Limfjorden

Limfjorden strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Limfjorden er et stort sammenhængende fjordsystem med vige, bredninger og sunde.  Med sin cirka 1000 kilometer lange kystlinje er Limfjorden Danmarks største fjordområde.

Vand fra Vesterhavet strømmer ind fra vest og bliver blandet med fjordvandet. Ferskvand fra fjordens opland opblandes med saltvandet fra Vesterhavet, med en nettostrømning mod Kattegat. Oplandet til fjorden udgør ca. 7.670 km2, svarende til knapt 18 % af Danmarks landareal.

Limfjordens sydligste dele nordøst for Skive hører til de mindst salte dele af fjorden. Det skyldes bl.a at der her bliver tilført store ferskvandsmængder fra flere store åsystemer, med Karup Å- systemet som det største.

Miljøstyrelsen har overvåget Limfjordens fysisk-kemiske forhold samt dens planter og dyr intensivt igennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Limfjorden.

Den nyeste vurdering af den samlede økologiske tilstand i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 viser, at der dårlig økologisk tilstand i den centrale del af Limfjorden, mens der er ringe økologisk tilstand i den vestlige og østlige del af Limfjorden.

Iltforhold

I Limfjorden opstår der iltsvind hver sommer og det sker typisk i perioder med svag vind. I Skive Fjord er der kraftigt iltsvind stort set hvert år, mens det i Løgstør Bredning sker cirka hvert andet år. I Nissum Bredning har der de seneste 30 år kun været iltsvind én gang, og det var i august 2014.

Hyppigheden og omfanget af iltsvind afhænger af, hvor mange næringsstoffer der bliver tilført fjorden, og hvor ofte bundvandet bliver blandet med overfladevandet. Opblandingen af bundvand og overfladevand styres af vinden.

Næringsstoffer

Flere faktorer har betydning for, hvor høj koncentrationen af næringsstoffer bliver i Limfjorden. Tilførslen af kvælstof og fosfor fra oplandet er en faktor, ligesom det spiller en rolle, hvor stor vandudvekslingen mellem Limfjorden og Vesterhavet er.

Indholdet af næringsstoffer er betydeligt lavere i Vesterhavet end i Limfjorden. Derfor er indholdet af næringsstoffer lavest i Nissum Bredning i den vestlige del af Limfjorden og højest i den inderste del af Limfjorden i Skive Fjord, hvor ferskvandstilførslen fra oplandet er stor.

Indholdet af kvælstof i Limfjorden er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Udviklingen svarer til de danske fjorde generelt, og faldet i kvælstof indholdet skyldes først og fremmest, at landbruget udleder mindre kvælstof. Også kvælstofudledningen med spildevand er reduceret betydeligt, men udledningen er mængdemæssigt betydeligt mindre end udledningen fra landbrugsarealer. 

Der er også sket et markant fald i indholdet af fosfor i Limfjorden. Det fald svarer ligesom for kvælstof til den generelle udvikling i danske fjorde, og det skyldes først og fremmest, at spildevandet fra husholdninger og industri bliver renset bedre.

Enkelte år har omfattende iltsvind medført, at der er blevet frigivet fosfor fra Limfjordens bund.

Bundplanter

Bundplanterne i Limfjorden består af blomsterplanter og tang. Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante og den vokser på sandbunden.

Tang findes i områder af fjorden, hvor bunden er stenet. Der er også tangplanter, som driver løst i vandet. Det er typisk grønalger, som findes i de mere lavvandede dele af fjorden, hvor der også er store tilførsler af næringsstoffer fra oplandet.

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset har ringe vækstbetingelser i Limfjorden. Inderst i Limfjorden i Skive Fjord vokser ålegræsset således kun ud til mellem 1,5 og 2 meter, mens det længst mod vest i Nissum Bredning vokser ud til omkring 3 meter.

De mest almindelige større tangplanter i Limfjorden er brunalger og rødalger. Over de seneste 10 år er tangplanternes totale dækning i Limfjorden gået tilbage.

Brunalgen sargassotang er invasiv og i dag udbredt i Limfjorden. Sargassotangen er nu så udbredt, at den har fortrængt en række større flerårige hjemmehørende arter af brunalger, som der nu er blevet færre af.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for ålegræs og andre blomsterplanter på nær i den østligste del af Limfjorden hvor tilstanden er moderat og i Hjarbæk Fjord og Halkær Bredning, hvor tilstanden er dårlig.

Bunddyr

I forbindelse med undersøgelser af bunddyr er der i perioden fra 1998 til 2019 fundet i alt 166 forskellige arter af bunddyr i de tre undersøgte områder, Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

De fleste år er der fundet fra 25 til 54 arter pr. område, og mangfoldigheden af arter er dermed ikke på niveau med det antal arter, man for eksempel finder i den centrale del af Kattegat. 

Den moderate mangfoldighed af arter opretholdes, selvom der næsten hvert år er iltsvind i dele af Limfjorden. Det skyldes, at dyrene i de lavvandede områder af fjorden ikke bliver påvirkede af iltsvindet, som primært rammer de dybere dele af fjorden. Fra de lavvandede områder hvor dyrene lever, kan larverne sprede sig til de områder, hvor der har været ramt af iltsvind, når iltsvindet er ophørt.  

De tre mest almindelige dyregrupper i Limfjorden er havbørsteorme, muslinger og krebsdyr. De ti mest almindelige arter af bunddyr findes i alle de tre undersøgte områder af Limfjorden. Blåmuslingen er ikke den mest almindelige muslingeart i Limfjorden, men vægtmæssigt er det den største.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for bunddyr i den centrale del af Limfjorden, moderat økologisk tilstand i Nissum Bredning og god økologisk tilstand i den østligste del af Limfjorden, mens tilstanden i Thisted Bredning er dårlig.

