Flensborg Fjord

Flensborg Fjord strækker sig fra Flensborg i vest til det sydlige Lillebælt i øst. Flensborg Fjord er en ret dyb fjord, men mellem den indre og ydre del af fjorden er der en tærskel, hvor vanddybden er lavere.

Tærsklen betyder, at udskiftningen af bundvandet i inderfjorden bliver hæmmet, og det gør inderfjorden særlig sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Fjordens fysisk-kemiske forhold, samt planter og dyr er blevet overvåget intensivt igennem mange år.

Landskabet omkring Flensborg Fjord er primært et kuperet morænelandskab med leret jord fra sidste istid. Fjordens opland er relativt lille sammenlignet med andre østjyske og sønderjyske fjorde.

Flensborg Fjord strækker sig fra Flensborg i vest til det sydlige Lillebælt i øst. Fjorden består af en dyb inderfjord og en endnu dybere yderfjord. Der er en tærskel mellem inderfjorden og yderfjorden.

Tærsklen mellem de to dele af fjorden betyder, at bundvandet i inderfjorden til en vis grad bliver hæmmet. Derfor er Flensborg Fjord fra naturens hånd sårbar over for tilførslen af kvælstof og fosfor. Forholdene i Flensborg Fjord er undersøgt intensivt igennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at kunne vurdere den økologiske tilstand i Flensborg Fjord.

Den nyeste vurdering af den økologiske tilstand i Flensborg som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 viser, at der er dårlig økologisk tilstand i inderfjorden, mens der er ringe økologisk tilstand i yderfjorden.

Iltforhold

Der er ofte iltsvind i Flensborg Fjord. Iltsvindet opstår på grund af tilførsel af næringsstoffer, som medfører en øget vækst af alger. Når algerne dør, forbruger mikroorganismerne i vandet ilt, når de nedbryder algerne, og derved opstår der iltsvind om sommeren i de dybere dele af inderfjorden.

Iltsvindet ophører igen, når fjordens bundvand bliver opblandet med iltrigt vand fra overfladen, hvilket for eksempel kan ske, når det blæser kraftigt om efteråret.

Vind og temperatur har stor indflydelse på, hvordan iltsvind udvikler sig i Flensborg Fjord. Hyppigheden og omfanget af iltsvind afhænger af, hvor mange næringsstoffer der bliver tilført fjorden, og hvor ofte bundvandet bliver blandet med overfladevandet. Opblandingen af bundvand med overfladevand styres af vinden.

Næringsstoffer

Indholdet af kvælstof i Flensborg Fjord er faldet i den periode, hvor der er foretaget systematiske målinger deraf. Det skyldes, at der bliver udledt mindre kvælstof fra landbruget, og at spildevandet bliver renset bedre i oplandet til fjorden.

Indholdet af fosfor i Flensborg Fjord er også blevet mindre og faldet heri svarer, ligesom for kvælstof, til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og kystnære farvande. Dette skyldes først og fremmest, at spildevandet bliver renset bedre.

Høje fosforværdier i fjorden sommer/efterår er ofte sammenfaldende med situationer med kraftigt iltsvind, som kan udløse en frigivelse af eventuelt ophobet fosfor fra havbunden.

Bundplanter

Bundplanterne i Flensborg Fjord består af blomsterplanter og tang. Heraf er ålegræs den mest udbredte blomsterplante i Flensborg Fjord.

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset har dårlige vækstbetingelser i fjorden. I inderfjorden når ålegræsset kun ud til omkring 3 meters dybde, mens det i yderfjorden når ud til omkring 5 meters dybde.

Flerårige tangplanter har behov for sten, som de fastgør sig til, for at kunne leve i et vandområde. Både i inderfjorden og i yderfjorden er der større sten. De flerårige tangplanter vokser i inderfjorden på dybder til omkring 5 meter, mens de i yderfjorden vokser på dybder til omkring 11 meter. Dybdeudbredelsen af bundplanter i vandområderne er bl.a. betinget af lysforholdene (se sigtdybde).

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Flensborg Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand ringe i både Flensborg inder- og yderfjord.

