådan som det er tilfældet her.

Dertil kommer, at de almindeligste arter af havbørsteorme i Mariager Fjord netop er typiske for områder, som er belastede med næringsstoffer. Det gælder blandt andet de små arter Polydora ciliata, Polydora cornuta og Capitella capitata, samt de lidt større Neanthes succinea og Hediste diversicolor.

Havbørsteormen Hediste diversicolor er en af de mest almindelige børsteorm i Mariager Fjord (Erik Kristensen WoRMS foto).

Med 21 arter krebsdyr er der fundet lige så mange arter af denne gruppe, som antal arter af havbørsteorme. Dette er meget usædvanligt for marine områder i Danmark. Det er dog kun to af fjordens 21 arter af krebsdyr, der lever i stort antal i fjorden, nemlig slikkrebsen Corophium insidiosum og tangloppen Microdeutopus gryllotalpa.

Slikkrebsen Corophium er et af de mest almindelige krebsdyr i Mariager Fjord (Silvia Waajen, WoRMS foto).

De øvrige krebsdyrarter, som lever i fjorden, er primært en lang række tanglopper og tre arter rejer, som alle har en stor spredningsevne. De har derfor været i stand til at brede sig fra de lavvandede områder i fjorden, hvor vandkvaliteten er bedre end på det dybere vand.

Blåmusling, Mytilus edulis.

Blåmusling, Mytilus edulis er det i særklasse hyppigste bunddyr i prøverne fra Mariager Fjord. Biomassen (vådvægten) af det samlede antal indsamlede blåmuslinger i prøverne udgør hele 92 % af den samlede biomasse af bunddyr i prøverne.

Blåmuslingens dominans er endnu et tegn på, at der er mange næringsstoffer i inderfjorden. Under naturlige forhold finder man ikke så mange blåmuslinger i et område.

Antal arter af bunddyr

Figuren viser antal arter af bunddyr i den indre del af Mariager Fjord, som er observeret i perioden 1997-2020.

Antallet af arter af bunddyr i Mariager Fjord har i de undersøgte år varieret imellem 2 og 22. De fleste år har der været mellem 14 til 22 arter.

I slutningen af august 1997 døde stort set alle bunddyr i Mariager Fjord på grund af et usædvanlig kraftigt iltsvind. Nordjyllands amt og Århus amt tog prøver i fjorden i slutningen af september 1997, og her blev der blot fundet tre individer fordelt på to arter.

I 2006 gik det igen hårdt ud over bunddyrene, og amternes prøver viste, at der kun var 37 individer fordelt på fem forskellige arter.

Antallet af bunddyr

Figuren viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter, som er observeret i perioden 1997-2020.

Antallet af bunddyr i Mariager Fjord har varieret voldsomt i den undersøgte periode, og det var meget lavt i 1997 og i 2006.

I 1998-2000 var der omkring 3000 individer pr. kvadratmeter. Der var primært tale om fire dyrearter, som efter det kraftige iltsvind i 1997 havde held til at sprede sig i den næringsrige fjord.

De fire arter havde næsten ingen naturlige fjender i fjorden, da disse ikke havde nået at bygge nye bestande op efter iltsvindet. De fire arter, der tilsammen udgjorde over 90 procent af dyrene i årene 1998-2000, var blåmuslinger, dansemyggelarver Chironomidae, dyndsnegle Hydrobia og en Polydora-orm.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i Vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Mariager Fjord. 

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Mariager Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der en moderat økologisk tilstand for bunddyr i fjorden

Links

Se status for den økologiske tilstand i Mariager Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Næringsstoftilførslen til fjorden sker fra oplandet via vandløb og grundvand samt via direkte udledninger fra punktkilder. Dertil kommer tilførsler af næringsstoffer til fjorden via vandskiftet med nedstrøms farvandsområder (Kattegat), samt via luftbårne tilførsler af kvælstof. Miljøstyrelsen måler transporten af næringsstoffer på 8 målestationer i vandløb i fjordens opland.

Målestationer i oplandet til Mariager Fjord

Oplandet til Mariager Fjord med markering af de otte målestationer, hvor der måles på transporten af vand og næringsstoffer. Data fra Kastbjerg Å og Villestrup Å vises nedenfor.

Kortet viser de otte stationer, hvor Miljøstyrelsen måler vand- og næringsstoftransporten i oplandet til Mariager Fjord.