Planteplankton

Der er flere end 100 arter af planteplankton i Limfjorden og det er et højt antal. Normalt findes der mange arter på samme tid, men der er også opblomstringer, hvor en enkelt art er helt dominerende. 

Der er ret tit markante opblomstringer af planteplankton i Limfjorden. Det skyldes, at der bliver tilført mange næringsstoffer til fjorden. Indholdet af næringsstoffer i Skive Fjord er højere end i Løgstør Bredning. Derfor er der oftere masseforekomster af planteplankton i Skive Fjord end i Løgstør Bredning.

Produktionen af planteplankton i Løgstør Bredning og Skive Fjord har været målt siden 1989.  Disse målinger viser, at der er sket et fald i produktionen af planteplankton i første halvdel af perioden fra 1989 til 2020.

I Limfjorden er der fundet en række arter af planteplankton, som producerer giftstoffer, der kan ophobes i muslinger og andre skaldyr. Fødevarestyrelsen overvåger derfor løbende forekomsten af giftige arter og giftstoffer i skaldyr i de områder, hvor der bliver skrabet og høstet skaldyr.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for klorofyl, som er et mål for mængden af planteplankton i den vestligste og østligste del af Limfjorden. I resten af Limfjorden er den økologiske tilstand for klorofyl dårlig på nær i Kås Bredning og Venø Bugt, hvor tilstanden er moderat.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i Løgstør Bredning. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021 . De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.

Når data er kvalitetssikrede, offentliggøres de på  Danmarks Miljøportal .

Man kunne godt kalde Limfjorden for et sund, fordi den både har åbninger mod Vesterhavet og mod Kattegat. Ser man på Limfjorden som et hele med tilhørende afstrømningsopland, sker der en netto vandbevægelse fra vest mod øst. Et højt saltindhold i det meste af Limfjorden viser, at saltvandstilførslen fra Vesterhavet sammenholdt med ferskvandstilførslen er betydelig i det meste af fjorden.

Limfjorden og dens opland.

Billedet t.v. viser Thyborøn Kanal. Limfjordens munding mod Vesterhavet. Billedet t.h. viser den nordlige del af Løgstør Bredning med Livø i forgrunden.

Vandet i Vesterhavet har et saltindhold, der ligger omkring 30-32 promille, og da en så relativ stor andel af vandet i Limfjorden kommer fra Vesterhavet, er der et relativt højt indhold af salt i hele fjorden. Inderst i Skive Fjord er der således et indhold af salt på 24 promille. Det betyder, at omkring 2/3 af vandet i Skive Fjord stammer fra Vesterhavet.

I Løgstør Bredning, der rummer omkring 40 procent af fjordens vand, kommer omkring 80 procent af vandet fra Vesterhavet, hvilket et højt saltindhold på omkring 27 promille også viser. Det høje indhold af salt betyder, at der er grundlag for en stor artsrigdom af planter og dyr.

Limfjordens samlede vandvolumen er omkring 7 kubikkilometer, og fjorden er i gennemsnit 4,3 meter dyb. Det dybeste sted i fjorden er Oddesund med en dybde på 28 meter. Ved Sallingsund, Glyngøre, Hvalpsund og Feggesund er dybden over 20 meter.

Limfjordens opland udgør 7670 kvadratkilometer, hvilket svarer til knapt 18 % af Danmarks areal. Det er med andre ord et betydeligt opland, hvorfra vand og næringsstoffer strømmer ud i fjorden.

Anvendelsen af jorden i oplandet til Limfjorden er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. Spildevandet fra byer i oplandet til Limfjorden passerer igennem renseanlæg, før det rensede vand bliver udledt til fjorden. Der udledes også spildevand til Limfjorden fra mindre bebyggelser i det åbne land, fra enkelte industrier, fra dambrug samt fra regnvandsbetingede udløb og via overløb fra fælleskloakerede områder.

Fjorden anvendes også erhvervsmæssigt til fiskeri, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber (bl.a. muslingefiskeri). Dertil opdrætsanlæg for dyrkning af muslinger på line.

Landskab og fjordens form

Limfjorden var dækket af is under den sidste istid, og landskabet er i dag en varieret blanding af skrænter med aflejringer af ler og kalk fra før istiderne.

Under og efter den sidste istid blev aflejringerne skubbet rundt og foldet af isen. Resultatet er et landskab, der består af moræneler med bakker, smeltevandssletter og -dale.

Efter istiden har der været landhævninger, som blandt andet betyder, at der er dannet lavvandede bassiner i Limfjorden og kystnære vådområder, hvoraf mange sidenhen er inddæmmet til landbrugsjord. 

Limfjordens åbning mod vest blev dannet efter nogle store stormfloder i 1825 og 1862. Ved de stormfloder blev den landtange, der adskilte Limfjorden fra Vesterhavet, gennembrudt. Derved blev Thyborøn Kanal dannet, og den har været nogenlunde uforandret siden 1875.

Limfjorden har en kystlinje på omkring 1000 kilometer. Det afmærkede sejlløb fra Vesterhavet til Kattegat er omkring 170 kilometer langt.

Billedet t.v. viser kystskrænten ved Ertebølle Hoved i Bjørnsholm Bugt med aflejringer fra før istiderne. Man ser her ler, sten og aske, som er skubbet op og foldet, da ismasserne rykkede frem. 