Bunddyr

Bunddyrene i Flensborg Fjord har ringe livsbetingelser. De mest almindelige arter af bunddyr i Flensborg Fjord, er arter der tolererer et lavt indhold af ilt. Arter, der kræver mere ilt, finder man kun i et meget lille antal i fjorden. Der observeres kun få større individer af bunddyr i fjorden, hvilket indikerer, at forholdene for bunddyrene generelt ikke er gode.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Flensborg Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for bunddyr i Flensborg Fjord.

Planteplankton

Produktionen af planteplankton i Flensborg Fjord bliver bestemt af, hvor mange næringsstoffer der er i fjorden, som et resultat af næringsstoftilførslen til fjorden. En høj produktion af planteplankton kan føre til forringede lysforhold og forhøjet udbredelse og forekomst af iltsvind, til skade for fjordens planter og dyr. Fjordens indhold af klorofyl en god indikator for, hvor meget planteplankton der er i vandet. Miljøstyrelsen måler indholdet af klorofyl både i inderfjorden og i yderfjorden.

De seneste årtiers fald i indholdet af næringsstoffer i fjorden kommer også til udtryk ved, at indholdet af klorofyl er faldet i samme periode. Indholdet af både klorofyl og næringsstoffer varierer dog en del fra år til år.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Flensborg Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der dog stadig dårlig økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og ringe økologisk tilstand for klorofyl i yderfjorden

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i inderfjorden. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver der er taget i 1 meters dybde, samt den målte sigtdybde og ilt indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2020. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer, ’Planteplankton’, ’Vandets klarhed’ og ’Iltforhold’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.

Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.

Flensborg fjord er en lang, snæver fjord med en tærskel imellem den indre og ydre del af fjorden. Denne tærskel ligger ud for spidsen af halvøen Holnis, der ligger på den tyske side nordøst for Flensborg.

Kort over fjorden

""
Flensborg Fjord strækker sig omkring 40 kilometer fra Flensborg i vest til det sydlige Als.

Fjorden er formet af is og smeltevand under sidste istid, og fjordens opland er præget af et bakket morænelandskab. Ved fjorden er der flere mindre bugte og nor, som fx Nybøl Nor, Vemmingbund og Gelting Bugt.

Den indre del af Flensborg Fjord er 2 kilometer bred og omkring 15 kilometer lang. Langs den danske kyst ligger der to mindre øer, Okseøerne. Den ydre del af fjorden er omkring 4 kilometer bred i den vestlige del og 6,5 km ved udmundingen mod øst.

Ved tærsklen, der udgør grænsen imellem de to dele af fjorden, er fjorden kun omkring 10 meter dyb, og det betyder, at der ikke er direkte forbindelse imellem de dybere vandlag i den indre og den ydre del af fjorden. Inderfjorden er omkring 19 meter dyb og yderfjorden er omkring 30 meter dyb. Tærsklen imellem de to dele af fjorden betyder, at bundvandet i inderfjorden bliver udskiftet langsommere end hvis tærsklen ikke havde været der. Bundvandet kan dog blive udskiftet, når der er kraftig vind. I det tilfælde kan bundvand i den ydre del af fjorden blive presset op over tærsklen og ind i den indre del af fjorden.

Fjorden er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer, fordi vandmassen i inderfjorden er næsten permanent lagdelt. Denne sårbarhed kommer blandt andet til udtryk ved, at der er lange perioder med iltsvind i det nedre lag i inderfjorden. 

Anvendelsen af jorden i oplandet til Flensborg Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. Fra den tyske side af Flensborg Fjord bliver der udledt renset spildevand fra et renseanlæg i Flensborg. På den danske side bliver der udledt spildevand fra bebyggelser i det åbne land, fra enkelte renseanlæg og industrier, samt fra regnvandsbetingede udløb og overløb fra fælleskloakerede områder.

Fjorden anvendes også erhvervsmæssigt til fiskeri, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber (bl.a. muslingefiskeri).

