Horsens Fjord er en lavvandet fjord, der strækker sig fra Horsens i vest til Kattegat i øst. På grund af den lave vanddybde er vinden ofte i stand til omrøre vandet fra top til bund, og dermed er vandet i fjorden sjældent lagdelt. Det betyder, at vandet har nogenlunde samme saltindhold, temperatur og iltindhold i hele vandsøjlen. Fjordens tilstand er blevet overvåget intensivt i mange år.
Økologisk tilstand
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Horsens Fjord.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Horsens Fjord som er lavet, i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dårlig økologisk tilstand for både Horsens yderfjord og Horsens inderfjord.
Iltforhold
Den relativt lave vanddybde i Horsens Fjord medfører, at vinden ofte kan omrøre vandet fra top til bund, og der er derfor sjældent lagdeling i fjorden. Det betyder, at vandet i fjorden for det meste er veliltet.
Der findes dog et område i den ydre og dybeste del af fjorden, hvor der ofte er lagdeling af vandet, og her kan der forekomme iltsvind i det nedre lag.
Næringsstoffer
Man begyndte at måle fjordens indhold af næringsstoffer systematisk i 1989. Resultaterne her fra viser, at indholdet af kvælstof i Horsens Fjord er faldet siden dengang. Faldet i kvælstof skyldes, at landbruget udleder mindre kvælstof, samt at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.
Indholdet af fosfor i Horsens Fjord er ligeledes faldet siden 1989. Ligesom for kvælstofs vedkommende svarer udviklingen i Horsens Fjord til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og kystnære farvande. Det reducerede fosforindhold skyldes først og fremmest, at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.
Bundplanter
Bundplanterne i Horsens Fjord består af blomsterplanter og tang. Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante. Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset generelt har dårlige vækstbetingelser i fjorden.
I inderfjorden når ålegræsset således kun ud til omkring 2 meters dybde, og i yderfjorden når det ud til omkring 2,5 meters dybde.
Enårige trådformede brunalger, også kaldet fedtemøg, har gode vækstbetingelser i den næringsrige fjord. Der er ofte tætte samlinger af fedtemøg, som vokser mellem og oven på ålegræsset. Det medfører mindre lys til ålegræsset og dermed dårligere vækstforhold.
Flerårige tangplanter har brug for større sten at hæfte sig på. I inderfjorden er der kun større sten i de laveste områder. I yderfjorden er der nogle få steder på et par meters dybde med større sten, som tangplanterne kan vokse på.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Horsens Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dårlig økologisk tilstand for ålegræs i både Horsens yderfjord og Horsens inderfjord.
Bunddyr
Bunddyrene er undersøgt 15 gange siden 1998. Der er i den periode i alt fundet 70 forskellige arter af bunddyr. Det er ikke mange for et dansk marint område, og det kan skyldes, at fjorden har et relativt lavt saltindhold samt et højt indhold af næringsstoffer.
Havbørsteorm er den gruppe af bunddyr med flest arter i Horsens Fjord. Der er desuden en del forskellige arter af muslinger, hvor sandmusling og blåmusling er de mest almindelige. Herudover er der i et begrænset antal fundet arter af blandt andet krebsdyr og snegle.
Ved den nyeste vurdering af den økologiske tilstand for bunddyr i Horsens Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand for bunddyr i Horsens Fjord moderat.
Planteplankton
Faldet i indhold af næringsstoffer i fjorden har medført, at også indholdet af klorofyl er faldet. Da indholdet af klorofyl er et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet, afspejler faldet i klorofyl, at mængden af planteplankton er blevet mindre siden 1989.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Horsens Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand i Horsens yderfjord og ringe økologisk tilstand i Horsens inderfjord.
Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen ud for Husodde i Horsens inderfjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.
Horsens Fjord har et areal på 77,5 kvadratkilometer. I fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø. En vejdæmning forbinder Alrø med fastlandet.
Fra Horsens by er der en smal sejlrende til en af naturen skabt rende yderst i fjorden. Den største del af vandudskiftningen i fjorden sker via renden imellem Snaptun og Hjarnø, som er op til 22 meter dyb. Resten af fjorden er overvejende lavvandet med en gennemsnitlig dybde på 2,9 meter.