Billedet t.h. viser Bygholm Vejle i den nordlige del af Løgstør Bredning, som blev dannet i forbindelse med landhævninger efter istiden. Området er siden hen blevet inddæmmet. 

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Limfjorden i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen.

Vandudvekslingen med Vesterhavet gennem Thyborøn Kanal betyder også en del for koncentrationen af næringsstoffer. Det skyldes, at indholdet af næringsstoffer er betydeligt lavere i Vesterhavet end i Limfjorden.

Der strømmer rigtig meget vand fra Vesterhavet ind i Limfjorden, nemlig en vandmængde der svarer til cirka ti gange den samlede mængde vand i Limfjorden, og det påvirker koncentrationen af næringsstoffer i Limfjorden.

Når vand fra Vesterhavet strømmer ind i Limfjorden, tilføres det næringsstoffer, fordi det bliver blandet med fjordvandet. Når vandet strømmer ud af fjorden igen, transporterer det samtidig næringsstoffer med ud af fjorden.

Indsamling af vandprøver i Limfjorden.

Der er blevet målt næringsstoffer i Limfjorden, som en del af det nationale overvågningsprogram, siden 1989.

Prøvetagningsstationer i Limfjorden

I Limfjorden undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året på fire målestationer. Derudover undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året i tre ud af fem år på yderligere fire stationer.  

Miljøstyrelsen har udvalgt tre stationer, som tilsammen giver et godt overordnet overblik over forholdene i Limfjorden. Disse er vist på kortet.

Kortet viser de tre målestationer i Limfjorden; Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord, hvorfra der er medtaget målinger af næringsstoffer i denne præsentation.

Kvælstof i Limfjorden

Indholdet af kvælstof i Limfjorden er faldet markant siden 1989. Det gælder på alle tre målestationer. Udviklingen svarer til den generelle udvikling i fjorde og kystvande i Danmark. 

Aarhus Universitet skriver i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

Figuren viser indholdet af total-kvælstof i Nissum Bredning, som ligger i den vestlige del af fjorden, i Løgstør Bredning, som ligger i den centrale del af fjorden og i Skive Fjord, som ligger inderst i fjorden.

Indholdet af kvælstof i Nissum Bredning har i de senere å været omkring 300 – 400 mikrogram pr. liter.

I den centrale del af Limfjorden i Løgstør Bredning har indholdet i de senere år været omkring 500-600 mikrogram pr. liter, og i Skive Fjord har indholdet været omkring 600-800 mikrogram pr. liter.

Fosfor i Limfjorden

Som det gælder for kvælstof, er også indholdet af fosfor i Limfjorden faldet markant over en årrække. Det største fald skete i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne.

Denne udvikling harmonerer med den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.

Figuren viser indholdet af total-fosfor i Nissum Bredning i den vestlige del af fjorden, i Løgstør Bredning i den centrale del af fjorden og i Skive Fjord, som ligger inderst i fjorden.

Der har dog været afvigelser fra det generelle fald i indholdet af fosfor. I visse år var fosforindholdet i Limfjorden relativt højt, hvilket kan hænge sammen med en fosforfrigivelse fra fjordbunden i forbindelse med iltsvind.

Links

Se alle resultater af Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se oplysninger om tilførsel af næringsstoffer til Limfjorden og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i Vandområdeplanerne.

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at deres antal fordobles på en til to dage.

Planteplankton reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten såsom lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af både kvælstof og fosfor medfører en relativ høj produktion af planteplankton i Limfjorden.

Kiselalgen Skeletonema sp. (tv.) og furealgen Karenia mikimotoi (th.) set i mikroskop. Arterne er karakteristiske for Limfjorden.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året på to målestationer i Limfjorden. Den ene station ligger i Løgstør Bredning, og den anden station ligger i Skive Fjord. Her bliver der taget prøver fra det øvre vandlag for at undersøge produktionen, mængden og arterne af planteplankton.

Kortet viser de to stationer i Limfjorden, hvor der undersøges planteplankton. Stationerne ligger i Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Resultaterne fra undersøgelserne af planteplankton er med til at beskrive udviklingen i Limfjordens miljøtilstand.

Produktionen af planteplankton

Ovenstående figur viser produktionen af planteplankton i Løgstør Bredning og Skive Fjord i perioden fra 1989 til 2020. Heraf fremgår det, at produktionen i Skive Fjord er aftaget i perioden. I Løgstør Bredning er der ikke sket en tilsvarende udvikling i perioden.

Aarhus Universitet angiver i rapporten ”Marine områder 2019”, at algevæksten i danske fjorde og kystvande generelt har været faldende siden 1980. Udviklingen i algevæksten kan ifølge Aarhus Universitet relateres til udviklingen i tilførslerne af næringsstoffer.

Miljøstyrelsen måler produktionen af planteplankton i 14 danske fjorde og kystnære områder. Hvis man sammenligner målingerne i Limfjorden med målinger fra de andre områder, kan man se, at produktionen af planteplankton i Limfjorden ligger i den høje ende.

Årets produktion af planteplankton i 2020 i 14 danske fjorde og kystnære områder. Limfjorden omfatter Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Mange arter og mange opblomstringer

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at der er mere end 100 arter af planteplankton i Limfjorden. Der er ofte en blanding af mange arter på samme tid, men der er også opblomstringer af enkelte arter med meget høje biomasser.  

Limfjorden er det marine område i Danmark, hvor Miljøstyrelsen registrerer flest nye arter af planteplankton. De nye arter kommer primært fra Vesterhavet.