Der strømmer også kvælstof og fosfor til Mariager Fjord fra en del af oplandet, hvor Miljøstyrelsen ikke måler. Den del af oplandet kaldes det umålte opland. Her beregnes afstrømningen ud fra modeller og ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg, dambrug og regnvandsbetingede udløb.

Vandområdeplaner

Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I Vandområdeplan 2015-2021 er er der anvendt et gennemsnit for årene 2010-2014, ved beregning af målbelastning og indsatsbehov. Kvælstoftilførslen til Mariager Fjord blev for denne periode beregnet til cirka 880 tons kvælstof pr. år.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 75 procent af det kvælstof, der bliver tilført Mariager Fjord, stammer fra landbruget, mens cirka 20 procent udgøres af det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning, der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var. Den resterende del stammer fra punktkilder så som renseanlæg, regnvandsbetingede udløb og et enkelt industrianlæg.

For fosfor stammer cirka 80 procent af det, der bliver tilført Mariager Fjord fra det åbne land. Det omfatter både det, der kommer fra landbruget og baggrundsbidraget, mens resten stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastningen til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer, den såkaldte stoftransport, ved vandløbenes målestationer. Stoftransporten af kvælstof og fosfor i to af de største vandløb i oplandet til Mariager Fjord, Villestrup Å og Kastbjerg Å er vist i figurerne herunder.

Den totale transport af kvælstof pr. år i Villestrup Å ved Oue Mølle og Kastbjerg Å ved Norup.

Den beregnede transport af total fosfor pr. år i Villestrup Å ved Oue Mølle og Kastbjerg Å ved Norup.

Den samlede vandføring pr. år i Villestrup Å ved Oue Mølle og Kastbjerg Å ved Norup.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen. Derfor bør man se resultaterne for de enkelte år i sammenhæng med den vandføring, der har været.

På landsplan er der sket en halvering i kvælstofbelastningen fra 1990 til i dag. For kvælstofbelastningen til Mariager Fjord er der i samme periode kun sket et fald på omkring 10 procent. Årsagen til, at faldet fra oplandet til Mariager Fjord er så forholdsvis lille, er at en stor del af afstrømningen fra oplandet til Mariager Fjord sker via grundvandet.

En undersøgelse har tidligere vist, at en stor del af kvælstoftilførslen til vandløbene kommer med 20-30 år gammelt grundvand. Den effekt, som reguleringen af landbruget har i andre områder af Danmark fra 1990 og frem, er således for en stor dels vedkommende forsinket i oplandet til Mariager Fjord. Miljøstyrelsen forventer på den baggrund, at der i årene fremover vil kunne måles et fald i tilførslen af kvælstof til Mariager Fjord.

For fosfor er der sket et markant fald i tilførslen til Mariager Fjord fra 1990 og frem. Faldet skyldes bedre rensning af spildevand fra byerne, samt at der er nedlagt en række dambrug.

Mariager Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre rent vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.   

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

• Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
• Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
• Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Miljøtilstanden i Mariager Fjord

Mariager Fjord er opdelt i to vandområder: Mariager inderfjord og Mariager yderfjord. De to vandområder er forskellige både med hensyn til saltholdighed, dybdeforhold og miljømål.

I Vandområdeplanen 2015-2021 er den økologiske tilstand vurderet ’dårlig’ i begge Mariager Fjords vandområder. De to vandområder lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Derimod er direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, opfyldt i både yder- og inderfjorden.

Miljøtilstanden i inderfjorden og yderfjorden i Mariager Fjord, som den blev vurderet i forbindelse med Vandområdeplan 2015-2021.

Fjordens økologiske tilstand har været uændret i de to vandområdeplaner, Vandområdeplan 2009-2015 og Vandområdeplan 2015-2021, der indtil videre har været udarbejdet for området. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er sket forbedringer.

Produktionen af planteplankton i Mariager Fjord er målt siden 1989, og målingerne viser, at der er sket et fald i produktionen over tid. Dette vurderes at være en effekt af den store indsats, der har været ydet for at begrænse udledningen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug.

Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med cirka 13 procent, og afstrømningen af fosfor er faldet med cirka 26 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand i såvel Mariager Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark er, at der bliver tilført for meget kvælstof. 

For at reducere tilførslen af kvælstof til Mariager Fjord frem mod udgangen af 2021, er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig om:

• Vådområder
• Lavbundsprojekter
• Minivådområder
• Skovrejsning
  
• Miljøfokusområder
• Målrettet regulering

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder) med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Mariager Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Vandområdeplaner 2015 - 2021