I selve Horsens Fjord sænker landet sig, forstået på den måde, at Horsens Fjord er en del af en større gravsænkning, altså et område der synker imellem brudlinjer i jordskorpen. Brudlinjerne skyldes en revnedannelse, der fortsætter mod øst ud i Kattegat og mod nordvest op gennem Store Hansted Ådal. Store dele af fjordens bund har sænket sig siden stenalderen og fortsætter med at gøre det.
Oplandet til Horsens Fjord udgør 518 kvadratkilometer. Det er herfra, at fjorden modtager vand og næringsstoffer via vandløb og grundvand. Bygholm Å og Store Hansted Å løber ud i den indre del af fjorden, og det er de største ferskvandskilder til Horsens Fjord.
Jordbunden i oplandet til Horsens Fjord består mest af moræneler, men i dalområderne er der også større sammenhængende områder med smeltevandsler og -sand. Mod vest og nordvest er fjordens opland afgrænset af bakkepartiet med Danmarks højeste bakker Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj.
Anvendelsen af jorden i oplandet til Horsens Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. En stor del af spildevandet i oplandet til Horsens Fjord renses på Horsens Centralrenseanlæg. Herfra bliver det rensede vand udledt til fjorden. Derudover bliver der afledt spildevand til Horsens Fjord fra bebyggelser i det åbne land og fra regnvandsbetingede overløb fra fælleskloakerede områder.
Fjorden anvendes også erhvervsmæssigt til fiskeri, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber (bl.a. muslingefiskeri). Dertil kommer, at der i Horsens yderfjord er placeret havbrug, der udleder næringsstoffer til fjorden.
Horsens Fjord er cirka 17 kilometer lang og strækker sig fra Horsens i vest til udmundingen i det sydlige Kattegat mod øst. Kortet viser både fjorden og dens opland.
Sjældent lagdelte vandmasser
95 procent af Horsens Fjord er mindre end 6 meter dyb. Den relativt lave vanddybde betyder, at vinden ofte kan omrøre vandet fra top til bund. Der er derfor sjældent lagdeling i fjorden. Det betyder, at vandet har nogenlunde samme saltindhold, temperatur og iltindhold i hele vandsøjlen. Saltindholdet ligger typisk på 17-25 promille.
I et mindre område i den ydre og dybeste del af fjorden er vandet ofte lagdelt. Her er saltindholdet 17-25 promille i overfladen og 20-30 promille ved bunden.
Links
Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden.
Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.
Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af de næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen.
Når algemateriale går i forrådnelse, bruges der ilt og frigives næringsstoffer til vandet. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket kan medføre, at bundlevende dyr og planter dør af mangel på ilt.
I Horsens Fjord undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året på en målestation i inderfjorden. På en målestation i yderfjorden måles indholdet af næringsstoffer 24 gange om året, men det er ikke hvert år. I perioden 2017 - 2021 blev der målt på den station i tre år.
Indsamling af vandprøver som senere analyseres for dets indhold af næringsstoffer.
De første undersøgelser af næringsstoffer i Horsens Fjord blev foretaget i 1977. Siden 1989 har undersøgelserne været en del af det nationale overvågningsprogram.
Kortet viser de to prøvetagningsstationer (orange punkter) i henholdsvis Horsens Fjord og i det nordlige Lillebælt, hvor Miljøstyrelsen hvert år måler indholdet af kvælstof og fosfor. På begge stationer bliver der målt 24 gange om året.
Kvælstof i Horsens Fjord
Man begyndte at måle fjordens indhold af næringsstoffer systematisk i 1989. Resultaterne viser, at indholdet af kvælstof i Horsens Fjord er faldet. Det lavere kvælstofindhold skyldes, at landbruget udleder mindre kvælstof, samt at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre. Udviklingen svarer til den generelle udvikling i fjorde og kystnære farvande i Danmark.
Aarhus Universitet konkluderer i sin rapport ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.