Variation hen over året

Der sker ofte opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. i Limfjorden om foråret. Hvis vinteren har været kold, kan arten Detonula confervacea tage del i specielt starten af forårets opblomstring.

Umiddelbart efter forårets opblomstring i april og maj sker der ofte opblomstringer af ciliaten Myrionecta rubra. Denne art er meget almindelig i danske kystnære farvande og fjorde, og den kan optræde sammen med små furealger og nøgne flagellater.

Ciliaten Myrionectra rubra set i mikroskop (tv.). Drone-foto af rødfarvet opblomstring af Myrionectra rubra i Skive Fjord (th.) (Foto: Michael Bo Rasmussen, DCE).

Sommer- og efterårsperioden er karakteriseret ved blandede artsrige samfund af planteplankton, som ofte udvikler sig til markante opblomstringer af enkelte arter. 

Det er ofte kiselalger, der dominerer i opblomstringerne, hvor blandt andet slægterne Skeletonema, Chaetoceros, Pseudo-nitzschia og Rhizosolenia dominerer.

Karakteristiske furealger er blandt andet fra slægten Prorocentrum. Heterotrofe arter, der er karakteriseret ved, at de ikke lever af næringsstoffer men af planteplankton, er især fra slægten Protoperidinium.

Furealgearter som Prorocentrum cordatum, Karenia mikimotoi, Akashiwo sanguineum og Ensilculifera carinata kan optræde i så store mængder, at vandet bliver farvet rødbrunt og er helt uklart med en sigtdybde på mindre end en meter.

Den heterotrofe flagellat Noctiluca scintillans kan også danne meget voldsomme masseforekomster, hvor vandet bliver farvet lyserødt eller orange. Det kan skabe imponerende morild, som er et naturfænomen, hvor havet synes at lyse eller glimte, fordi de enkelte celler af Noctiluca scintillans udsender lysglimt.

Giftige arter

I Limfjorden har Miljøstyrelsen fundet en række arter af planteplankton, der producerer giftstoffer, som kan ophobes i muslinger og andre skaldyr.

Arter fra furealgeslægten Dinophysis kan producere giftstoffer, der kan give kraftig diarré og opkastninger, når man spiser muslinger og østers, som har spist Dinophysis. Mere sjældent finder Miljøstyrelsen arter af furealgeslægten Alexandrium, der kan producere nervegifte, som kan medføre lammelse og i værste fald død. Arter fra kiselalgeslægten Pseudo-nitzschia producerer også gifte, der rammer nervesystemet, og som i værste fald kan være dødelige.

Fødevarestyrelsen overvåger løbende forekomsten af giftige arter og giftstofferne i skaldyr i de områder, hvor der skrabes og høstes skaldyr. Fødevarestyrelsen kan forbyde kommercielt fiskeri i perioder, hvor der er risiko for forhøjede koncentrationer af gifte i muslinger og østers. 

Miljøstyrelsen fandt i 1980’erne store opblomstringer af den giftige furealge Karenia mikimotoi, som kan slå fisk og bunddyr ihjel. Opblomstringerne medførte i flere tilfælde, at der døde fisk og bunddyr. Miljøstyrelsen finder fortsat Karenia mikimotoi i Limfjorden, men normalt kun i lavere koncentrationer. I efteråret 2019 blev der dog registreret en meget kraftig opblomstring af algen, men der blev ikke registreret skader på dyrelivet i fjorden i forbindelse med opblomstringen.

Derfor blomstrer planteplankton op

De relativt hyppige og markante opblomstringer af planteplankton i Limfjorden opstår fordi der er så mange næringsstoffer i fjorden. Indholdet af næringsstoffer i Skive Fjord er højere end i Løgstør Bredning, og det betyder, at der oftere er masseforekomster af planteplankton i Skive Fjord end i Løgstør Bredning.

De store mængder af planteplankton i Limfjorden kan medføre masseforekomster af flagellaten Noctiluca scintillans, der lever af det mikroskopiske planteplankton.

Dyreplankton, der spiser planteplanktonet, er sammen med bunddyr, der filtrerer vandet, med til at holde mængderne af planteplankton nede. Hvis mængden af dyreplanktonet bliver reduceret i forbindelse med masseforekomster af storgopler og ribbegopler, som ernærer sig ved at spise dyreplankton, kan det medvirke til, at der forekommer opblomstringer af planteplankton.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, og det er klorofyl, som gør det muligt for planteplankton at udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl kan på den måde betragtes som et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

I Limfjorden er der generelt meget klorofyl i forhold til andre danske fjorde, og det skyldes relativt høje niveauer af næringsstoffer.

Figuren viser indholdet af klorofyl i øvre vandlag i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord i perioden 1989-2020.

Der er udført systematiske målinger af klorofyl i Limfjorden siden 1989. Disse målinger viser, at der frem til 2020 både har været perioder, hvor indholdet af klorofyl er steget, og perioder, hvor indholdet er faldet.

Aarhus Universitet skriver i rapporten Marine Områder 2019, at indholdet af klorofyl i fjorde og kystvande i Danmark generelt er steget med 48 % siden 2012. 

Som det fremgår af figuren, harmonerer udviklingen siden 2012 i Skive Fjord og Løgstør Bredning med den generelle udvikling i danske fjorde og kystvande med stigende klorofyl koncentrationer.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Limfjorden. 

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for klorofyl, som er et mål for mængden af planteplankton, i den vestligste og østligste del af Limfjorden. I resten af Limfjorden er den økologiske tilstand for klorofyl dårlig på nær i Kås Bredning og Venø Bugt, hvor tilstanden er moderat.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser  på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand i Limfjorden på kort under punktet ”VP3 tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der kan trænge ned gennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for blandt andet bundplanternes vækst.

Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet. Derfor afhænger den også af, hvor meget planteplankton der er i vandet.

Da mængden af planteplankton er afhængig af, hvor stor tilførslen af næringsstoffer er, betyder en stor tilførsel af næringsstoffer i udgangspunktet en ringere sigtdybde.

Antallet af muslinger på fjordbunden har også betydning for, hvor klart vandet er, da muslingerne filtrerer vandet og spiser planteplanktonet.

Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, hvor der udtages vandprøver til undersøgelse af planteplankton og næringsstoffer.

Sigtdybden i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord i perioden 1989-2020.

Sigtdybden i Nissum Bredning og Skive Fjord viser ikke umiddelbart tegn på at have ændret sig de seneste 30 år.

I Løgstør Bredning er sigtdybden imidlertid blevet mindre over de seneste 30 år. Sigtdybden i Løgstør Bredning har således i de senere år ligget tæt på sigtdybden i Skive Fjord.

Set over hele perioden fra 1989 til 2020 har sigtdybden i Nissum Bredning i gennemsnit ligget på 3,2 meter, mens den i Skive Fjord har ligget på 3,3 meter. I Løgstør Bredning er sigtdybden i samme periode faldet fra 5,3 meter i starten af perioden til 3,3 meter i 2020.

Links

Se alle resultater af Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

I Limfjorden opstår der normalt iltsvind hver sommer, og det sker typisk i forbindelse med perioder med svag vind. Når der ingen vind er, bliver der ikke blandet frisk iltholdigt vand ned til bunden, hvor der er brug for ilt til at nedbryde organisk materiale.

Iltsvind opstår først i de inderste dele af fjorden som Skive Fjord, Lovns Bredning og vest for Mors i Vilsund. Hvis der efter vindstille vejr ikke kommer frisk til hård vind i nogle dage, breder iltsvindet sig til Løgstør Bredning.

Områderne med kraftig strøm fra Thyborøn til Sallingsund og fra Løgstør til Hals bliver normalt ikke ramt af iltsvind, fordi strømmen betyder, at der løbende bliver tilført ilt til bunden.  

Limfjorden er lavvandet og får tilført store mængder vand fra Vesterhavet gennem Thyborøn Kanal.

Vandet fra Vesterhavet har et højere indhold af salt end fjordvandet. Det medfører, at vandet fra Vesterhavet er tungere end vandet i Limfjorden, idet jo højere saltholdighed, jo tungere er vandet. Det betyder, at det indkommende vand strømmer langs bunden ind til de indre områder af fjorden. Bliver det indstrømmende vand ikke blandet med vand fra øvre lag, hvori der er rigeligt med ilt, er der risiko for, at der opstår iltsvind ved bunden.

Iltsvind er ikke et nyt fænomen. Der har også været tilfælde med iltsvind før 1989, hvor Miljøstyrelsens faste overvågning startede, men omfanget og hyppigheden af iltsvind har ændret sig.

Tidligere var der mindre organisk materiale på Limfjordens bund, fordi der var færre næringsstoffer i fjorden og dermed en lavere produktion af planteplankton. Derfor var der også færre perioder med iltsvind, og iltsvindet havde en arealmæssig mindre udstrækning, end hvad der gør sig gældende idag.

Målestationer for ilt i Limfjorden

Kortet over stationer, hvor der måles ilt i Limfjorden.

Miljøstyrelsen måler iltforholdene i Limfjorden på 18 målestationer. Heraf er der nogle år fire og andre år otte stationer, hvor der måles 24 gange om året. De år, hvor der henover hele året kun måles på fire stationer, bliver der målt ilt på yderligere 14 stationer i månederne juni til november. Miljøstyrelsen følger med andre ord nøje med i, om der er iltsvind, samt hvor stor en udstrækning det har.

I Skive Fjord er der kraftigt iltsvind stort set hvert år, mens det i Løgstør Bredning sker cirka hvert andet år. I Nissum Bredning er der de seneste 30 år kun målt kritisk lave iltkoncentrationer én gang, og det var i august 2014.

Kraftigt iltsvind kan medføre, at der bliver frigivet svovlbrinte fra bunden, og det kan gøre stor skade på ålegræs og dyr. Blåmuslinger er dog i stand til at overleve i flere uger med lavt indhold af ilt i bundvandet, men tåler ikke svovlbrinte.

I forbindelse med iltsvind er søanemoner de mest hårdføre dyr på fjordbunden. Søanemonen tåler både iltsvind i flere uger og svovlbrinte, der ved længerevarende iltsvind kan sive fra fjordbunden op i vandet.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er mindre end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Bundplanterne i Limfjorden består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

Ålegræs (t.v.) er en af de mest udbredte blomsterplanter i Limfjorden. (t.h.) ses den invasive Sargassotang, som er den mest udbredte større brunalge i Limfjorden.

Blomsterplanter

Bunden af Limfjorden består i den centrale og vestlige del af bredninger med sandbund og kystområder med stenrev. I den østlige del af fjorden fra Løgstør og ud til Kattegat består bunden næsten udelukkende af sand.

Sandbunden er velegnet som voksested for blomsterplanter, der bliver holdt fast i fjordbunden ved hjælp af et rodnet. Stenbunden er et godt voksested for tang, der hæfter sig til stenenes overflade.

Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i Limfjorden. På lavt vand er der derudover mindre bevoksninger af almindelig og langstilket havgræs. I Hjarbæk fjord vokser der desuden børstebladet vandaks.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter en gang om året i månederne juni til september, hvor der er mest ålegræs. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden ålegræsset dækker, og på hvor dybt vand det vokser.

Fjordbunden bliver hvert år undersøgt langs 40 linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. I Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord undersøger Miljøstyrelsen 11 linjer.

Her bliver der undersøgt ålegræs

Kortet viser de steder i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs.

Ålegræssets udbredelse

Ålegræs skal have lys for at kunne vokse. Det betyder, at jo klarere og renere vandet er, des større dybder kan ålegræs vokse ud til. Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs er et af de kvalitetselementer, der er med til at tegne et billede af miljøtilstanden i fjorden.

Ålegræssets udbredelse i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord. Udbredelsen er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs.

Figuren viser, at ålegræsset vokser ud til omkring 3 meters dybde i Nissum Bredning. Det har det gjort i stort set hele perioden 2001-2020. I Løgstør Bredning vokser ålegræsset ud til en dybde på omkring 2,2 meters dybde. Der har i de sidste 7 år været et fald i dybdeudbredelsen her. I Skive Fjord vokser ålegræsset ud til knap 2 meters dybde.

I Skive Fjord er der set over hele perioden en tendens til, at ålegræsset gradvist har bredt sig ud på dybere vand.

De relativt dårlige betingelser for ålegræsset i Limfjorden skyldes flere ting. Dels er vandet ret uklart blandt andet på grund af et stort indhold af organisk stof, hvoraf en del udgøres af planteplankton. Dels er der i perioder et lavt indhold af ilt i bundvandet. I Skive Fjord er der tilmed ofte iltsvind ved bunden.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Limfjorden.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for ålegræs og andre blomsterplanter på nær i den østligste del af Limfjorden, hvor tilstanden er moderat og i Hjarbæk Fjord og Halkær Bredning, hvor tilstanden er dårlig.

Tang

Flerårige store makroalger, i daglig tale kaldet tang, består i Limfjorden overvejende af røde og brune alger. Disse alger kræver en stabil og fast bund som for eksempel store sten, som de kan fæstne sig til.

Der er også grønne alger i fjorden, især på lavt vand, som der visse steder kan være ganske mange af. Det er ofte hurtigt voksende arter, som kan vokse uden at være fæstnet til noget.

Grønalger findes særligt i Skive Fjord og Halkær Bredning, hvor vækstforholdene for disse alger er gode. Det er lavvandede områder, hvor vandet i sommerhalvåret er forholdsvist varmt og stille. Dette giver sammen med et højt indhold af næringsstoffer gode vækstbetingelser for grønalger.

Der er ikke så meget tang i Limfjorden i dag som for ti år siden. Det vurderer Aarhus Universitet i rapporten ’Marine Områder 2019’, hvor Limfjorden bliver sammenlignet med andre danske fjorde, kystvande og stenrev i åbne farvande.

Blandt de mest dominerende arter af tang er der flere, som ikke er hjemmehørende. Det er for eksempel den store brunalge Butbladet Sargassotang og Japansk Havlyng, der er en mindre rødalge.

Sargassotang blev første gang set i Limfjorden for mere end 30 år siden. Nu er det den mest almindelige ikke hjemmehørende tangplante i Danmark. Den er især udbredt i Limfjorden, hvor den typisk findes på lavt vand.

Sargassotang har fortrængt en række større flerårige hjemmehørende arter af brunalger, som der nu er færre af end tidligere. I sensommeren smider sargassotang sine blade, og de steder, hvor bladene skyller sammen, kan der lokalt opstå iltsvind.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand i Limfjorden på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS 

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj saltholdighed end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for forhold af bunddyrarter indgår i vurderingen af ​​bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved forekomster af lave iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

Miljøstyrelsen har siden 1998 undersøgt bunddyrene i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Der bliver også foretaget undersøgelser af bunddyrene i andre dele af Limfjorden, f.eks. i Thisted Bredning, Nibe Bredning, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. De undersøgelser er ikke med i denne beskrivelse af bunddyr.

Dyrelivet på bunden af ​​Limfjorden er præget af både naturlige og menneskeskabte forhold.

Iltforholdene i fjorden er en udfordring for dyrene. Næsten hvert eneste år opstår der iltsvind i juni eller juli i visse dele af Limfjorden. I de områder, hvor der opstår iltsvind, kan bunddyrene helt eller delvist forsvinde.

I de vandområder, der støder op til områder berørt af iltsvind, bliver dyrelivet også nemt påvirket, idet der fra iltsvindsområderne kan strømme både iltfattigt vand og vand, som indeholder svovlbrinte.

Her bliver der undersøgt for bunddyr

I en lang periode har Miljøstyrelsen primært foretaget undersøgelser af bunddyr i Limfjorden de tre steder, der er vist med orange cirkler. I vest er det Nissum Bredning, i den centrale del er det Løgstør Bredning, og i den indre del er det Skive Fjord. De viste positioner markerer de områder, hvor der udføres undersøgelser af bunddyr.

I en sådan undersøgelse af bunddyr indgår der 42 prøver fra bunden, og disse indsamles i området omkring de viste positioner. 

Arter

I perioden fra 1998 til 2020 er der fundet i alt 170 forskellige arter af bunddyr i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Nissum Bredning er blevet undersøgt 16 gange, og her er der fundet i alt 110 forskellige arter. Løgstør Bredning er blevet undersøgt 21 gange, og her er der fundet i alt 130 forskellige arter. Skive Fjord er blevet undersøgt 20 gange, og her er der fundet i alt 114 forskellige arter.