Lagdelte vandmasser

Fjordens relativt store dybde betyder, at der skal meget vind til at omrøre hele vandsøjlen fra top til bund. Vandsøjlen er derfor stort set altid lagdelt. De to vandlag adskilles af forskel i vægtfylde, som primært skyldes forskelle i saltholdigheden, da vand med høj saltholdighed er tungere end vand med lav saltholdighed.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Flensborg Fjord i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da det har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden. Forbruget af ilt kan under den proces blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden og det vil fjerne livsgrundlaget for dyr og planter, mens det står på.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af de næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen.

Flensborg Fjord er fra naturens hånd sårbar over for tilførslen af kvælstof og fosfor. Det hænger sammen med fjordens fysiske udformning, hvor en tærskel midt i fjorden hæmmer vandudskiftningen i det nedre lag i inderfjorden.

I Flensborg Fjord undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året på en målestation i yderfjorden, mens der på en målestation i inderfjorden bliver målt næringsstoffer 24 gange om året i fire ud af de fem år i perioden 2017 til 2021.

Indsamling af vandprøve

Indsamling af vandprøver.

Undersøgelser af næringsstoffer i Flensborg Fjord har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989.

Målestationer i Flensborg Fjord

""
Kortet viser de to prøvetagningsstationer i Flensborg Fjord, hvor vandets indhold af næringsstoffer bliver målt. Den ene station ligger i den dybe del af inderfjorden ud for Kollund, mens den anden målestation ligger i yderfjorden syd for Sønderborg.

Kvælstof i Flensborg Fjord

Indholdet af kvælstof i Flensborg Fjord er faldet markant siden 1989, og det er en udvikling, der svarer til den generelle udvikling i danske fjorde. Således skriver Aarhus Universitet i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

Graf over total-kvælstof
Total-kvælstof koncentrationen i det øvre vandlag i inderfjorden og yderfjorden af Flensborg Fjord.

Fosfor i Flensborg Fjord

Indholdet af fosfor i Flensborg Fjord er generelt faldet siden 1989. Der har dog været ret store udsving. 

De år, hvor der har været særligt høje koncentrationer af fosfor, vurderer Miljøstyrelsen, at det er knyttet til iltsvind. I forbindelse med iltsvind er det normalt, at der bliver frigivet fosfor fra havbunden. I forbindelse med iltsvind sker der en kemisk proces i fjordbunden, hvorved bundens evne til at holde på fosfor forringes, og der frigives fosfor fra bunden til vandet. Fjordbundens evne til at holde på fosfor genoprettes, når der igen tilføres ilt til fjordbunden.

Udviklingen i Flensborg Fjord svarer i nogen grad til den generelle udvikling i danske fjorde og kystvande. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.

Udvikling af total-fosfor

Total-fosfor koncentrationen i det øvre vandlag i inderfjorden og yderfjorden af Flensborg Fjord.

Det fremgår af ovenstående figur, at indholdet af fosfor i inderfjorden altid er højere end i yderfjorden.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se oplysninger om tilførslerne af næringsstoffer til Flensborg Fjord og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i fjorden på Vandområdeplaner 2015-2021

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet.

""

Planteplankton set igennem et mikroskop.Her ses kiselalgerne Skeletonema sp. (tv.) og  Cerataulina pelagica (th.) Arterne er karakteristiske for Horsens Fjord.

Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til at vokse. Derfor kan mængden af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

I Flensborg Fjord måler Miljøstyrelsen vandets indhold af klorofyl 24 gange om året på en målestation i yderfjorden. På en målestation i inderfjorden bliver vandets indhold af klorofyl målt 24 gange om året i fire ud af de fem år i perioden 2017 til 2021.

""
Kortet viser de to prøvetagningsstationer i Flensborg Fjord. Den ene station ligger i den dybe del af inderfjorden ud for Kollund. Den anden målestation ligger i yderfjorden syd for Sønderborg.

Udvikling i fjordens klorofyl indhold
Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre lag i indre del og ydre del af Flensborg Fjord. 

Miljøstyrelsens målinger viser, at der generelt er mere klorofyl i den indre del af fjorden end i den ydre del. Indholdet af klorofyl svinger en del fra år til år især i inderfjorden, men også i nogen grad i yderfjorden. For inderfjorden tegner det til, at indholdet af klorofyl er faldet sammenholdt med niveauet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne.