Figuren viser indholdet af total-kvælstof i Horsens Fjord og det nordlige Lillebælt. Det fremgår af grafen, at indholdet af total-kvælstof er markant højere i Horsens Fjord end i den nordlige del af Lillebælt.
Fosfor i Horsens Fjord
Som det gælder for kvælstof, er også indholdet af fosfor i Horsens Fjord faldet markant over en årrække. Man har således målt et tydeligt fald fra starten af 1990’erne til slutningen af 1990’erne.
Denne udvikling svarer til den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.
Figuren viser indholdet af total-fosfor i Horsens Fjord og i det nordlige Lillebælt. Det fremgår af grafen, at indholdet af total-fosfor er højere i Horsens Fjord end i den nordlige del af Lillebælt, men også at forskellen er mindre i dag, end den var i første halvdel af 1990’erne.
Links
Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten, såsom lys og mængden af næringsstoffer i vandet.
Planteplankton set i mikroskop. Her ses kiselalgerne Skeletonema sp.(tv.) og Cerataulina pelagica (th.) Arterne er karakteristiske for Horsens Fjord.
Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til at vokse. Derfor kan mængden af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.
I Horsens Fjord måler Miljøstyrelsen vandets indhold af klorofyl 24 gange om året på en målestation i inderfjorden og på en station, der ligger i det nordlige Lillebælt ud for Horsens Fjord.
Kortet viser de prøvetagningsstationer i Horsens Fjord og i det nordlige Lillebælt, hvor Miljøstyrelsen hvert år måler indholdet af klorofyl (orange punkter). På begge stationer bliver der målt 24 gange om året.
Grafen viser det årlige gennemsnit af indhold af klorofyl i Horsens inderfjord og i øvre lag i det nordlige Lillebælt i perioden 1989-2020.
Ovenstående graf viser, at indholdet af klorofyl er faldet siden 1989. Af grafen fremgår det, at koncentrationen i Horsens Fjord i langt de fleste år, har ligget højere end i det nordlige Lillebælt.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af sommerklorofyl (maj - september) anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Horsens Fjord.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Horsens Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der moderat økologisk tilstand i Horsens yderfjord og ringe økologisk tilstand i Horsens inderfjord.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Se status for den økologiske tilstand i områderne på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.
Det har stor betydning for fjordens planteliv, hvor meget lys der kan trænge ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for, at bundplanterne kan vokse.
Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet, og derfor afhænger den også af, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af, hvor stor tilførslen af næringsstoffer er, betyder det, at en stor tilførsel af næringsstoffer som udgangspunkt medfører en ringere sigtdybde.
Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.
Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, som vandprøverne til undersøgelse af planteplankton og næringsstoffer bliver udtaget.
Figuren viser sigtdybden i Horsens Fjord og i det nordlige Lillebælt.
Fra 1989 og frem til 2019 er sigtdybden i Horsens Fjord blevet svagt bedre. Dybden på målestationen i Horsens Fjord er omkring 4 meter og det sætter en naturlig grænse for, hvor stor en sigtdybde man kan måle med denne metode. Så længe sigtdybden er mindre end bunddybden, hvilket stadig er tilfældet i Horsens fjord, kan man stadig måle forbedringer i vandets klarhed.
På målestationen i det nordlige Lillebælt, som er farvandet ud for Horsens Fjord, har der siden midten af 90’erne ikke været en udvikling i sigtdybden. Den har i hele denne periode ligget i intervallet seks - otte meter, og i de seneste fire år sigtdybden ligget omkring syv meter.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Produktion af ilt sker i forbindelse med algevækst, og når der overføres ilt fra luften til vandet. Når vinden blæser henover fjorden omrøres vandet, og dermed fordeles ilten i hele det øvre vandlag. Horsens Fjord er sjældent lagdelt, og dermed er det hele vandsøjlen der iltes, når vinden blæser.
På bunden af fjorden ligger en del organisk materiale, som stammer fra døde alger. Når algerne går i forrådnelse, forbruges der ilt. Det skyldes, at bakterierne, der indgår i den proces, bruger ilt, når de nedbryder organisk materiale. Det er ilten umiddelbart over fjordens bund, der bruges, og i perioder med vindstille vejr kan det potentielt resultere i iltsvind ved bunden. Den relativt lave vanddybde i fjorden betyder imidlertid, at vinden ofte kan omrøre vandet fra top til bund, og dermed er der i udgangspunktet tilstrækkeligt med ilt i fjorden.