Mangfoldigheden af ​​arter i de tre områder anses for at være moderat, selv om der næsten hvert år er iltsvind i dele af Limfjorden.

Nissum Bredning ikke plaget af iltvind, og området modtager som udgangspunkt som heller ikke iltfattigt vand fra tilstødende farvande.

I Løgstør Bredning og Skive Fjord opstår der jævnligt iltsvind, og det har konsekvenser for bunddyrene på de dybder, hvor der er iltsvind. På det lavere vand overlever mange af arterne dog fint, og herfra kan de sprede sig til de dybere områder, når iltsvindet er overstået.

Spredningen sker først og fremmest ved larvestadier, hvor dyrene lever oppe i vandsøjlen og bliver ført rundt med vandet, indtil de søger mod fjordbunden, hvor de udvikler sig til voksne individer.

De 170 arter, der er fundet i de tilsammen 52 undersøgelser i de tre dele af Limfjorden, fordeler sig på 65 arter af havbørsteorme, 30 arter af krebsdyr, 29 arter af muslinger, 16 arter af snegle, 6 arter af pighuder, 6 arter af søpunge samt 18 arter, der tilhører 14 andre dyregrupper.

Til vigtige muslingearter for Limfjorden. Til venstre er det mysella-musling,  Kurtiella bidentata. Til højre er det blåmusling,  Mytilus edulis (Joop Trausel og Frans Slieker (tv. og th.) WoRMS foto).

De ti arter, der er flest af, finder man i alle de tre områder. De små muslinger, mysella-musling,  Kurtiella bidentata,  og hampefrømusling,  Corbula gibba,  er klart de mest almindelige. De udgør tilsammen mere end en tredjedel af det indsamlede antal dyr.

Blåmusling  Mytilus edulis  er fjerdehyppigst i prøverne. Her er individerne imidlertid større, og denne musling har derfor en større betydning for Limfjorden. Muslingerne lever af planteplankton og andre organiske dele, som de filtrerer ud af vandet. På den måde medvirker muslingerne til at gøre vandet mere klart og fjerner samtidig næringsstoffer fra vandet.

De syv øvrige arter, som er blandt de mest almindelige arter i Limfjords-prøverne, er alle havbørsteorm. Arterne hedder  Mediomastus fragilis ,  Caulleriella sp. ,  Polydora ciliata ,  Streblospio shrubsolii ,  Capitella capitata ,  Alitta succinea  og  Nephtys hombergii .

Sidstnævnte lever primært af andre orme, små krebsdyr og små muslinger, mens de øvrige seks arter leverer af organisk materiale i og på bunden af ​​fjorden.

De to arter af havbørsteorm,  Nephtys hombergii  til venstre og  Alitta succinea  til højre, er almindelige i Limfjorden. De er vigtige fødeemner for fisk, der lever ved bunden (Misjel Decleer (tv.) og Hans Hillewaert (th.) WoRMS foto).

Antal arter af bunddyr

Figuren viser antal arter af bunddyr fra de i alt 57 undersøgelser af bunddyrene i perioden 1998-2021, som har været udført i tre områder af Limfjorden.

Figuren viser kunstrigdommen i de tre undersøgte områder af Limfjorden. Der er ikke tale om stor artsrigdom, som man f.eks. finder i det centrale Kattegat. De fleste år er der dog fundet et moderat antal arter på mellem 25 og 54 arter.

Antallet af bunddyr

Mængden af ​​bunddyr i de tre områder varierer fra år til år. En stor del af variationen er naturlig, da der er en naturlig variation i dyrenes succes med forplantning og spredning af larver, ligesom der kan være en naturlig variation i, hvor udsatte de er for at blive spist af andre dyr.

Antallet af bunddyr bliver også påvirket af vandkvaliteten, og i særdeleshed, hvis der opstår iltsvind i dele af fjorden. Yderligere mængder af føde fra år til år.

I et marint område i god balance vil der normalt være mindst 1000 bunddyr pr. kvadratmeter. Det antal er der mange eksempler på, at man ikke er nået op i de tre områder i Limfjorden. I årene 2017 til 2019, blev der registreret imellem 185 og 1040 bunddyr pr. kvadratmeter. Undersøgelserne i 2020 viste en rekordlav tæthed i Løgstør Bredning på blot 97 bunddyr pr. kvadratmeter, mens der var fin fremgang i Skive Fjord med en tæthed på 2900 bunddyr pr. m². I 2021 er tætheden af bunddyr i Løgstør Bredning steget til 1577 bunddyr/m² og i Skive Fjord er fremgangen fortsat til 5645 bunddyr/ m². Til gengæld er tætheden af bunddyr/m² nede på 400 i Nissum Bredning i 2021.

Figuren viser det samlede antal bunddyr pr. kvadratmeter i perioden 1998 – 2021 i områderne Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord.

Figuren viser også, at der visse år har været rigtig mange bunddyr, for eksempel omkring 14.000 dyr pr. kvadratmeter i Løgstør Bredning i 2011. Det skyldtes især en stor forudsætning af små havbørsteorme af arterne  Mediomastus fragilis  og  Capitella capitata  det år. Sidstnævnte art er kendt for at være et tegn på, at der er mange næringsstoffer i vandet.

I 2002 var der særlig mange bunddyr i Skive Fjord. Her var der tale om en meget stor forekomst af hampefrømusling Corbula gibba, samt temmelig store forekomster af den lille havbørsteorm Polydora ciliata og blåmusling Mytilus edulis .