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Flensborg Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Flensborg Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der dårlig økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og ringe økologisk tilstand for klorofyl i yderfjorden

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Flensborg Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der trænger ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for blandt andet vækst af bundplanter.

Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og dermed også, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af tilførslen af næringsstoffer, vil en stor tilførsel af næringsstoffer generelt medføre en ringere sigtdybde.

""

Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, som der bliver udtaget vandprøver til bestemmelse af dets indhold af klorofyl og næringsstoffer.

Udvikling i fjordens sigtedybde

Figuren viser sigtdybden i den indre og ydre del af Flensborg Fjord i perioden 1989-2020. 

Miljøstyrelsen har målt sigtdybden i Flensborg Fjord siden 1989. Målingerne viser, at sigtdybden i den indre del af fjorden har varieret imellem 3,7 meter og 7,2 meter, mens den i den ydre del af fjorden har varieret imellem 5,5 meter og 8,2 meter.

Generelt er sigtdybden bedre i yderfjorden, end den er i inderfjorden, og i de senere år har sigtdybden i yderfjorden ligget omkring 1,5 til 2 meter højere end sigtdybden i inderfjorden. Det harmonerer med, at der også er mindre klorofyl og færre næringsstoffer i yderfjorden.

Udviklingen set over hele perioden er ikke entydig. Fra 1989 til 2000 blev sigtdybden gradvis bedre både i inder- og yderfjorden, men herefter fulgte en periode på omkring 10 år, hvor den igen blev ringere. Siden da er sigtdybden gradvist blevet bedre i den ydre del af fjorden, mens der i den indre del af fjorden fortsat forekommer år, hvor sigtdybden er på et lavt niveau.

Links

Se resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

I den indre del af Flensborg Fjord er vandet lagdelt med et øvre og et nedre vandlag. Det skyldes blandt andet fjordens særlige udformning, hvor en relativ lavvandet tærskel ved Holnis medfører, at vandudskiftningen i det nedre lag i inderfjorden er begrænset. Iltindholdet i det nedre vandlag i inderfjorden bliver derfor ofte meget lavt i sommerperioden og i de tidlige efterårsmåneder.

Produktionen af ilt foregår fortrinsvist i det øvre vandlag, mens hovedparten af iltforbruget finder sted i det nedre vandlag. Det skyldes, at størstedelen af det organiske materiale nedbrydes af bakterier i de nedre vandlag, og ved denne proces forbruges ilt. 

Tilførslen af ilt til det nedre vandlag kan i mange tilfælde ikke følge med iltforbruget, og i de tilfælde falder iltindholdet. Den situation kan i sagens natur kun fortsætte i en begrænset tid, før der opstår så stor mangel på ilt, at det betegnes som iltsvind.

Der er to måder, hvorved det nedre vandlag kan få tilført ny ilt. Det kan ske ved indstrømning af relativt iltholdigt vand ind over tærsklen i fjorden, som samtidig har en høj saltholdighed, der medfører, at vandet placerer sig i det nedre vandlag. Det kan også ske ved, at vandsøjlen blandes op, hvorved iltrigt vand fra det øvre vandlag blandes med det iltfattige vand i det nedre lag.

Begge processer er dog knyttet til, at der er kraftig vind over området i nogen tid, og det er ofte ikke tilfældet i sommerhalvåret. Når der ikke er den fornødne vind til, at det nedre lag får tilført frisk vand, er der stor risiko for at ilten i det nedre vandlag slipper op, og der dermed opstår iltsvind.

I det sene efterår og om vinteren blæser det oftere kraftigt, og i de situationer bliver der tilført ilt til det nedre vandlag.

Målestationer for ilt i Flensborg Fjord

""
De orange punkter på kortet markerer de stationer i Flensborg Fjord, hvor der måles ilt.

Miljøstyrelsen måler iltforholdene i Flensborg yderfjord 24 gange om året ved en målestation. I månederne, hvor der er størst risiko for iltsvind, måles iltforholdende på yderligere en station. I inderfjorden måles ilt indholdet ligeledes 24 gange årligt. 