I et område af den ydre og dybeste del af fjorden er der dog ofte lagdeling af vandet. Her kan der opstå iltsvind ved bunden. Iltsvindet opstår, når forbruget af ilt i bundvandet er større end den mængde ilt, som bliver tilført ved udskiftning af vand til de nedre vandlag.
Kortet viser de to målestationer i Horsens Fjord og stationen i det nordlige Lillebælt, hvor Miljøstyrelsen måler iltindholdet.
Miljøstyrelsen måler iltforholdene på en station i Horsens inderfjord 24 gange om året. Derudover bliver der målt ilt ni gange i perioden fra juli til november på en målestation i Horsens yderfjord.
Fakta om iltsvind
Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er mindre 4 milligram pr. liter.
Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.
Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal
Bundplanterne i Horsens Fjord består af blomsterplanter og tang. Tang benævnes også som makroalger.
Ålegræs (t.v.) er en af de mest udbredte blomsterplanter i Horsens Fjord. Blæretang (t.h.) er den mest udbredte tangplante i fjorden. På begge billeder kan man se ’vatagtige’ trådalger, som er et tegn på, at der er en stor tilgængelighed af næringsstoffer i vandet.
Blomsterplanter
Bunden af Horsens Fjord består hovedsageligt af sand og det mere finkornede silt. Det gør den velegnet til blomsterplanter, der holder sig fast i fjordbunden ved hjælp af et rodnet. Horsens Fjord har således store lavvandede områder, som er velegnede voksesteder for ålegræs.
Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs en gang om året. Det sker om sommeren mellem 1. juni og 30. september, hvor der er mest ålegræs. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden ålegræsset dækker, og hvor dybt det vokser.
I inderfjorden undersøger Miljøstyrelsen ålegræs langs fem linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. I de første år af den periode, hvor det er undersøgt, var det ikke de samme transekter, der blev undersøgt, hvilket forklarer mindre forskelle fra start til slut i undersøgelsesperioden. Det har i de senere år været de samme steder, der bliver undersøgt hvert år, hvilket giver en optimal mulighed for at beskrive udviklingen i dybdeudbredelsen af ålegræs. I yderfjorden undersøges tre linjer hvert tredje år.
Her bliver der undersøgt Ålegræs
Kortet viser de otte steder i Horsens Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs.
Ålegræssets udbredelse
Ålegræs skal have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, jo større dybder kan det vokse ud til. Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs er et af de kvalitetselementer, der er med til at tegne et billede af miljøtilstanden i fjorden.
Udbredelsen af ålegræs i inderfjorden og yderfjorden i Horsens Fjord. Udbredelsen er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs.
Miljøstyrelsensundersøgelser viser, at ålegræsset har relativt dårlige vækstbetingelser i Horsens Fjord. I inderfjorden når ålegræsset knapt ud til 2 meters dybde, og i yderfjorden når det ud til omkring 2,5 meters dybde. Dybdeudbredelsen af ålegræs er især i yderfjorden steget i perioden.
De dårlige vækstbetingelser for ålegræs på større dybder i Horsens Fjord skyldes flere ting. Dels er vandet uklart på grund af planteplankton, som forringer lysindfaldet ved bunden. Dels kan ålegræssets blade være dækket af mikroskopiske alger, de såkaldte epifytter, eller trådformede brune alger, kaldet ’fedtemøg’, som også kan hæmme væksten. Mængden af næringsstoffer i vandet bestemmer, hvor meget planteplankton, fedtemøg og epifytter, der er i vandet.
Tang
Flerårige makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund, som de kan fæstne sig til. Det kan for eksempel være i form af store sten. I Horsens inderfjord er der begrænsede mængder af større sten og de, der findes, befinder sig kun på lavt vand. Derfor er der ikke mange steder i inderfjorden, hvor flerårige tangplanter kan gro.
