Planteplankton

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det forholdsvis lave indhold af fosfor og kvælstof i Kvie Sø medfører derfor en forholdsvis lav produktion af planteplankton.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Sparsomt planteplankton

Der er kun lidt planteplankton i Kvie Sø. Det er fordi søen er lavvandet, og dens indhold af næringsstoffer er lavt. De fleste af de planktonarter, der dominerer søen, har meget små celler, så de har nemt ved at optage de sparsomme næringsstoffer.
Til gengæld sidder planktoncellerne ofte sammen i store kolonier, og det gør dem mindre udsat for at blive ædt af dyreplankton.
Småcellede arter er karakteristiske for næringsfattige søer, og der er ofte meget dyreplankton, som lever af at æde alger og har gode vilkår i det iltrige vand.
Et typisk år i Kvie sø består forårsplanktonet af små flagellater. Om sommeren kommer arter, der danner kolonier, og om efteråret kommer flagellaterne igen.
Den biologiske mangfoldighed i Kvie Sø er ikke særlig høj. Det er de samme arter, der går igen fra år til år. Der er registreret cirka 100 forskellige arter hvert år og under 500 arter ialt gennem årene.

Flagellater

En flagel er en svingtråd, som algecellerne bruger til at svømme med. Alger med svingtråde kaldes flagellater. De fleste vintre og forår dominerer små flagellater, som hører til gruppen rekylalger eller grønalger. Enkelte år dominerer store flagelbærende furealger.
En furealge har et panser, som beskytter den mod at blive ædt. Furealger kan ikke optage næringsstoffer fra vandet lige så nemt som alger med små celler. Til gengæld kan furealger æde bakterier og små alger.


Billedet viser to forskellige arter af furealger. Dem med de lange horn er Ceratium hirundinella, og den ovale tilhører ordenen Peridiniales. Furealger har to svingtråde, og et panser, der er sammensat af plader. Foto Planktontax Økolab
Billedet viser to forskellige arter af furealger. Dem med de lange horn er Ceratium hirundinella, og den ovale tilhører ordenen Peridiniales. Furealger har to svingtråde, og et panser, der er sammensat af plader. Foto Planktontax Økolab

Kolonidannende alger

Om sommeren dominerer store kolonier af småcellede alger i Kvie Sø. Hver celle er en selvstændig organisme, men cellerne hænger sammen i tråde eller klumper af gelé. I en koloni er algerne bedre beskyttet mod at blive ædt, end hvis de var alene.
Grønalgen Volvox danner kolonier. Inden i den hule ældre koloni bliver der dannet nye kolonier, hvor algerne kan vokse sig store, inden de skal ud og klare sig selv.
En anden type kolonidannende alge i Kvie Sø tilhører slægten Dictyospaerium. Hos den alge sidder små runde celler sammen ved hjælp af gelétråde. Denne alge formerer sig ved, at en celle deler sig i fire, så kolonierne består ofte af 16 eller 64 celler.
Den tredje type af kolonidannende alger i Kvie Sø er blågrønalger af gruppen chroococcales. Dens celler er ekstremt små, mindre end 2 mikrometer. Dermed tilhører den det såkaldte picoplankton, som er de allermindste alger vi kender. Blågrønalger kan være giftige.

Billedet viser grønalgen Volvox aureus. De encellede organismer svømmer sammen i en kæmpe koloni, som hænger sammen med gelétråde. Foto Planktontax Økolab
Billedet viser grønalgen Volvox aureus. De encellede organismer svømmer sammen i en kæmpe koloni, som hænger sammen med gelétråde. Foto Planktontax Økolab

Udvikling i søen

Sammensætningen af planteplankton i Kvie Sø og variationen hen over året er ret stabil. De fleste somre dominerer grønalgen Volvox aureus eller arter af Dictyosphaerium.
Enkelte år har blågrønalger spillet en rolle i søen, for eksempel i 1998, 2002 og 2008. Ved Miljøstyrelsens undersøgelser i 2015 og 2017 udgjorde blågrønalger kun en meget lille del af algerne i Kvie Sø.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.
Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Klorofylniveauet har svinget meget i Kvie Sø siden overvågningens start. De højeste niveauer er målt først i halvfemserne. Ses der på hele perioden er der en tendens til et fald i niveauet, fra 1989 til 2007 er der således sket et fald i indholdet af klorofyl fra omkring 25 mikrogram pr. liter til omkring 10 mikrogram pr. liter. Hvis man kigger på den sidste halvdel af overvågningsperioden er der ikke sket en ændring.

Denne manglende udvikling i sidste halvdel af undersøgelsesperioden svarer til udviklingen i 15 andre søer, som bliver undersøgt på samme måde som Kvie Sø. Århus Universitet viser i en rapport (’søer 2016’) at der for hovedparten af de undersøgte søer ikke er nogen udviklingstendens i klorofylniveauet de seneste 10 år.

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Kvie Sø.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Kvie Sø.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Kvie Sø på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR259.pdf