Kort resumé

Flensborg Fjord strækker sig fra Flensborg i vest til det sydlige Lillebælt i øst. Fjorden består af en dyb inderfjord og en endnu dybere yderfjord. Der er en tærskel mellem inderfjorden og yderfjorden.

Tærsklen mellem de to dele af fjorden betyder, at bundvandet i inderfjorden til en vis grad bliver hæmmet. Derfor er Flensborg Fjord fra naturens hånd sårbar over for tilførslen af kvælstof og fosfor. Forholdene i Flensborg Fjord er undersøgt intensivt igennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at kunne vurdere den økologiske tilstand i Flensborg Fjord.

Den nyeste vurdering af den økologiske tilstand i Flensborg som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 viser, at der er dårlig økologisk tilstand i inderfjorden, mens der er ringe økologisk tilstand i yderfjorden.

 

 

Iltforhold

Der er ofte iltsvind i Flensborg Fjord. Iltsvindet opstår på grund af tilførsel af næringsstoffer, som medfører en øget vækst af alger. Når algerne dør, forbruger mikroorganismerne i vandet ilt, når de nedbryder algerne, og derved opstår der iltsvind om sommeren i de dybere dele af inderfjorden.

Iltsvindet ophører igen, når fjordens bundvand bliver opblandet med iltrigt vand fra overfladen, hvilket for eksempel kan ske, når det blæser kraftigt om efteråret.

Vind og temperatur har stor indflydelse på, hvordan iltsvind udvikler sig i Flensborg Fjord. Hyppigheden og omfanget af iltsvind afhænger af, hvor mange næringsstoffer der bliver tilført fjorden, og hvor ofte bundvandet bliver blandet med overfladevandet. Opblandingen af bundvand med overfladevand styres af vinden.

Næringsstoffer

Indholdet af kvælstof i Flensborg Fjord er faldet i den periode, hvor der er foretaget systematiske målinger deraf. Det skyldes, at der bliver udledt mindre kvælstof fra landbruget, og at spildevandet bliver renset bedre i oplandet til fjorden.

Indholdet af fosfor i Flensborg Fjord er også blevet mindre og faldet heri svarer, ligesom for kvælstof, til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og kystnære farvande. Dette skyldes først og fremmest, at spildevandet bliver renset bedre.

Høje fosforværdier i fjorden sommer/efterår er ofte sammenfaldende med situationer med kraftigt iltsvind, som kan udløse en frigivelse af eventuelt ophobet fosfor fra havbunden.

Bundplanter

Bundplanterne i Flensborg Fjord består af blomsterplanter og tang. Heraf er ålegræs den mest udbredte blomsterplante i Flensborg Fjord.

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset har dårlige vækstbetingelser i fjorden. I inderfjorden når ålegræsset kun ud til omkring 3 meters dybde, mens det i yderfjorden når ud til omkring 5 meters dybde.

Flerårige tangplanter har behov for sten, som de fastgør sig til, for at kunne leve i et vandområde. Både i inderfjorden og i yderfjorden er der større sten. De flerårige tangplanter vokser i inderfjorden på dybder til omkring 5 meter, mens de i yderfjorden vokser på dybder til omkring 11 meter. Dybdeudbredelsen af bundplanter i vandområderne er bl.a. betinget af lysforholdene (se sigtdybde).

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Flensborg Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand ringe i både Flensborg inder- og yderfjord.

Bunddyr

Bunddyrene i Flensborg Fjord har ringe livsbetingelser. De mest almindelige arter af bunddyr i Flensborg Fjord, er arter der tolererer et lavt indhold af ilt. Arter, der kræver mere ilt, finder man kun i et meget lille antal i fjorden. Der observeres kun få større individer af bunddyr i fjorden, hvilket indikerer, at forholdene for bunddyrene generelt ikke er gode.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Flensborg Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for bunddyr i Flensborg Fjord.

Planteplankton

Produktionen af planteplankton i Flensborg Fjord bliver bestemt af, hvor mange næringsstoffer der er i fjorden, som et resultat af næringsstoftilførslen til fjorden. En høj produktion af planteplankton kan føre til forringede lysforhold og forhøjet udbredelse og forekomst af iltsvind, til skade for fjordens planter og dyr. Fjordens indhold af klorofyl en god indikator for, hvor meget planteplankton der er i vandet. Miljøstyrelsen måler indholdet af klorofyl både i inderfjorden og i yderfjorden.

De seneste årtiers fald i indholdet af næringsstoffer i fjorden kommer også til udtryk ved, at indholdet af klorofyl er faldet i samme periode. Indholdet af både klorofyl og næringsstoffer varierer dog en del fra år til år.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Flensborg Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dog stadig dårlig økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og ringe økologisk tilstand for klorofyl i yderfjorden