I yderfjorden er der flere sten, selvom det også her er den sandede og siltholdige bund, som dominerer. Stenene er voksested for flerårige tangplanter, som findes flere steder i yderfjorden.
De enårige tangplanter har gode vækstbetingelser i hele fjorden. Det skyldes især, at de enårige tangplanter vokser godt, når der er mange næringsstoffer i vandet, og det er der i Horsens Fjord. De enårige tangplanter findes hyppigst i form af trådformede alger på ålegræs, særligt den trådformede brunalge, der kaldes fedtemøg og som har et ’vatagtigt’ udseende, ses ofte i fjorden. Falder mængden af næringsstoffer i fjorden, vil mængden af disse trådformede alger også falde.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de indgår som en del af grundlaget for vurdering af den økologiske tilstand.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Horsens Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dårlig økologisk tilstand i både Horsens yderfjord og Horsens inderfjord.
Links
Se status for den økologiske tilstand i Horsens Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.
De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj saltholdighed end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for forhold af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.
Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved forekomst af lave iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.
Dyrelivet på bunden af Horsens Fjord er både præget af det relativt lave indhold af salt i vandet og den relativt store tilførsel af næringsstoffer til fjorden. De fleste marine dyrearter i Danmark foretrækker et højt saltindhold på cirka 33 promille, som findes i Nordsøen og Skagerrak. Ned gennem Kattegat falder saltindholdet, og i Horsens Fjord er det gennemsnitlige saltindhold 22 promille. Dette forhold, kombineret med at der bliver tilført mange næringsstoffer, giver et liv på bunden af fjorden, som består af få arter, hver med mange individer.
Der er blevet indsamlet bunddyr i Horsens Fjord 16 gange siden 1998. Den seneste indsamling foregik i 2021. Der bliver indsamlet prøver en gang om året. Prøverne tages i et område midt i fjorden, hvor bunddybden varierer imellem 4 og 6 meter. Dyrelivet på bunden viser, hvordan forholdene har været igennem længere tid.
Her bliver der undersøgt for bunddyr
Der er foretaget undersøgelser af bunddyr siden 1998 i det markerede område i Horsens Fjord.
Ikke mange arter
I de 16 år bunddyrene er blevet undersøgt i Horsens Fjord er der fundet 78 arter. De fordeler sig på 34 arter af havbørsteorm, 17 arter af muslinger, 11 arter af krebsdyr, 7 arter af snegle, samt 9 arter af de mindre dyregrupper søanemoner, mosdyr, rundorme, slimbændler, polypdyr, havsvampe, sadelbørsteorme og fladorme.
Dyregruppen pighuder, som blandt andet omfatter søstjerner, slangestjerner og søpindsvin lever især i vand med højt saltindhold. Man ville forvente at finde repræsentanter for dyregruppen i fjorden, men der er ikke fundet pighuder i prøverne. Pighuderne er følsomme overfor dårlige iltforhold, som kan forekomme i fjordens dybere dele. På lavere vand, hvor der oftest altid er gode iltforhold, er der registreret søstjerner.
Havbørsteorm er den gruppe med flest arter i Horsens Fjord. To af de seks mest almindelige i fjorden er Heteromastus filiformis og Capitella capitata , som lever nede ved bunden, og begge er almindelige i områder med mange næringsstoffer. Begge arter æder af bundmaterialet, hvor de udnytter det organiske indhold deri. De øvrige fire mest almindelige arter er Hediste diversicolor, Nephtys hombergii, Alitta succinea og Alitta virens. De er alle rovdyr, der lever af alle mulige smådyr, mens de førstnævnte også kan ernære sig ved at filtrere vandet
Heteromastus filiformis er den mest almindelige havbørsteorm i Horsens Fjord. Her ses den uden for sit rette element, der er den bløde bund. Midt på ormen kan man se rester af det pergamentagtige rør, som ormen opholder sig i (WoRMS foto).
Blandt de 17 arter af muslinger, der er fundet i Horsens Fjord, er den mest almindelige art sandmuslingen Mya arenaria. Derefter med aftagende forekomster er det blåmuslingen Mytilus edulis, mysella-muslingen Kurtiella bidentata, hampefrømuslingen Corbula gibba, stribet hjertemusling Parvicardium pinnulatum og østersømuslingen Macoma balthica .