I de seneste årtier har der hvert år været iltsvind i store dele af fjorden, både i den indre og i den ydre del af fjorden. Det farvand, som Flensborg Fjord grænser op til, bliver også for det meste ramt af iltsvind, og det er typisk først hen mod slutningen af året, at iltsvindet forsvinder helt fra Flensborg Fjord.  

På Miljøstyrelsens målestation i den indre del af Flensborg Fjord er der blevet målt kraftigt iltsvind hvert år siden 1992. Der er flere gange blevet frigivet store mængder af svovlbrinte fra bunden, hvilket har medført, at betydelige dele af fjordens dyre- og planteliv er gået til.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er lavere end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Bundplanterne i Flensborg Fjord består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

""

Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i Flensborg Fjord. De vatlignende totter der sidder fast i ålegræsset er enårige makroalger.

Blomsterplanter

Bunden af Flensborg Fjord består af en blanding af sten og sand, samt mere finkornet materiale i form af silt. De områder af fjorden, hvor bunden består af sand og silt, er gode for blomsterplanterne, da de med deres rodnet kan fæstne sig til fjordbunden. Blomsterplanterne kan ikke gro på de stenede områder af fjordbunden.

Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i Flensborg Fjord. I yderfjorden er der desuden mindre bevoksninger af havgræs, Børstebladet Vandaks og Krybende Vandkrans blandt andet i området ved Hørup Hav.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af blomsterplanter en gang om året. Det sker om sommeren i perioden imellem den 1. juni og den 30. september, hvor der er flest blomsterplanter. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden planterne dækker, og på hvor dybt vand de vokser.

Fjordbunden bliver undersøgt langs 13 linjer, der går fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. Det er de samme steder, der bliver undersøgt hvert år.

Her bliver der undersøgt blomsterplanter

""
Kortet viser de 13 steder i Flensborg Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter. 

Ålegræssets udbredelse

Ålegræs skal, som alle andre planter, have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, des større dybder kan ålegræs vokse ud til. Miljøstyrelsens anvender ålegræssets dybdeudbredelse i vurderingen af miljøtilstanden i fjorden.

Udvikling i udbredelse af ålegræs

Figuren viser ålegræssets gennemsnitlige udbredelse i inderfjorden og yderfjorden. Udbredelsen er den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs. De lysegrønne rudeformede punkter viser ålegræssets udbredelse i yderfjorden og de mørkegrønne cirkler viser ålegræssets udbredelse i inderfjorden.

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at ålegræsset har dårlige vækstbetingelser specielt i inderfjorden. Her vokser ålegræsset kun ud til omkring tre meters dybde. I yderfjorden vokser ålegræsset ud til godt fire meters dybde.

De dårlige vækstbetingelser for ålegræs skyldes flere ting. Dels er vandet, specielt i inderfjorden, uklart på grund af store mængder af planteplankton, hvilket medfører at mindre lys kan trænge ned til bunden, dels er der i perioder lavt iltindhold i vandet ved fjordbunden.

Derudover kan ålegræssets blade være dækket af mikroskopiske alger, såkaldte epifytter, eller trådalger som skygger for lyset. Dette reducerer mængden af lys, der når ålegræssets blade og derved hæmmes deres vækst.

Tang

Flerårige makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund, som for eksempel store sten, som de kan være fæstnet til. I midten af og i den ydre del af Flensborg inderfjord er der større sten ned til omkring fem meters dybde, og her gror der flerårige tangplanter. I Flensborg yderfjord er der større sten på dybder ned til omkring elleve meter, hvor der vokser flerårige tangplanter.

Jo dybere der er, jo færre tangplanter er der, fordi der er mindre lys på dybere vand. Når mængden af næringsstoffer i fjorden falder, vil vandet blive mere klart, og så forventes både tætheden og antallet af flerårige tangplanter i fjordens at stige i dybere områder, da lyset kan trænge længere ned i vandsøjlen.