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr i Limfjorden anvendes i  Vandområdeplanerne,  hvor de udgør en  del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Limfjorden.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af ​​Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologiske tilstand for bunddyr i den centrale del af Limfjorden, moderat økologisk tilstand i Nissum Bredning og god økologisk tilstand i den østligste del. af Limfjorden, mens tilstanden i Thisted Bredning er dårlig.

Links

Se status for den økologiske tilstand i Limfjorden på kort under punktet ” VP3-tilstandsvurdering” i  MiljøGIS .

Der bliver tilført næringsstoffer til Limfjorden fra oplandet til fjorden, fra luften (kvælstof) samt via indstrømmende havvand fra Vesterhavet. Miljøstyrelsen måler transporten af næringsstoffer på en lang række stationer i oplandet til fjorden.

Målestationer i oplandet til Limfjorden

Kortet viser de stationer i oplandet til Limfjorden, hvor Miljøstyrelsen tager prøver af kemi og vandføring. To af de steder er Karup Å og Ryå, og de er anført med navn på kortet.

Der strømmer også kvælstof og fosfor til Limfjorden fra en del af oplandet, hvor Miljøstyrelsen ikke tager målinger. Den del af oplandet kaldes det umålte opland. Her beregner Aarhus Universitet afstrømningen ud fra modeller og ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg, dambrug og regnvandsbetingede udløb.

Vandområdeplaner

Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I Vandområdeplan 2015-2021 er det den gennemsnitlige tilførsel for årene 2010-2014, der er anvendt som grundlag for beregning af målbelastning og indsatsbehov. Tilførslen af kvælstof til Limfjorden blev for denne periode beregnet til ca. 11.900 tons kvælstof pr. år.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 75 procent af det kvælstof, der bliver tilført Limfjorden fra fjordens opland, stammer fra landbruget, mens cirka 20 procent udgøres af det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning, der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var i oplandet til fjorden. Den resterende del stammer fra punktkilder så som renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, dambrug og industri.

For fosfor stammer cirka 80 procent af det tilførte fosfor fra det åbne land, og det omfatter både bidraget fra landbruget og baggrundsbidraget. Resten stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastningen til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer ved vandløbenes målestationer. Transporten af kvælstof og fosfor i to af de største vandløb i Limfjordens opland, Karup Å og Ryå, er vist i figurerne herunder.

Den totale transport af kvælstof pr. år i Ryå ved Manna og i Karup Å ved Nørkær bro.

Den beregnede transport af fosfor pr. år i Ryå ved Manna og i Karup Å ved Nørkær bro.

Den samlede vandføring pr. år i Ryå ved Manna og i Karup Å ved Nørkær bro.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen, og det enkelte års resultat skal derfor ses i sammenhæng med den vandføring, der har været.

I både Ryå og Karup Å har der været et fald i kvælstoftransporten siden starten af 1990’erne. I Karup Å har der også været et mindre fald i fosfortransporten, mens der i Ryå ikke har været et fald i fosfortransporten i perioden.

Limfjorden er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre rent vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

• Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
• Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
• Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Miljøtilstanden i Limfjorden

Limfjorden er i gældende Vandområdeplan 2015-2021 opdelt i tre vandområder. Det største af de tre vandområder består af Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak. Det andet vandområde i Limfjorden består af Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning. Det tredje og mindste vandområde i Limfjorden er Hjarbæk Fjord. De tre vandområder er forskellige både med hensyn til saltholdighed, dybdeforhold og miljømål.

I den kommende Vandområdeplan 2022-2027 vil Limfjorden være opdelt i 8 vandområder, hvorved der i endnu højere grad kan være fokus på miljøforhold i forskellige dele af fjorden. Se opdateret vurdering af miljøtilstanden efter den nye vandområdeafgrænsning til brug for Vandområdeplanen 2021-2027 på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Det første vandområde i Limfjorden bestående af Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak.

Det andet og det tredje vandområde i Limfjorden. Andet vandområde består af Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning. Hjarbæk Fjord, syd for Lovns Bredning, udgør det tredje og mindste vandområde. 

Den økologiske tilstand er ’ringe’ i de to store vandområder i Limfjorden, mens tilstanden er ’dårlig’ i Hjarbæk Fjord. De tre vandområder lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.

Direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, er heller ikke opfyldt i Limfjordens største vandområde, mens det er opfyldt i de to andre vandområder.

Miljøtilstanden i de tre delområder som Limfjorden var inddelt i forbindelse med Vandområdeplan 2015-2021.

Fjordens økologiske tilstand har været uændret i de to vandområdeplaner, Vandområdeplan 2009-2015 og Vandområdeplan 2015-2021, der indtil videre har været udarbejdet for området.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er sket forbedringer. Udledningen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug til fjorden er faldet. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden fra fjordens opland faldet med cirka 25 procent, og afstrømningen af fosfor er faldet med cirka 13 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens undersøgelser bag gældende vandområdeplan 2015-2021 viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand hverken i Limfjorden eller i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark, er, at der bliver tilført for meget kvælstof. 

For at reducere tilførslen af kvælstof til Limfjorden frem mod udgangen af 2021, er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig blandt andet om:

• Vådområder
• Lavbundsprojekter
• Minivådområder
• Skovrejsning
• Miljøfocusområder
• Målrettet regulering
• Spildevand

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder), med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder. Indsatsen på spildevandsområdet skal bidrage til yderligere reduktion i afstrømningen af kvælstof.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Limfjordens økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Vandområdeplaner 2015 - 2021