De mange muslinger er vigtige for Horsens Fjord, idet muslingerne lever af at filtrere partikler fra vandet, og således er med til at holde vandet klart. De fjerner derved samtidig næringsstoffer fra vandet og flytter disse ned på og i bunden af fjorden.
Sandmusling Mya arenaria er den mest almindelige art af bunddyr i Horsens Fjord. Sandmuslingen er vigtig i omsætningen af næringsstoffer, og den er en vigtig bidragyder i forhold til at holde vandet i fjorden klart (Holger Berndt, WoRMS foto).
Der er ikke mange individer af nogle af de 11 arter af krebsdyr, der er registreret på stationen i Horsens Fjord. I marine områder med et højt saltindhold og færre næringsstoffer vil der være flere arter af krebsdyr, og nogle af arterne vil man finde i stort antal.
De 7 sneglearter, samt de 9 arter fra dyregrupperne søanemone, polypdyr, saddelbørsteorme, fladorme, rundorme, slimbændler, havsvampe og mosdyr, der er fundet i fjorden, optræder ikke i et stort antal. Ingen af disse arter har derfor en stor betydning for omsætningen af næringsstoffer i Horsens Fjord.
Antal arter af bunddyr
Prøverne fra de 16 års undersøgelser i Horsens Fjord har i de enkelte år indeholdt imellem 15 og 40 arter. Dette antal arter er forventeligt for en næringspåvirket fjord, med et saltindhold på cirka 22 promille.
Det er værd at bemærke, at der med 40 arter i 2021 var flere arter, end der tidligere er registreret i perioden. Om denne positive udvikling for livet i fjordbunden vil blive opretholdt, er det spændende at følge i de kommende års undersøgelser.
Figuren viser forhold af arter af bunddyr ved de udførte undersøgelser af bunddyr i Horsens Fjord. Der er fundet i alt 78 arter i forbindelse med disse undersøgelser.
Antallet af bunddyr
Der er i perioden fra 1998 til 2021 fundet imellem 106 og 4014 individer af bunddyr pr. kvadratmeter i Horsens Fjord. I et stabilt marint område er det normalt at finde mere end 1000 individer pr. kvadratmeter og set i det lys, har mængden af bunddyr i Horsens Fjord været relativt lavt mange af årene.
Af nedenstående figur fremgår det, at der var en lav tæthed af bunddyr i 2004 - 2007, mens billedet var markant anderledes i 2008. I 2008 var der rigtig mange sandmuslinger Mya arenaria og de udgjorde det år næsten halvdelen af individerne.
I de følgende år har der først været lave tætheder, men ved den seneste undersøgelse i 2021, konstateredes stor fremgang til 2090 bunddyr pr. kvadratmeter.
Figuren viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter i Horsens Fjord fundet de enkelte år.
Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i udarbejdelsen af , hvor de udgør en del af grundlaget for vurdering af den økologiske tilstand i fjorden.
Ved den nyeste vurdering af den økologiske tilstand for bunddyr i Horsens Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelse af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand for bunddyr i Horsens Fjord moderat.
Links
Se status for den økologiske tilstand i Horsens Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i .
Næringsstoftilførslen til fjorden sker fra oplandet via vandløb og grundvand samt via direkte udledninger fra punktkilder, herunder havbrug. Dertil kommer tilførsler af næringsstoffer til fjorden via vandskiftet med nedstrøms farvandområder (Nordlige Lillebælt), samt via luftbårne tilførsler af kvælstof.
Næringsstoftilførslen til Horsens Fjord fra fjordens opland måler Miljøstyrelsen på tre stationer i vandløb. Heraf er der vist data fra to stationer. Disse stationer fremgår af nedenstående kort.
Målestationer i oplandet til Horsens Fjord
Kortet viser to af de tre stationer, hvor Miljøstyrelsen måler vandkemi og vandføring i vandløbene i oplandet til Horsens Fjord.