""

Flerårige makroalger i Flensborg Fjord.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget i vurderingen af den økologiske tilstand i Flensborg Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Flensborg Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er den økologiske tilstand ringe i både Flensborg inder- og yderfjord.

Links

Se status for den økologiske tilstand i Flensborg Fjord på kort under punktet ”VP3- tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj - end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for antallet af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved lave forekomster af iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

Der er undersøgt bunddyr i Flensborg Fjord siden 1998 og der bliver hver gang udtaget prøver i et område af fjorden, hvor der er 25 til 33 meter dybt. Udviklingen har ikke været god, og specielt i 2017 og 2018 har både antallet og biomassen af bunddyr været meget lav.

Den seneste undersøgelse fra 2020 viser fremgang i såvel artsantal som tætheden af bunddyr, men biomassen er stadig lav.

Her bliver der undersøgt for bunddyr

""

Undersøgelser af bunddyr udføres i Flensborg Fjord i et område syd for Sønderborg, angivet som den orange markering på kortet.

Arter af bunddyr

Siden 1998 er der, ved i alt 19 undersøgelser, fundet 80 arter af bunddyr i prøverne fra Flensborg Fjord. Det er ikke et stort antal arter i forhold til, hvad man ellers finder i andre danske marine områder.

Det lave antal arter skyldes svingende og lavt saltindhold i fjordens vand, samt mængden af næringsstoffer i vandet, der medfører, at der ofte opstår iltsvind.

De 80 arter fordeler sig med 36 arter havbørsteorme, 15 arter muslinger, 11 arter krebsdyr, 5 arter snegle, 2 arter pighuder samt 11 arter, der tilhører dyregrupperne pølseorme, saddelbørsteorme, søpunge, søanemoner, polypdyr, slimbændler, rundorme og foraminiferer.

Havbørsteormen Capitella capitata er det bunddyr, der er oftest er flest af i Flensborg Fjord. Arten er hårdfør og klarer sig godt i områder med mange næringsstoffer og tilbagevendende iltsvind.

Andre ret almindelige arter af havbørsteorm er den lille havbørsteorm Polydora ciliata, som bor i rør,  Lagis koreni, der bygger små rørformede huse af sandkorn, skælryggen Bylgides sarsi og Nephtys hombergii.

Capitella
Capitella capitata er en havbørsteorm, der indikerer, at miljøtilstanden ikke er god. Den er det mest almindelige dyr i prøverne fra Flensborg Fjord (Hans Hillewaert. WoRMS photo).

Den hvide pebermusling Abra alba er det næstmest almindelige bunddyr i Flensborg Fjord. Den store molboøsters Arctica islandica var almindeligt forekommende i starten af den periode, hvor bunddyrene i fjorden er blevet undersøgt. Den har imidlertid ikke vist sig i prøverne i de senere år, og sidst der blev fundet mange molboøsters i fjorden, var i 2013.

Desuden er hampefrømusling Corbula gibba og blåmusling Mytilus edulis almindelige muslinger i Flensborg Fjord.

""
Hvid pebermusling og molboøsters er vigtige for omsætningen af næringsstoffer i Flensborg Fjord. Som de øvrige muslingearter lever de af at filtrere partikler fra vandet. Næringsstoffer tages derved ud af vandfasen og overføres til bunden. Hvid pebermusling er glimrende føde for fladfisk (Hans Hillewaert (tv.) og Claude Nozéres (th.)WoRMS photo) .

Blandt krebsdyrene er stor kommakrebs Diastylis rathkei og kølet rur Balanus crenatus almindelige i Flensborg Fjord.

Pigget pølseorm Halicryptus spinulosus er et karakterdyr for fjorden. Den pikkede pølseorm er ikke almindeligt forekommende i danske fjorde og kystvande, men det er den i Flensborg Fjord. En femtedel af alle de piggede pølseorm, som Miljøstyrelsen har registreret gennem tiden, er fundet i Flensborg Fjord. Pigget pølseorm klarer sig godt i vand med et lavt iltindhold. Den kan oven i købet i nogen grad tåle svovlbrinte, som blive frigivet fra bunden, når der er iltsvind.

pølseorm_2
Pigget pølseorm er et af de dyr der i særligt omfang forekommer i Flensborg Fjord. Den tåler iltfattigt vand og i nogen grad også svovlbrinte, der frigives fra bunden under iltsvind (Claude Nozéres, WoRMS foto).