Der strømmer også kvælstof og fosfor til Horsens Fjord fra den del af oplandet, hvor Miljøstyrelsen ikke måler på det. Den del af oplandet kaldes for det umålte opland. For den del af oplandet beregner Aarhus Universitet afstrømningen ud fra modeller og ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg, dambrug og regnvandsbetingede udløb.
Vandområdeplaner
Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.
I Vandområdeplan 2015-2021 er der anvendt et gennemsnit for årene 2010-2014, ved beregning af målbelastning og indsatsbehov. Kvælstoftilførslen til Horsens Fjord blev for denne periode beregnet til cirka 900 tons kvælstof pr. år.
Kilder til næringsstoffer
Cirka 65 procent af det kvælstof, der tilføres Horsens Fjord, stammer fra landbruget, mens cirka 25 procent udgøres af det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning, der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var. Den resterende del stammer fra punktkilder som renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, dambrug og havbrug.
For fosfor stammer cirka 70 procent fra det åbne land, som omfatter både landbruget og baggrundsbidraget, mens resten stammer fra punktkilder.
Udvikling i belastningen til fjorden
Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer, den såkaldte stoftransport. Dette sker med udgangspunkt i målinger foretaget i et antal vandløb. Stoftransporten af kvælstof og fosfor i de to største vandløb i oplandet til Horsens Fjord, Bygholm Å og Hansted Å, er vist i nedenstående figurer.
Figuren viser den totale transport af kvælstof pr. år i Bygholm Å og Hansted Å, målt ved Kørup Bro og Hansted Bro.
Figuren viser den totale transport af fosfor pr. år i Bygholm Å og Hansted Å, målt ved Kørup Bro og Hansted Bro.
Figuren viser den samlede vandføring pr. år i Bygholm Å og Hansted Å, målt ved Kørup Bro og Hansted Bro.
Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen. Derfor bør man se de enkelte år i sammenhæng med den vandføring, der har været. På landsplan har der været et generelt fald i kvælstofbelastningen på omkring 50 procent fra 1990 til i dag. For Bygholm Å og Hansted Å ses ligeledes et fald i perioden fra 1990 til i dag.
Fosfortransporten er ligeledes faldet fra 1990’erne til i dag, og det fremgår primært af målingerne fra Bygholm Å. Faldet skyldes primært, at byernes spildevand bliver renset bedre. På landsplan er udledningen af fosfor fra landbruget ikke ændret.
Horsens Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv skal sikre rent vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:
- Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
- Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
- Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)
Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Horsens Fjord
Horsens Fjord er opdelt i to vandområder: Horsens inderfjord og Horsens yderfjord. De to vandområder er forskellige både med hensyn til saltholdighed, dybdeforhold og miljømål.
I Vandområdeplanen 2015-2021 er den økologiske tilstand vurderet ’dårlig’ i Horsens inderfjord og ’ringe’ i yderfjorden. De to vandområder lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Derimod er direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, opfyldt i både yder- og inderfjorden.
Fjordens økologiske tilstand har været uændret for inderfjorden, men gået fra Dårlig til Ringe for yderfjorden i de to vandområdeplaner Vandområdeplan 2009-2015 og Vandområdeplan 2015-2021, der indtil videre har været udarbejdet for området. Koncentrationen af næringsstoffer i fjorden er faldet over tid, og det afspejles i nogen grad i et fald i klorofylmængden. Der har således siden 1989 været en tendens til et fald i koncentrationen af klorofyl.
Disse forbedringer vurderes at være en effekt af den store indsats, der har været ydet for at begrænse udledningen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med omkring 53 procent, og tilførslen af fosfor er faldet med omkring 38 procent.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand, i såvel Horsens Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark er, at der bliver tilført for meget kvælstof.
For at reducere tilførslen af kvælstof til Horsens Fjord frem mod udgangen af 2021 er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig blandt andet om:
- Vådområder
- Lavbundsprojekter
- Minivådområder
- Skovrejsning
- Miljøfokusområder
- Målrettet regulering
- Spildevand
I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.
Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder), med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder. Indsatsen på spildevandsområdet skal bidrage til yderligere reduktion i afstrømningen af kvælstof.
Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Horsens Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.