Antal arter af bunddyr

Antallet af arter af bunddyr i Flensborg Fjord har gennem årene varieret fra 6 til 31 arter. Det lave antal arter i 2009, 2010, 2011, 2017 og 2018 vidner om, at miljøtilstanden ikke er tilfredsstillende. 

Udvikling i antal arter

Figuren viser antallet af arter af bunddyr i Flensborg Fjord i perioden 1998 - 2020. Der blev ikke foretaget undersøgelser i 2008, 2012, 2014 og 2016.

Antallet af bunddyr

Der er i den overvågede periode registreret alt fra 37 til 3500 bunddyr pr. kvadratmeter, hvor den laveste tæthed blev målt i 2018. Ved undersøgelsen i 2017 var tætheden af bunddyr omkring 2000 individer pr. kvadratmeter, og heraf udgjorde Capitella capitata de 1900. Capitella capitata er en indikatorart for næringsstof belastede fjorde.

De ligeledes eutrofierings tolerante orme-arter Tubificoides benedii og Polydora ciliata er også betydende for det samlede antal bunddyr, og hovedparten af bunddyrene var således typiske for områder med mange næringsstoffer og ind imellem dårlige iltforhold.

Udvikling i antal bunddyr/m2

Figuren viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter i Flensborg Fjord i perioden 1998-2020. Der blev ikke foretaget undersøgelser i 2008, 2012, 2014 og 2016.

Biomassen af bunddyr

Den samlede tørvægt af bunddyrene i Flensborg Fjord har gennem årene varieret fra 0,2 til 173 gram pr. kvadratmeter.  Dette viser meget tydeligt, at fjorden ikke er et stabilt miljø for bunddyr.

En dansk fjord med et stabilt miljø for bunddyr bør have en biomasse på mindst 40 gram pr. kvadratmeter.  I en del af årene er det på ingen måde tilfældet i Flensborg Fjord, og en biomasse over 40 gram per kvadratmeter er ikke registreret i fjorden siden 2013.

Udvikling i tørvægt af bunddyr pr. m2

Figuren viser tørvægten af bunddyr i Flensborg Fjord i perioden 1998 - 2020. Der er ikke foretaget undersøgelser i 2008, 2012, 2014 og 2016.

Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i Vandområdeplanerne, hvor de udgør en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Flensborg Fjord. 

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for bunddyr i Flensborg Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er tilstanden for bunddyr ringe.

Links

Se status for den økologiske tilstand for bunddyr i Flensborg Fjord på kort under punktet ”VP3- tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Der bliver tilført næringsstoffer til Flensborg Fjord fra oplandet til fjorden. Dette opland består både af et opland i Danmark og et opland i Tyskland. Miljøstyrelsen måler alene transporten af næringsstoffer i den danske del af fjordens opland og det sker på en målestation i Fiskbæk.

Målestationer i oplandet til Flensborg Fjord

""
Kortet viser stationen ved Fiskbæk, hvor Miljøstyrelsen måler indholdet af næringsstoffer og vandføring i den danske del af oplandet til Flensborg Fjord.

Der tilføres også kvælstof og fosfor til Flensborg Fjord fra en del af det danske opland, hvor Miljøstyrelsen ikke udfører målinger. Den del af oplandet kaldes for det umålte opland. Her beregner Aarhus Universitet afstrømningen ud fra modeller og ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb.

For Flensborg Fjord stammer en betydelig del af belastningen fra den tyske del af oplandet.

Vandområdeplaner

Når Miljøstyrelsen laver vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra både den danske del og den tyske del af oplandet beregnet. Der er dog kun tilførslen fra den danske del af oplandet der indgår i den danske vandområdeplan.

Belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I Vandområdeplan 2015-2021 var det et gennemsnit for årene 2010-2014 der blev anvendt. Tilførslen fra den danske del af oplandet blev for denne periode beregnet til 280 tons kvælstof pr. år.

Når Miljøstyrelsen beregner behovet for en indsats i Flensborg Fjord, indgår også den belastning, der stammer fra den tyske del af oplandet. Indsatsbehovet fordeles herefter ud på det samlede opland til fjorden og af den danske vandområdeplan fremgår alene den del af indsatsen, der forudsættes gennemført i den danske del af oplandet.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 65 procent af det kvælstof, der bliver tilført til Flensborg Fjord fra den danske del af oplandet, stammer fra landbruget, mens cirka 25 procent udgøres af det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er et udtryk for den belastning, der ville have været, hvis der ingen menneskelig påvirkning var i oplandet. Den resterende del af det tilførte kvælstof stammer fra punktkilder, så som renseanlæg og regnvandsbetingede udløb.

For fosfor stammer cirka 65 procent af den tilførte fosfor fra det åbne land, hvilket både omfatter bidraget fra landbruget og baggrundsbidraget. Resten stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastningen til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer, den såkaldte stoftransport, ved en målestation i Fiskbæk, og Fiskbæk er det største vandløb i den danske del af oplandet til Flensborg Fjord. Stoftransporten af kvælstof og fosfor i Fiskbæk fremgår af de viste figurer.

transport af kvælstof i Fiskbæk

Figuren viser den samlede årlige transport af kvælstof i Fiskbæk.

Udvikling i transort af fosfor i Fiskbæk
Figuren viser den samlede årlige transport af fosfor i Fiskbæk.

Udvikling i samlet årlig vandføring i Fiskbæk

Figuren viser den samlede årlige vandføring i Fiskbæk.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen, og det enkelte års resultat skal derfor ses i sammenhæng med den vandføring, der har været.

På landsplan er der siden 1990 sket et generelt fald i kvælstofbelastningen på omkring 50 procent, mens det for fosfor er faldet med omkring 65 procent. Faldet i kvælstoftransporten skyldes primært, at der udledes mindre fra landbruget, men en bedre rensning af spildevand har også en betydning. Faldet i udledningen af fosfor skyldes, at spildevandet bliver renset bedre. Der er ikke registreret noget fald i tilførslen af fosfor fra landbruget.

Samme udviklingstendens kan man se i tilførslen af næringsstoffer via Fiskbæk.

Flensborg Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre rent vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

  • Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
  • Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
  • Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Miljøtilstanden i Flensborg Fjord

Flensborg Fjord er opdelt i to vandområder: Flensborg inderfjord og Flensborg yderfjord. De to vandområder er forskellige både med hensyn til saltholdighed, dybdeforhold og miljømål.

I Vandområdeplanen 2015-2021 er den økologiske tilstand vurderet ’dårlig’ i Flensborg inderfjord og ’ringe’ i yderfjorden. De to vandområder lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’. Derimod er direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, opfyldt i både yder- og inderfjorden.

Fjordens økologiske tilstand har været uændret i de to vandområdeplaner, Vandområdeplan 2009-2015 og Vandområdeplan 2015-2021, der indtil videre har været udarbejdet for området. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er sket forbedringer. I Flensborg inderfjord er ålegræssets dybdegrænse således blevet tydeligt forbedret over de seneste 10 år, og koncentrationen af klorofyl har i de seneste par år ligget i den lave ende af, hvad der målt i hele perioden fra 1989 til 2018.

Disse forbedringer vurderes at være en effekt af den store indsats, der har været ydet for at begrænse udledningen af næringsstoffer fra byer, industri og landbrug. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med omkring 50 procent, og tilførslen af fosfor er faldet med omkring 40 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand, i såvel Flensborg Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark er, at der bliver tilført for meget kvælstof.  

For at reducere tilførslen af kvælstof til Flensborg Fjord frem mod udgangen af 2021 er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig blandt andet om:

  • Vådområder
  • Lavbundsprojekter
  • Minivådområder
  • Skovrejsning
  • Miljøfokusområder
  • Målrettet regulering

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder), med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Flensborg Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå god økologisk tilstand.

Vandområdeplaner 2015 - 2021